Atuagagdliutit - 26.02.1976, Side 30

Hvorfor er vi sunket...
(fortsat fra side 3)
der skylder det offentlige penge,
ikke købe spiritus, før regningen
er betalt.
Et fjerde forslag: Da sp:ritussen
jo er indført, er det nok ikke mu-
ligt helt at tørlægge landet. Men
hvorfor ikke rationere spiritus? En
rationering ens for alle.
Vi grønlændere kan ikke med
rette sige, at vort folks fremtid
ligger i mørke, når vi tænker på
alle de unge, som i dag stræber
efter at finde en identitet og stræ-
ber fremad.
Disse unge må vi ikke skuffe,
men gøre noget effektivt ved spi-
ritusproblemet.
Hvis vi ikke gør det, vil vort
smukke land, som vi elsker, og
hvor grønlænderne har levet i år-
hundreder, blive stemplet udadtil
som et land, der er beboet af sva-
ge og fordrukne mennesker . . .
Anna Olsen
Sisimiut
(Dette indlæg er forkortet af re-
daktionen).
Sådan skal den færøske
skole hjemmestyres
Til efteråret overtager Færøerne administrationen af
skolen og al undervisning — senere kommer lovgiv-
ningskompetancen
Færøernes landsstyre forhandler
for tiden med den danske rege-
ring om at overtage hele skole-
væsenet som særanliggende under
hjemmestyret. Det sker i to af-
delinger. Foreløbig stiler man mod
at overtage administrationen af
skolen og al undervising til efter-
året, men senere ønsker man også
at overtage styret af undervisnin-
gens indhold som særanliggende,
altså med lovgivningskompetence
for lagtinget.
I den forbindelse må der ind-
føres en ordning, der minder om
den, hjemmestyrekommissionen
tænker på at indføre når Grøn-
lands skole skal overgå til hjem-
mestyre. Nemlig at folketinget
vedtager en rammelov, som over-
lader enkelthederne til Færøernes
landsstyre og lagtinget. Skolen på
Færøerne betales med 55 procent
af færøske skatteydere og 45 pro-
cent af staten. Man regner med
at det skal fortsætte på den måde,
og det kræver altså en rammelov
fra folketinget, ligesom det vil
gøre i Grønland, når staten skal
fortsætte med at betale skolen
under et hjemmestyre.
Den nuværende administration
af skolevæsenet er ret indviklet.
Folkeskolen styres af et fem
mands færøsk-dansk udvalg, men
administreres af det danske rigs-
ombud, seminariet er helt dansk,
erhvervsskolerne er mest dansk
administreret, og studenterskolen
og sømandsskolen er rent færøske.
Nu ønsker landsstyret en fælles
administration for hele undervis-
ningen, under hjemmestyret.
Færingerne anser det for meget
vigtigt at overtage netop skolen
og undervisningen, siger landssty-
remand Finnbogi Isaksen. Det er
et af de områder, der har været
mest diskuteret på Færøerne, si-
den hjemmestyreloven kom i 1948.
Mange finder det helt afgørende,
at skolevæsenet lige fra de yngste
klasser er dannet efter det færø-
ske samfundsliv, kultur, sprog og
Skibsforbindelser
umiarssuit
angalanigssait
„Bamsa Dan“ 2 tikisaoK —
anløb er
Nuk ......... 26. februar
Sisimiut .... 29. februar
Kangilinguit .. 3. marts
Narssak ....... 4. marts
erhvervsliv. Og det mener vi ikke
det er i dag. I hvert, fald indenfor
det republikanske parti, som
Finnbogi Isaksen tilhører, mener
man, at det færøske uddannelses-
system i høj grad går ud på at
uddanne de unge færinger til
„eksport" til Danmark. Man lærer
en masse om Danmarks historie,
det danske samfund og det dan-
ske erhvervsliv, men de mest ele-
mentære ting om det færøske
samfund lærer man ikke. Selv
sømandsskolen og studenterskolen
der er rent færøske, er meget til-
lempet det danske system. Halv-
delen af eleverne fra sømands-
skolen får skibsførereksamen, som
slet ikke kan bruges på Færøerne.
