Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Page 23

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Page 23
Tunume uliasiorneK Balåtdlit-nunåta kitåne uliamik sule navssårtoKariångitsoK Tunu- uliasiornigssax Kangale pia- rérsarnexalerikatagpox — tåssalo Nordisk Mineselskabip misigssu- lvfigisinautitauvfiane. taimak a- vise uvdlormut sarxumersartox Børsen agdlauserissaKarpoK. uliasicrnigssap autdlartinigsså- nut inalsisitigut tunuliaKutaussut akornutigssaxartinexarsimångit- hlat. taimanikume Nordisk Mine- selskab 1952-ime tamåne misig- ssuisinaunerminik augtitagssanig- dlo piaisinaunerminik akuerine- Karmat Kalåtdlit-nunåta ministe- Hata pissarnertut uliap gas-ivdlo Hollandske politikere er blevet interesserede i de grønlandske kul. Parlamentsmedlem A. J. Ver- Brug fra det kristeligt-demokra- tiske parti har skrevet til den danske folketingsmand Jens Møl- ier, fra Kristeligt folkeparti, at Holland ønsker at forsøge brugen af kul, efter at et flertal er gået inaod atomkraft, og derfor er man kommet til at tænke på et dansk- hollandsk samarbejde om kul- hrydning i Grønland. Jens Møller VH rejse spørgsmålet i sit parti °g overfor regeringen. Direktøren for Grønlands Geo- logiske Undersøgelser Ellitsgaard Basmussen siger, at kullene i den store forekomst i Nugssuaq ikke er så gode, som de er omtalt. Brandværdien er lidt lavere end l°r de polske og engelske kul. Det kan blive vanskeligt at bryde dem, fordi lagene mange steder er skåret over af forkastninger, altså brudlinier i fjeldet, og la- gene er ikke ret tykke. Man ved ikke, hvor mange der er. GTO har sagt 50 millioner tons. Ellits- kåmagssuara, ilå KujanaKaorme sule pernigdluta inugavta, nauk laima nåpitagkavut nuåninångit- sigissut. ivdlit inunerit naluvara — uvangalo inunera ivdlit nalu- vat. kisiåne 1956-ime ilisarisima- vavtigif (ikingutinguatut) niviar- s'ssat 18-iuvdluta Saname iliniar- tut. taimane uvanga Danmarkimit uiaunga tikikama erinaK nuåna- Hssara taigdliorpara. uvdloK tåu- na sapåtiuvoK. kiserdliorpunga, akornusernigssaKånginamalo isu- uaaga malinardlugo agdlagpunga. erinarssorneK nuånaråra ajuku- uerujugssuardle inoKativnut piga- 'ugo. kåmagssuåk! sunauna pivdlugo pineKénginigssåt ilångusimångi- låt. akerdlianigdle akuerssissume tåssane Nordisk Mineselskab pe- riarfigssinexarsimavox augtitag- ssat åssigingitsut sordlo savimi- nigssat, aumarssuit ulialo piarsi- naugai, taimåitordle kryolit, uran, thcrium avdlatdlo augtitagssat ra- dioaktiveKartut kisisa pinagit. akuerssissut tamåna ukiunut 50- inut sivisussusiligauvoK, misig- ssuivfigssardlo Scoresbysundip kujatånit Shannonip xexertåta kujatånut isorartutigaoK. misig- ssuivfigssavdlo angnersså Tunu- me erKigsisimatitap angnerssåni- POK. gaard Rasmussen selv har sagt 100 millioner tons, og en af hans medarbejdere har sagt 20 millio- ner tons. Man mangler en nær- mere undersøgelse, bl.a. kortlæg- ning og dybdeboringer, og den vil koste en snes millioner kroner. Disse penge er ikke bevilget. Det vil være rimeligt at over- veje eventuel kulbrydning med andre muligheder for udvinding, f.eks. den store jernmalmfore- komst i Isukasia, uranmalmen ved Narssaq, metalforekomster ved Fiskenæsset og molybdæn i nord- østgrønland. Når de grønlandske politikere er betænkelige ved, hvor stort pres samfundet kan tåle i form af fremmed arbejds- kraft ved olieindustri og minein- dustri, må man afveje, hvilke ud- nyttelseskoncessioner der kan ud- stedes. Hele vandkraftspørgsmå- let er også uafklaret. Forresten kunne det være nyttigt for Grøn- land at have en reserve af kul liggende i tilfælde af en eventuel ny energikrise. taima nikanarsardlungalo kångu- sårpinga? oKardlutit „sexinerssup kåvinarfia" ivdlit taigdliaralugo? taimane agdlagkiga iserputit, pulaortuartaravime. ugpernarsai- ssugssanik ulivkårpunga. sanilika tamarmik puigornaviångitdlat. — inoKativnut