Atuagagdliutit - 06.11.1975, Side 10

Den fjerde verden
drejer sig om
menneskehedens
sameksistens
„Den tredie verden" er kompromitteret i sin grådig-
hed efter magt og status og total kontrol med sit
eget samfund, siger indianerhøvdingen George Ma-
nuel, i denne samtale med radiofonichef Finn Lynge.
—Manuel er manden bag begrebet „den fjerde ver-
den"
George Manuel: — Jeg tror, den canadiske minister Judd Buchanan
bevidst vildleder offentligheden, når det gælder indianerne.
George Manuel: —isumaKarpunga canadamiut ministeriat Judd Buchanan
piåralune inungnik påsinerdluisitsiniartartoK indianerit pineKarångatå.
— Udtrykket „den fjerde verden"
bruger jeg for at markere en af-
stand til udtrykket „den tredie
verden" — udviklingslandene, si-
ger den canadiske indianerhøv-
ding George Manuel, som spiller
en fremtrædende rolle i konferen-
cen for befolkningsmæssige min-
dretal, der netop er gennemført i
Canada. — Tanken med „den fjer-
de verden" er ganske enkelt men-
neskehedens sameksistens.
George Manuel fortsætter:
— Da „den tredie verden" be-
gyndte at opnå kontrol over sine
egne sager, stod den over for sam-
me situation, som vi nu gør, men
„den tredie verden" gik galt i sin
grådighed efter magt og status og
fuldstændig kontrol med sit eget
samfund.
TILLIDEN MÅ GENOPRETTES
I den første periode af samværet
mellem vore forfædre og koloni-
satorerne blev vi behandlet som
ligemænd af de europæiske kolo-
nisatorer, og vore forfædre anså
ikke europæerne for en trussel.
Vi havde brug for den fremskred-
ne teknik til at udvikle en bedre
levestandard. Den hvide mand
havde behov for at samarbejde
med os, fordi han var uvant med
omgivelserne. Senere blev koloni-
satorerne mere og mere korrupte
og flere i antal. I „den fjerde ver-
den" mener jeg, vi burde være
istand til at genoprette den gen-
sidige respekt og tillid, som præ-
gede vort samvær i begyndelsen,
understreger Gorge Manuel.
IKKE ANERKENDT SOM
MENNESKELIGE VÆSENER
Også hos canadiske eskimoer og
indianere diskuteres selvstændig-
hed og hjemmestyre. George Ma-
nuel siger herom bl. a.:
— En form for hjemmestyre
praktiseres allerede tværs over
det sydlige Canada. Her gennem-
fører federalregeringen et økono-
misk udligningsprogram for pro-
vinserne. Fattige provinser får til-
skud, som bringer dem på højde
med rige provinser. Men den in-
dianske befolkning har bare al-
drig haft lykken med sig, når vi
har prøvet på at få federalrege-
ringen til at anerkende os som en
af basisgrupperne i den mosaik af
folkeslag, som udgør den cana-
diske nation. Og dette tiltrods for,
at vi er det oprindelige folk i lan-
det. For at kunne akceptere os på
den nævnte måde, skal vi falde
ind under britisk-canadisk defi-
nation af et menneskeligt væsen.
Det mener man altså ikke, at vi
gør!
„IKKE-STATUS-INDI ANERNE"
I Canada er der to hovedgrupper
af indianere, „statusindianerne"
og „ikke status indianerne".
George Manuel forklarer:
— En hjemmestyrebevægelse
blandt indianere ledet af høvdin-
gen Louis Riel fra Manitoba i
1800-tallet blev af myndigheder-
ne ganske fejlagtigt opfattet som
oprør og omgående kvalt. Dette
medførte, at de pågældende in-
dianere ikke fik lov til at indgå
kontrakt med regeringen om de-
res landområde og levevilkår, som
så mange andre indianerstammer
ellers fik det. „Oprørerne" blev
dømt til den umulige opgave at
pføve at integrere sig i den hvide
mands samfund, hvor ingen ville
vide af dem. Sådan var og er
„ikke-status-indianerne“s situa-
tion.
„STATUS-INDIANERNE"
Andre indianerstammer kæmpede
hårdt for deres land og opnåede
kontrakter med regeringen, der
sikrede dem, at deres land aldrig
ville kunne købes eller sælges. De
skulle have lov til at leve i fred
med officiel status som indianere
„så længe som solen skinner,
græsset gror, og vandet flyder i
floderne", som det står i traktat-
teksterne. Dette er oprindelsen til
„status-indianerne".
DEN HVIDE MANDS DÅRLIGE
SAMVITTIGHED
Som sagerne står nu, siger George
Manuel, er der en tydelig tendens
fra regeringens side til — på trods
af alle løfter og traktater — at
ekspropriere „status-indianernes"
landområder. Den hvide mand vil
afskaffe os som særgruppe i sam-
fundet. Så længe, vi udgør en
særgruppe, er vi den hvide mands
dårlige samvittighed. Vi har væ-
ret i landet fra begyndelsen. Vi
er systematisk nedkæmpet og fra-
røvet landet. Og nu vil man også
berøve os vores identitet og sær-
egenhed.