De går alle til den danske han-
delsflåde.
Der er gammel tradition for
sprogstrid på Færøerne. For 100
år siden var det færøske sprog
truet med udslettelse, efter flere
hundrede års dansk påvirkning.
Det førte til en sproglig og natio-
nal vækkelse, som bl. a. lagde
grunden til hjemmestyret i 1948.
I de sidste år har der været
sprogstrid på studenterskolen i
Thorshavn. Flere af eleverne pro-
testerede mod, at eksamen foregik
delvis på dansk, fordi der ikke
var færøske censorer i alle fag.
I 1974 nægtede to af eleverne at
tale dansk, og året efter ville 12
af eleverne ikke skrive under på,
at deres skriftlige opgaver skulle
bedømmes efter en oversættelse
til dansk. Ingen af de 14 fik deres
eksamen. Nu har landsstyret truf-
fet aftale med undervisningsdi-
rektoratet i København, så det ik-
ke gentager sig.
Der ventes en omfattende debat
i lagtinget til efteråret om skolen
og undervisningsspørgsmålet på
grundlag af en række betænk-
ninger. Finnbogi Isaksen mener,
at der må skabes en ny skole på
Færøerne og venter en debat om,
hvorvidt man skal fortsætte med
et dansk skolesystem eller bygge
skolen op efter færøske forudsæt-
ninger. Der vil være noget for-
skellige synspunkter i de forskel-
lige partier.
Finnbogi Isaksen siger, at man
f. eks. meget nødig vil gå med til
mere end 7 års skolegang på Fær-
øerne, fordi man ikke ønsker at
tvangsforflytte børn fra de små
bygder til byskolerne i de sidste
to skoleår. Det er et af de punk-
ter, hvor en færøsk skole må være
anderledes end den danske. Og
det må der tages hensyn til i de
kommende rammelove fra folke-
tinget.
KN.
KGHs beskedne kontorbygning i træ i NQk vil blot kunne rumme en brøkdel af KGH-administrationen, hvis
den flyttes fra København til NQk i stedet for til Aalborg.
KGH-p sujulerssorneKarnera NQngmut nQngneKartQgpat agdlagfeKarfigssatut namåsånglkaluaKaoK una måna
KGH-p NQngme agdlagfeKarfia.
KGH måske til Nuk
i stedet for Aalborg
F.eks. kunne KGHs passager-
ekspedition overlades til SAS eller
Grønlandsfly, og postvæsenet
overføres til Grønland.
I øvrigt er hele KGHs fremti-
dige rolle endnu ikke afklaret, og
Hans C. Christiansen siger, at
man godt kan forestille sig, at det
grønlandske hjemmestyre ønsker
resten af KGH flyttet fra Køben-
havn til Godthåb. På samme måde
kan man tænke sig, at hjemme-
styret ønsker at lade dele af
KGHs forsyningsvirksomheder
overgå til grønlandske andels-
selskaber.
Det går fint med
julemærkesalget
Julemærkesalget i 1975 dalede
ikke, som vi skrev i AG nr. 5.
Julemærkekommiteens formand,
Dorthe Hertling, skriver til AG,
at salget pr. 11. februar 1976, er
godt på vej til 63.000. Det er mere
end salget af det første grøn-
landske julemærke.
julemærkit
tunissauvdluarput
julemærkit 1975-ime tunissat iki-
leriångitdlat, sordlo agdlautigine-
KartOK AG nr. 5-ime. julemærke-
komitip sujuligtaissua AG-mut
agdlagpoK julemærkit tunineKar-
fut februarip 11-åne 1976 amerdla-
nerulersimassut kalåtdlit jule-
mærkiånit sujugdlermit tunissa-
nit, tåssa 63.000 patdligsimavdlu-
git.
tarlugaluaråine, tåssame pigssar-
sinartaidssut soKutiginartaidssut-
dlo imaKa inusugtut ilarpagssui-
sa pivfigssaK patsisigalugo tusar-
nangitsortarpait. sineriavtinilo o-
KatdlisaugalugtuinarpoK inusug-
tut atautsimut kåtuvfeKalernig-
ssåt, tamåna pissariaKartineKara-
lugtuinarmat.
