Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 28

tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt
Grønlandsrådip
atautsimTnigsså
grønlandsråde atautsimlniarpoK
Chrisliansborgime junip 8-anit
11-ånut. atautsimlnerme suliari-
neKåsåput hjemmestyrekommissi-
onip suliai, nunap tuniusinaussai-
nik nautsorssusiat pivdlugit na-
lunaerusiaic, inuiaKatigit pivdlu-
git ilisimatusarnermik nalunae-
rusiat mardluk, aningaussalissar-
nermik pilerssårusiat, Kalåtdlit-
nunåne såkutoKarfiup nungne-
Karnigsså, 1975-imit 1994-imut i-
nigssianik sanaortornigssamut mi-
sigssuinerit, aulisarneK, inussutig-
ssarsiorfiussunik kisitsinerit, i-
nutigssarsicrnerme ikiutaussartut
pivdlugit inatsisit, angatdlåneK
kisalo timerssorneK.
UmånaK namagig-
taitdliuteKartoK
Umånap kommunalbestyrelsiata
r.åmagigtaitdliutigisimavå inoKa-
tigingnik ilisimatutut misigssui-
nerit Mårmorilingme augtitag-
ssarsicrfik pivdlugo unigtitausi-
mangmata. — Umånap kommu-
nalbestyrelsiata uvdlume agtilag-
kiamigut Kalåtdlit-nunåta mini-
sterianut ingerdlatitaussukut inå-
ssutigå misigssuinerit nanger-
KingneKarnigssait inerdlugit. ilå-
tigut pissutigalugit misigssuinerit
pingåruteKarmata kalåtdlinut i-
nugtaussunut tamanut, taima nå-
magigtaitdliume agdlagsimavoK.
Umånap kommunalbestyrelsiata
erssei'Kigsarpå, ministerip misig-
ssuinerit ingerdlaterKingnigssait
autdlarterKerKungigpago, tauva
kommunit peKatigigfiat avKutiga-
Tidevandet
uligtarneK tinigtarnerdlo
NUUK Lavvande Højvande
27.5—2.6.
Torsdag 12:j5— — 0555—1835
Fredag 0010—1305 0630—1905
Lørdag 0050—1345 0710—1945
Søndag 0125—1410 0750—2020
Mandag 0205—1455 0815—2045
Tirsdag 0230—1535 0905—2135
Onsdag 0320—1610 0935—2215
3.6.—D. 6.
Torsdag 0355—1700 1020—2255
Fredag 0455—1740 1120— —
Lørdag 0605—1B40 0005—1215
Søndag 0715—1945 0055—1315
Mandag 0825—2055 0210—1425
Tirsdag 1950—2155 0315—1550
Onsdag 1045—1645 0415—1645
AUSIAIT
Lavvande Højvande
27.5.—2.6.
Torsdag 0210—1355 0755—2045
Fredag 0255—1425 0825—1425
Lørdag 0325—1510 0905—2200
Søndag 0415—1540 0935—2225
Mandag 0440—1625 1005—2310
Tirsdag 0520—1705 1100—2345
Onsdag 0615—1755 1145— —
3.6.—9.6.
Torsdag 0650—1835 0025—1230
Fredag 0745—1945 0115—1335
Lørdag 0840—2050 0205—1440
Søndag 0935—2205 0320—1555
Mandag 1045—2315 0410—1715
Tirsdag 1135— — 0515—1805
Onsdag 0030—1235 0610—1915
tinigtarneK uligtarnerdlo nu-
navtine igdloKarfingne avdlane
ukunane Nungmit ima avdlåu-
ssuteKarpoK:
Tidevandet i de øvrige grøn-
landske byer afviger fra Godt-
håb med:
K’aKOrtoK Julianehåb -i- 60
min., Kangilinguit Grønnedal -=-
223 min.. Påmiut Frederikshåb
-7- 10 min., Kangerdluarssoru-
seK Færingehavn 0 min. åma
SisimiutHolsteinsborg + 39
min.
K'enartarssuaK Ausiangnit mi-
nutinik tatdlimanik sujugdliu-
ssarpoK.
