Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Qupperneq 30

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Qupperneq 30
Hvorfor er vi sunket... (fortsat fra side 3) der skylder det offentlige penge, ikke købe spiritus, før regningen er betalt. Et fjerde forslag: Da sp:ritussen jo er indført, er det nok ikke mu- ligt helt at tørlægge landet. Men hvorfor ikke rationere spiritus? En rationering ens for alle. Vi grønlændere kan ikke med rette sige, at vort folks fremtid ligger i mørke, når vi tænker på alle de unge, som i dag stræber efter at finde en identitet og stræ- ber fremad. Disse unge må vi ikke skuffe, men gøre noget effektivt ved spi- ritusproblemet. Hvis vi ikke gør det, vil vort smukke land, som vi elsker, og hvor grønlænderne har levet i år- hundreder, blive stemplet udadtil som et land, der er beboet af sva- ge og fordrukne mennesker . . . Anna Olsen Sisimiut (Dette indlæg er forkortet af re- daktionen). Sådan skal den færøske skole hjemmestyres Til efteråret overtager Færøerne administrationen af skolen og al undervisning — senere kommer lovgiv- ningskompetancen Færøernes landsstyre forhandler for tiden med den danske rege- ring om at overtage hele skole- væsenet som særanliggende under hjemmestyret. Det sker i to af- delinger. Foreløbig stiler man mod at overtage administrationen af skolen og al undervising til efter- året, men senere ønsker man også at overtage styret af undervisnin- gens indhold som særanliggende, altså med lovgivningskompetence for lagtinget. I den forbindelse må der ind- føres en ordning, der minder om den, hjemmestyrekommissionen tænker på at indføre når Grøn- lands skole skal overgå til hjem- mestyre. Nemlig at folketinget vedtager en rammelov, som over- lader enkelthederne til Færøernes landsstyre og lagtinget. Skolen på Færøerne betales med 55 procent af færøske skatteydere og 45 pro- cent af staten. Man regner med at det skal fortsætte på den måde, og det kræver altså en rammelov fra folketinget, ligesom det vil gøre i Grønland, når staten skal fortsætte med at betale skolen under et hjemmestyre. Den nuværende administration af skolevæsenet er ret indviklet. Folkeskolen styres af et fem mands færøsk-dansk udvalg, men administreres af det danske rigs- ombud, seminariet er helt dansk, erhvervsskolerne er mest dansk administreret, og studenterskolen og sømandsskolen er rent færøske. Nu ønsker landsstyret en fælles administration for hele undervis- ningen, under hjemmestyret. Færingerne anser det for meget vigtigt at overtage netop skolen og undervisningen, siger landssty- remand Finnbogi Isaksen. Det er et af de områder, der har været mest diskuteret på Færøerne, si- den hjemmestyreloven kom i 1948. Mange finder det helt afgørende, at skolevæsenet lige fra de yngste klasser er dannet efter det færø- ske samfundsliv, kultur, sprog og Skibsforbindelser umiarssuit angalanigssait „Bamsa Dan“ 2 tikisaoK — anløb er Nuk ......... 26. februar Sisimiut .... 29. februar Kangilinguit .. 3. marts Narssak ....... 4. marts erhvervsliv. Og det mener vi ikke det er i dag. I hvert, fald indenfor det republikanske parti, som Finnbogi Isaksen tilhører, mener man, at det færøske uddannelses- system i høj grad går ud på at uddanne de unge færinger til „eksport" til Danmark. Man lærer en masse om Danmarks historie, det danske samfund og det dan- ske erhvervsliv, men de mest ele- mentære ting om det færøske samfund lærer man ikke. Selv sømandsskolen og studenterskolen der er rent færøske, er meget til- lempet det danske system. Halv- delen af eleverne fra sømands- skolen får skibsførereksamen, som slet ikke kan bruges på Færøerne. De går alle til den danske han- delsflåde. Der er gammel tradition for sprogstrid på Færøerne. For 100 år siden var det færøske sprog truet med udslettelse, efter flere hundrede års dansk påvirkning. Det førte til en sproglig og natio- nal vækkelse, som bl. a. lagde grunden til hjemmestyret i 1948. I de sidste år har der været sprogstrid på studenterskolen i Thorshavn. Flere af eleverne pro- testerede mod, at eksamen foregik delvis på dansk, fordi der ikke var færøske censorer i alle fag. I 1974 nægtede to af eleverne at tale dansk, og året efter ville 12 af eleverne ikke skrive under på, at deres skriftlige opgaver skulle bedømmes efter en oversættelse til dansk. Ingen af de 14 fik deres eksamen. Nu har landsstyret truf- fet aftale med undervisningsdi- rektoratet i København, så det ik- ke gentager sig. Der ventes en omfattende debat i lagtinget til efteråret om skolen og undervisningsspørgsmålet på grundlag af en række betænk- ninger. Finnbogi Isaksen mener, at der må skabes en ny skole på Færøerne og venter en debat om, hvorvidt man skal fortsætte med et dansk skolesystem eller bygge skolen op efter færøske forudsæt- ninger. Der vil være noget for- skellige synspunkter i de forskel- lige partier. Finnbogi Isaksen siger, at man f. eks. meget nødig vil gå