Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 6

finansudvalget ønsker
forholdene undersøgt
— Vil ikke straks tage stilling til ansøgning om af-
skrivning af gæld fra andelsselskaberne Arsux og
Sipinex
Folketingets finansudvalg be-
handlede onsdag den 8. april grøn-
landsminister Jørgen Peder Han-
sens ansøgning om at afskrive et
beløb på 626.700 kr., som andels-
selskaberne SipineK og Arsuk
skylder Den kgl. grønlandske
Handel, samt vederlagsfrit at
overlade andelsselskabet Arsuk
af KGH’s fabriksanlæg i Arsuk i
perioden 1. april 1976 til 1. januar
1977.
Folketingets finansudvalg øn-
sker forholdene omkring andels-
selskaberne undersøgt, før det ta-
ger stilling.
Udvalget er mest stemt for, at
beløbet kommer til at stå som en
rente- og afdragsfri prioritet i 10
år, og at der derefter tages stil-
ling til, om selskaberne er i stand
til at betale. Finansudvalget vil
ikke risikere, at virksomhederne
i de kommende år får overskud
samtidig med, at gælden er af-
skrevet.
Baggrunden for at søge finans-
udvalgets tilslutning til at over-
lade brugen af fabriksanlægget i
Arsuk vederlagsfrit resten af året
er, at ministeriet på dette grund-
lag vil søge en endelig afklaring
på huslejespørgsmålet med an-
delsselskabet, der har planer om
ved finansiering gennem er-
hvervsstøtten at erhverve anlæg-
get.
Vedr. afskrivningen af de
626.700 kr. bemærkes det i ansøg-1
ningen, at ministeriet har fundet
det ønskeligt, at de beløb KGH har
tilbageholdt midlertidigt, snarest
frigives af hensyn til andelssel-
skabernes muligheder for at kun-
ne udbetale bonus til fiskerne.
Ministeriet ville iøvrigt, hvis an-
søgningen var gået igennem, over-
for selskaberne stille som betin-
gelse, at den forbedrede status
ikke kommer til udtryk i et evt.
forhøjet udbytte, men skulle bin-
des i reserve- eller investerings-
fond.
Det forventes at Jørgen Peder
Hansen efter der.ne afgørelse nu
kaldes til samråd med finansud-
valget om spørgsmålet.
I ministeriet oplyses det over-
for AG, at man i første omgang
vil finde frem til de af udvalget
ønnskede oplysninger, idet man
vil tage kontakt med selskabernes
sagfører.
M. h. t. ønsket om evt. at lade
beløbet stå som en rente- og af-
dragsfri prioritet i de 10 år, så
må vi også søge kontakt med sel-
skaberne for at orientere os, om
de evt vil være indstillet på en
sådan ordning, siges det.
Nyt byggesystem
’ g' Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen.
Norske rejetrawlere
fisker under dansk
flag ved Grønland
Undgår den norske rejekvota, som begrænser
fangstmængde og antallet af deltagende fiskeskibe
„Huset til de mange formål" er
en ny og spændende løsning på
een-etages institutions- og par-
celhusbyggeri i Grønland, som
GTO’s arkitektkontor snart kan
tilbyde.
M-huset — hvor M- står for
„Multipurpose" eller „Mangefor-
mål" — er ikke et typehus, men
et byggesystem, hvis mest karak-
teristiske egenskab nok er, at in-
gen skillevægge inde i huset er
bærende.
SKILLEVÆGGE EFTER
BEHOV
Hele den statiske sikkerhed er
indbygget i ydervæggene, og det
gor huset meget fleksibelt over-
for bygherrens ønske om indret-
ning. Eneste begrænsning er. at
husets bredde ligger fast (knap
8' 2 meter), men ellers kan hu-
set opdeles med skillevægge fuld-
stændig efter behov', og da ingen
af skillevæggene som nævnt er
bærende, kan de uden store mer-
udgifter flyttes, hvis behovene
senere skifter. Man kan oven i
købet også forlænge huset uden
store omkostninger, fordi det i
længderetningen er opbygget i
monduler af 2V2 meters bredde.
