Atuagagdliutit - 01.04.1976, Síða 16

radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio
MEDIEPOLITIK
20.15 nunarssuarmik kaujatdlainia-
lungnek (k)
nunanik inuinigdlo OKaluasårutit
åssigingitsut. — Alibak Steenholdt.
21.15 Chopin-ip criniai
åssiglngitsunit atorneKartut.
21,35 itsuartorfik (k)
nalivtine pissartunik erKartugkat
tamat.
22,05 radioavise (k)
(autdlakåtericitax).
23.05—24.00 unuarissat
telefoniklit OKaloKateKardlune
torKainartumik alikusersut
OKalugtartornertalik.
arfiningorneK 10. april
08,45 filmip „She loves Me"-p
erinartai.
C9.15 GR-9.15 tutsiupOK! (k)
radiup ujardliutå Kalåtdlit-nunåta
radiuanut nuguk! — imåne inussu-
tigssarsiortunut tusagagssiaK.
(åma autdiakåtisaoK atausingomer-
me 12. april nal. 23,10).
10.45 ilavut pisiniartitdlugit
uvagut OKalugtartorujusaugut.
11.30 sulivfingne pissutsit (k)
12.50 nipilerssugkat — Dansk-toppen
13.45 nunat avdlat nålagkersugaunerat
(k) — Stephen Hammeken.
14,00 Kilanårtutigssat (k)
sapåtip akunerane tugdlerme
radiukut autdlakåtitagssat.
15.15 kigsautigissat
16.GO inusugtorsiutit (k)
Stephen Hammeken.
16.45 sulcrujortarfingme oxaloKati-
gingneK (k)
arKisigut nalungisat ingmingnut ili-
sarisimassut isumasioKatigingnerat.
17.15 erinat nuanarinenardluartut
17.50 mérartavtinut (k)
Naja Grønvold åma
Karoline Abeisen.
10.3C mikrofonstafette (k)
aperssuissoK aperssorneKartordlo
tugdlianik aperssornekartugssamik
torxaissugssax.
20.10 kitigissat itsåkajåt
Bror Kalles kapelimit atornekartut.
21.10 tusariardlingok! (k)
tusarnårtokardlune radiup inerssua-
ne alikusersuinek. oxalugtOK:
Kristian Egede. — (3ma autdlakåtl-
saok sapåme 11. april nal. 14,15)
22.05 nutsugiarpalåk
22.30 radioavise (k)
(autdlakåterkitak)
23,05—00,30 Kitigiarssornek
sapåt 11. april
08.30 silagssak (k ama k) kingomatigut
autdlakåtitagssat (k åma k)
08.40 sapåtip uvdlåva
kalåtdlisut tugsiarnek påtagiar-
ssuarssugkanik dkunilik.
09,30 mérartavtinut (k)
Kålérak Abeisen åma
Kristian Guldager.
10,00 erinat Okitsut
— kavfisorussåjutigalugo.
11.15 USA ukiune 200-ne (k)
ingm. 6. — Niels Henrik Lynge.
11,45 Amusikormiut (k)
(ataus. 5. april autdlakåterigak).
13.30 savalingmiormiunut
13,40 aulisartunut norgemiunut
(norgep radiuane imiussak)
14.15 tusariardlingok! (k)
(arfin. 10. april autdlakåterigak).
15,00 uvalinerane tusarnårtitsinek
15,55 autdlakåtitagssat (k åma k)
16.00 radioavise (k åma k)
16.05 „sapåtip akunera kångiutok“
(arfiningornerme autdlakåterigak)
16,35 niviarsiarnanut nukagpiarxa-
nutdlo (k)
Gudrun Chemnitzip atuarå „Sanne“.
17.C0 kalåtdlisut nålagiarnek
— Hans Egedep Okalugfianit.
19.15 kigsautigissat
20.30 Håndelip tokussunik makinera (k)
21. august 1941. Stefan Sweigip atu-
agkiåne „Stjernestunder" ingmikår-
tok najorkutaralugo radiukut tusar-
någagssiak. — Hans Hansen.
(1971-ime imiussak).
21.15 Concerti Grossi —
22.20 erinanik akunilitsiarnek
22.3C radioavise (k)
(autdlakåterkitak).
atausingorneK 12. april
08,45 tusarnågagssiat tusaruminartut
17.50 mérartavtinut (k)
Marie Simonsen åma
Erna Jeremiassen.
19.30 tingmiak (k åma k)
unuk måna: kakugdluk.
Finna Salomonsen åma
Arkaluk Heilmann.
19,40 Tommy Dorsey nipilerssortartuilo
Jimmy Dorsey ilagalugo.
