Atuagagdliutit - 10.07.1975, Side 9

Diskobugtip reje
misigssugaussut
rejet nalunaeKutsersugåusassut aulisartutdlo sulexa-
tiginexardlutik påsissutigssanik imersugkatigut
— aulisagkanik misigssut Adolf
Jensen Kåumåme uvane rejenik
nalunaeKutsersuisaoK Diskobugti-
rae rejenik misigssuinermut ata-
titdlugo. rejet Katiggamikut na-
lunaeKutserneKartåsåput plastiki-
nguanik tungujortunik. tamatu-
muna påsiniarneKåsaoK rejeKar-
fingne rejet ilait KanoK angnertu-
tigissut pissarineKartarnersut å-
malo rejet avdlanut rejeKarfing-
nut ingerdlaortarnersut. peKatiga-
lugo imap itisup narKanut éssili-
ssumik Kåumåtdlagtitsissautiling-
mik åssilissoKartåsaoK tasamane
rejet KanoK akulikitsiginerånik
takutitsissartumik, taima nalu-
naerpoK aulisagkanik ilisimatoK,
dr. phil. Erik Smidt, Atuagagdli-
utinut.
misigssuinigssat avdlat inger-
dlåneKåsåput aulisartut suleicati-
galugit. imersugagssat ministe-
reKarfiup aulisarnermut udvalgia
KNAPP-ivdlo peKatigigdlutik su-
liarisimassait aulisartunut nag-
siussorneKarsimåput. kigsautigi-
neKarput påsissutigssat rejeKar-
fingne åssigtngitsune kilisangner-
mut pissanutdlo tungassut KanoK
rejenartigineranik påsissutauniar-
tugssat. åmåtaordle rejet tulåu-
ssat ilåinik fabrikine tigusineKar-
tåsaoK misigssugagssanik rejet a-
ngissusé utorKåussusilo påsisinau-
jumavdlugit.
ilångutdlugitaoK ikånerssuarne
rejenarfit misigssorneKåsåput. au-
lisagkanik misigssuissoKarfik
KNAPP avKutigalugo imersugag-
ssanik kalåtdlisunik nagsiussanar-
poK kalåtdlinut aulisartunut a-
vatåne rejerniartartunut taima-
tutdlo savalingmiormiut norskit-
dlo aulisagkanik ilisimatue påsi-
ssutigssanik nontaivfigineKarsi-
mavdlutik.
aulisagkanik ilisimatoK Erik
Smidt OKarpoK takornartat auli-
sartue sujorna ikånerssuarne re-
jersimassut 8000 tons migssåinik,
tåssa ukioK tåuna Diskobugtime
pissaussut tamåkerdlutik amer-
dlaKatingajåinik. ukioK måna tut-
siuterérpoK ikånerssuarne reje-
massorssuit, pingårtumik norskit
savalingmiormiutdlo kilisautait.
tamåna kalåtdlit angnertumik i-
sumakulutigilersimavåt, tåssa ta-
kornartat aulisartue ikånerssuar-
ne rejenik angnertunerpåmik pi-
ssaKartarmata. ånilångatigineKar-
poK tamåna sujunigssame kalåt-
dlit rejerniarnerånut akornutau-
lerumårtoK.
— taimaingmat ikånerssuarne
rejerniamermik årKigssussinig-
ssaK pissariaKalersinauvoK imaita
takornartat aulisartuisa rejertag-
sséinik kigdlilinikut imalunit ta-
kornartat aulisartuinut kigdliger-
Kussap avasigdlineKarneratigut,
aulisagkanik ilisimatoK Erik
Smidt naggasivoK.
Julut.
Undersøgelser af
rejebestanden
Det foregår bl.a. ved mærkning af rejer og udsendel-
se af spørgeskemaer til fiskerne
•— Undersøgelsesskibet Adolf Jen-
sen skal i denne måned foretage
mærkninger af rejer i forbindelse
med rejeundersøgelser i Disko-
bugten. Det er blå plastikmærker,
der sættes fast på rygsiden af
rejerne. Forsøgene kan fortælle
om, hvor stor en del af rejebe-
standen, der fiskes, og om der
foregår udvandringer af rejer fra
et område til et andet. Samtidig
vil man forsøge undervandsfoto-
grafering med et automatisk vir-
kende dybhavskamera med elek-
tronblitz, som viser tætheden af
rejer over havbunden, oplyser fis-
keribiolog, dr. phil. Erik Smidt.
De øvrige undersøgelser foregår
i samarbejde med fiskerne. Der er
udsendt spørgeskemaer, som er
udformet af ministeriets fiskeri-
udvalg og KNAPP.Man ønsker
oplysninger om fangst og trawl
på forskellige fiskepladser for
derved at kunne bedømme mæng-
den af rejer. Desuden skal der på
fabrikkerne udtages prøver af de
landede rejer for at vise rejernes
størrelse og aldersfordeling.
