Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 06.11.1975, Síða 10

Atuagagdliutit - 06.11.1975, Síða 10
Den fjerde verden drejer sig om menneskehedens sameksistens „Den tredie verden" er kompromitteret i sin grådig- hed efter magt og status og total kontrol med sit eget samfund, siger indianerhøvdingen George Ma- nuel, i denne samtale med radiofonichef Finn Lynge. —Manuel er manden bag begrebet „den fjerde ver- den" George Manuel: — Jeg tror, den canadiske minister Judd Buchanan bevidst vildleder offentligheden, når det gælder indianerne. George Manuel: —isumaKarpunga canadamiut ministeriat Judd Buchanan piåralune inungnik påsinerdluisitsiniartartoK indianerit pineKarångatå. — Udtrykket „den fjerde verden" bruger jeg for at markere en af- stand til udtrykket „den tredie verden" — udviklingslandene, si- ger den canadiske indianerhøv- ding George Manuel, som spiller en fremtrædende rolle i konferen- cen for befolkningsmæssige min- dretal, der netop er gennemført i Canada. — Tanken med „den fjer- de verden" er ganske enkelt men- neskehedens sameksistens. George Manuel fortsætter: — Da „den tredie verden" be- gyndte at opnå kontrol over sine egne sager, stod den over for sam- me situation, som vi nu gør, men „den tredie verden" gik galt i sin grådighed efter magt og status og fuldstændig kontrol med sit eget samfund. TILLIDEN MÅ GENOPRETTES I den første periode af samværet mellem vore forfædre og koloni- satorerne blev vi behandlet som ligemænd af de europæiske kolo- nisatorer, og vore forfædre anså ikke europæerne for en trussel. Vi havde brug for den fremskred- ne teknik til at udvikle en bedre levestandard. Den hvide mand havde behov for at samarbejde med os, fordi han var uvant med omgivelserne. Senere blev koloni- satorerne mere og mere korrupte og flere i antal. I „den fjerde ver- den" mener jeg, vi burde være istand til at genoprette den gen- sidige respekt og tillid, som præ- gede vort samvær i begyndelsen, understreger Gorge Manuel. IKKE ANERKENDT SOM MENNESKELIGE VÆSENER Også hos canadiske eskimoer og indianere diskuteres selvstændig- hed og hjemmestyre. George Ma- nuel siger herom bl. a.: — En form for hjemmestyre praktiseres allerede tværs over det sydlige Canada. Her gennem- fører federalregeringen et økono- misk udligningsprogram for pro- vinserne. Fattige provinser får til- skud, som bringer dem på højde med rige provinser. Men den in- dianske befolkning har bare al- drig haft lykken med sig, når vi har prøvet på at få federalrege- ringen til at anerkende os som en af basisgrupperne i den mosaik af folkeslag, som udgør den cana- diske nation. Og dette tiltrods for, at vi er det oprindelige folk i lan- det. For at kunne akceptere os på den nævnte måde, skal vi falde ind under britisk-canadisk defi- nation af et menneskeligt væsen. Det mener man altså ikke, at vi gør! „IKKE-STATUS-INDI ANERNE" I Canada er der to hovedgrupper af indianere, „statusindianerne" og „ikke status indianerne". George Manuel forklarer: — En hjemmestyrebevægelse blandt indianere ledet af høvdin- gen Louis Riel fra Manitoba i 1800-tallet blev af myndigheder- ne ganske fejlagtigt opfattet som oprør og omgående kvalt. Dette medførte, at de pågældende in- dianere ikke fik lov til at indgå kontrakt med regeringen om de- res landområde og levevilkår, som så mange andre indianerstammer ellers fik det. „Oprørerne" blev dømt til den umulige opgave at pføve at integrere sig i den hvide mands samfund, hvor ingen ville vide af dem. Sådan var og er „ikke-status-indianerne“s situa- tion. „STATUS-INDIANERNE" Andre indianerstammer kæmpede hårdt for deres land og opnåede kontrakter med regeringen, der sikrede dem, at deres land aldrig ville kunne købes eller sælges. De skulle have lov til at leve i fred med officiel status som indianere „så længe som solen skinner, græsset gror, og vandet flyder i floderne", som det står i traktat- teksterne. Dette er oprindelsen til „status-indianerne". DEN HVIDE MANDS DÅRLIGE SAMVITTIGHED Som sagerne står nu, siger George Manuel, er der en tydelig tendens fra regeringens side til — på trods af alle løfter og traktater — at ekspropriere „status-indianernes" landområder. Den hvide mand vil afskaffe os som særgruppe i sam- fundet. Så længe, vi udgør en særgruppe, er vi