Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 29

Tre dages strejke
i Greenex-minen
Arbejderne fik krav om kvittering af arbejdssedierne
gennemført
Tre dages ulovlig strejke i Mar-
morilik, gengældt med masseaf-
skedigelser — 76 mand, stærke
trusler og tilbageholdelse af løn,
blev forleden afblæst, da parterne
blev enige om at snakke sammen.
Dagen efter accepterede Gree-
nex de krav, som minearbejderne
havde rejst.
Arbejdernes krav var først og
fremmest, at Greenex-ledelsen
godkendte timesedlerne, som dan-
ner grundlag for en bonus-ord-
ning. Men i en udtalelse, som de
fremkom med ved strejkens be-
gyndelse, betegner de tilstandene
på pladsen som militæriske.
UDENLANDSKE „EKSPERTER-
Arbejderne anker over ansættel-
sen af et antal norske ekspert-
arbejdere, der viste sig at være
lastbilchauffører og andet lignen-
de. De måtte sendes på optræ-
ningskursus, før de kunne gøre
gavn i minen, og de grønlandske
og danske arbejdere spørger sam-
men, hvorfor Greenex ikke lige
så godt kunne ansætte danske og
grønlanske minearbejdere.
I udtalelsen fremhæver arbej-
derne også den svenske ledelses
fremgangsmåder. — De er på
mange måder gadedrengeagtige,
hedder det, — f.eks. når svenske
gruppeformænd, der ikke aner
noget om minedrift, kun taler til
arbejderne, når „der skal gives
skideballer". Arbejderne siger, at
den svenske ledelse, man før hav-
de, bestod af kvalificerede ledere
og instruktører.
KØBENHAVNER-LEDELSEN
ER GOD NOK
Tillidsmandsordningen fungerer
heller ikke, siger arbejderne i
skrivelsen, og det er fordi den
svenske ledelse overhovedet ikke
gider diskutere noget som helst,
men kun giver ordre. For tiden
behandles to sager ved voldgift.
Det er episoderne fra i vinter, da
den svenske mineledelse ville
tvinge folk ned fra minen med
malmbanen i 30 graders frost og
ved vindhastigheder, som gjorde
det livsfarligt.
Arbejderne siger i udtalelsen, at
det kun er ledelsen i selve Sorte
Engel, man er utilfreds med. Top-
ledelsen i København er man
„særdeles tilfreds med“.
Slaget om Færingehavn
Skarp færøsk kommentar til landsrådsmedlem
Otto Steenholdts forslag om at „nationalisere"
Færingehavn
I Tidsskriftet Nordisk Kontakt
vender den færøske kommenta-
tor, redaktør Eiden Muller, sig
tneget skarpt mod landsrådsmed-
lem Otto Steenholdts forslag „om
at nationalisere Færingehavn".
Eiden Muller skriver bl.a.:
Det er unægtelig en meddelelse,
der har vakt opsigt og i visse
kredse på Færøerne endog be-
styrtelse. For Færingehavn, be-
liggende ca. 60 km syd for Godt-
håb, har i næsten et halvthundre-
de år været stillet til færøske fis-
keres disposition ved en særlig
stats-koncession, og havnen har
samtidig tjent som den eneste i
Grønland, hvor fremmede natio-
ners fiskere har haft adgang til
at indtage forsyninger af proviant,
brændstoffer og nødvendige skibs-
udrustning iøvrigt.
Havnen, der også har været
hovedbase for det færøske kyst-
fiskeri ved Grønland, anløbes år-
lig af omkring 1800 fiskefartøjer
fra mange nationer, der her hen-
ter henved 20 millioner liter
brændstof, foruden hvad der fra
depoterne i Færingehavn købes af
Proviant og fiskeredskaber.
faren for rovfiskeri
Det er medlem af Grønlands
landsråd, Otto Steenholdt, der har
udkastet tanken om at nationali-
sere Færingehavn, hvilket ville
betyde afslutningen på al frem-
tidig færøsk foretagsomhed i den
store forsyningshavn. Otto Steen-
holdt har redegjort for sine na-
tionaliseringsplaner i den nord-
grønlandske avis „AVANGNA-
MlOK" der skrives både på grøn-
landsk og dansk.
Han finder det urimeligt, at
udenlandske fiskeskibe skal for-
synes fra grønlandsk område for
at drive rovfiskeri i grønlandske
farvande.
