Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 29

Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 29
Tre dages strejke i Greenex-minen Arbejderne fik krav om kvittering af arbejdssedierne gennemført Tre dages ulovlig strejke i Mar- morilik, gengældt med masseaf- skedigelser — 76 mand, stærke trusler og tilbageholdelse af løn, blev forleden afblæst, da parterne blev enige om at snakke sammen. Dagen efter accepterede Gree- nex de krav, som minearbejderne havde rejst. Arbejdernes krav var først og fremmest, at Greenex-ledelsen godkendte timesedlerne, som dan- ner grundlag for en bonus-ord- ning. Men i en udtalelse, som de fremkom med ved strejkens be- gyndelse, betegner de tilstandene på pladsen som militæriske. UDENLANDSKE „EKSPERTER- Arbejderne anker over ansættel- sen af et antal norske ekspert- arbejdere, der viste sig at være lastbilchauffører og andet lignen- de. De måtte sendes på optræ- ningskursus, før de kunne gøre gavn i minen, og de grønlandske og danske arbejdere spørger sam- men, hvorfor Greenex ikke lige så godt kunne ansætte danske og grønlanske minearbejdere. I udtalelsen fremhæver arbej- derne også den svenske ledelses fremgangsmåder. — De er på mange måder gadedrengeagtige, hedder det, — f.eks. når svenske gruppeformænd, der ikke aner noget om minedrift, kun taler til arbejderne, når „der skal gives skideballer". Arbejderne siger, at den svenske ledelse, man før hav- de, bestod af kvalificerede ledere og instruktører. KØBENHAVNER-LEDELSEN ER GOD NOK Tillidsmandsordningen fungerer heller ikke, siger arbejderne i skrivelsen, og det er fordi den svenske ledelse overhovedet ikke gider diskutere noget som helst, men kun giver ordre. For tiden behandles to sager ved voldgift. Det er episoderne fra i vinter, da den svenske mineledelse ville tvinge folk ned fra minen med malmbanen i 30 graders frost og ved vindhastigheder, som gjorde det livsfarligt. Arbejderne siger i udtalelsen, at det kun er ledelsen i selve Sorte Engel, man er utilfreds med. Top- ledelsen i København er man „særdeles tilfreds med“. Slaget om Færingehavn Skarp færøsk kommentar til landsrådsmedlem Otto Steenholdts forslag om at „nationalisere" Færingehavn I Tidsskriftet Nordisk Kontakt vender den færøske kommenta- tor, redaktør Eiden Muller, sig tneget skarpt mod landsrådsmed- lem Otto Steenholdts forslag „om at nationalisere Færingehavn". Eiden Muller skriver bl.a.: Det er unægtelig en meddelelse, der har vakt opsigt og i visse kredse på Færøerne endog be- styrtelse. For Færingehavn, be- liggende ca. 60 km syd for Godt- håb, har i næsten et halvthundre- de år været stillet til færøske fis- keres disposition ved en særlig stats-koncession, og havnen har samtidig tjent som den eneste i Grønland, hvor fremmede natio- ners fiskere har haft adgang til at indtage forsyninger af proviant, brændstoffer og nødvendige skibs- udrustning iøvrigt. Havnen, der også har været hovedbase for det færøske kyst- fiskeri ved Grønland, anløbes år- lig af omkring 1800 fiskefartøjer fra mange nationer, der her hen- ter henved 20 millioner liter brændstof, foruden hvad der fra depoterne i Færingehavn købes af Proviant og fiskeredskaber. faren for rovfiskeri Det er medlem af Grønlands landsråd, Otto Steenholdt, der har udkastet tanken om at nationali- sere Færingehavn, hvilket ville betyde afslutningen på al frem- tidig færøsk foretagsomhed i den store forsyningshavn. Otto Steen- holdt har redegjort for sine na- tionaliseringsplaner i den nord- grønlandske avis „AVANGNA- MlOK" der skrives både på grøn- landsk og dansk. Han finder det urimeligt, at udenlandske