Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 14

Hjemmestyrekommissionen
__ M cheferne i Statsministeriet og Mi-
^^B ^J|| f 'B B lf V B^ for Grønland og chefen
^B V>B |V ^^B^VflCJI «V %^B for Grønlands landsråds sekreta-
B ^Jr riat er tilforordnede.
Af Jakob Janussen, medarbejder ved hjemmestyre-
kommissionens sekretariat
Hjemmestyre betyder ansvar,
først og fremmest politisk ansvar,
og dermed også ansvar for den
enkelte borger ved valg af politi-
kere og påvirkning af politikere.
BAGGRUNDEN
I sin efterårssamling i 1972 de-
batterede Grønlands landsråd øn-
skeligheden af, at landsrådets
mulighed for i højere grad end
hidtil at præge den samfunds-
mæssige udvikling i Grønland
blev øget, og henstillede til mini-
steren for Grønland, at der.blev
nedsat et udvalg eller en kom-
mission, som kunne undersøge
mulighederne for hvorledes lands-
rådets kompetence og dermed an-
svar kunne øges.
På den baggrund nedsatte den
daværende minister for Grønland,
Knud Hertling, i januar 1973 et
udvalg, som fik til opgave ot un-
dersøge, hvorledes en hjemmesty-
reordning for Grønland kunne
etableres.
I udvalget sad 5 medlemmer
af Grønlands landsråd, udpeget
af landsrådet, og Grønlands to re-
præsentanter i det danske folke-
ting. Senere blev udvalgets med-
lemmer suppleret med en repræ-
sentant for De grønlandske Kom-
muners Landsforening. I udval-
get sad udelukkende grønlandske
politikere, idet man anså det for
vigtigt, at den indledende diskus-
sion om hjemmestyre i Grønland
blev præget af grønlandske syns-
punkter.
Det grønlandske hjemmestyre-
udvalg beskrev på basis af de
grønlandske politiske institutio-
ners historiske udvikling specielt
landsrådets placering i det politi-
ske og administrative system in-
den for det danske rige, ligesom
en række hjemmestyreordninger
og hjemmestyrelignende ordnin-
ger andre steder blev nærmere
beskrevet. Man interesserede sig
specielt for den færøske hjemme-
styreordning, som meget kort for-
talt bygger på det princip, at be-
slutnings- og bevillingsmyndighed
følges ad på den måde, at de fær-
Riggerværksted
Vi kan tilbyde alle former for
wirestropper, løftegrej samt
skibsrigninger i dimensioner
fra 2—30 mm 0.
Båd og Motor industri
Vestre Bådehavn
9000 Aalborg . Tlf. 08-13 73 22
øske hjemmestyreorganer påtager
sig finansieringen af opgaver,
som de efter nærmere forhand-
ling med de danske rigsmyndig-
heder overtager i den forstand,
at det færøske lagting helt og
holdent overtager retten til lov-
givning inden for disse områder,
samtidig med, at det færøske
landsstyre overtager den admini-
strative myndighed.
Endelig foreslog det grønland-
ske hjemmestyreudvalg med den
færøske hjemmestyreordning som
forbillede, at en række nærmere
afgrænsede sagsområder blev så-
kaldte sær- eller hjemmestyrean-
liggender, mens en række andre
sagsområder forblev fællesanlig-
gender, som fortsat skulle forbli-
ve i hænderne på de danske rigs-
myndigheder. I hjemmestyreud-
valgets forslag var der dog den
meget afgørende forskel fra den
færøske hjemmestyreordning, at
udvalget — med henvisning til
Grønlands ringe økonomiske for-
måen — forudsatte, at en del af
finansieringsgrundlaget for det
grønlandske hjemmestyre blev
skabt ved, at den danske stat
fortsat ydede et vist årligt tilskud
til finansiering af særanliggender.
Sluttelig anførte det grønland-
ske hjemmestyreudvalg i sin så-
kaldte delbetænkning, som blev
afgivet i begyndelsen af 1975, at
det var ønskeligt med en drøf-
telse af foreliggende ideer og pro-
blemer med danske politikere.