Medens fisker- og fangerorga-
nisationen KNAPP og den natio-
nale grønlandske SUJUMUT-be-
vaegelse gennem en underskrifts-
indsamling har inspireret et folke-
ligt krav om en 100 miles grøn-
landsk fiskerigrænse, er det nye-
ste politiske våben ført i forsvars-
position for Grønlands fiskerires-
sourcer: nationalisering.
Baggrunden for det grønlandske
landsrådsmedlems initiativ skal
ses i de seneste beregninger, fis-
ker- og fangerorganisationen har
foretaget over det udenlandske
fiskeris omfang på bankerne ud
for Grønlands kyster. Tallene
sandsynliggør ifølge „Avangna-
friiok", at der finder en voldsom
overfiskning sted. KNAPPs be-
regninger er alarmerende og be-
rettiger til drastiske indgreb for
at sikre grønlandske interesser.
Otto Steenholdt — får en færøsk
bredside.
understreger Otto Steenholdt:
„Vort eneste og naturlige forsvar
er Grønlands afsides beliggenhed
og klima. Og det må udnyttes i
kampen for at sikre vore fiske-
ressourcer og vore naturlige ret-
tigheder. Her kommer den vig-
tige forsyningsbase Færingehavn
ind i billedet. Færingehavn, sel-
skabet NORD AF AR og selskabet
POLAROIL må bringes under
grønlandsk kontrol. Derved vil vi
kunne sikre os indflydelse på,
hvem, hvilke og hvor mange
udenlandske fartøjer, der driver
fiskeri udenfor Grønlands kyster,
siger landsrådsmedlemmet, der
samtidig erkender, at en natio-
nalisering vil skurre fælt i ørerne
på den danske regering — selv
den nuværende socialdemokra-
tiske — der i det grønlandske
fiskerispørgsmål skal forsvare
ikke færre end tre interesser: de
danske, de færøske og de grøn-
landske, og i tilfældet Færinge-
havn kan et grønlandsk krav
sende kraftige politiske dønninger
på tværs af Nordatlanten, som
han udtrykker det.
FISKERI FRA FÆRINGEHAVN
SIDEN 1927
Og heri har Otto Steenholdt ret
— ganske enkelt, fordi færinger
ikke betragter sig som udlændin-
ge, men sammen med grønlæn-
derne som fælles borgere i det
danske kongerige, således at
grønlændere opnår de samme ret-
tigheder på Færøerne som færin-
ger i Grønland.
Færinger indledte forsøgsfiskeri
ved Vestgrønland allerede i be-
gyndelsen af 1920’erne, og den nu-
værende Færingehavn blev an-
lagt så tidligt som i 1927. I 1953
blev fiskeriselskabet „Nordafar"
oprettet som et fælles norsk-
dansk-færøsk foretagende, der op-
nåede en 15-årig koncession. Den
er senere blevet forlænget flere
gange, sidst til året 1994.
Men i dag drives der ikke læn-
gere torskefiskeri fra Færinge-
havn. Nordafar-selskabet, som ef-
ter at nordmænd og danskere ef-
ter eget ønske er udtrådt af fore-
tagendet, nu drives udelukkende
for færøsk regning, vil for første
gang fra kommende sæsons be-
gyndelse helt indstille det fær-
øske torske-kystfiskeri fra denne
havn, fordi dette fiskeri flere år
i træk har svigtet totalt. Derimod
ønsker Nordafar at opretholde si-
ne store forsyningsdepoter og olie-
lagre (selskabet „Polaroil"), da der
stadig vil være et udpræget be-
hov for både færøsk og udenland-
ske fiskeskibe til at gøre anven-
delse af disse faciliteter. Havfis-
keflåderne, der fisker udenfor
Grønlands 12 milegrænse, må
nødvendigvis med mellemrum
søge havn for at supplere deres
forsyninger.
Efter af torskefiskeriet som
nævnt nu i flere år er slået totalt
fejl, og det færøske og danske
laksefisken i henhold til interna-
tionale aftaler, der under pres af
bl.a. USA og Canada er blevet på-
tvunget Danmark, er ophørt fuld-
stændig, vil færøske fiskere frem-
tidig kun kunne satse på reje-
fiskeriet. Og med henblik herpå
har Nordafar netop besluttet at
oprette fabrikker for rejepilleri
med de nyeste og mest moderne
maskiner og fryseanlæg — hvor-
til der vil medgå millionbeløb i
investeringer. Samtidig er det
planen at anlægge en elektronisk
servicestation i Færingehavn, og
det stedlige maskin- og repara-
tionsværksted agtes udbygget,
samtidig som saltdepoterne og va-
relagrene i Nordafars handels-
virksomhed skal holdes åbne året
rundt.