20,05 kalåtdlit okalugtuåt (k)
Tunume itivitut. katerssuissok:
Mads Lynge, atuaissok: Ane Hard.
(1971-ime imiussak).
20.50 „Sujumut" perssarigåt (k)
Lars Emil Johansen, Jonathan Motz-
feldt, Moses Olsen Odåk Olsenilo
aperkarigsårfiginekartut.
Aktualitetsgruppen.
21.35 nipilerssornek kåkatut ipok
22,05 radioavise (k)
(autdlakåterkitak).
23,05—23,50 GR-9.15 tutsiupok! (k)
(arfin. 10. april autdlakåterigak)
mardlungorneK 13. april
08,45—09.5d lnflserigsarit! (k 3ma k)
Bente, Gudrun flma Thora maligta-
ralugU timigigsarneK.
17,50 mérartavtinut (k)
Marie Simonsen, Erna Jerimiassen.
20,00 The Supremes —
20,20 Afrikap nunasiarinekarnera (k)
ingm. åipat: hollandimiut Afrikap
kujatånut pinerat.
Stephen Hammeken.
21,15 Okalugtartup okalugtuagssartå (k)
navssårtue navssårinenarneralo.
Erno Aronsen,
21,40 Amerika pivdlugo erinarssfltit
22,05 radioavise (k)
(autdlakfiterkltak)
23,05—24.00 eriniarssuarnik atuivfik
tangnerumånik tusarnårfik.
pingasungorneK 14. april
08,45—09.10 filmit erinartait —
17,50 mérartavtinut (k)
Seth Berthelsen, Peter Josefsen.
19,30 inusugtorsiutit (k)
Stephen Hammeken.
20,00 kigsautigissat
2i,20 lexicon (k)
aperkutit akissutaitdlo pingortitale-
rinermut tungassut. — nugt.: Erik
Kalåtdlit-nunåta radiuanik inger-
dlatitsissut Kanigtukut atautsiml-
nerme inerKåmersume OKatdlisi-
gisimavåt radiukut autdlakåtitag-
ssat årKigssorneKartarnerisa nå-
lagkersorneKartarnerat — tama-
tumungalo atatitdlugo TV-értåg-
ssamut pissutsit OKaluserineKar-
putaoK. radiumik ingerdlatitsissut
oKatdiiseKarnigssåinut autdlarni-
utigssat, radiofonip nålagånit Finn
Lyngemit suliarineKarsimåput. ra-
diostyrelsip ilaussortaisa akornå-
Grønlands Radios styrelse havde
på sit nylig overståede møde de-
bat om radioens programpolitik
— herunder forholdet til et kom-
mende TV. Radiofonichef Finn
Lynge havde udarbejdet et debat-
oplæg til styrelsen. Blandt radio-
styrelsens medlemmer var der øn-
ske om at udskyde en principbe-
Lyberth. (åma autdiakåtisaoK sisa-
mångornerme 15. april nal. 16,30)
21.45 braziliamiut Kitigiautait
Antonio Carlos Jobim nipilerssor-
tartuilo alikusersuissut.
sisamångorneK 15. april
(sisamdngorneK ivdlernartoK)
08,30 silagssak (k ama k) kingomatigut
autdlakåtitagssat (k åma k)
08,40 bibilimit atuainek (k)
sisamångornerup ivdlernartup
uvdlåvane.
årkigss,: Ilånguak Jensen.
08.55 påtagiarssuarssugkat
Finn Videre påtagtok.
09,30 mérartavtinut (k)
Seth Berthelsen, Peter Josefsen.
10.45 tugdlérit crinarssugait
kalåtdlit erinarssutait.
11,00 sisorautinik unangmerssuårnerit
(k ama k) — Manitsume Sisimiunilo
ingerdlånekartut torkåinartumik -
autdlakåtitsinikut tusagagssiarine-
Karnerat, årkigss,: Carl B. Lynge,
Efa Lynge åma Niels Henrik Lynge.
15.00 „Jesus Christ Superstar"
filmiliarineKarnerane erinarssutit
Jørgen Hansenip kalåtdlisungortitai-
nik akunigdlit, — Carl B, Lynge,
(suiugdlermik autdlakåtipok porskip
åipåne 1975).
10.30 lexicon (k)
(pingas. 14. april autdlakåterigak)
17,00 kalåtdlisut nålagiarnek
— Hans Egedep okalugfianit.
18,00 ncrinerup nalåne nipilerssugkat
19,15 niviarsiarkanut nukagpiarka-
nutdlo (k)
Ane Sofie Kreutzmann åma
Knud Nielsen Storch.