HURTIG LØSNING
M-huset er tænkt som en hurtig
og bekvem løsning pa een-etages
institutionsbyggeri (alderdoms-
hjem, skole, skolelederbolig, lær-
lingehjem. elevhjem, vuggestue,
børnehave, forsamlingshus og mø-
dehus for blot at nævne nogle
anvendelsesmuligheder).
Ltnder arbejdet med ideen til
huset har man på arkitektkonto-
ret laget en række allerede fore-
liggende projekter og undersøgt,
om de kunne indpasses indenfor
M-husets rammer — hvilket alle
har kunnet.
GRØNLANDSK
ARBEJDSKRAFT
Foruden fleksibiliteten har M-hu-
set andre fordele. Det kan frem-
stilles og opføres af lokale entre-
prenører. og husets konstruktion,
dets enkeltdele og dets samlings-
detaljer er udformet sa enkelt, at
det kan danne basis for udvikling
af en grønlandsk byggeindustri
— ligesom det kan give beskæf-
tigelse til grønlandsk arbejds-
kraft (bade faglært og tillært)
såvel ved fremstilling som opfø-
relse.
Det, arkitektkontoret nu tilby-
der, er et såkaldt basisprojekt,
d.v.s. det er et projekt til råhuset
omfattende fundamenter, yder-
vægge, loft og tag plus gulv, lige-
som skillevæggenes placering er
skitseret principielt. Men også på
installationssiden er der indbyg-
get stor fleksibilitet i M-huset,
idet der både kan tilsluttes fjern-
varme og mere traditionelle op-
varmningsmetoder, ligesom byg-
ningen kan anvendes både hvor
der er, og hvor der ikke er mu-
lighed for tilslutning til trykvand
og afløb.
BILLIGERE
Kvadratmeterprisen for M-huset
vil efter de foreliggende erfarin-
ger blive en smule mindre end
prisen for traditionelt bindings-
værksbyggeri. oplyser arkitekt-
kontoret, som i øvrigt i forsom-
meren via en brochure vil orien-
tere om det nye hus.
Projektet foreligger i to versio-
ner. idet man i den ene har op-
nået stivheden i ydervæggene ved
en rammekonstruktion med git-
terspær af samme type, man ofte
ser i idrætshaller. Denne version
har den fordel, at den kan anven-
des på træfundament, men de
store rammer er tunge at bakse
med.
SYSTEMET AFPRØVET
Den anden version- som arkitekt-
kontoret netop har lagt sidste
hånd på — sikrer stivheden i
ydervæggene med stålsøjler, der
er indspændt i fundamentet, og
som bærer tagkonstruktionen.
Denne version er lettere at gå til,
men kræver altså betonfunda-
ment.
Rammekonstruktionen er fore-
løbig afprøvet to steder med godt
resultat , uemlig som elevhjem
i Sydprøven og som ungdomsklub
i Jakobshavn.
Projektet til M-huset er udar-
bejdet af GTO’s arkitektkontor i
samarbejde med arkitektfirmaet
Karrebæk og Seltoft M.A.A. og
med det rådgivende ingeniørfir-
ma Nielsen og Rauschenberger
A/S.
Huset kan isoleres efter ønske,
men ved konstruktionen er taget
hensyn til, at man kan benytte
en meget kraftig isolering uden
at løbe risiko for svindrevner i
samlingerne mellem ydervæggene
og gulve og loft.
Norske rejetrawlere skifter til
dansk nationalitet for at fortsætte
fiskeriet ved Grønland. Det er for
at undgå den kvota, som den nor-
ske regering har vedtaget, og som
begrænser både fangstmængden
og antallet af deltagende skibe.
Kvotaen skal styrke de norske
rejepriser på verdensmarkedet.
SKRIVEBORDSREDERIER
Rejetrawleren „Remøy", der ejes
af en norsk skipper af samme
navn, har fået dansk nationali-
tetsbevis efter en transaktion mel-
lem skipperen og et dansk skrive-
berdsrederi. Samme skipper ejer
den norske trawler „Remøy
Trawl".