FÆRINGENE STARTEDE I 1969
Det er indlysende, at alle disse
planer baseret på privat initiativ
må skrinlægges, såfremt Færinge-
havn nationaliseres i henhold til
det grønlandske landsrådsmed-
lems ønsker.
Færinger, der som de første
udenfor Grønland, indledte ratio-
nelt rejefiskeri i 1969 — danskere,
nordmænd og andre nationer er
først senere fulgt efter — har al-
lerede erklæret sig indforstået
med, at der af hensyn til bestan-
den må indføres begrænsninger i
dette fiskeri. Det har nordmæn-
dene også. Men havbiologerne er
tilsyneladende ikke enige om, i
hvilken udstrækning bestanden af
rejer kan og bør udnyttes, frem-
går det af færøske aviser, der op-
lyser, at der i 1975 blev fisket
omkring 60.000 ton rejer ved
Grønland, medens danske havbio-
loger anser 17.000 tons for det
maksimalt tilladelige. Biologerne
vedgår dog samtidig, at man end-
nu ikke har de eksakte tal for,
hvor store mængder det vil være
forsvarligt at fange.
FLERE LANDE UDE EFTER
REJERNE
Færingers andel i den samlede
rejefangst er dog yderst beske-
den, nemlig i 1975 kun 5.300 tons,
så de færøske fiskeres fangster
vil aldrig kunne true bestanden,
hævder færinger selv. Faren lu-
rer fra en helt anden kant, nem-
lig de store sovjetiske og spanske
ekspeditionsflåder, der tæller ski-
be på flere hundrede tons, bistået
af moderfartøjer. Heller ikke
nordmændenes fangster er alar-
merende, der opererer omkring 20
mindre norske skibe på rejefel-
terne, og færinger har 11. Den
danske (bornholmske) deltagelse
er endnu mindre. Grønlænderne
fiskede selv mere end 10.000 tons
sidste år. De færøske fangster
ilandbringes i Færingehavn, hvor-
fra de med specielle frysetrans-
portskibe videretransporteres til
eksportmarkederne i Danmark og
Sverige, nu sidst også til Frank-
rig, der er blevet et indbringende
marked.
Hvorom alting er, så vil den
sidste rest af færøsk fiskeridrift
ved Grønland være umuliggjort,
såfremt det grønlandske lands-
rådsmedlems nationaliserings-øn-
sker føres ud i livet.
TRUSLEN OM DEFINITIV
AFSKEDIGELSE
Lige inden strejken gik ind i sit
fjerde døgn, modtog medarbejder-
ne gennem Radioavisen det ulti-
matum fra direktør Erik Sprunk-
Jansen, København, at hvis de
ikke var i arbejde inden en time,
så ville de være fyret definitivt, og
udflyvningen af dem ville blive
påbegyndt øjeblikkelig. Sprunk-
Jansen advarede samtidig „fler-
tallet af minearbejderne imod at
lade sig udnytte af et mindretal i
misforstået solidaritet".
Efter et møde gik minearbej-
derne i arbejde kl. 15, og parterne
enedes om at optage forhandlin-
gerne. Dagen efter gik mineledel-
sen ind på at underskrive ar-
bejdssedierne.
-den.
E
arymann
marinedieselmotorer
6-30 .hk med mekanisk
reversgear red.: 2:1
Fremragende elastisk 2-punkts-
lejring sikrer vibrationssvag gang
Motorer, tilbehør og
reservedele lagerføres
Farymann
marinedieselmotorit 6—30 hk isumami-
nik utertartumik reversgearigdlit red.:
2:1
agsut pitsaussumik tasissualassumik 2-
punktslejringigdlit sajugpilungingajag-
tartut
sågfigingnigfigssaK:
Generalrepræsentant
SCANDINAVIAN ENGINEERING
LIMITED AIS
Vojensvej 8-20 . 2610 Rødovre
Tlf. (01) 41 23 33, lok. 28
k
29