Atuagagdliutit - 10.07.1975, Qupperneq 5

Akiane pilerssårutit Sisimiu-
nut KanoK suniuteKarsmaupat
påsissutigssat amigardlumarsimåput — mingugteri
nigssaK KanoK angnertutigisanersoK sujumut issigi
neK ajornaKaoK — igdloKarfiup inuit 900-it uiiasiorne
rup nagsatagssai piarérsimavfigingilai...
— uliamik ujardlernigssame pi-
lerssårutaussutigut Sisimiut ara-
jutsisårneKarsimåput, igdloKar-
fingme sivnissutut Kanigtukut Ka-
låtdlit-nunåta Rådiuanit aper-
ssorneKartut taima isumanarput.
tåuko tåssåuput Lassa Jonathan-
sen, GOF, kommunalbestyrelsi-
mut ilaussortaK Peter Mathiassen,
årKigssuissoK Hans Anthon Ly-
nge, PaortoK, Smålo Kinersissar-
tunut sivnissutitdlugo, iliniartitsi-
ssok Poul Absalonsen.
Peter Mathiassen onarpoK kom-
munalbestyrelse pilerssårutinik
påsissutigssitausimassoK aitsåt
AG avKutigalugo — sut tamarmik
aulajangerneKarérdlutik piarérér-
sutdlo. Lassa Jonathansen, GOF,
OKarpoK Nungme Kåumarsainer-
mut KutdlersaKarfik påslssutig-
ssanik misigssuinigssat pilersut
pivdlugit nagsiugssaKarsimångit-
sok. Hans Lynge OKalugpalårpoK
PaortoK taimågdlåt påsissutigssa-
nik pigssarsisinausimassoK kom-
munalbestyrelsip atautsimlssutai-
sa agdlagtorneKarfiånit amalo pe-
Katigigfiup NOAH-p Kalåtdlit-
nunånut tungassunut ingmikor-
tortaKarfianit. Poul Absalonsen
OKarpoK inuit pilerssårutinik på-
sisimassaKarKarpatdlårtut piviu-
ssumik takordlorsinåusavdlugo ig-
dloKarfiup sujunigssame KanoK
sunerneKarumårnigsså.
påsissutigssat amigardluinarput.
åmame inuit periarfigssaKartine-
KarsimångeKaut:
— GTO-me vicedirektøriussoK
Hans Ølgård uliasiulersinaunerme
sulivfigssaKarnigssaK pivdlugo
nalunaeruteKarame Kavdlunåtui-
naK agdlagsimavoK, Peter Mathi-
assen OKarpoK. tamatuma saniati-
gut erKumigissariaKarpoK depar-
tementschef Erik Hesselbjerg Si-
simiunitdlune navsuiauteKarmat
ministereKarfivta „puiorsimagå
Sisimiut påsissutigssanik navsui-
auteKarfigisavdlugit".
— påsissutigssat kingusinårdlu-
tik tikiput, Hans Lynge OKarpoK.
— neriorssutigineKartordlo ulia-
mik ujardlerfik KaningnerpåK Si-
simiunit 200 km-nik ungasigtigi-
sassoK erKortineKångilaK. 15 km-
inarnik ungasissuseKarpoK! er-
KortusinåungilaK Sisimiut ilisima-
titaunigssåt puiorneKåinarsimag-
pat. tåssauna landsrådip forret-
ningsudvalgiata isumaKatiging-
niartue KOKåssineKarsimassut,
Hans Lynge ersserKigsaivoK.
Poul Absalonsenip Hans Lynge
taperserdlugo OKarpoK igdloKar-
filiorniarnermut 185 km-inigdlo
tunuartitsinermut aulajanginerit
amalo kommunalbestyrelsimik i-
nungnigdlo påsissagssaKartitsi-
ngingnerit demokratiskiussumik
isumaKatigingniarfiussutut aula-
jangivfiussututdlo oKautigineKar-
tarpata tauva demokrati sunau-
va? nangmineK pissut najorKuta-
ralugit oKartariaKarnerarpoK —
Sisimiut encåne aulajanginerit pi-
ngårtumik erKarsautigalugit —
demokratiskiungitdluinartumik i-
ngerdlåneKarsimavdlutigdlo aula-
jangigausimassut — tåssa inuit
Karssutinardlugit aulajangerne-
Karsimangmata.
Holsteinsborg ført bag
lyset af ministeriet
Informationen har været elendig. — Forureningen
kan ikke overskues. — Byen har ikke faciliteter til
at huse de 900 mennesker, som olien fører med sig
— Holsteinsborg er ført bag lyset
med hensyn til planerne om olie-
eftersøgning, mente fire af byens
repræsentanter i en rundbords-
samtale i Grønlands Radio for
nylig. Det var Lassa Jonathan-
sen, GOF, kommunalbestyrelses-
medlem Peter Mathiassen, redak-
tør Hans Anton Lynge, PaortoK,
°g en vælgerrepræsentant, lærer
Poul Absalonsen.