den hvide mands dårlige samvittighed. Vi har væ- ret i landet fra begyndelsen. Vi er systematisk nedkæmpet og fra- røvet landet. Og nu vil man også berøve os vores identitet og sær- egenhed. STEMMERET EFTER POLITISK KAMP — Hvordan med „status-indianer- nes" stemmeret? — På reservaterne har vi ikke haft stemmeret før 1957, mens „ikke-status-indianerne" altid har haft stemmeret. „Status-indianer- ne" i reservaterne opnåede iøvrigt først stemmeret efter en lang po- litisk kamp. Før den tid havde vi ingen som helst parlamentarisk indflydelse. Alt blev afgjort i In- dianerministeriet. „DENE-ERKLÆRINGEN" — Hvordan vil man bære sig ad med at bygge hjemmestyre for indianere, der lever over hele Canada fra Stillehavet til Atlan- ten? — I det sydlige Canada er der ikke noget problem. Her er klart afgrænsede reservater, som vi me- ner udgør tilstrækkeligt geogra- fisk og ressourcemæssigt grund- lag for politisk hjemmestyre. Hvad Nordvestterritorierne an- går, så udgør de oprindelige, ind- førte befolkningsgrupper langt hovedparten af befolkningen her. Fornylig er sket en skelsættende begivenhed, idet indianerne har sluttet sig sammen i en enhed af spirende politisk betydning. Indi- anerne i Nordvestterritorierne kalder sig „Dene-folket". De fremkom i juli i år med en hjem- mestyreerklæring, som vakte stor opmærksomhed i Canada. HJEMMESTYRE — IKKE SELVSTYRE „Dene-erklæringen„ skal ganske klart ikke forstås som et ønske om at rive sig løs fra den cana- diske federation og danne en selv- stændig stat. Derfor tror jeg, at den officielle kommentar, som mi- nisteren for indianske anliggen- der, Judd Buchanan, kom med 10. september, skal betragtes som vel- overvejet vildledning af offentlig- heden. Ministeren sagde nemlig, at nu rører indianerne igen på sig, nu vil de udskille sig som selvstændig stat. Men vi ønsker jo ikke selvstyre. Vi ønsker kun hjemmestyre. Det ved ministeren. Men offentlighe- den er taknemmelig at vildlede, når det gælder indianerne, siger George Manuel. Kendsgerningerne er, at Dene- folket er et folk for sig og altid har været det. Alle provinser i Canada har haft mulighed for at forhandle med forbundsregerin- gen om betingelser for at være med i unionen. Indianerne 1 Nordvestterritorierne beder sim- pelthen bare om de samme ret- tigheder, som man har givet alle den hvide mands politiske grup- pedannelser. VI VIL IKKE VÆLTE SAMFUNDET Jeg tror ikke, at verden uden om os har forstået, hvad vi vil. Af og til fremstilles vi som revolu- tionære samfundsomvæltere. Det er usagligt og usandt. Når man taler med maorierne i New Zea- land, de indfødte i Australien el- ler samerne i Skandinavien, så er deres mål, så vidt jeg kan se, ikke at vælte samfundet, men at levere et stykke arbejde for deres folk inden for rammerne af den regeringskonstitution, som gælder for deres land. De vil skaffe rime- lige og tålelige vilkår for deres folk. De vil med i de beslutnings- processer, som angår dem selv- Så enkelt er det. GRØNLÆNDERE OG MAORIER LÆNGST FREMME — Hvordan vurderer du Grøn' lands rolle i et eventuelt frem- tidigt internationalt samarbejde 1 „den fjerde verden“s regie? — „Den fjerde verden“s folke- slag er jo i mindretal i deres egn*- lande. I grønlændere er i flerta i Grønland, selvom i godt nok er i mindretal inden for det danske rige. Jeg tror, Grønland vil kunne spille en ledende rolle i informa' tionsarbejdet inden for „den fjer' de verden" ved at lade os alle sammen få indblik i, hvordan er kommet i den position, at I nU i samarbejde med den nationale regering, kan udarbejde en hjem' mestyremodel for jeers eget om' råde. I den indrepolitiske udvik' ling er grønlændere og maorie1 nok de grupper i „den fjerde ve1' den", som er længst fremme. * andre kan have glæde og nyf1 af jeres erfaringer, siger George Manuel. Finn Lynge- CAFETERIA I JULIANEHÅB TIL SALG Cafeteria „CAFETTEN", beliggende i byens centrum, til salg. — Bygningen, som også er velegnet til andre formål, f. eks. butik, kontor, m. m., kan evt. købes uden inventar, der bl. a. omfatter: Varmdriksautomat, musicbox, div. automater, kasseapperat, pølsekogere, etc. Ovennævnte udstyr m. m. kan evt. købes seperat. Henvendelse: Brdr. Ibsen . Box 62 . 3920 Julianehåb 10

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.