Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 10

Canadas indfødte
kræver det halve
af landets areal
Indianerne og eskimoerne ønsker rådighed over et
område i Canada, der er ca. dobbelt så stort som
Grønland
— Hvor ska’ I hen?
— Hjem til Danmark. Nu har vi fundet os i nok, siger min far.
— sumungnalerpise?
— Danmarkimut angerdlalerpugut. nåmagileravtigo, atåta OKarpoKl
Canadas indfødte folk, indianerne
og eskimoerne, har for nylig gjort
krav pa henved halvdelen af Ca-
nadas samlede areal. De forlan-
ger at fa rådighed over mere end
4 millioner kvadratkilometer af
Canada, eller et omrade der er
dobbelt så stort som hele Grøn-
land, nar man regner indlands-
isen med.
Det forestår der forhandlinger
om mellem de indfødtes organisa-
tioner og den canadiske regering.
Man kan regne med. at forhand-
lingerne vil blive vanskelige. En
del af de krævede områder er rige
på olie, gas, guld og uran. Men
regeringen indrømmer, at de ind-
fødte har nogle velmotiverede
krav på områder i det nordlige
Canada, selv om nogle af kravene
er overdrevne.
James Arvaluk, der er formand
for Inuit Tapirisat Association i
Canada, overrakte for nylig den
canadiske premierminister Pierre
Trudeau en rapport pa 60 sider,
hvor der blev gjort nærmere rede
for de eskimoiske forslag. Han
sagde, at der ikke er tale om et
krav, men snarere et tilbud, for
eskimoerne har aldrig skrevet un-
der på traktater, hvor de afstår
fra deres land, sådan som india-
nerne har gjort.
Eskimoerne tilbyder at dele de-
res land med resten af den cana-
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerxutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUT1NG
Torvet 1 - 7620 Lemvig
diske befolkning til gengæld for
at få anerkendt deres rettigheder.
Man vil have medbestemmelse
om, hvordan landet skal udvikles
og udnyttes. Eskimoerne vil have
direkte ejendomsret til 650.000
kvadratkilometer jord. Det er et
absolut minimum for at kunne
bevare deres kultur, identitet og
livsform. Desuden ønsker de
medbestemmelse og fangstrettig-
heder for endnu større områder.
Det bliver i alt 4 millioner kva-
dratkilometer, hvoraf halvdelen
af land og halvdelen fjorde og
sunde i det nordlige Canada. De
vil også have 3 pct. af overskud-
det fra olie- og mineraludvinding
i området.
Eskimoerne foreslår, at området
gøres til et nyt territorium, der
skal hedde Nunavut og være selv-
styrende på samme måde som de
øvrige territorier i Canada, det vil
sige, at de ønsker en hjemmesty-
reordning for området, hvor fler-
tallet udgøres af 17.000 eskimoer.
Indianerne i Canada forbereder
tilsvarende krav, men det ser ud
til, at eskimoerne er længst frem-
me.
Forhistorien er, at den canadi-
ske regering havde afleveret godt
8000 kvadratkilometer land til
10.000 eskimoer og indianere, og
givet dem fangstrettigheder for et
endnu større område. De skulle
også have en erstatning på om-
kring 1 milliard kroner for mine-
ralrigdommene. Men efter for-
handlingerne viste det sig, at be-
boerne i fire eskimolandsbyer ik-
ke ville godkende resultatet. De
vil føre retssag mod regeringen.
Derefter kom kravene fra de øv-
rige indfødte.
Kravet om hjemmestyre er ble-
vet misforstået i Canada. James
Arvaluk understreger, at man ik-
ke kræver oprettelse af en selv-
stændig stat, men en provinsrege-
ring på lige fod med de øvrige
provinsregeringer i Canada. — Vi
har aldrig været i tvivl om, hvem
der ejer landet. Vi tror fast på,
at vi ejer det i henhold til den
eksisterende canadiske lovgivning,
understreger James Arvaluk.
I de sidste ti år har der været
en voksende bevægelse blandt de
indfødte folk i Alaska og Canada
for selvbestemmelse og ejendoms-
ret til det land, de bor på. Det
blev særlig sat i gang, da olie-
udvinding og minedrift kom i
gang, og de indfødte folk følte,
at ejendomsretten var truet. I
1972 blev der oprettet en hjem-
mestyreordning for et stort om-
råde langs Alaskas nordkyst, hvor
der bor 4000 eskimoer. Der har
været ført talrige retssager og
forhandlinger med den canadiske
og den amerikanske regering om
jordspørgsmålene, også i De for-
enede stater, hvor der er talrige
stridigheder om indianernes re-
servater, bl.a. i forbindelse med
olie- og mineraludvinding.
KN
avdlanut
nagdlersutagssåungitsordlunft
pitsaorugtorame.
JPS
pi'kunaitsoK
pitsagdle.
Chrysler’s Marine program søger
stærke og stabile forhandlere i Grønland
til et stærkt og stabilt program!
Marinel e hk
Vi har hermed fornojelsen at præsentere vort
Chrysler 76 program. Det omfatter udenbords-
motorer fra 3,6 HK til 150 HK og består af
adskillige nye og effektive motorer. Programmet
er i det hele taget præget af en gennemfort kvalitet,
såvel teknisk som designmæssigt.
Pålideligheden selv fra den mindste til den
storste motor er kendetegnet for Chrysler's
udenbordsmotorer.
Pålidelighed er derfor også det, vi soger hos
de forhandlere i Grønland, som vi onsker
kontakt med. Desuden er det en selvfølge, at de
kommende forhandlere rader over service- og
værkstedsfaciliteter.
Vi yder vore forhandlere en omfattende
støtte i salget, samtidig med at vi nu rader over et
komplet motor- og reservedelslager.
Kunne De onske Dem at blive een af vore
forhandlere, bor De straks skrive en kortfattet
redegørelse med oplysning om Deres firmaforhold
og sende den til
/C\ THOMAS SCHMIDT A/S
II l\ 4 Krogshojvej 30.
I marine )) Dk-2880 Kobenhavn-Bagsværd
V V Tlf. (02) 98 12 33
THOMAS SCHMIDT A/S er agent for Danmark.
Grønland og Færoerne
Motorsejler
IW 25
med agterkahyt, søsat 1. gang
maj 1975. Motor: 75 hk Volvo
d esel. Denne yderst velholdte
båd sælges med søgelænder,
lanterner, anker, fortøjninger,
fender og med Valash bådvar-
mer. Pris kr. 112.500, lev. ab
Kerteminde.
FEHR MARINE
Havnen, 5300 Kerteminde
Tlf. (09) 321815
10