Godhavn afviger fra Egedes-
minde med + 5 min.
lugo misigssuinerit nangendgtini-
arneKartariaKalisassut.
kisalo Umånap kommunalbe-
styrelsiata uparuarpå nåmagig-
taitdliutimine, augtitagssarsioKa-
tigit Greenex A/S autdlancåumut
aningaussalékataujumasimaga-
luartut itigartitauvdlutigdle. —
agdlagkiax ingerdlatineKarpoK
Kalåtdlit-nunånut ministerimut
Jørgen Peder Hansenimut, Insti-
tuttet for eskimolcgi-mut åmalo
folketingimut ilaussortamut Lars
Emil Johansenimut, nalunaerume
taima agdlagsimavoK.
augtitagssanik
ujardlerneK
i'maKa unfsassoK
misigssuerKigsårnigssat piainig-
ssatdlo Kalåtdlit-nunåne augti-
lagssanik navianartorsiorpoK u-
nigtornigssamut pissutigalugo
hjemmestyreKarniarnerme isuma-
Katigingniarnerit, taima agdlag-
poK avise uvdlormut sarKumer-
sartoK Jylland-Posten. pigingne-
Katigit angnerussunik autdlartit-
sinigssartik merseråt påserkårti-
nagc piaisinaunermut akuerssi-
ssutigssane sut piumassarineKaru-
mårnersut, taima avise isumaKar-
poK, nangitdlunilo:
Nordisk Mineselskab A/S, Tu-
nume angnertumik akuerssissu-
tautilik, aulajangersimavoK suli-
nertik migdlisarniardlugo 1974-
ime 1975-imilo ingerdlatagssara-
luartik.
pigingneKatigit direktøriat, Ro-
berto Kayser, Jyllandsposten-imut
CKarpoK, aningaussarsiomeK issi-
galugo igdlersorneKarsinåungit-
sok ingerdlatserkingnigssaK aku-
erssissutigssat piailivingnigssamut
KanoK itusanersut påserkårtina-
git.. sivisumigdlo utarKissariaKa-
ratarsinauvugut, taima OKarpoK.
måssame pigingneKatigit akuer-
ssissutauteKaréraluarput, kisiåne
nalcKångilaK tåssa piailivingnig-
ssaK aningaussanik amerdlaneru-
ssunik pissariaKartitsissugssaung-
mat, tamånalo kinguneKarxigtug-
ssauvdlune Kalåtdlit-nunånut mi-
nisteriaKarfingmik kingumut isu-
mai<atigingningniartariaKåsav-
dlune, taima direktøre OKarpoK.
Nordisk Mineselskabip piaiv-
figssatut angnertoKissumik pisi-
nautitauvfiata ilå erKigsisimati-
tagssame aulajangerérsume inig-
ssisimavoK.
umiarssuit
angalanigssait
Skibsforbindelser
NanoK S“ tikisaoK —
anløber
Nanortalik 28. maj
NarssaK
„Linda Dan" tikisaoK —
anløber
ManitsoK 27. maj
K’asigiånguit .... 30. maj
K’eKertarssuaK .. 28. maj
Ilulissat
„KununguaK" tikisaoK —
anløber
Nuk
„Edith Nielsen" tikisaoK —
anløber
K’aKortOK
Narssarssuax ....
Kangilinguit
Ivigtut
„Grønland" tikisaoK —
anløber
Påmiut
Nuk
ManitsoK
„Anna Johanne" tikisaoK —
anløber
Marmorilik
Ivigtut
Umånap erKåne
nakorsat
misigssuinerat
Umånap erKåne nakorsatut ilisi-
matut arfineK pingasut misigssui-
leiput påsiniardlugo kalåtdlit pi-
niartut ilaKutaisalo nerissartagait
KanoK inussutigssaKartiginersut.
pingårtumik misigsscrneKåsåput
kolesterol-inik taineKartartut (or-
ssut) kalåtdlit nerissagssautåini-
tut. tamåna misigssuineK nangit-
sineruvoK nerissanik misigssuis'-
manernik 1969-ime 1972-imilo.
taimane påsineKarsimavoK orssut
aungmut akuliutartut Danmark-
ime nerissaussartunit åpasingne-
russut. — tåssalo tamåko pissu-
taorpiartarput aup ingerdlanera-
tigut nåpauteKalersartunut. — ta-
matumuna misigssuissut tåssåu-
put Centrallabcratcriamérsut Sy-
gehus Nord-ime Ålborgimitume,
tåssa nakorsaunerit Jørn Dyer-
berg åma H. O. Bang, tamarmik
sujornagut Umåname misigssue-
rérsimassut, professor H. M. Sin-
clair, Oxfordip Universitetianit,
nerissagssiornermut iliniartitsi-
ssok Anna Rosenquist, laborant-
tekniker Kaj Fogh åma laborantit
Grethe Jespersen åma Ruth Ed-
gar. atuagkiortoK Ivar Silis mi-
sigssuiartortunut sujulerssortau-
vok, sujugdlermik Igdlorssuarne
unigsimavdlutik, taima ilångutag-
ssiortorput nalunaerpoK. misig-
ssuineK aningaussagssaKartitausi-
mavcK 300.000 kr-nik aningau-
ssauteKarfingnit legatinigdlo åssi-
gingitsunit pissunit, majivdlo
KerKa tikitdlugo misigssuineK si-
visutigisangatitauvoK.