19.45 ilakutarit Andersen-ikut
alikusersuissut
20.30 kivfåungissutsip sorssfltiginera
sorssungnerssuarme kingugdlerme
Danmark tigussaussox aniguiniar-
nerme pisimassunlk Carl O. Egedep
erkaimassalerssårutå. Hans Hansen.
(1964-ime imiussak).
21.10 erinalerssfltit
porskimut tungatitat. erinarssortut:
Okalugfigssup St. Pauls Katedral-ip
London-imitup erinarssortartue.
21.55 tarrajugsinera (k)
— Okautsine erinanilo.
Hans Hansen.
22,40 erinat tusarnersågkat
— Europap kujatånérsut. — nipil.:
Charles Parkerip nipilerssortartue.
ne kigsautigineKarsimavoK pro-
grampclitike pivdlugo tungaviu-
ssumik aulajanginigssaK ukiaro
radiostyreisip atautsimérKilernig-
ssånut kinguartineKåsassoK.
tamatumunga atatitdlugo ra-
diup ingerdlåneKarneranik suju-
lerssuissut radiostyreisip forret-
ningsudvalgia suleKatigalugo
Skandinaviame radiukut autdla-
kåtitsissarfit tusagagssiuissarni-
kut maleruartagait påsiniaivfigi-
sagai aulajangerneKarpoK.
slutning om en programpolitik til
radiostyrelsens møde i efteråret.
Det blev i den forbindelse på-
lagt radioens driftsledelse i sam-
arbejde med styrelsens forret-
ningsudvalg at indhente oplysnin-
ger om publiceringsreglerne i de
skandinaviske radiofonier.
I AG nr. 11 var der en helside-
artikel med oplæg fra AG og
Grønlands radiofonichef til en me-
diepolitik for Grønland. Ligeledes
hørte man i „Ugen der gik“ den
20. marts radiofonichef Finn Lyn-
ges udtalelser om mediepolitikken
og Grønlands Radios fremtidige
styrelse.
Jeg agter ikke i dette indlæg
at komme ind på AGs politik, men
vil koncentrere mig om radiofoni-
chefens forslag.
For først at tage artiklen i AG,
så svarer den nogenlunde til Finn
Lynges oplæg sidste år om kultur-
politik under hjemmestyret. Det
virker noget mærkeligt på menig-
mand, at Grønlands Radios chef
indsender et forslag direkte til
hjemmestyrekommissionen helt
uden om Grønlands Landsråd. Det
var derfor ikke mærkeligt, at for-
slaget blev sendt retur med be-
sked om, at den slags forslag bør
de grønlandske politikere og
landsrådet tage stilling til først.
Har radiofonichefen og hans
medarbejdere virkelig så dårlig
tillid til de grønlandske politike-
re, at man prøver at få et forslag
ind gennem bagdøren til hjemme-
styrekommissionen?
Det virker på mig, som om ra-
diofonichefen har en panisk angst
og skræk for en politisk styring
af de grønlandske medier. I et
land med demokratiske valg, i et
land, hvor hver borger har ret og
pligt til at være med i beslutnin-
gerne, må og skal det være de
folkevalgte repræsentanter, som
styrer de monopoliserede medier.
Grønlands Radio må ikke blive
en „forening", som økonomisk
skal støttes af tilfældige lotterier,
ej heller må det blive sådan, at en
politisk uafhængig radio skal dis-
ponere over særlige afgifter på
radio- og TV-apparatur.
Man prøver på at skabe en uaf-
hængig stat i staten, hvor man
ikke vil være ansvarlige overfor
andre end sig selv, og i alt fald
ikke overfor landets politikere.
Man kan da ikke forlange til-
skud til administration og drift,
uden at der er politisk rygdæk-
ning for de dispositioner, som ra-
dioen foretager.
I den model til radiostyrelse,
som er fremlagt, skulle følgende
have hver en repræsentant: lands-
råd, kommunernes landsforening,
skole, kirke, presse, GOF, forfat-
terforeningen og medarbejderne
ved Grønlands Radio. „Den lille
mand“, som radiofonichefen jo så
gerne ønsker at tilgodese, skal
også have en repræsentant eller
alternativet: To medarbejderre-
præsentanter og to lytterrepræ-
sentanter.
Det, man med andre ord øn-
sker er, at embedsmands- og kul-
tureliten skal overtage styringen
af Grønlands Radio, måske fordi
disse er politisk uskadelige.
Jeg synes, dette er en meget
dårlig model til en styring af
Grønlands Radio. Hvad er det,
man er så bange for?
Er man bange for at få de til-
stande, der hersker i Danmarks
radioråd?
Er man bange for, at den kurs,
som Grønland ønsker at gøre i
hjemmestyret, også skal præge ra-
dioen?