Peter Mathiassen sagde, at
kommunalbestyrelsen blev infor-
meret om planerne gennem AG,
da alt var afgjort. Lassa Jona-
thansen fra GOF sagde, at sek-
retariatet i Godthåb ikke havde
Sendt noget om de forestående
undersøgelser. Hans Lynge for-
talte, at PaortoK kun havde om-
talt olieplanerne gennem nogle
mødereferater for kommunalbe-
styrelsen og fra foreningen
NOAH’s grønlandsafdeling. Og
P°ui Absalonsen sagde, at folk
havde alt for ringe kendskab til
Planerne til at danne sig et rea-
listisk indtryk af, hvad fremtiden
VH bringe for byen.
Ringe information
Men folk har heller ikke haft de
bedste muligheder: GTO’s vice-
direktør Hans Ølgaard’s rapport
°m beskæftigelsen i forbindelse
med en eventuel olieindustri er
kun affattet på dansk, sagde Pe-
ter Mathiassen. — Foruden det,
fortsatte han, er der grund til
at undre sig over, at departe-
mentschef Erik Hesselbjerg har
forkjaret, at ministeriet havde
'■glemt at sende informationer
frem til Holsteinsborg".
'— Oplysningerne er kommet for
sent, sagde Hans Lynge, — og
løftet om, at der ville være 200
km fra Holsteinsborg til nærme-
ste olie-eftersøgningsfelter er
ikke holdt. Der er kun 15 km! Det
kan ikke passe, at man bare har
glemt at orientere Holsteinsborg.
Det er at snigløbe landsrådets
forretningsudvalg som forhand-
lingspart.
Forurening
Poul Absalonsen nævnte, at gra-
den af eventuel forurening er
umulig at forudse, men at den
kan føre til, at fangstdyrene og
fiskene går tilbage eller i vær-
ste fald uddør.
— Eventuelle hjælpeforanstalt-
ninger vil næppe få betydning
på længere sigt, og kontant støtte
ophører naturligvis efter en vis
tid, sagde Poul Absalonsen.
Det fik ham til at nævne fem
punkter, som sujumut har frem-
ført i oliediskussionen, nemlig 1)
Ressourcepolitikken må styres fra
Grønland af grønlandske politi-
kere, ‘2) Det må fremgå klart af
mineloven, at Grønland og dets
rigdomme ejes af landets oprin-
delige befolkning, og at de grøn-
landske politiske organer har det
sidste ord i spørgsmålet om såvel
overflade som undergrundsrettig-
heder, 3) Det må sikres, at en be-
stemt del af olieindtægterne kom-
mer den grønlandske befolkning
til gode, 4) Den valuta, som føl-
ger med aktiviteterne i forbin-
delse med minedrift og olieefter-
forskning og olieudnyttelse må gå
gennem en grønlandsk „national-
bank", og 5) Service-sektoren
indenfor mine- og olieaktiviteter-
ne må være i hænderne på per-
soner og firmaer, der er hjemme-
hørende i Grønland.
Vi har ikke plads
Peter Mathiassen kom ind på, at
byens faciliteter slet ikke er til-
strækkelige til at huse de 900
mennesker, som man regner med,
at olieindustrien fører med sig til
Holsteinsborg. Det gælder f.eks.
sygehuset, skolen og boligsekto-
ren.
Og hvad er det egentlig for
mennesker, spurgte Hans Lynge.
— Er det familier eller enlige? Er
det mennesker, helt fremmede
danskere eller grønlændere?
Hvordan er de fordelt? Er det
folk, der overalt følger oliesel-
skaberne eller folk, der skal blive
boende?
Peter Mathiassen gjorde op-
mærksom på, at hvis vælger-
befolkningen pludselig stiger med
900 mennesker, så kan de få af-
gørende indflydelse på valgresul-
taterne. Hvis det er helt frem-
mede mennesker, er den indfly-
delse meget uheldig.
— I dag ved vi, hvor uforbe-
redte, vi var i 1953, da den ny tid
begyndte, sagde Hans Lynge. —
Vi ved nu, hvordan det har på-
virket os.
— Men, sagde han, — vi ved
intet om, hvad der sker, når 900
mennesker invaderer vor by. Vi
ved kun, at vi ikke er parate til
at modtage dem. Vor uforberedt-
hed fra tidligere bliver nu gen-
taget.
— Og som alt andet, der har
været forretning i Grønland, sag-
de Hans Lynge, — vil indtægterne
fra den eventuelle olie gå i an-
dre lommer. Vi har ingen kontrol
med profitten, og det vil vi al-
drig få. Det er amerikanere,
europæere eller folk fra andre
kapitalistiske lande, der kommer
til at nyde godt af den grønland-
ske olie, sluttede han. Påbe/-den.
mingugterinigssaK
Poul Absalonsenip taivå sujumut
OKautigineK ajornaKissoK mingug-
terinerup KanoK angnertutiginig-
sså, kisiåne kinguneKardluarsi-
nauvoK piniagkat aulisagkatdlo i-
kilinerånik — ajornerussumigdlo
pissoKåsagpat nungunerånik.