For at imødekomme hjemme-
styreudvalgets ønske om drøftel-
se af de ideer og problemer, som
knytter sig til etableringen af det
grønlandske hjemmestyre, ned-
satte ministeren for Grønland,
Jørgen Peder Hansen, efter for-
udgående drøftelse med og i for-
ståelse med Grønlands landsråd
i oktober 1975 „kommissionen om
hjemmestyre i Grønland".
HVORFOR HJEMMESTYRE?
Inden der gives en så dækkende
beskirvelse af hjemmestyrekom-
missionens opgaver, som det nu
er muligt at give på et så tidligt
og foreløbigt stadium af kommis-
sionens arbejde, skal der nærme-
re gøres rede for, hvorfor fore-
stillingen om hjemmestyre i
Grønland er blevet til et konkret
ønske, og hvorfor hjemmestyre-
planerne presser sig på.
Det ovenfor nævnte grønland-
ske hjemmestyreudvalg har an-
ført flere grunde til, at ønsket
om hjemmestyre er dukket op:
For det første nævner hjemme-
styreudvalget, at Grønland og
landets oprindelige eskimoiske
NV-CHOK PRISER
Skriv og
få tilbud på
alt foto.
Forsendelseskuvert følger med alt fotoarbejcle.
PETRI TTL m/1.08 obj................... kr. 848,00
BAUER STAR 4 OPTAGER .................. kr. 450,00
NY KODAK POCKET 430 m/tele ............ kr. 568,00
■■■ _ Deres Billed Butik
Frederiksborgvej 84
WJ 2400 Kbh. NV. . 01 ÆG 80 71
befolkning på mange måder ad-
skiller sig så stærkt fra det øv-
rige Danmark og danskere, at
forholdet mellem grønlændere og
danskere aldrig kan blive det
samme som forholdet mellem jy-
der og sjællændere og mellem
fynboer og københavnere.
For det andet påpeges den store
geografiske afstand mellem Grøn-
land og Danmark, som vanske-
liggør kommunikationen imellem
de to landsdele.
For det tredje nævnes, at den
vanskelige kommunikation i for-
bindelse med de grønlandske po-
litiske organers placering i en
bredere sammenhæng giver den
grønlandske politiker en følelse af
afmagt, en følelse af at stå uden
for, når der træffes beslutninger,
fordi alle vigtigere beslutninger
træffes i København.
For det fjerde anføres, at —
selv om landsrådet høres, før der
træffes beslutninger — så fører
det forhold, at det grundlæggen-
de arbejde i forbindelse med be-
slutningerne laves i København,
ofte til, at landsrådets mulighed
for at præge beslutningernes ka-
rakter i realiteten bliver meget
lille.
For det femte nævnes, at da det
grønlandske sprog har en meget
nær sammenhæng med den grøn-
landske måde at tænke og leve
på, så er bevarelse og styrkelse
af det grønlandske sprogs rolle i
det grønlandske samfund forud-
sætningen for, at grønlænderne
bevarer deres identitet og kul-
tur, og dermed også forudsætnin-
gen for, at grønlænderne fortsat
kan eksistere som en minoritets-
gruppe.
For det sjette har Grønlands
mere end 200-årige kolonistatus
vænnet grønlænderne til, at tin-
gene styres og beslutningerne
træffes af danskerne.
For det syvende fører det netop
ovennævnte forhold til, at men-
taliteten er blevet sådan, at man
som grønlænder ikke har ansvar
for noget, der går skævt, og føl-
gelig ikke gør noget for at rette
skævhederne op.
Alle de nævnte ting, som i kort-
hed har den jævne grønlænders
følelse af at stå uden for udvik-
lingen og den grønlandske politi-
kers følelse af at stå mere eller
mindre magtesløs i forbindelse
med vitale beslutninger gælden-
de for det grønlandske samfund
som fællesnævner, har overbevist
hjemmestyreudvalget om, at den
grønlandske befolknings politiske
passivitet kun kan overvindes
ved, at så mange afgørende be-
slutninger som muligt træffes i
selve Grønland og under de grøn-
landske politikeres ansvar.
