Atuagagdliutit - 10.07.1975, Síða 10

Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på gre
Den bedste investering
i fritidsbeskæftigelse
— Idrætten har stor betydning for fremtidens sam-
fund. — Derfor kæmper vi for de nødvendige bevil-
linger, siger Grønlands Idrætsforbunds formand,
regnskabschef Hansepåjuk Gabrielsen
— Idrætten har virkelig stor be-
tydning for fremtidens Grønland.
Som fornuftig og udviklende fri-
tidsbeskæftigelse er idrætten u-
overtruffen. Derfor kæmper
Grønlands Idræts Forbund for at
få de nødvendige bevillinger, si-
ger formanden for de ca. 14.000
medlemmer, som er tilknyttet
Grønlands Idræts Forbund, regn-
skabschef Hansepåjuk Gabrielsen.
Der er i dag fire specialforbund
under idrætsforbundet, nemlig
Grønlands Skiforbund, Grønlands
Boldspilunion, Grønlands Bad-
mintonforbund og Grønlands
Håndboldforbund. Desuden dyr-
kes forskellige andre idrætsgrene,
atletik, bordtennis m.v. Vi har
128 klubber fordelt over hele
Grønland, siger Hansepåjuk Ga-
brielsen.
Budget på 2,1 mili. kr.
Den daglige ledelse af idrætsfor-
bundet klares af formanden og de
ansatte i Idrætsforbundet. Forret-
ningsudvalget har møde med et
par ugers mellemrum. Idrætsfor-
bundet samarbejder med Dansk
Idrætsforbund. Hansepåjuk Ga-
brielsen er således medlem af
Dansk Idræts- Forbunds besty-
relse og Dansk Idrætsforbunds
grønlandsudvalg. Budgettet for
idrætsforbundet for 1976 er på
2,1 mili. kr. 1,1 miil. kr. udgør
driftsbudgettet, mens kursusbud-
gettet er på 1 miil. kr.
— Jeg vil vove at påstå, at det
er den bedste investering i fri-
tidsbeskæftigelse, man kan tænke
sig, siger Hansepåjuk Gabrielsen.
Skisporten — en lys fremtid
— Hvilke idrætsgrene passer
bedst til grønlandske forudsæt-
ninger?
— Først og fremmest skispor-
ten. Denne sport har en meget
stor fremtid i Grønland. Ved ver-
densmesterskaberne i skiløb vin-
TOLK
VED EGEDESMINDE SYGEHUS
Stillingen som tolk opslås hermed til besættelse pr. 15. juli
eller 1. august 1975. Den der ansættes skal fortrinsvis be-
skæftiges på ambulatoriet, hvor det primære arbejdsområde
vil være at tolke ved lægekonsultationer, stuegang, telefon-
betjening ved bestilling af lægekonsultationer samt fore-
faldende kontorarbejde.
Ansøgere med handels- og kontoruddannelse foretrækkes,
men andre dobbeltsprogede med kendskab til kontorarbejde
er ligeledes velkommen til at ansøge.
Bolig kan om muligt stilles til rådighed.
Ansøgninger bilagt kopi af eksamensbeviser, udtalelser
sendes til distriktslægen i Egedesminde, 3950 Egedesminde.
DISTRIKTSLÆGEN I EGEDESMINDE
Barnemedhjælpere søges
Til tiltrædelse snarest muligt søges 2 barnemedhjælpere til
Kaj Munks børnehave i NarssaK.
Leder børnehave
Til tiltrædelse 1. september 1975 søges leder til Kaj Munks
børnehave i NarssaK.
Børnehaven er normeret til 35 heldags- samt 15 halvdags-
pladser.
Begyndelsesløn 3.216,30 kr., slutløn 3.926,00 kr. Derudover
gives et ledertillæg og for ikke-hjemmehørende et grøn-
landstillæg.
Bolig kan anvises, og boligbidrag betales efter gældende
regler.