STEMMERET EFTER POLITISK
KAMP
— Hvordan med „status-indianer-
nes" stemmeret?
— På reservaterne har vi ikke
haft stemmeret før 1957, mens
„ikke-status-indianerne" altid har
haft stemmeret. „Status-indianer-
ne" i reservaterne opnåede iøvrigt
først stemmeret efter en lang po-
litisk kamp. Før den tid havde vi
ingen som helst parlamentarisk
indflydelse. Alt blev afgjort i In-
dianerministeriet.
„DENE-ERKLÆRINGEN"
— Hvordan vil man bære sig ad
med at bygge hjemmestyre for
indianere, der lever over hele
Canada fra Stillehavet til Atlan-
ten?
— I det sydlige Canada er der
ikke noget problem. Her er klart
afgrænsede reservater, som vi me-
ner udgør tilstrækkeligt geogra-
fisk og ressourcemæssigt grund-
lag for politisk hjemmestyre.
Hvad Nordvestterritorierne an-
går, så udgør de oprindelige, ind-
førte befolkningsgrupper langt
hovedparten af befolkningen her.
Fornylig er sket en skelsættende
begivenhed, idet indianerne har
sluttet sig sammen i en enhed af
spirende politisk betydning. Indi-
anerne i Nordvestterritorierne
kalder sig „Dene-folket". De
fremkom i juli i år med en hjem-
mestyreerklæring, som vakte stor
opmærksomhed i Canada.
HJEMMESTYRE — IKKE
SELVSTYRE
„Dene-erklæringen„ skal ganske
klart ikke forstås som et ønske
om at rive sig løs fra den cana-
diske federation og danne en selv-
stændig stat. Derfor tror jeg, at
den officielle kommentar, som mi-
nisteren for indianske anliggen-
der, Judd Buchanan, kom med 10.
september, skal betragtes som vel-
overvejet vildledning af offentlig-
heden. Ministeren sagde nemlig,
at nu rører indianerne igen på
sig, nu vil de udskille sig som
selvstændig stat.
Men vi ønsker jo ikke selvstyre.
Vi ønsker kun hjemmestyre. Det
ved ministeren. Men offentlighe-
den er taknemmelig at vildlede,
når det gælder indianerne, siger
George Manuel.
Kendsgerningerne er, at Dene-
folket er et folk for sig og altid
har været det. Alle provinser i
Canada har haft mulighed for at
forhandle med forbundsregerin-
gen om betingelser for at være
med i unionen. Indianerne 1
Nordvestterritorierne beder sim-
pelthen bare om de samme ret-
tigheder, som man har givet alle
den hvide mands politiske grup-
pedannelser.
VI VIL IKKE VÆLTE
SAMFUNDET
Jeg tror ikke, at verden uden om
os har forstået, hvad vi vil. Af
og til fremstilles vi som revolu-
tionære samfundsomvæltere. Det
er usagligt og usandt. Når man
taler med maorierne i New Zea-
land, de indfødte i Australien el-
ler samerne i Skandinavien, så
er deres mål, så vidt jeg kan se,
ikke at vælte samfundet, men at
levere et stykke arbejde for deres
folk inden for rammerne af den
regeringskonstitution, som gælder
for deres land. De vil skaffe rime-
lige og tålelige vilkår for deres
folk. De vil med i de beslutnings-
processer, som angår dem selv-
Så enkelt er det.
GRØNLÆNDERE OG MAORIER
LÆNGST FREMME
— Hvordan vurderer du Grøn'
lands rolle i et eventuelt frem-
tidigt internationalt samarbejde 1
„den fjerde verden“s regie?
— „Den fjerde verden“s folke-
slag er jo i mindretal i deres egn*-
lande. I grønlændere er i flerta
i Grønland, selvom i godt nok er
i mindretal inden for det danske
rige. Jeg tror, Grønland vil kunne
spille en ledende rolle i informa'
tionsarbejdet inden for „den fjer'
de verden" ved at lade os alle
sammen få indblik i, hvordan
er kommet i den position, at I nU
i samarbejde med den nationale
regering, kan udarbejde en hjem'
mestyremodel for jeers eget om'
råde. I den indrepolitiske udvik'
ling er grønlændere og maorie1
nok de grupper i „den fjerde ve1'
den", som er længst fremme. *
andre kan have glæde og nyf1
af jeres erfaringer, siger George
Manuel.
Finn Lynge-
CAFETERIA I JULIANEHÅB
TIL SALG
Cafeteria „CAFETTEN", beliggende i byens centrum, til salg.
— Bygningen, som også er velegnet til andre formål, f. eks.
butik, kontor, m. m., kan evt. købes uden inventar, der bl. a.
omfatter: Varmdriksautomat, musicbox, div. automater,
kasseapperat, pølsekogere, etc.
Ovennævnte udstyr m. m. kan evt. købes seperat.
Henvendelse:
Brdr. Ibsen . Box 62 . 3920 Julianehåb
10