Jeg tror ikke, at grundbegre-
berne tale- og ytringsfrihed tager
nogen skade ved en politisk sty-
ring af Grønlands Radio.
Uden en politisk styring er der
ingen kontrol med, at radioen
ikke går hen og bliver en „dille-
tant-forestilling.“
Medarbejderdemokrati og gode
arbejdsforhold kan udmærket
fungere under en folkevalgt sty-
relse af radioen.
Jeg må tilstå, at jeg er mere
bange for det kultursnobberi, der
nok vil blive, dersom man får en
radiostyrelse bestående af intel-
lektuelle eksperter fremfor en lille
kreds af ansvarsbevidste politi-
kere, der går sammen med lytter-
nes repræsentanter og medarbej-
derrepræsentanter ved radioen for
at varetage det ansvar, som de af
folket er valgt til.
Jeg vil foreslå følgende: Lands-
rådet udpeger fra sin midte to
samt to lytterrepræsentanter,
Grønlands Radio udpeger to med-
arbejderrepræsentanter, hvoraf
den ene bør være repræsentant
for free lancerne i radioen. Man
får så et udvalg eller råd, som i
kraft af sit ringe antal medlem-
mer er hurtigt arbejdende og ef-
fektivt. Derudover bør nedsættes
et rådgivende ekspertudvalg, f.
eks. bestående af 1 repræsentant
for hver af de følgende institu-
tioner og grupper: Skolen, GOF,
kirken, forfatterforeningen, pres-
seforeningen, administrationen,
ungdomsforeningerne, en teknisk
ekspert, f. eks. fra teletjenesten
samt en lytterrepræsentant. Dette
udvalg burde så komme med de
nødvendige ekspertudtalelser
samt forslag til programlægning.
Radiorådet kunne så bruge det-
te materiale som grundlag for sit
arbejde — dog ikke sådan, at det
er bindende for rådet.
Dette var om artiklen i AG.
Vedrørende Finn Lynges ud-
talelser i „Ugen der gik“ den 20.
marts er jeg mere betænkelig.
Aldrig har jeg hørt, at man i
egenskab af radiofonichef så kate-
gorisk kan stille verdens lande i
båse.
Nedvurdere folk, som har kæm-
pet for deres frihed i Afrika og
Europa. Kategorisere socialismen
som roden til alt ondt og frem-
hæve det private initiativ som
alt godt. Er han ikke klar over,,
han som netop fremhæver de nor-
diske landes demokrati, at netop
dér er det socialismen, som har
kæmpet for at få disse gode til-
stande? Er han heller ikke klar
over, at det i de nordiske lande
er socialistiske regeringer, som
sidder med regeringsmagten i
dag? Det er da netop derfor, at
tale- og ytringsfriheden i Norden
ikke er ødelagt, for det har altid
været socialisternes høje mål at
bevare denne ret, som de i så
mange år har kæmpet for at opnå.
Hvem har talt den lille mands
sag i verden?
Jo, Finn Lynge, det har den
lille mand selv gennem fagfor-
eninger og socialisme. Socialismen
er fremdeles den lille mands stær-
keste kort for at hævde sine me-
ninger mod reaktionær konserva-
tisme. Dette gælder også i Grøn-
land, hvor fællesskabet har stået
sin prøve gennem årtusinder.
Grønland skal bygge sit hjem-
mestyre op på en sproglig og
menneskelig grund, som skal hvile
på landets ideer udformet som en
politik, majoriteten i landet kan
gå ind for.
Denne politik vil givetvis bygge
netop på disse traditioner om et
fællesskab, hvor alle var lige med
hinanden, hvor man havde for-
pligtelser og rettigheder i samme
forhold, og hvor alle var medbe-
stemmende i samme forhold.
Dette er en form for socialisme,
som grønlænderne kan være stol-
te af.
Det er i alt fald ikke en reak-
tionær konservativ kolonipolitik.
Intet har ligget grønlænderne
fjernere. Cato Vold.
uvdlume Atuagagdliutit
a 3 X. 00 3 ukioK tamåt ukioK tamåt ukiup agfå
□ □ pissart. + nagsiunera, Nungme • kr. 175 87,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 225 112,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart . . kr. 300 150,00
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. . kr. 200 100,00
□ ukiox tamåt akilissarumavunga. □ ukiup agfå akilissarumavunga.
atex ....................
atorfik ................
oostbox ................
postnummer, igdloKarfik
fri-
mærke
Atuagagdliutit
pissartagaxarfik
postbox 39
3900 Nuk
programpolitik OKatdlisigalugo
Debat om programpolitik
16