angneruniartungila- nga, sagdloxitaiviungitsumilo sag- dloxitåisananga. taigdlap erinå Hellerup taxa- grænsime tusarxornikuvara, nuå- naringåravkulo maunga ingerdlå- simavdlugo. tåssa oxalugtartup nutå atexartox: „Et brev med tre kærlige ord“. ikingutingnersumik inuvdluarit Bolette Christiansen. Nordisk Mineselskab nunap pi- ngusainik ilisimangnigdluartumut Canadamingånérsumut ujardlerfi- giniagartik misigssortisimavåt, i- lumut tamåne misigssuinigssax ingminut akilersinaunersox. tåu- ssumalo tamåne uliaxamigssax i- limagivdluinarpå. kangimut kigdleKarfe- KångilaK Nordisk Mineselskab misigssuisi- nautitauvfingmine uliasiorsinauv- dluaraluartox taimåitoK inatsisit maligdlugit ajornartorsiutexaler- sinauvox — akuerssissume atsior- Der er foreløbig hverken be- vilget penge til nærmere under- søgelse af kulforekomsten i Nug- ssuaq eller uranforekomten i Kvanefjeldet. Det vil koste hen- ved 7 millioner kroner. Det kræ- ver politiske beslutninger. Og der har været en vis stilstand på hele dette område siden sidste forår, da kravet om større grønlandsk indflydelse opstod. Det er nogle af de spørgsmål, der hører under det ny styringsudvalg for råstof- udnyttelse, som skal bestå af grønlandsministeren og medlem- mer af landsrådet. Det er blevet nedsat, men er næppe kommet i gang med arbejdet endnu. Grønlandsminister Jørgen Pe- der Hansen og landsrådsmedlem- merne Jonathan Motzfeldt og Niels Carlo Heilmann forhand- lede også om uranudnyttelse, da de var i Washington fornylig. De talte med amerikanske regerings- embedsmænd og repræsentanter for to amerikanske kæmpefirma- er, General Electric og Westing- house, der fremstiller udstyr til atomreaktorer. Der blev gjort op- mærksom på, at videnskaben ar- bejder på udnyttelse af brint- kraft — samme kraft som i brint- bomber — og det vil gøre atom- kraften overflødig. Derfor kan fristen for uranudnyttelsen være kort. Det er beregnet, at uranen i Kvanefjeldet er tilstrækkelig til at forsyne de planlagte atom- kraftværker i Danmark med uranbrændstof i 15—25 år. KN nexarmat ilimaginexarsimångika- luarpox xaxugulunit Tunup imar- tånit nalilingnik piaissoxarsinau- lernigsså, Børsen taimak agdlag- poK. piaisinaunermut akuerssissume, tamåna pivdlugo, aulajangersima- ssumik kigdlexarfilissoxarsimå- ngilax, tamånalo pivdlugo Nor- disk Mineselskabip aulajangiusi- mavå misigssuivfigisinaussaming- nut imax åma ilaussox. — uvaguvtinut tamåna aperxu- tauvox pingårtox, taimak oxar- pox Nordisk Mineselskabip direk- tøria Roberto Kayser, avisimut Børsenimut. misigssuinerime ma- ligdlugit imåne uliamik navssår- nigssax ilimanarnerpauvox. månåkorpiardle uliasiordlune Tunume xivdlerinigssax autdlar- tiniarnexéngilax. — mianerssor- dluta ingerdlatsiniarpugut, pi- gingnexatigigfiup direktøria Bør- senimut taimak oxarpox, nauk a- kornutigssaxångikaluardluta ulia- siorfiulexatigingnitdlo avdlanit i- natsisitigut ajornånginerussumik avxutigssaxaraluardluta ingassag- tajårdluta ingerdlatsiniångilavut. uvagume misigssuisinaunivtinut akuerinexarnerput pisimavox tek- nikikut sujuariarnerujugssuax uvdlumikut takusinaussarput pi- viussungornigssånik ilimaginexå- ngikatdlarmatdle, sorunalume u- liasioxatigit avdlat malitagssåt u- vagut åma malingniåsavavut. tai- måitumik autdlarxåumut påsini- ainermut tungatitdlugo atortug- ssat katerssugagssavut Kitåne u- liasiornigssamut akuerssissutit avguåunexarmata katerssomexar- simassut angnertoxatait kisisa ka- terssorniarpavut. Kalåtdlit-nunå- talo ministerexarfia påsexatigiv- dluardlugo tamåna ingerdlånexar- pox. kingornalo ersserxigsumik takusinaulerumårparput xanox angnertutigissumik uliasiorsinau- jumårdluta, direktør Robert Kay- ser oxarpox. autdlarxåumut atortugssanik katerssuinerme atatitdlugo ulia- siorfiginiagkavtine misigssuinerit ugtortainerpagssuitdlo suliarine- xarxåsåput. suliagssax tamåna pivdlugo Nordisk