med til mere end 7 års skolegang på Fær- øerne, fordi man ikke ønsker at tvangsforflytte børn fra de små bygder til byskolerne i de sidste to skoleår. Det er et af de punk- ter, hvor en færøsk skole må være anderledes end den danske. Og det må der tages hensyn til i de kommende rammelove fra folke- tinget. KN. KGHs beskedne kontorbygning i træ i NQk vil blot kunne rumme en brøkdel af KGH-administrationen, hvis den flyttes fra København til NQk i stedet for til Aalborg. KGH-p sujulerssorneKarnera NQngmut nQngneKartQgpat agdlagfeKarfigssatut namåsånglkaluaKaoK una måna KGH-p NQngme agdlagfeKarfia. KGH måske til Nuk i stedet for Aalborg F.eks. kunne KGHs passager- ekspedition overlades til SAS eller Grønlandsfly, og postvæsenet overføres til Grønland. I øvrigt er hele KGHs fremti- dige rolle endnu ikke afklaret, og Hans C. Christiansen siger, at man godt kan forestille sig, at det grønlandske hjemmestyre ønsker resten af KGH flyttet fra Køben- havn til Godthåb. På samme måde kan man tænke sig, at hjemme- styret ønsker at lade dele af KGHs forsyningsvirksomheder overgå til grønlandske andels- selskaber. Det går fint med julemærkesalget Julemærkesalget i 1975 dalede ikke, som vi skrev i AG nr. 5. Julemærkekommiteens formand, Dorthe Hertling, skriver til AG, at salget pr. 11. februar 1976, er godt på vej til 63.000. Det er mere end salget af det første grøn- landske julemærke. julemærkit tunissauvdluarput julemærkit 1975-ime tunissat iki- leriångitdlat, sordlo agdlautigine- KartOK AG nr. 5-ime. julemærke- komitip sujuligtaissua AG-mut agdlagpoK julemærkit tunineKar- fut februarip 11-åne 1976 amerdla- nerulersimassut kalåtdlit jule- mærkiånit sujugdlermit tunissa- nit, tåssa 63.000 patdligsimavdlu- git. tarlugaluaråine, tåssame pigssar- sinartaidssut soKutiginartaidssut- dlo imaKa inusugtut ilarpagssui- sa pivfigssaK patsisigalugo tusar- nangitsortarpait. sineriavtinilo o- KatdlisaugalugtuinarpoK inusug- tut atautsimut kåtuvfeKalernig- ssåt, tamåna pissariaKartineKara- lugtuinarmat. åmalo eritaissarpara AG sineri- ssamut tamarmut siaruartarmat AG-ip tusagagsslortue AG’i korrespondenter Karen Nielsen, Åtoften 11-3, 2990 Nivå (Danmarkskorrespondancen), Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 København S (Folketinget). Richard Hein Nielsen, Dundas. Finn Kjær Hansen, Søndre Strømfjord. Jonathan Heilmann, Upernavik. Bent Olsen, Godhavn. Jørn Staus Jacobsen, Egedesminde. Jakob Nielsen, Sydprøven. Ole Hedensted, Sukker- toppen. Jokum Schmidt, Frederikshåb, Peter Ostermann, Julianeh&b. Frederik Silassen, Nanortalik. Ulrik Lennert, Thule. Ludvig Kristensen, K’aersut. Nikolaj Frederiksen, Iginiarfik. Marius Petrussen, Kangatsiaa. Renatus Hard, Arsuk. Aage Barsted, Narssar- ssuaK. Udflytningssagen henvises til hjemmestyrekommis- sionen Det kan vare op til 5 år, før resten af KGH-administrationen flyttes fra København til Ålborg, og mu- ligvis vælges Grønland som ud- flytningsmål i stedet for Ålborg. Når sagen ser ud til at skulle trække i langdrag, skyldes det, at udflytningsspørgsmålet er hen- vist til behandling i Hjemmesty- rekommissionen. Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen har fornylig redegjort for sagen overfor finansudvalget. Re- geringen besluttede i december 1974, at et udvalg under departe- mentchef H. H. Koch skulle gen- nemgå KGHs opgaver og udar- bejde en betænkning om over- flytning af den sidste del af ad- ministrationen i København til Ålborg, hvor besejlingsafdelingen blev placeret for flere år siden. Direktør Hans C. Christiansen, KGH, regner med, at Koch-udval- gets betænkning til sommer af- leveres til hjemmestyrekommis- sionen. Hans C. Christiansen for- udser, at kommissionen ikke vil træffe endelig beslutning, men overlade sagen til hjemmestyret, som altså tidligst kan behandle udflytningssagen efter 1979. Hvis hjemmestyret træffer beslutning om restudflytning, så kan flyt- ningen tidligst realiseres i 1981, mener KGH-direktøren. Problemerne omkring KGHs administration kan også tænkes løst ved at overdrage KGH-op- gaver til andre institutioner. inusugtorsiutit ukioK måna 1976-ime rådiukut autdlakåtitagkane soKutiginaKa- lune malungnarnerulerpoic Inu- sugtorsiutti autdlakåtinexartar- nerat. pingåruteitardlutigdlo aju- ngitdluinartungmata agsut taper- sersornarput. una sujunersutigiumagaluarpa- ra: Inusugtorsiutit arfiningornikut unukut 19,30 autdlakåtitarnerat agsut pitsauvoK, kisiånile imaKa sule pitsaunerulisagaluarpoK asa- guane sapåtikut autdlakåterKig- imaKa atuartartunut iluatingnau- teKåsagaluartoK AG-p rådiukut autdlakåtitagkat Tamalåt pingår- nersioriardlugit tigusivfigalugit ilångutartugunigit. uvagut måne nunaKarfingmiussugut tusarsi- naussavut sut allkutarivdluartar- pavut, iluatingnåsagaluaKaordlo taimåitunik ama atuatdlagtårtar- nigssaK. radio AG-lo Kujavfiga- lugit. Johannes Poulsen, Agdluitsup-på. 30

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.