Undersøgelsen omfatter også re-
jebestanden på bankerne. Fiske-
riundersøgelserne har gennem
KNAPP udsendt spørgeskemaer
på grønlandsk til de grønlandske
rejefiskere, som fisker på de u-
denskærs trawlfelter, ligesom der
inuiaKatigit sisamarissait
Københavnime piarérsaivdlune atautsiminerme su-
liarineKarput oxatdlisigssanut piarérsautit nunar-
ssuarmit tamarmit pissut nunap inuvisa atautsimér-
ssuarnigssåinut
uvdlune 16.—19. juni nunap inu-
visa (ikingnerussutigdlit) autdlar-
titait Boliviamit, Canadamit, Co-
lombiamit, Kalåtdlit-nunanit,
New Zeelandimit, USA-mit, Nor-
gemilo såmit, Sverigimit Finland-
mnitdlo katerssusimåput Christi-
ansbcrgime inerssuarme piarér-
sarniardlugo atautsimérssuarnig-
ssaK sujugdleK nunap inuvisa ka-
terssunigssåt. atautsimérssuar-
neK pilerssårutigineKarpoK pisa-
ssok Port Albernie-me nunap ing-
ftbkortuane British Columbiame,
Canadame, uvdlune 22.—28. sep-
tember ukioK måna.
atautsiminerme åma pilersitau-
v°k nunat inuvisa nunarssuaK ta-
måkerdlugo rådigssåt, utarxisau-
gatdlartumik åncigssugaK, sivner-
simåsavdlugit nunap inuvisa nå-
iagauvfingme årKigssugåungitsu-
bgut, aningaussarsiornikut inug-
utdlo atugkatigut komiteme FN-
lmut atassume sivnersigssait.
Københavnime atautsimineK,
PisimassoK inuiait OKalugtuari-
ssauneråné malungnautilik, suju-
lerssorneKarpoK National Indian
Brotherhood-ip (indianerit Cana-
damnut 26l.uuu migssihortut inui-
agtut peKatigigtiat) præsidentia-
nit Ohief George Manuel-imit, a-
tautsimeréramigdlo umversuets-
leKtor Kooert Petersen penatiga-
'ugo sarKumiupai nunarssuaK ta-
naakerdlugo pissunit atautsimér-
ssuarmgssap pilerssårusiornera
åndgssugkatdlo nunap inuvisa
sivnersigssait taineKartartunut,
inuiait mgmlkortuisa silarssuar-
mitut sisamait.
nunap inuvé
„inuiait sisamait" OKauseK ator-
neKarpoK Ghief George Manuel-
imit taigutigititdlugo, inugtaussut
nunap inuvé kivfåungitsussut, nu-
nane inuiait OKaiugiuarissauneri-
sa ingerdlasimaneratigut avdlanit
nalagKersugauiersimassut, sordlo
New Zeelanaime maorit, Austra-
liame nunap inuvé, Finlandime,
Norgeme Sverigemilo såmit, ka-
låtdlit, Canadame indianerit Inu-
itdlo, USA-me indianerit åmalo
Coiombiap Guyanavdlo indianer-
tåit. atuagkiamine Kanigtukut
sarKumersume „The Forth ■World"
erKartorsimavai nunap ilåne inor-
Kårtusimassut „the indigenous
peoples" (nunap inuvé).
inuvinit — inuvinut.
nunarssuaK tamåkerdlugo pissu-
nik atautsimérssuartitsineKartar-
simavoK årKigssussanik nunap
inuvigingisainit nunap inuvé piv-
dlugit ajornartorsiutait OKatdlisi-
galugit, kisiåne nunap inuvé ilau-
ssortaviutinagit atautsimérssuar-
nerne. atautsimérssuarneK Port
Albernie-me pissugssaK tåssauvoK
sujugdlermérutaussugssaK nunar-
ssuarmit tamarmit pissunik nunap
inuvinik atautsimérssuartitsineK
nunap inuvisa nangmingneK pi-
lerssårusiånik, nunarKatitik ilua-
Kuserniardlugit. tungavigå najor-
KutarissaK una, ineriartorneK pi-
lersitausinåungitsoK inuit pine-
Kartut nangmingneK tamatigut
peKatautitåungigpata.
atautsimérssuarnigssaK sujug-
dlermik pilerssårutigineKarsima-
galuarpoK 1974-imut, kisiånile a-
ningaussatigut ajornartorsiutit a-
ngivatdlårmata pivfigssaK kingu-
artitaussariaKarsimavoK ukioK
månamut 20.—28. septemberimut.
pissutigalugit malungnaKissumik
nunap pisussutaisa, inuiait iking-
nerussuteKartut najugarissåinitut,
agsut ikilisarneKalernerat åmalo
pigingnigtutut pisinautitaunerisa
aralaiigssuit arsårtugaulernerat
ukiune måkunane kingumut ukioK
måna kinguartitserKingnigssaK a-
jornarsisimavoK.
