Atuagagdliutit - 20.11.1975, Blaðsíða 16

nunarput uvdlurmkut — kalåtdlimit issigalugo . Grønland i dag — set af en grønlænder . nunarput uvdlumfkut — kalåtdlimit issig
Lav målrettede og
trinvise uddannelser
I
AngmalortoK Olsens syvende artikel om Grønland
i dag
Der er intet, der på længere sigt
påvirker et samfund mere end et
lands uddannelsessystem og ung-
domsarbejde. Derfor kan det ikke
undre, at der fra grønlandsk side
rettes større og større opmærk-
somhed mod det danske uddan-
nelsessystem i Grønland.
Efter at man i årevis har disku-
teret de daglige problemstillinger,
er man for alvor ved at sætte
spørgsmålstegn ved skolens mål-
sætninger i relation til samfun-
dets, og skolens (uddannelsessy-
stemets) politik til realisation af
målsætningerne.
Skolen — uddannelsessystemet
— er i sin nuværende ramme-
struktur oprindeligt udformet i
Ministeriet for Grønland, men ef-
ter at rammestrukturen var fast-
lagt, blev det overgivet til Skole-
direktorat i Godthåb, — så kan
man jo så dejligt vaske sine hæn-
der og sige, at det er et internt
grønlandsk område. Dog har man
ikke givet det mere fra sig, end
at der i ministeriet sidder en un-
dervisningsinspektør og adskillige
skole- og uddannelseskonsulenter,
der har alt at sige indenfor skole-
struktur, undervisningsformer,
skolebøger og undervisningsmate-
riel. Det er desuden en offentlig
hemmelighed, at der er en kede-
lig sammenblanding af disse of-
fentlige stillinger og personernes
private udgivervirksomhed af
skolebøger og undervisningsma-
teriale til den grønlandske skole,
hvorimod det kan være svært for
andre at få udgivet ting, være det
sig nok så godt, da det skal god-
kendes af de samme personer.
Bortset fra dette rent personlige
moment, er det i realiteten disse
folk i Ministeriet for Grønland,
der i praksis både formulerer og
Forretninger og Virksomheder
kan anvises til salg i det sydlige Danmark. — I egen interesse
prøv en uforbindende henvendelse til os. — Opgiv hvilke
ønsker De har for etablering i Danmark, hvilke midler De
råder over, forventet hjemkost m.m. og vi vil fremsende for-
skellige tilbud, således at De løbende holdes underrettet om
mulighederne i Deres branche.
Henvendelse
NORDAHL ANDERSEN
Carit Etlarsvej 5, 8700 Horsens
Tlf. (05) 61 08 11.
P.S. Ønsker De at afhænde Deres forretning eller virksom-
hed i Grønland, er De velkommen med en henvendelse, måske
kan vi finde købere.
Vi tilbyder disse smukke brilliantringe i hvidguld, alle i samme
fine kvalitet til fordelagtige priser:
karat kr. 640,—
karat kr. 985,—
karat kr. 1.875,—
karat kr. 3.000,—
karat kr. 14.400,—
Eget værksted, også for bestil-
lingsarbejde, samtidig sliber vi
Deres stene.
ALLIANCERINGEN
svarende til eenstensringen:
M. 8 brillianter ... kr. 1.040,— ________
M. 12 brillianter .. kr. 1.440,— ^
M. brillianter hele vejen rundt,
ialt 24 stene ... kr. 2.560,—
"M
F INI31ERMÅL Fl N G1E_RM ÅLFlIN G ER MÅ L_ Fl N G ERMÅ L
Klip ud — lad papiret støde til hinanden — så har De Deres
fingermål. Send det til os, og vi sender Dem den ring, De
ønsker. Omgående levering pr. efterkrav. Priserne er moms-
frie.
GULDSMED SVEND PEDERSEN
Vester Farimagsgade 1, Buen . Overfor Hovedbanegården
1606 København V.
sikrer gennemførelsen af den
grønlandske skoles politik for sko-
lebøger og undervisningsmateriel.
