Atuagagdliutit - 01.04.1976, Qupperneq 25

Grønland får et landsting
samtidig med hjemmestyre
Styret af landets anliggender skal hedde Landsstyre
°9 skal bestå af et antal landsstyremænd
Når hjemmestyre indføres, ændres
benævnelsen Grønlands Landsråd
til Grønlands Landsting. Styret af
Grønlands anliggender skal hedde
Grønlands Landsstyre. Det vil
fremover komme til at bestå af
formanden for Grønlands Lands-
styre samt et antal landsstyre-
maend. Landsstyret svarer nær-
mest til forretningsudvalget og
formanden for Grønlands Lands-
styre til landsrådsformanden. Det
Jonathan Motzfeldts forslag om
værnepligt i Grønland er sendt til
landsrådets sekretariat til videre
undersøgelse. Forslaget skal gen-
optages på efterårsmødet.
Hjemmestyrekommissionens med-
lemmer fra landsrådet skal i maj
bolde møde med SAS angående
vinterbeflyvning på ruten mellem
Hastrup og NarssarssuaK. Spørgs-
målet er rejst af sydkredsens
landsrådsmedlemmer for at af-
laste KangerdlugssuaK-ruten. Det
Efter en lang debat vedtog lands-
ladet med 9 stemmer Knud Kri-
stensens forslag om, at engelsk
skal være obligatorisk i 6., 7. og
8- klasser. Dagen efter og endnu
engang efter en lang debat om-
stødte rådet afgørelsen og med 11
stemmer godkendte skolelovsud-
valgets forslag om, at faget en-
§elsk skal tilbydes i de nævnte
klasser. Ved anden afstemning var
°er kun to, som gik ind for, at
engelsk skal være obligatorisk
med mulighed for dispensation.
Efter den første afstemning
ar>dt rådet ud af, at obligatorisk
er endnu ikke klart, hvorvidt
landsstyreformanden også skal
være formand for landstinget,
hedder det i oplæg til landsrådet
fra landsrådets medlemmer af
hjemmestyrekommissionen
Samtidig med hjemmestyre æn-
dres landsrådets funktioner. Det
får styrende myndighed.
Det betyder, at landsrådets nu-
værende struktur vil blive foræl-
det. Det vil være nødvendigt, at
menes, at SAS er positivt indstil-
let til forslaget.
Hendrik Nielsens forslag om, at
kystskibene anløber Nanortalik
blev afvist. Det vil sinke kysttra-
fikken med et døgn. Det blev op-
lyst, at KGH til efteråret får et
nyt togtefartøj i K’arcortOK distrik-
tet med plads til 10 passagerer.
Knud Kristiansens forslag til ned-
bringelse af el-priserne nord for
polarcirklen blev henvist til for-
brugerrådet.
engelsk vil øge de ugentlige un-
dervisningstimer urimeligt højt.
Det var nødvendigt at tage et an-
det obligatorisk fag fra.
I den første del af debatten var
talerne — og der var mange —
rørende enige om, at obligatorisk
engelsk var sagen i disse hjemme-
styre- og olieeventyrtider. Det var
døren ud mod den store verden.
Men da det gik op for rådet, at
det vil skabe forstyrrelser i det af
pædagoger udarbejdede forslag til
en timeplan, mistede verdensspro-
get noget af sin betydning.
Julut.
der sker en spredning af ansvaret
og ledelsen. Opgaverne fordeles til
landsstyremænd. For at få en ef-
fektiv ledelse er det nødvendigt,
at landsstyremændene får bolig i
Nuuk.
På nuværende tidspunkt kan
det ikke'siges helt konkret om,
hvad hjemmestyreordningen vil
indeholde, men det er sandsynligt,
at ordningen kommer til at omfat-
te direkte og indirekte skatter, so-
cialvæsenet, skolevæsenet, kultu-
relle forhold, herunder radio, ar-
kiver, biblioteker, museer samt
mindre opgaver, der har relation
til erhvervslivet.
I starten vil der næppe være
behov for mere end 2—3 lands-
styremænd, men senere forventes
antallet udvidet til 5—6, som det
er tilfældet på Færøerne. Der skal
åbnes mulighed for at udpege
landsstyremænd, som ikke er
medlemmer af landstinget. Lands-
styreformanden og landsstyre-
mændene vælges for en periode
sammenfaldende med landstingets
valgperiode.
KOMPETENCEFORHOLD
Da landsstyreformanden ikke kan
afsættes, kan han ikke tillægges
selvstændig kompetence, men må
handle på landstingets vegne, dvs.
efter de retningslinier, som er ud-
stukket af landstinget. I tilfælde
af manglende retningslinie eller
hastesager, må vedkommende ud-
arbejde oplæg eller indstilling til
landstinget eller landsstyret. Men
landstinget må have mulighed for
at kunne delegere en del af sin
kompetence til vedkommende
landsstyremand. Afgrænsningen
af kompetencen må foregå af den
praksis, som landstinget vil ud-
vikle.
En landsstyremand kan ikke gå
ud over de budgetter, som lands-
tinget vedtager årligt. Eventuelle
tillægsbevillinger skal bevilges af
det samlede landsting eller af
landsstyret. Men en landsstyre-
mand vil inden for de givne be-
villinger få en vis bevægelsesfri-
hed til at disponere, når der blot
disponeres i overensstemmelse
med bevillingernes hovedformål.