atautsimineK sujugdleK George-
townime.
aprilime 1974 National Indian
Georgetown-ime, Guyana-me år-
Brotherhood-ip atautsimineK år-
Kigssupå, piarérsarniardlugo nu-
narssuarmit tamarmit pissut a-
tautsimérssuarnigssåt. Guyana-
me atautsiminerme aulajangigkat
ilarpagssuisa ilagåt silarssuarmit
tamarmit pissunik atautsimérssu-
artitsinigssaK, ingmingnut påse-
Katigigfiginiåsavdlutik måkunati-
gut ilåtigut årKigssueriartarner-
nik, inatsisinut tungassunik, inui-
aKatigit atugaisigut kulturikutdlo
pissutsinut tungassunik sujuner-
taralugo nunane åssigingitsune
nunap inuvisa peKatigigfigtigut
ingerdlataisa nukigtorsarneKar-
nigssåt, timikut kulturikutdlo nu-
ngusarneKarnerup periarfigssaisa
ikilisarniarnerat; åmip Kalipautå
pivdlugo malerssuineK akiorniar-
dlugo; nålagkersuinikut, aningau-
ssarsiornikut inuitdlo atugaisigut
erKortuliorfigineKarnigssaK isu-
mangnaitdlisarniardlugo; aulaja-
ngiutdlugulo nukigtorsarniardlu-
go inuiaKatigit ikingnerussutigdlit
kulturimikut nangmingneK aula-
jangissuteKartugssaunerat.
-rg.
Erik Smidt.
er rettet henvendelse til færøske
og norske fiskeribiologer om at
skaffe oplysninger.
Fiskeribiolog Erik Smidt siger,
at de fremmede fiskeres samlede
fangst af rejer på bankerne i 1974
udgjorde ca. 8.000 tons, eller om-
trent lige så meget som totalfang-
sten i Diskobugten samme år. I
år har man atter hørt om rekord-
fangster på bankerne, især fra
norske og færøske trawlere. Det
stærkt stigende fiskeri på ban-
kerne har givet de grønlandske
fiskere store betænkeligheder,
fordi det hovedsageligt er frem-
mede fiskere, der tager de store
fangster. Man frygter for, at det
skal gå ud over det fremtidige
grønlandske fiskeri.
— Det kan gøre en regulering
påkrævet, enten ved begrænsning
af fremmedfiskeriet eller udvi-
delse af fiskerigrænsen, slutter
fiskeribiolog Erik Smidt. Julut.
kalåtdlit
ilaussut
mardluk
landsrådip
tapersmgilai
måssa landsrådip isumaKatigissu-
tigisimagaluarå, Københavns Uni-
versitets Institut for Eskimologip
pissortåta, universitetslektor Ro-
bert Petersenip Kalåtdlit-nunåt
sivnerdlugo ilaunigsså Køben-
havnime OKalugtuarissaunermut
pingårtume atautsimérssuarnig-
ssame, taimåitoK Robert Peter-
sen oKarsinåungilaK atautsimér-
ssuarnigssaK landsrådip tapivfi-
giumanerå.
— sujornagut landsrådip ani-
ngaussatigut tapersinigssaK iti-
gartitsissutigisimavå ilåtigut Ka-
låtdlit-nunåta pingasunik autdlar-
titarisinaussaisa atugagssåinik,
aitsåtdlo tugdlianik landsrådip
forretningsudvalgiata atautsi-
mingnigssåne aulajangerneKar-
tugssauvoK. landsråde encarsar-
tautsikut tapersiumanersoK ataut-
simérssuarnigssamut, Robert Pe-
tersen AG-mut OKarpoK.
Robert Petersenip issertungilå
taima taperserneKarnigssap Kula-
rutigilerneKarsinaunera pissute-
Karmat landsrådip sujuligtaissua-
ta, Lars Chemnitzip tamatumu-
nga issigingningneranik.
Robert Petersen tamatuma sa-
niatigut OKarpoK, erKarsautaugat-
dlartoK nunarssuarmit tamanit
pissut atautsimérssuarnigssånut
mardlungnik autdlartitaKarnig-
ssaK. månåkorpiaK erKarsautigi-
neKarpoK Kalåtdlit-nunanit aut-
dlartitåusassut radiofonichef Finn
Lynge, avdlamik pissuteKardluni-
saoK CanadaliartugssaK, nangmi-
nerdlo Københavnip Universititi-
atigut iluagtitsivdlune ilaunigssa-
minut akigssaKalersimavdlune, -rg.
Fra venstre: Direktør Aslak Nils Sara, Nordisk samisk Institut, univer-
sitetslektor Robert Petersen, Grønland, og Timo Momales, Columbia. —
såmerdlernit: direktør Aslak Nils Sara, Nordisk samisk Institut, univer-
sitetslektor Robert Petersen, Kalåtdlit-nunåt, åma Timo Momales, Co-
lumbia.
9