Som tidligere nævnt, har man
ud fra det forfatningssikrede lig-
hedsprincip afledt den integre-
ringsmålsætning i det danske
samfund, der kræver et uddan-
nelsessystem, der er af samme
godhed og lig det danske. Man
ønsker, at grønlandske børn skal
have mulighed for via deres sko-
legang at kunne klare sig i både
Fyn, Jylland eller Anholt. Så har
det åbenbart mindre at betyde, at
det grønlandske barn efter sin al-
mindelige skoleuddannelse står
ansigt til ansigt med en erhvervs-
struktur, der er anderledes barsk
end den under Danmarks milde
himmelstrøg.
HVAD KAN DET NYTTE?
Jeg har stillet læseren det spørgs-
mål, om et lands uddannelsessy-
stem ikke burde sigte efter at
gøre barnet bedst egnet til at kla-
re sig i sit samfund og miljø for
også derved at kunne forstå og
udvikle det.
Hvad kan det nytte, at man kan
slå flot ud med hånden og sige,
at barnet har muligheder for alt
mellem himmel og jord, når de
hårde kendsgerninger er, at der
er brug for fiskere, fabriksarbej-
dere, elektrikere, smede, kemike-
re, laboranter, ingeniører af alle
slags, sømænd, sygeplejersker, go-
de husmødre, lærere, murere,
tømrere, handelsuddannede og alt
muligt andet, der kunne blive den
professionelle klasse i det grøn-
landske samfund, der evt. kunne
erstatte den indvandrede danske,
og hvis jobs er de eneste jobs, som
det grønlandske samfund kan til-
byde mange år ud i fremtiden.
I det hele taget mangler der næ-
sten totalt en gensidig befrugten-
de forbindelse mellem skole og
erhvervsliv. Til trods for at det
grønlandske samfund har så hårdt
brug for en følelse af samhørig-
hed individerne imellem, kan man
få det indtryk, at skolen bevidst
ønsker at sætte en klasseforskel
i børnenes bevidsthed mellem det
grønlandske samfund og dets er-
hvervsmuligheder — og den al-
mindelige boglige skoleuddannel-
se. Det er i hvert fald en stiltiende
klassedeling i opdelingen af ele-
verne ved 5. skoleklasse, hvor der
findes niveausortering sted af ele-
verne efter børnenes danskkund-
skaber. Alt det virker forstærken-
de på de klasseskel, som børnene
allerede kan fornemme og obser-
vere i det daglige samfund, og en
sådan splittelse kan da vel ikke
<§> <!>
" IH——

HT
— una ilfniartitsissortåK påsisimassaKångeKaoK, ilå?
— åmame soKutåungilaK. taorsigå åma taimåipoK.
— tauvame sok månTpat?
— ilmiartitsinigssaK ilungmut isumangnaitdlisardlugo.
— Ham den nye lærer, han forstår ikke meget af det hele, hva’?
— Det kan da være lige meget. Det gjorde den gamle heller ikke.
— Hvorfor er de her så?
— For at give os en pædagogisk forsvarlig undervisning.
get drejer det sig hovedsagelig
om at få skrabet overtimer sam'
men, helst 40 timer pr. uge eller
være en skoles opgave? Medmin-
dre da, at det er hensigten.
Man kan synes, at drenge og
piger i 8-9- og 10’de klasser, der
står lige for at skulle ud i det al-
mindelige samfund, kunne mod-
tage en bedre samfundsoriente-
ring og -forberedelse og i det
mindste et indblik i de rent prak-
tiske fag. Her kunne man med
stor fordel anvende almindelige,
men velkvalificerede grønlandske
timelærere. Hvad kan en dansk
lærer dog formidle af viden om
fiskeri, fangst og reparation af
redskaber eller om praktisk ar-
bejde på land? Hvad kan en dansk
lærers kontoruddannede kone dog
formidle om grønlandsk husger-
ning? Hvad ved hun om tilbered-
ning af grønlandske naturaliepro-
dukter og et almindeligt grøn-
landsk hjems husgeråd, der intet
har tilfælles med skolens højmo-
derne luksusgrej og frosne rød-
spættefileter og kyllingemix fra
Danmark?