Den norske skipper fik kun sit
ene skib med i den norske kvota,
men fandt altså en udvej, da han
gennem en københavnsk advokat
overtog et rederianpartselskab,
hjemmehørende i København.
Derefter har de norske myndig-
heder ingen magt over de skibe,
som rederianpartselskabet køber
eller lejer.
Flere lignende initiativer er un-
dervejs, men AG har endnu ikke
haft mulighed for at komme i
kontakt med den københavnske
advokat. Han ligger på sygehuset,
men bliver snart udskrevet. Vi
kan dog allerede nu meddele, at
egså den „danske" trawler, „Tra-
ne-Trawler", sejler med norsk
skipper og norsk besætning.
INDENFOR FISKERIGRÆNSEN
Men det er ikke bare af hensyn
til den norske kvota, at rejetraw-
lere har fordel af at sejle under
dansk flag. Når udvidelsen af fi-
skerigrænsen bliver en realitet til
efteråret eller til næste år, bliver
danske og færøske skibe favorise-
ret i forhold til udenlandske. Det
ukiumortumik „Foreningen Grøn-
landske Børn" etautsiminerane
sujuligtaissup, højesteretssagfører
fb Tyregcd-ip OKautigå, peicati-
gigfiup aningaussaKarnera — må-
ssa uvdlut ajornartorsiornaraluar-
tut — ajungivigscK.
malugineKarpoK peKatigigfiup
GKalugtuarissaunerane ukiune 52-
ne peKatigigfiup nangmineK ani-
ngaussat katerssorsimassaisa su-
jugdlerpåmik 1 million sivnersi-
magai — tamåna isumaKarpoK
peKatigigfiup nangmineK kater-
ssugai ukiune 1964—1975 amer-
dlåssuseKarsimassut 6 millioner
kruningajait. sivneKartorutiviu-
put kr. 188.000,00, tåuko ilait kr.
150.000,00 aserfa tdlagtailinernut
atusåput. peKatigigfiup Kalåtdlit-
nunåne méntanut angerdlarsi-
mavfiutå naleKarpoK 17 mili. kr.
ukiup ingerdlanerane nutålior-
tCKarsimavcK, tåssa K’aKortume
angerdlarsimavfik avdlångortine-
Karmat mérKanut inusugtunutdlo
angerdlarsimavflngordlune mér-
Kat sulivfeKarfingnit anigånga-
norske rejefiskeri ved Grønland
er så betydeligt, at en fiskeri-
grænseudvidelse og dermed en
standsning af det norske fiskeri
vil få alvorlige følger for dette
lands fiskere.
Som danske skibe må de „uden-
landske" trawlere i øvrigt fiske
helt ind til basislinien — undtaget
de såkaldt lukkede områder, -den
mik, tåssa ukiutik nåmagtisimav-
dlugit, angerdlarsimavfigssaming-
nik ajornartorsiuteKalersarnerat
pivdlugo. agsut atorfigssaKarti-
tauvoK sule angerdlarsimavfiup
atautsip taimatungajak avdlå-
ngortitaunigsså, kisiånile taimai-
licrnigssaugaluaK aningaussartor-
narpatdlårnerata kinguarsimati-
katdlarpå.
sule ilungersutigineKarpoK, pe-
Katigigfiup ikiuissarnerme pi-
ssortat suleKatigalugit suliniarni-
ne agdlisiniardlugo kalåtdlit mé-
rartaisa Danmarkimineråne ikiui-
niardlune.
bestyrelsimut ilaussortat avdlå-
ngertitsiarput, tåssa forstander
K. Pcvlsen ukiut 24 sulerérsimav-
dlune bestyrelsime kigsauteKar-
mat tunuarumavdlune. forstander
Pcvlsen-ip angutå peKatigigfiup
sujuligtaissuisa sujugdlit ilagåt.
nutåmik KinerneKarpoK kæmner
Resting-Jeppesen, Kanigtukut Ka-
låtdlit-nunånit uterdlune tikisi-
massoK åmalo niuvertusimassoK
H. Jacobi.
mérKanut peKatigtt
atautsirms i massut
6