26,2 miil. kr.
kommuninut
folketingip aningaussanut akuer-
ssissartuinut Kalåtdlit-nunånut
ministere Jørgen Peder Hansen
KinuteKarsimavoK kalåtdlit kom-
muninut avguagagssanik 26,2 mili.
kr-nik, taivdiugit pissariaKartitat
najorKutaralugit avguarneKartug-
ssanik. tåssane pineKarput nåla-
gauvfiup agdlagfigtigut kommu-
nit ingerdlatsinerinut taplssutig-
ssai. — taplssutit ilåtigut pissute-
Karput kommunit sule nålagauv-
fiup suliagssai ardlaligssuit isu-
magissaringmatigik. tåuko 26,2
millioner kroner avguarneKåsåput
kommunit atausiåkåt inugtussu-
siat najorKutaralugo. 1977-imut
akuerssissutit KagfarneKarsimå-
put 6 mili. kruninik. kingugdler-
mik tapissutit avguarneKarmata
20 mili. kruniuvdluarput.
KimugserneK
tangnerpåK
japanimioK 35-nik ukiulik inu-
ssutigssarsiutigalugo rekordilini-
ardlune KimugsersartoK, Naomi
Uemura, nåmagsissaKarsimavoK
silarssuarme Kimugsernermik
tangnerpåmik Kingminik Kimug-
toKardlune, taimailivdlunilo Knud
Rasmussen-ip måna tikitdlugo
tangnerpåmik Kimugsersimanera
Kångerdlugo.
majip autdlartinerane Kimugsi-
mik angalanerssuane 12.000 kiio-
meterinik takissusilik nåmagsivå,
Ilulissanit decemberime 1974 aut-
dlartisimassane. nangmineK naut-
scrssutigisimavå KimugserneK si-
visussuseKåsassoK Kåumatit 24,
kisiånile Beringstrædime nuna-
KarfinguaK angugamiuk Kåumatit
16 atorsimavai.
KimugsernerujugssuaK ajornar-
torsiorfiunane ingerdlasimångilaK.
taimailivdlune nalunaerutigine-
KarpoK japanimioK tikisimassoK
klne Kerunerssuarnik aseruatiter-
simavdlugo ardlaleriardlunilo
nangmineK Kingminilo perdlinga-
jagtarsimavdlutik. sordlo Kimug-
sersoK agsorssuaK inunerminik
navianartcrsiulersimagaluarpoK
Kingmit kångnermit såssukaluar-
måne.
japanimioK sujornagut pingor-
titarssuarmut akiusinaunerminik
takutitserérsimavoK. sujusingne-
russukut japanimiut ilisimassag-
ssarsiortut ilagalugit Mount Eve-
rest KaKisimavå saniatigutdlo si-
larssuarme KåKat ingé portuner-
ssat ardlaligssuit KaKissarsimav-
dlugit kisimitdlune. japanimiut
nalunaerutait maligdlugit taima
sivisutigisscrssuarmik Kimugser-
nigssaminut sungiusarsimavoK
Kalåtdlit-nunåne, månalo Naomi
Uermura erKarsauteKalersimavoK
taima iluagtitumik Kimugseru-
jugssuarérnermigut Sikuitsume
Kujatdlerme Kimugsimik angala-
nigssaminik.
-rg.
ny lægeundersøgelse
i Umånåk-området
I UmånaK-området udfører et læ-
gevidenskabeligt hold på otte i
denne tid en undersøgelse, der
skal sige noget om de grønlandske
fangerfamiliers kostvaner med
henblik på en analyse af kostens
næringsindhold.
Specielt skal undersøgelsen kon-
centrere sig om kolesterolindhol-
det i de grønlandske fødevarer.
Det sker som en fortsættelse af
to tidligere ernæringsundersøgel-
ser i 1969 og 1972. De viste den-
gang, at kolesterolindholdet i den
grønlandske kost er væsentligt
lavere end i dansk mad. — Netop
kolesterol kan være årsag til
kredsløbssygdomme. — Undersø-
gelsesholdet denne gang består af
folk fra Centrallaboratoriet ved
Sygehus Nord i Ålborg, nemlig
overlægerne Jørn Dyerberg og
H. O. Bang, som begge deltog i
de foregående undersøgelser i
UmanaK-distriktet, professor H.
M. Sinclair, Oxford universitetet,
husholdningslærerinde Anna Ro-
senquist, laboranttekniker Kaj
Fogh samt laboranterne Grethe
Jespersen og Ruth Edgar. For-
fatteren Ivar Silis leder ekspe-
ditionen.