Ansøgning bilagt eksamensbevis samt evt. udtalelser bedes
fremsendt til:
BESTYRELSEN FOR KAJ MUNKS BØRNEHAVE
c/o kommunalbestyrelsen
3921 NarssaK
teren 1975 placerede grønlandske
løbere sig i midten af de allerbed-
ste konkufrencedeltagere. Og ved
lowlanderS mesterskaberne place-
rede vore skiløbere sig som hel-
hed som de bedste. — Danmark
har aldrig haft så gode repræsen-
tanter med i konkurrencerne. Og
de vil blive bedre år for år.
Også fodboldspillet spår jeg en
god udvikling, tilføjer Hansepåjuk
Gabrielsen. Danske trænere, som
har været heroppe, udtaler sig
meget anerkendende om niveauet,
der svarer til 3. division i Dan-
mark — og i flere tilfælde til 2.
division.
30 kr. i Grønland — 500 kr i
Danmark
— Du sagde før, at idrætsforbun-
Ole Lynge.
det „kæmper" for at få nødven-
dige bevillinger?
— I betragtning af den menne-
skelige og samfundsmæssige vær-
di, idrætten har, investeres der
ikke ret meget i sporten i Grøn-
land. Vi har regnet ud, at de be-
villinger, vi får, svarer til ca. 30
kr. pr. medlem pr. år. Men en
dansk idrætsmand får — via stat
og kommune — ca. 500 kr. årligt.
Det er bl.a. på den baggrund
vi mener, idrætten i Grønland
endnu ikke helt har den placering,
som dens betydning berettiger til.
Fjeldsporten
— Hvorfor arbejder idrætsfor-
bundet ikke aktivt med at udvikle
specielle grønlandske idrætsgrene
— f.eks. kajaksporten?
— Det gør vi også. Vi har f.eks.
planer om at skabe interesse for
fjeldsporten, og vi har mulighed
for at samarbejde med Dansk
Gangforbund om denne idræts-
gren. Kajaksporten ville vi meget
gerne tage op i Grønland, men
her er de økonomiske problemer
store.
Hansepåjuk Gabrielsen slutter
med at understrege, at Grønlands
Idrætsforbund generelt har sat
sig som mål at styrke og udbygge
eksisterende idrætsgrene — ikke
at opstarte nye. — Men der er da
undtagelser, f.eks. vil vi søge at
fremme volleyball-spillet, fordi
det er et boldspil, som ikke kræ-
Kal.-nunåta landsrådia
Kalåtdlit-nunåta Landsrådiata nautsorssuserissoKarfiane
assistentitut/kontorassistentitut atorfik inugtagssarsiorneKar-
poK. atorfinigtugssaic ikutisaoK septemberip 1-åne 1975 ima-
lunit KaKugo pinigsså aulajangerneKåsavdlune atorfinigtug-
ssamik isumaKatiglssuteKarnikut. kigsautigineKarpoK atorfik
kalåtdli mik inugtalerneKåsassoK.
sulivfik åssiglngitscrpagssuarnik sangmissaKarfiussoK ili-
niarfigssauvdluarpoic nautsorssuserinermik soKutigissaKartu-
mut. tåssanime suliarineuartarput landsrådip nautsorssutai
taimatutdlo landsrådip nangmineK sulivfeicarfine sulivfeKar-
fingnilo landsrådip tapivfigissartagaine sanaortugagssanut
ingerdlatsinermutdlo tungassut. åmåtaordie sulivfeKarfingnit
tåukunånga nautscrssutit kukunersiorneKartarput. suliarine-
Kartut ilagåitaoK niciKutigssat akitsutåinit isertitat nautsor-
ssutait motorinigdlo akilerårutit nautsorssutait, taimatutdlo
nålagauvfiup landskassivdlo akornåne imalunit pissortaKar-
fit avdlat akcrnåne aningaussanik pissagssaKarnerup akitso-
Karneruvdlunit nautsorssorneKartarnerat kisalo legatit ani-
ngaussauteKarfitdlc avdlarpagssuitdlume ingerdlåneKarnerat.