Mineselskabip uliasiorfiutilexatigit avdlat sule- xatigiumavai — pigingnexatigig- fiup soxutigå Grepcop atåssute- xarfiginigsså. nunaminaroK Kalåtdlit-nunåta ministeriane kontorchef Gert Vigh Børsenimut oxarpox, Nordisk Mineselskab Tu- nume uliasiulisagaluarpat, piging- nexatigigfiup uliasiorsinaunigssa- minut tungavé misigssornexar- xigkumårtut. akuerssissut imatut iluarsagau- vox, uliamik navssårtoxåsagalu- arpat ministeria akuerssiterxår- nago ulia pigissatut atornexaler- sinaunane, Gert Vigh taimak o- xarpox nangigdlunilo: uliamigdlo piagkamik pisinauti- taunex atorsinaulisagåine ani- ngaussarpagssuarnik ilissaxarxår- tariaxarpox, tamånalo pisinauli- sagpat nålagauvfik akuersserxår- tariaxarpox. Nordisk Mineselskabip uliasior- sinaunerminut akuerssissutip i- månut åma atortilneranut isumå Gert Vighip ima oxausexarfigå — akuerssissut nunaminax atortug- ssatut issigissariaxarpox avdlatut påsinexarsinåungilax. 1952-imime imap narxane uliasiorsinaunex i- limaginexångitdluinarsimangmat. Nordisk Mineselskab xavdlunåt nålagauvfiata pigissarå (27 Vs pro- cent) uko pexatigalugit: hoved- bankit, Grepcc, ØK, Boliden sven- skiussox kisalo uliasioxatigit ame- rikamiut Atlantic Ricfield. Ef-mut aper Kutit sit- dlfmativut pivdlugit Italiamiut EF-ime politikerisa ilåt Luigi Moé xanigtukut EF-kom- missionimut aperxutexarpox i- måitumik: „kommissione isumaxångila, månåkutut taima torxigsisimanå- ngitsigissumik niuvexatigit iluåne nukigssaxarniarssarititdluta åma- lo politikikut anguniagkavut av- dlanik isumavdlutexarpatdlå- rungnaerumavdluta avativtinitu- nik pingårutexartussox påsiniai- titsisavdlune, Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlagissap nukinganik sa- naortomiarnigssax imåipox niu- vexatigit ilåne, sule sitdlimatinik atuivfiungitsume; taimaisiornikut imaxa pilerssårusiornexarsinåu- sagaluarmat ima atuiniarsinau- nex, sutdlivit atuinerussut nu- kingmik pilersornexarsinångor- dlugit, sordlo uran-imik akuiai- vit? aperxut, Schweitzimiut sanani- agånut atatitdlugo aperxutigine- xartox, akinexarpox Belgiamiut kommissionime ilaussortånit Hen- ri Simonet-imit, tåussuma nukig- ssaxarniarnex isumagissarigami- uk. Henri Simonet-ip isuma taper- sersornartutipå, itigartitdlugule patsisiginerardlugo, Kalåtdlit-nu- nåne ervngup nukinga atordlugo ingnåtdlagissiorsinaugaluaråini- lunit, sananexartox angatdlåne- xartariaxåsangmat, månåkutdlo sule angatdlånexarsinångorane. Barnemedhjælper Til hurtigste tiltrædelse søges barnemedhjælper med gen- nemgået praktik og teoretisk uddannelse til børnegården „Tingmiarkat" i Godthåb. Børnegården er normeret til 60 børn i børnehaveafdelingen og 35 børn i vuggestueafdelingen. Personalet består af 1 leder, 2 stedfortrædere, 5 assistenter, 7 barnemedhjælpere samt 10 medhjælpere. Aflønning sker i henhold til regulativ for barnemedhjæl- pere i Grønland. Ansøgning bilagt eksamensbevis samt evt. udtalelser, bedes senest den 1. marts 1976 fremsendt til: Bestyrelsen for børnegården „Tingmiarkat“ Box 353 — 3900 Godthåb -rg. a 3 oj •5 S li 3 «-» a 3 <aj □ □ pissart. + nagsiunera, Nungme ............. kr. 175 87,50 □ □ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 225 112,50 □ □ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart .. kr. 300 150,00 □ □ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. . . . kr. 200 100,00 □ ukiox tamåt akilissarumavunga. □ ukiup agfå akilissarumavunga. ateK .............................................................. atorfik . . . ..................................................... postbox ........................................................... postnummer, igdloxarfik .......................................... fri- mærke Atuagagdliutit pissartagaKarfik postbox 39 3900 Nuk Hollandsk interesse for NugssuaK-kullene Alibak Johansenimut akfssut 23

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.