Hvorfor skal man forøvrigt, i
en tid hvor resten af verden går
ind for småskoler som det ideelle,
bygge disse prestigepaladser på
Grønland?
EN FIN SKOLELOV —
PÅ PAPIRET
Når man taler med grønlandske
skolefolk, er de for det meste
meget tilbageholdende — de er på
godt og ondt en minoritet i deres
eget lands skole. Een af de alvor-
ligste anker de kan rette mod den
nuværende skole, er de danske
læreres enorme ukendskab til det
grønlandske samfund og deres ele-
vers tilværelse deri. Samtidig de
danske læreres manglende an-
svarsfølelse for deres elevers op-
dragelse og oplæring. De er til-
freds med at nå fra et punkt til
et andet i et pensum, for de skal
jo kun være der i den to-årige
kontrakttid, og det er dem så in-
derligt ligegyldigt, hvordan bør-
nene så klarer sig, efter de selv
er rejst. Også inden for lærerfa-
Rørvig
Stor villa 100 år gammel, og holdt i den gamle stil, villaen
er beliggende ved Rørvig Havn og med udsigt over Isefjorden,
grunden er på 2003 m2, helt ugenert, med høj gammel be-
plantning. Villaen er på 120 m2 i 2 plan, og 50 m2 Anex i 1
plan. Priside 450.000 kr. med 50.000 kr. ud.
ejendomsh.
Herluf Jacobsen
Rørvigvej 17
Nyk. Sjll. (03) 41 15 56.
Mange andre gode villaer i Nykøbing og Rørvig kan tilbydes.
mere.
Ungdomsskolen for de 14-I8an-
ge er en gud^endt mulighed med
sin aftenundervisning — beatmu'
sik, seksualundervisning, foto og
andet samfundsvigtigt stof. Inte
under at man ser så mange gr3'
farvede og klatøjede danske 1®'
rere, og hvor må de dog blive ef-
fektive i deres daglige gerning-
Joh, vi har en fin skolelov; de
ser i hvert fald fint ud på papiret-
Det er skam lovligt alt sammen.
Når man faktisk i dag kender
de funktioner, der skal udfyld3*’
hvorfor så ikke lave målrettede
uddannelser, og når man nøjagtig
kan specificere funktionskravene*
så hvorfor ikke inden for alle orn-
råder lave trinvise uddannelser*
som man efter tid og lyst kan
bygge videre på, — det som man
så klogeligt er begyndt på i Nor-
ge, Sverige og Finland. Det geel'
der naturligvis ''„så funktionen a
undervise grønlandske børn i alle
alderstrin. Så kunne vi måske in-
den for en overskuelig årrække
få afhjulpet manglen på grøn-
landske lærere.
BRUG SVENSK OG
FINSK METODE
Og hvorfor kan man ikke i den
praktiske håndværkeruddannelse
blæse på de besværligheder
problemer, som den danske mode
har med mesterlære og anden
pjank, og bruge den svenske o®
finske metode med Yrkesskoler>
der er skræddersyet til vore sma-
samfund. En sådan skole går di-
rekte ind i småsamfundets økono-
mi, med uddannelsessteder der
fungerer og arbejder med på sam-
fundets praktiske daglige nivead
og giver eleverne både praktis ^
og teoretisk uddannelse på stedet-
Det er mange gange i debatten
blevet hævdet, at Danmark er en
ordinær men udspekuleret kolon1'
magt. Hvis man skal vurdere de
ud fra virkningerne af den dansk^
skole i Grønland, og de misf°5_
stået „humanitære" fordansk
ningsophold for grønlandske bør^
i Danmark, så er det tragisk riS
tigt. Det er så fornuftsbetonet
rigtigt alt sammen. Man tøver en^
ikke med at henvise til menneske
rettighederne. Men det vil P3 ®
ikke overvældende lang årræk
dræbe alt hvad der hedder
landsk sprog og kultur. Så vil d
grønlandske folk ophøre med
eksistere som folk. . r
Det kalder man andre sted
for folkemord.
Vil du være med til det?
AngmalortoK
Olsen
16