HVAD ER HJEMMESTYRE-
KOMMISSIONEN?
Hjemmestyrekommissionen er et
særligt forum for en drøftelse
mellem grønlandske og danske
politikere for at finde ud af,
hvorledes hjemmestyret i Grøn-
land kan foreslås gennemført.
Kommissionen er sammensat af
5 medlemmer valgt af medlem-
mer af landsrådet blandt dets
medlemmer, de 2 grønlandske fol-
ketingsmedlemmer, 7 medlemmer
valgt af folketinget blandt dets
medlemmer samt en formand, ud-
peget af ministeren for Grønland.
Desuden har De grønlandske
Kommuners Landsforening udpe-
get en observatør i kommissionen,
samtidig med at departements-
HVILKE OPGAVER HAR
KOMMISSIONEN?
Ifølge sit kommissorium har kom-
missionen til opgave — navnlig
med udgangspunkt i hjemmesty-
reudvalgets delbetænkning — at
foretage en gennemgang af de
opgaver, som hidtil har været va-
retaget af Ministeriet for Grøn-
land og andre fagministerier.
Denne gennemgang har til for-
mål at belyse, på hvilke områder
og på hvilken måde Grønlands
landsråds ansvar og indflydelse
kan øges. På dette grundlag skal
kommissionen foreslå etablering
af hjemmestyreordning for Grøn-
land inden for rammerne af rigs-
fællesskabet.
Kommissionen undersøger, hvil-
ke ændringer af lovgivningen der
bliver nødvendige som følge af
kommissionens forslag og udar-
bejde forslag til ny lovgivning,
som kan danne basis for en grad-
vis forøgelse af landsrådets an-
svar og indflydelse.
Kommissionen skal opstille en
tidsmæssig ramme for overførsel
af hidtidige statslige opgaver til
landsrådet, samtidig med at den
skal foreslå, i hvilken rækkefølge
disse opgaver overføres.
Endvidere skal kommissionen
— foruden behandling af spørgs-
mål som kommissionen selv måt-
te finde det naturligt at tage op
— overveje og skitsere den ad-
ministrative struktur, som må an-
ses for hensigtsmæssig som følge
af kommissionens forslag, både i
Grønland og i Danmark.
UDDYBNING AF HVAD
KOMMISSIONEN ER OG
IKKE ER
På baggrund af det, der er skre-
vet foroven under de tidligere af-
snit kan spørgsmålet om, hvad
kommissionen ikke er, umiddel-
bart synes overflødigt; men ikke
desto mindre er det i løbet af den
korte tid, kommissionen har eksi-
steret, vist sig nødvendigt at un-
derstrege, at hjemmestyrekom-
missionen hverken er folketing
eller landsråd.
Udtrykt på en anden måde: Det
er ikke hjemmestyrekommissio-
nens opgave at finde ud af, hvil-
ken dagsaktuel politik, der skal
føres af folketinget og landsrådet.
Det er heller ikke hjemmesty-
rekommissionens opgave at ud-
stikke retningslinjerne for den
politik, der til sin tid skal føres
af de grønlandske hjemmestyre-
organer.
Hvilken dagsaktuel politik, der
føres afhænger udelukkende af
de holdninger, som bliver indta-
get af de politiske organer, som i
øjeblikket har kompetence til at
træffe politiske beslutninger, og
en sådan kompetence har hjem-
mestyrekommissionen ikke, lige
så lidt som den har kompetence
til at udtale sig om indholdet af
den politik, som hjemmestyret til
sin tid måtte finde frem til.
Hjemmestyrekommissionen er
et grønlandsk-dansk organ, der
alene skal stille forslag til, hvor-
dan hjemmestyre kan etableres,
hvilke opgaver hjemmestyret kan
overtage, og hvordan disse opga-
ver kan finansieres. Afgørelsen af
om forslagene skal føres ud i li-
vet, ligger hos regering, folketing
og landsråd.