fiskeskibe skal for- synes fra grønlandsk område for at drive rovfiskeri i grønlandske farvande. Medens fisker- og fangerorga- nisationen KNAPP og den natio- nale grønlandske SUJUMUT-be- vaegelse gennem en underskrifts- indsamling har inspireret et folke- ligt krav om en 100 miles grøn- landsk fiskerigrænse, er det nye- ste politiske våben ført i forsvars- position for Grønlands fiskerires- sourcer: nationalisering. Baggrunden for det grønlandske landsrådsmedlems initiativ skal ses i de seneste beregninger, fis- ker- og fangerorganisationen har foretaget over det udenlandske fiskeris omfang på bankerne ud for Grønlands kyster. Tallene sandsynliggør ifølge „Avangna- friiok", at der finder en voldsom overfiskning sted. KNAPPs be- regninger er alarmerende og be- rettiger til drastiske indgreb for at sikre grønlandske interesser. Otto Steenholdt — får en færøsk bredside. understreger Otto Steenholdt: „Vort eneste og naturlige forsvar er Grønlands afsides beliggenhed og klima. Og det må udnyttes i kampen for at sikre vore fiske- ressourcer og vore naturlige ret- tigheder. Her kommer den vig- tige forsyningsbase Færingehavn ind i billedet. Færingehavn, sel- skabet NORD AF AR og selskabet POLAROIL må bringes under grønlandsk kontrol. Derved vil vi kunne sikre os indflydelse på, hvem, hvilke og hvor mange udenlandske fartøjer, der driver fiskeri udenfor Grønlands kyster, siger landsrådsmedlemmet, der samtidig erkender, at en natio- nalisering vil skurre fælt i ørerne på den danske regering — selv den nuværende socialdemokra- tiske — der i det grønlandske fiskerispørgsmål skal forsvare ikke færre end tre interesser: de danske, de færøske og de grøn- landske, og i tilfældet Færinge- havn kan et grønlandsk krav sende kraftige politiske dønninger på tværs af Nordatlanten, som han udtrykker det. FISKERI FRA FÆRINGEHAVN SIDEN 1927 Og heri har Otto Steenholdt ret — ganske enkelt, fordi færinger ikke betragter sig som udlændin- ge, men sammen med grønlæn- derne som fælles borgere i det danske kongerige, således at grønlændere opnår de samme ret- tigheder på Færøerne som færin- ger i Grønland. Færinger indledte forsøgsfiskeri ved Vestgrønland allerede i be- gyndelsen af 1920’erne, og den nu- værende Færingehavn blev an- lagt så tidligt som i 1927. I 1953 blev fiskeriselskabet „Nordafar" oprettet som et fælles norsk- dansk-færøsk foretagende, der op- nåede en 15-årig koncession. Den er senere blevet forlænget flere gange, sidst til året 1994. Men i dag drives der ikke læn- gere torskefiskeri fra Færinge- havn. Nordafar-selskabet, som ef- ter at nordmænd og danskere ef- ter eget ønske er udtrådt af fore- tagendet, nu drives udelukkende for færøsk regning, vil for første gang fra kommende sæsons be- gyndelse helt indstille det fær- øske torske-kystfiskeri fra denne havn, fordi dette fiskeri flere år i træk har svigtet totalt. Derimod ønsker Nordafar at opretholde si- ne store forsyningsdepoter og olie- lagre (selskabet „Polaroil"), da der stadig vil være et udpræget be- hov for både færøsk og udenland- ske fiskeskibe til at gøre anven- delse af disse faciliteter. Havfis- keflåderne, der fisker udenfor Grønlands 12 milegrænse, må nødvendigvis med mellemrum søge havn for at supplere deres forsyninger. Efter af torskefiskeriet som nævnt nu i flere år er slået totalt fejl, og det færøske og danske laksefisken i henhold til interna- tionale aftaler, der under pres af bl.a. USA og Canada er blevet på- tvunget Danmark, er ophørt fuld- stændig, vil færøske fiskere frem- tidig kun kunne satse på reje- fiskeriet. Og med henblik herpå har Nordafar