atorfinigtugssap iliniarsimanikut Kanos tungavigssaKartigine-
ra nåpertcrdlugo periarfigssaKardluarpoK åssiglngitsorpag-
ssuarnik sangmissaicardlune nangminerssordlune sulinigssa-
mut.
atorfik akigssauserneKåsacK agdlagfingmiunut tungatitdlu-
go GAS-ip ministereKarfiuvdlo isumairatigissutåt atutussoK
nåpertordlugo.
inigssarsiornigssamut landsråde ikiukumavoK.
atorfik pivdlugc ingmikut aperKuteKartoKåsagpat sågfigi-
neKarsinauvcK nautsorssutinut pissortaK Hansepåjuk Gabriel-
sen, telefon 2 10 07-lunit atordlugo.
Ki'nuteKaut scraerumérsimanermut ugpernarsautit piuku-
ssissutitdlo-åssilinerånik ilavdlugc kingusingnerpåmik 26. juli
1975 nagsiuneKåsaoK, unga:
GRØNLANDS LANDSRÅD
Postbox 615 . 3900 Nuk.
timerssortartut kåtuvfiåne sujulig-
taissoK — formanden for Grøn-
lands Idræts Forbund, regnskabs-
chef Hansepåjuk Gabrielsen.
ver særlige faciliteter, og som kan
udøves både i forsamlingshuse
og idrætshaller.
Dyrt at være med på noderne
AG har også snakket med ak-
tive idrætsudøvere om idrættens
fremtid i Grønland.
Olga Andreassen, Godthåb, 19
år, grønlandsmester i ski 1975 og
nr. 2 ved badmintonmesterska-
berne i Grønland 1975, siger: —
Jeg mener, at man bør udvide
mulighederne for idræt med an-
dre idrætsgrene, f.eks. boksning,
cykelsport, vægtløftning, måske
ridesport — for ikke at snakke om
motorsport, som uden tvivl kunne
samle en masse unge, der ikke
har lyst til andre sportsgrene.
Men som særlig velegnet i-
drætsgren i Grønland vil jeg også
nævne skisporten. Der er jo alle-
rede mange, som dyrker den. Der
ville blive mange, mange flere,
hvis vi i de større byer fik skilift
og professionelle instruktører.
Desværre er skisporten ret dyr.
Der kommer jo næsten hvert år
helt nye modepåfund inden for
skiudstyr. Man kan let komme til
at ofre 3-4000 kr. om året på ud-
styr, hvis man hele tiden vil være
med på noderne, siger Olga An-
dreassen.
Ole Lynge, Godthåb, 20 år;
grønlandsmester i slalom og i al-
pin kombination 1975: •— De po-
pulæreste idrætsgrene i Grønland
er i dag ubetinget ski om vinteren
og fodbold om sommeren. Jeg
mener, der burde gøres meget
mere ud af fjeldsporten, som jo
er oplagt i et land som vores.
Idrætshallernes betydning
Ulf Abrahamsen, Godthåb, 17 år,
kåret som „Årets håndboldspiller"
og dygtig badmintonspiller: — Jeg
spiller mest håndbold og badmin-
ton. De to sportsgrene har fået et
godt opsving i de tre byer, hvor
der er idrætshaller, nemlig Juli-
anehåb, Holsteinsborg og Godthåb.
Det med hallerne viser også, at
det giver resultat at investere i
idrætsfaciliteter. Hidtil har det
nok været flest danske, som har
dyrket håndboldspillet, men nu
rykker grønlænderne frem — det
er jo et spørgsmål om træning.
Hvis vi kan få gennemført større
udveksling af håndboldhold både
internt i Grønland og mellem
Danmark og Grønland og iøvrigt
kan få instruktører, så spår jeg
håndboldspillet en meget stor
fremtid i Grønland, slutter Ulf
Abrahamsen.
H.
10