KOMMISSIONSARBEJDETS
HIDTIDIGE FORLØB
Hjemmestyrekommissionen har
indtil nu afholdt to møder, et i
København i november 1975 og et
i Søndre Strømfjord i januar 1976.
I overskuelig fremtid er der
planlagt et møde i første halvdel
af maj måned i Danmark, lige-
som der er planlagt et møde i juni
måned i København og et møde i
eftersommeren i Grønland, for-
mentlig i Jakobshavn.
Der har været en indgående de-
bat om, hvorledes det grønland-
ske hjemmestyre kan finansieres.
I hvert fald i en overgangsperiode
forventes det at blive nødvendigt
at yde statstilskud til finansiering
af de opgaver, der overtages af
hjemmestyret. Den nærmere ud-
formning af tilskudsordningerne
er ikke afklaret på det nuværen-
de, indledende stadium af kom-
missionens abbejde; men der sy-
nes foreløbigt i kommissionen at
være overvejende stemning for at
anvende tilskudsformenr, som vil
sætte de grønlandske myndighe-
der i stand til temmelig selvstæn-
digt at disponere over tilskuds-
midlerne og samtidigt indebære
tilskyndelse til at økonomisere
med midlerne.
Et af de første områder, som
tænkes at blive et hjemmestyre-
anliggende, er Grønlands Radio,
idet radioen kan overføres, uden
at overførslen betyder større ad-
ministrative konsekvenser. Hvor-
ledes Grønlands Radio skal styres
vil sikkert blive afklaret i maj-
mødet, idet der kommer et udspil
herom fra landsrådet.
Et andet område, som ligeledes
har været debatteret er skolevæ-
senet, som alle er enige om, er af
ganske vital betydning for, hvor-
ledes det fremtidige grønlandske
samfund kommer til at se ud, idet
børn under deres skolegang ikke
blot bliver forberedt på deres ind-
træden i de voksnes samfund men
også danner sig nogle opfattelser
af, hvordan samfundet bør ind-
rettes. — Der er dog endnu væ-
sentlige spørgsmål, der skal af-
klares, inden man med nogenlun-
de sikkerhed kan sige noget om,
hvornår det grønlandske skole-
væsen bliver et hjemmestyrean-
liggende. Der er dog i skole-
spørgsmålet enighed om, at folke-
tingets rolle i det grønlandske
skolespørgsmål bør begrænses til
vedtagelse af en rammelov, såle-
des at skolens målsætning, begreb
og indhold nærmere fastsættes og
defineres af landsrådet.
Der er i kommissionen enighed
om i videst muligt omfang at for-
søge at inddrage den grønlandske
befolkning i diskussionen om,
hvad hjemmestyre er eller kan
blive. Der er for tiden ved at bli-
ve udarbejdet et informationsma-
teriale, som i løbet af sommeren
og efteråret vil blive udbredt
blandt den grønlandske befolk-
ning. Der er ved at blive planlagt
radioforedrag og avisartikler, som
tænkes fulgt op med møder rundt
omkring på Grønland, således at
kommissionen får mulighed for at
få en tilbagemelding om, hvor-
ledes den grønlandske befolkning
reagerer på hjemmestyreplanerne.
Der har i kommissionens første
møde været en ganske foreløbig
drøftelse af råstoffer i undergrun-
den, men emnet indgår i kom-
missionens fremtidige opgaver
som en af de mest betydningsfulde
og vanskelige. Man kan blot erin-
dre sig om, at det grønlandske
hjemmestyreudvalg i sin betænk-
ning har undladt at tage stilling
til, om området skulle placeres i
listerne over sær- og fællesan-
liggender.
De nævnte emner, som på ingen
måde er udtømmende, angiver
rækkevidden af de opgaver, som
hjemmestyrekommissionen har.
Opgaver som dels består i teknisk
udredning af komplicerede sam-
menhænge og dels består i at løse
de interessemodsætninger, som i
øjeblikket gør sig gældende på
nogle punkter.
April 1976.
14