åmalo eritaissarpara AG sineri-
ssamut tamarmut siaruartarmat
AG-ip tusagagsslortue AG’i korrespondenter
Karen Nielsen, Åtoften 11-3, 2990 Nivå (Danmarkskorrespondancen), Torben Lodberg,
Ved Sønderport 1, 2300 København S (Folketinget). Richard Hein Nielsen, Dundas. Finn
Kjær Hansen, Søndre Strømfjord. Jonathan Heilmann, Upernavik. Bent Olsen, Godhavn.
Jørn Staus Jacobsen, Egedesminde. Jakob Nielsen, Sydprøven. Ole Hedensted, Sukker-
toppen. Jokum Schmidt, Frederikshåb, Peter Ostermann, Julianeh&b. Frederik Silassen,
Nanortalik. Ulrik Lennert, Thule. Ludvig Kristensen, K’aersut. Nikolaj Frederiksen,
Iginiarfik. Marius Petrussen, Kangatsiaa. Renatus Hard, Arsuk. Aage Barsted, Narssar-
ssuaK.
Udflytningssagen henvises til hjemmestyrekommis-
sionen
Det kan vare op til 5 år, før resten
af KGH-administrationen flyttes
fra København til Ålborg, og mu-
ligvis vælges Grønland som ud-
flytningsmål i stedet for Ålborg.
Når sagen ser ud til at skulle
trække i langdrag, skyldes det,
at udflytningsspørgsmålet er hen-
vist til behandling i Hjemmesty-
rekommissionen.
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen har fornylig redegjort for
sagen overfor finansudvalget. Re-
geringen besluttede i december
1974, at et udvalg under departe-
mentchef H. H. Koch skulle gen-
nemgå KGHs opgaver og udar-
bejde en betænkning om over-
flytning af den sidste del af ad-
ministrationen i København til
Ålborg, hvor besejlingsafdelingen
blev placeret for flere år siden.
Direktør Hans C. Christiansen,
KGH, regner med, at Koch-udval-
gets betænkning til sommer af-
leveres til hjemmestyrekommis-
sionen. Hans C. Christiansen for-
udser, at kommissionen ikke vil
træffe endelig beslutning, men
overlade sagen til hjemmestyret,
som altså tidligst kan behandle
udflytningssagen efter 1979. Hvis
hjemmestyret træffer beslutning
om restudflytning, så kan flyt-
ningen tidligst realiseres i 1981,
mener KGH-direktøren.
Problemerne omkring KGHs
administration kan også tænkes
løst ved at overdrage KGH-op-
gaver til andre institutioner.
inusugtorsiutit
ukioK måna 1976-ime rådiukut
autdlakåtitagkane soKutiginaKa-
lune malungnarnerulerpoic Inu-
sugtorsiutti autdlakåtinexartar-
nerat. pingåruteitardlutigdlo aju-
ngitdluinartungmata agsut taper-
sersornarput.
una sujunersutigiumagaluarpa-
ra: Inusugtorsiutit arfiningornikut
unukut 19,30 autdlakåtitarnerat
agsut pitsauvoK, kisiånile imaKa
sule pitsaunerulisagaluarpoK asa-
guane sapåtikut autdlakåterKig-
imaKa atuartartunut iluatingnau-
teKåsagaluartoK AG-p rådiukut
autdlakåtitagkat Tamalåt pingår-
nersioriardlugit tigusivfigalugit
ilångutartugunigit. uvagut måne
nunaKarfingmiussugut tusarsi-
naussavut sut allkutarivdluartar-
pavut, iluatingnåsagaluaKaordlo
taimåitunik ama atuatdlagtårtar-
nigssaK. radio AG-lo Kujavfiga-
lugit.
Johannes Poulsen,
Agdluitsup-på.
30