26,2 mili. kr. til
kommunerne
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen har bedt folketingets fi-
nansudvalg om at måtte fordele
26,2 millioner kroner til de grøn-
landske kommuner efter såkaldte
objektive kriterier. — Det drejer
sig om det statslige administra-
tionstilskud til kommunernes
drift. — Tilskuddet ydes blandt
andet, fordi kommunerne fortsat
varetager en række statslige op-
gaver. Beløbet på de 26,2 millioner
kroner fordeles efter indbyggertal
i de enkelte kommuner. Bevillin-
gen for 1977 er forhøjet med seks
millioner kroner. Sidst grønlands-
ministeren delte administrations-
tilskud ud, var der tale om godt
20 millioner kroner.
Næste møde i
Grønlandsrådet
Grønlandsrådet holder møde på
Christiansborg fra den 8. til 11.
juni. På mødet vil man behandle
emner som hjemmestyrekommis-
sionens arbejde, en statusrapport
vedrørende ressourceudnyttelse,
to rapporter fra samfundsforsk-
ningen, investeringsplanlægnnig,
flytning af Grønlands kommando,
en prognose for boligbyggeri 1975-
94, fiskeri, erhvervstælling, er-
hvervsstøttelov, trafik og idræt.
SAS skal lægge
kortene på bordet
SAS skal på næste møde i Nor-
disk Råds trafikudvalg gøre rede
for priserne på ruten Danmark
— Grønland. Det blev på anmod-
ning fra folketingsmand Leif
Glensgård, fremskridtspartiet, be-
sluttet under udvalgets møde i
Åbo i Finland. — Leif Glensgård
finder, at priserne er urimelige
og ønsker, at udvalget undersøger
mulighederne for en ændring af
takst- og rabatsystemet på Grøn-
landsruten. — Det er urimeligt,
at 0,75 pct. af indbyggerne i Godt-
håb f.eks. skal rejse sammen for
at opnå grupperabat. Det svarer
til, 7.500 af Københavns indbyg-
gere skal rejse samtidigt for at
opnå denne rabat hos SAS, siger
Leif Glensgård.
Verdens længste
slæderejse sluttet
Den 35-årige japanske professio-
nelle rekordindehaver, Naomi
Uemura, har afsluttet verdens
hidtil længste kørsel med hunde-
slæde, og han har dermed slået
Knud Rasmussens hidtidige re-
kord.
I begyndelsen af maj afsluttede
han den 12.000 kilometer lange
slæderejse, som han påbegyndte
i Jakobshavn i december 1974.
Selv havde han beregnet at turen
ville tage 24 måneder, men da
han nåede frem til en lille lands-
by ved Beringsstrædet, havde den
taget 16 måneder.
Den lange slæderejse er ikke
blevet gennemført uden forhin-
dringer. Det meddeles således, at
japaneren kom frem med ansigtet
delvis ødelagt af forfrysninger, og
at han og hundene flere gange har
været ved at omkomme af sult.
Der var således en overgang al-
vorlig fare for slædekørerens liv,
da hundene på grund af sult for-
søgte at overfalde ham.
Den japanske slædekører hal
tidligere vist sin færdighed i kam-
pen mod naturen. Med en japansk
ekspedition har han tidligere be-
steget Mount Everest, og han har
endvidere foretaget solobestignin-
ger af andre af verdens højeste
bjergtinder.
Ifølge de japanske rapporter hal
træningen til den store slæderejse
tidligere fundet sted i Grønland
og Naomi Uemura påtænker nr
efter dens heldige gennemførelse
at foretage en slæderejse ovei
Sydpolarområdet.
-rg-
Umanak protesterer
UmånaK Kommunalbestyrelse
protesterer mod standsningen al
den samfundsvidenskabelige un-
dersøgelse af virkningerne af mi-
nedriften i Marmorilik. — Umå-
naK Kommunalbestyrelse opfor-
drer i en skrivelse grønlandsmini-
steren til at foranledige, at under-
søgelsen føres til ende. Blandt an-
det af hensyn til undersøgelsens
betydning for hele den grønland-
ske befolkning, hedder det i pro-
testen. — UmånaK Kommunalbe-
styrelse understreger, at vil mini-
steren ikke foranledige en genop-
tagelse af undersøgelsen, så vil
kommunalbestyrelsen gennem De
Grønlandske Kommuners Lands-
forening tage initiativ til en fort-
sættelse. — Endelig påpeger Umå-
naK Kommunalbestyrelse i pro-
testen, at mineselskabet Greenex
A/S fra starten tilbød at deltage
i finansieringen, men fik afslag.
Skrivelsen er tilstillet grøn-
landsminister Jørgen Peder Han-
sen, instituttet for eskimologi
samt folketingsmedlem Lars Emil
Johansen.
28