— tamatumunga ikiutiginiar-
dlugit iliuseriumågkat sujunig-
ssaK ungasingnerussoK enrarsau-
tigalugo iluaKutaungårunångit-
dlat, sorunalume aulisartunut pi-
niartunut tapissutigissartagkat si-
vitsulerpat unigtineKåsåput —
tauvalo aulisartut piniartutdlo su-
nik inussutigssarsiuteKalisåpat,
Poul Absalonsen aperåK. tamåna
pivdlugo Poul Absalonsenip pi-
ngårtitdlugo oKautigå „sujumut"-
me taineKartut tatdlimat misig-
ssordluarKårtariaKaraluartut pe-
riarfigssineKarsimassariaKaralu-
artutdlo ukussut:
1. augtitagssarsiornikut uliasi-
ornikutdlo politike kalåtdlit poli-
tikerinit nunavtinitunit aKune-
KartariaKarpoK.
2. augtitagssarsiorneK pivdlugo
inatsime ersserKigsumik agdlag-
simassariaKarpoK nunarput pisu-
ssutailo nunavta inuvisa pigigait
nunavtinilo politikikut Kinigauv-
dlutik aulajangissartussut OKar-
tugssaunerpauvfigigait.
3. KularnaertariaKarpoK ulia av-
Kutigalugo isertitat ilait aulaja-
ngersimassumik angissusigdlit nu-
navta inuinut iluaKutaussugssa-
mik atortineKåsassut.
4. aningaussat augtitagssarsior-
nermut uliasiornermutdlo tunga-
ssumik pilersut atorneKartutdlo
nunavta „nationalbankia" avKU-
sårdlugo ingerdlassartussariaKar-
put.
5. augtitagssarsiorfingnik ulia-
siorfingnigdlo pilersuinerit isuma-
gingningneritdlo tigumineKarta-
riaKarput ingerdlåneKardlutigdlo
sutdlivingnit inungnitdlo atausiå-
kånit nunavtine najugaKavigsu-
nit.
piarérsimångilagut.
Peter Mathiassenip encartorpai
igdloKarfiup atortue nåmångitsut
inuit 900-t igdlugssaKamikut ti-
gunigssåinut — tåssame uliasior-
neKalerpat taima amerdlatigissut
Sisimiunut tikigtugssatut nautsor-
ssutigineKarmata. sordlo åma er-
Karsautigalugit nåparsimavik, a-
tuarfigdlo.
— inuitdlume sut tåkugtugssåu-
pat? Hans Lynge aperivoK. — ila-
Kutarit imalunit inuit kisimitut?
nunane avdlamiut, danskit kalåt-
dlitdlunit? inuit aggersiniagkat
KanoK avguatårsimåpat? tåssåu-
såpat uliasioKatigit sulineråne nu-
nanit tamanit inuit malingnauju-
artut imalunit inuit univigsug-
ssat?
Peter Mathiassenip uparuardlu-
go malugerKuvå, inuit Kinersi-
ssartut tåssångåinaK 900-nik a-
merdligpata tauva tåuko Kiner-
sinerup inernerisigut aulajangi-
nerpausinaulisangmata. inuit ta-
kornartauvdluinartut, suniuteKar-
nigssåtdlo iluarnaviångitsoK.
— uvdlume nalungilarput 1953-
ime nutarterineKalermat piarérsi-
masimanata, Hans Lynge OKar-
poK. — åma måna nalungilarput
tamatuma KanoK sunersimagåti-
gut.
— kisiåne naluvdluinarparput
igdloKarfivtinut inuit 900-t ti-
kerérpata KanoK pissoKarumår-
nersoK, OKarpoK. ilisimåinarparput
inuit taima amerdlatigissut tigu-
nigssånut piarérsimanata. sujor-
nagut piarérsimasimånginerput
måna nangerKingneKåinåsaoK.
— avdlatigutdlo tamatigut Ka-
låtdlit-nunåt iluanårniarfigine-
Kartitdlugo sordlo pissarsimassoK:
uliamik iluanårutigssausinauju-
mårtut inuiait avdlat kaussarfi-
nut isinartugssåuput. iluanårutig-
ssat nåkutigingilavut, nåkutigiler-
naviarnagitdlo .iluanårtugssat tå-
ssåuput amerikamiut, europamiut
avdlatdlunit nunanit aningaussa-
ligssuarnit pissut kalåtdlit uliau-
tånik inuvdluteKartugssaussut,
Hans Lynge naggasivoK.
Påbe/-den.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKUtåncat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
imiåraK
kimikitsoK
inumaringnartOK
-------------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
5