netop besluttet at oprette fabrikker for rejepilleri med de nyeste og mest moderne maskiner og fryseanlæg — hvor- til der vil medgå millionbeløb i investeringer. Samtidig er det planen at anlægge en elektronisk servicestation i Færingehavn, og det stedlige maskin- og repara- tionsværksted agtes udbygget, samtidig som saltdepoterne og va- relagrene i Nordafars handels- virksomhed skal holdes åbne året rundt. FÆRINGENE STARTEDE I 1969 Det er indlysende, at alle disse planer baseret på privat initiativ må skrinlægges, såfremt Færinge- havn nationaliseres i henhold til det grønlandske landsrådsmed- lems ønsker. Færinger, der som de første udenfor Grønland, indledte ratio- nelt rejefiskeri i 1969 — danskere, nordmænd og andre nationer er først senere fulgt efter — har al- lerede erklæret sig indforstået med, at der af hensyn til bestan- den må indføres begrænsninger i dette fiskeri. Det har nordmæn- dene også. Men havbiologerne er tilsyneladende ikke enige om, i hvilken udstrækning bestanden af rejer kan og bør udnyttes, frem- går det af færøske aviser, der op- lyser, at der i 1975 blev fisket omkring 60.000 ton rejer ved Grønland, medens danske havbio- loger anser 17.000 tons for det maksimalt tilladelige. Biologerne vedgår dog samtidig, at man end- nu ikke har de eksakte tal for, hvor store mængder det vil være forsvarligt at fange. FLERE LANDE UDE EFTER REJERNE Færingers andel i den samlede rejefangst er dog yderst beske- den, nemlig i 1975 kun 5.300 tons, så de færøske fiskeres fangster vil aldrig kunne true bestanden, hævder færinger selv. Faren lu- rer fra en helt anden kant, nem- lig de store sovjetiske og spanske ekspeditionsflåder, der tæller ski- be på flere hundrede tons, bistået af moderfartøjer. Heller ikke nordmændenes fangster er alar- merende, der opererer omkring 20 mindre norske skibe på rejefel- terne, og færinger har 11. Den danske (bornholmske) deltagelse er endnu mindre. Grønlænderne fiskede selv mere end 10.000 tons sidste år. De færøske fangster ilandbringes i Færingehavn, hvor- fra de med specielle frysetrans- portskibe videretransporteres til eksportmarkederne i Danmark og Sverige, nu sidst også til Frank- rig, der er blevet et indbringende marked. Hvorom alting er, så vil den sidste rest af færøsk fiskeridrift ved Grønland være umuliggjort, såfremt det grønlandske lands- rådsmedlems nationaliserings-øn- sker føres ud i livet. TRUSLEN OM DEFINITIV AFSKEDIGELSE Lige inden strejken gik ind i sit fjerde døgn, modtog medarbejder- ne gennem Radioavisen det ulti- matum fra direktør Erik Sprunk- Jansen, København, at hvis de ikke var i arbejde inden en time, så ville de være fyret definitivt, og udflyvningen af dem ville blive påbegyndt øjeblikkelig. Sprunk- Jansen advarede samtidig „fler- tallet af minearbejderne imod at lade sig udnytte af et mindretal i misforstået solidaritet". Efter et møde gik minearbej- derne i arbejde kl. 15, og parterne enedes om at optage forhandlin- gerne. Dagen efter gik mineledel- sen ind på at underskrive ar- bejdssedierne. -den. E arymann marinedieselmotorer 6-30 .hk med mekanisk reversgear red.: 2:1 Fremragende elastisk 2-punkts- lejring sikrer vibrationssvag gang Motorer, tilbehør og reservedele lagerføres Farymann marinedieselmotorit 6—30 hk isumami- nik utertartumik reversgearigdlit red.: 2:1 agsut pitsaussumik tasissualassumik 2- punktslejringigdlit sajugpilungingajag- tartut sågfigingnigfigssaK: Generalrepræsentant SCANDINAVIAN ENGINEERING LIMITED AIS Vojensvej 8-20 . 2610 Rødovre Tlf. (01) 41 23 33, lok. 28 k 29

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.