Landsstyreformanden skal være
koordinerende led. Alle sager, der
skal forelægges landstinget, skal
Kort fra landsrådet
Landsrådet omstødte
obligatorisk engelsk
Landsrådet fastholder
kravet om 200 sømil
Nandsrådet vedtog at fastholde sin
•dtidige politik med hensyn til
lskeri- og havretsspørgsmål, der-
uder kravet om etablering af en
sømils økonomisk zone ved
‘ønland. Der var også enighed
°1Tl at foreslå, at spørgsmålet om
gemmede fiskeres adgang skulle
V£ere betinget af, at de landede en
v*s del af fangsten til de grønland-
s ° industrier.
Elere medlemmer bl. a. Niels
nNo Heilmann nærede betænke-
'gheder ved at give EF-landene
^Sar>g til zonen. Han kunne hel-
fSr ikke gå ind for, at en ikke op-
lsket grønlandsk kvota gives til
1(^nmede fiskere.
Hendrik Nielsen og Jonathan
otzfeldt mente, at adgang til zo-
j,en skulle være betinget af, at
gemmede fiskere landede en del
fangster, til grønlandske anlæg.
Lamik Møller sagde, at det ikke
kunne nytte noget at udvide
grænsen og samtidig give frem-
mede fiskere adgang.
Formanden understregede, at
EF måtte være interesseret i at få
glæde af Grønlands fiskeressour-
cer. Men der er ingen grund til
betænkeligheder. — Vi har sær-
ordninger og kan forsvare vore
interesser ad denne vej, sagde han.
Otto Steenholdt satte spørgs-
målstegn ved begrebet „historiske
rettigheder11. Spaniolere og portu-
gisere, som tidligere fiskede med
snøre har i dag helt ændret me-
toder.
Nikolaj Karlsen sagde, at de
nordatlantiske fiskere må have
adgang til zonen. — Man skal væ-
re meget forsigtig med at give en
ikke opfisket grønlandsk kvota til
fremmede fiskere, sagde han. Al-
lerede nu er det vigtigt at lave
en kvotaordning for rejer, som
trues med rovdrift.
Debatten mundene ud i enighed
om, at fastholde rådets tidligere
fiskeripolitik på ICNAF-mødet.
Julut.
Victor Nielsen's
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegardsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Tlf. (01) 21 65 48
Landsrådssalen i Nuuk — når hjemmestyret indføres bliver det lands-
tingssalen.
Nungme landsrådip atautsimltarfia — nangminerssornerulerneK erKune-
Karpat landstingip atautsimltarfigilisavå.
passere ham. Landsstyreforman-
dens sekretariat udarbejder dags-
ordener for såvel landsstyrets som
landstingets møder.
ORDSTYREORDNING
Landsrådets medlemmer af hjem-
mestyrekommissionen kan ikke på
nuværende tidspunkt gå ind for
en ordstyreordning for landstin-
get, men mener, at det bør under-
søges nærmere.
Såfremt man vælger en ordsty-
rer skal vedkommende alene til
opgave at lede afviklingen af mø-
derne: at give ordet til landstin-
gets medlemmer, ordinere kaffe-
pauser, afbrydelser m.v. Ordsty-
reren skal ikke tillægges nogen
kompetence udover det rent prak-
tiske. Der må ikke være mulighed
for kompetencestridigheder mel-
lem landstingets ordstyrer og
landsstyreformanden og landssty-
ret.
HVAD KOSTER DET?
Landsstyremændene skal bo i
Nuuk og skal have en bolig. Med
de i dag kendte byggepriser samt
handelsværdier på huse i Nuuk,
skønnes det, at passende bolig vil
komme til at koste omkring
600.000 kr.
Det vil være rimeligt at aflønne
en landsstyremand i samme løn-
ramme som en kommunaldirek-
tør, dvs. i 37. lønramme. Lønnen
udgør i dag 140.000 kr. Hertil skal
lægges et mindre beløb til repræ-
sentation, vedligeholdelse af bolig,
rejser og kontorhold. Disse beløb
kan være vanskelige at skønne,
men vil formentlig være af en
tørrelsesorden på ca. 30.000 kr.
En landsstyremand vil således det
første år koste 770.000 kr. og ca.
170.000 kr. de følgende år.
Julut
TAK
Hjertelig tak for den store op-
mærksomhed, man viste os i an-
ledning af vor 35 års bryllupsdag
og Karens 70 års fødselsdag.
Karen og Thomas Kloster.
Kujåssut
åiparingnivtine ukiunik 35-liniv-
tine Kalåvdlo 70-ilinerane tuni-
ssuterpagssuarnut, naussorpag-
ssuamut, telegramerpagssuar-
nut telefonertorpagssuarnutdlo
Kamånga pissumik Kujavugut.
Kålat Tumalo.
MAZDA er den mest solgte japanske personbil i Danmark.
Vognen hvor alt ekstraudstyr er inclusive.
Brochure og oplysninger tilsendes på forlangende.
ØSTERBRO
Dag Hammarskjolds Allé 33
2100 København 0
25