Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 27.05.1976, Blaðsíða 4
Fiskeriet januar-maj Torskefiskeriet i de første fire måneder er gået 53 pct. tilbage i forhold til samme tidsrum sidste år. Fra januar til og med april, fangede de grønlandske fiskere og KGHs trawlere 3773 tons. Det samme fiskeri gav sidste år 8019 tons. Tilbagegangen skyldes den meget hårde vinter, som også i åbentvandsområdet forhindrede fiskeriet i meget lange perioder. Trawlerne har haft fremgang på næsten alle andre fiskearter. Fangsterne af havkat og rødfisk er fordoblet, og trawleren „Sisi- miut“ har fisket 176 tons rejer. Rejefiskeriet i øvrigt er gået tilbage med 55 pct. De grønland- ske fiskere har fanget 684 tons. Sidste år fangede de 1523 tons, men netop sidste år var der et usædvanligt godt fiskeri i begyn- delsen af året. Fiskeriet efter fjordtorsk er gået ca. 30 pct. tilbage for de private fiskere. Til gengæld har KGHs trawlere fanget 240 tons, så det samlede fjordtorskefiskeri er ca. det samme som sidste år. Fjord- torsken har de seneste år fået stadig større betydning for de pri- vate småbadsfiskere. -den. En annonce i GRØNLANDSPOSTEN giver kontakt til mange tusinde kunder over hele Grønland Det er hurtigt og nemt med TAFFEL MOS. På få minutter er Deres kartoffelmos klar - luf- tig og let med rigtig hjemmelavet smag. TAFFEL MOS pilertornak ajornaik. kartofilit_ seKugtigkat iniaisitsiåinaK inerisåput - ki- nertorssungitsoK nangminen sa- nårpasigsoK. AKTIESELSKABET DANISCO 8. KRISTIANIAG. ■ 2100 KBH. 0 En kommentar Vi kan ikke lade være med at komme med en kommentar til den aktuelle debat om lærer- manglen. Vi mener, at debat- ten er kørt ind på et sidespor, for der er jo tale om en dansk lærermangel her og nu, og ik- ke som før tale om det egent- lige, nemlig kvalificeret grøn- landsk lærermangel. Når man har gået på en læreranstalt i 4 år, hvis formål er at uddan- ne grønlandske lærere til den grønlandske folkeskole, og man alligevel aldrig nævnes i for- bindelse med den før omtalte situation, ja så er det lige som om, at der ikke længere er brug for os. Der er jo timelærere nok, børnehavelærere nok, og dan- ske lærere har der også været nok af. Indtil i dag altså. Og så får den hele armen. Først er det den nye politik, der får skylden, men efter at landsrå- det i forårssamlingen udtalte, at danske lærere er velkomne, og der alligevel rejser så man- ge af dem, så fristes man til at sige, at det jo nok er et pengespørgsmål, og nu løses det måske ved, at man efter- giver nyuddannede danske læ- reres studielån! Er det for meget at påpege de almene pædagogiske aspek- ter, der klart viser, at de grøn- landske børn har bedst af at blive undervist på grønlandsk? Eller at de bør have undervis- ning i deres modersmål de 3 første år? Eller at man bør sætte en politisk målsætning for den grønlandske folkesko- le, så man i det mindste und- går den åbenlyse forvirring, der raser i øjeblikket? Det er helt klart, at det er os, der er brug for. For 10 år siden snakkede man om det, og i stedet for at omstrukture- re vores uddannelse, der jo som bekendt er 5-årig, lavede man en 2-årig nødløsningsud- dannelse. Læg mærke til, at „nødløsningen" er opfundet af vore politikere. Som de fleste nok har lagt mærke til, er der ikke megen åbenhed om vores uddannelse. Der er nok ikke andre end os selv og skoledirektionen, der er klar over, at vi f.eks. som et led i vores grønlandske læ- reruddannelse har været tvun- get på et års danmarksophold. Lad det være sagt med det samme, at det år er spildt. Vi har intet fået ud af det studie- mæssigt, og hvilke relationer det år skulle have til vor ud- dannelse, der jo fører os i ret- ning af at skulle undervise grønlandske børn, ja, det ved ingen. Tænk, det er afskaffet i sin nuværende udformning, og indtil videre, men vi ved endnu ikke, hvad det bliver til med alternativet. I slutningen af 3. og 4. år er der ingen eksamen, og her kunne man jo udmærket kon- centrere de 2 sidste år så me- get, at uddannelsen blev for- kortet. De få grønlandske lærere der findes i dag, er klar over, at timetallet i de 2 sidste år ikke er særlig højt, og derfor skulle man sagtens kunne for- korte uddannelsen med et halvt år, ja endog måske med et helt år. Det er opbygningstider nu. Vi har megen respekt for vort lands kultur og vort folks sprog, og vi vil i fremtiden undervise grønlandske børn på grønlandsk. Men uddannelsen vi tager, har ikke mange rela- tioner til virkeligheden. Der er mange problemer i folkeskolen, og vi har først og fremmest forudsætningerne for at opbygge og udbygge skolen, men så skulle alternativet og kravet da også være, at der bliver lavet en politisk mål- sætning, der tilgodeser kravet om flere grønlandske lærere, og lærebøger på grønlandsk; det er det, vi har brug for nu! De danske lærere må pædago- gisk set være en nødløsning, men er selvfølgelig velkomne, hvis de kommer for at sam- arbejde med os og løse proble- merne ved at integrere sig på grønlandske forudsætninger. Pauline, Bolethe og Per, lærerstuderende - EtWGTIGUORWS {fe tilbud Nlktolta SRT 100b ^ otto ’ Eeeraetil 2 S' format- °n9ina' 2,0/50ntm opjK udskiftelig- Lyb gennem objektivet. S.- Nu atter på'ager 1 TiL KUN KB- 944 66 Te. skne. aulisarneK jan-maj-imut sårugdlingnik amussat Kåumatine sujugdlerne sisamane kinguariar- simavoK 53 pct-imik sujornamut nalerKiutdlugo. januarimit april ilångutdlugo kalåtdlit aulisartui- sa Smålo KGH-ip kilisautaisa a- musimavait 3773 tons. sujorna a- muneKarsimåput aulisartunit tåu- kunånga 8019 tons. amussat iki- leriarnerat pissuteKarpoK ukior- dlunerssuanit, åma sikuneK ajora- luartume aulisarnermik uvdlor- pagssuarne akornusissarsimang- mat. kilisautit amussait amerdleriar- simåput aulisagkatigut avdlatigut tamatigungajak. amussat Kénca- nik sulugpågkanigdlo mardloriau- tingorsimåput, kilisautdlo „Sisi- miut“ 176 tonsinik rejenik amu- ssaKarsimavoK. åmale rejemiarneK kinguariar- simavoK 55 pct-imik. kalåtdlit au- lisartuisa 684 tons amusimavait. sujorna amusimavait 1523 tons, tåssale KaKutigortumik sujorna aulisardluarfigssaKarsimåput u- kiup autdlartinerane. ugarniarneK kinguariarsimavoK 30 pct. migssiliordlugo kalåtdli- nut aulisartunut. akerdlianigdle KGH-ip kilisautaisa amusimavait 240 tons, taimailivdlune ugkanit amussat sujorna amussatungajak amerdlatigalutik. ugkat ukiune kingugdlerne kalåtdlinut mikissu- nik angatdlatilingnut iluaKutau- nerujartuinarsimåput. -den. hjemmestyrigssaK OKatdlisaorKåsaoK hjemmestyrekommissionip kig- sautigå nunavtine angnertumik CKatdlinigssaK hjemmestyrip er- KuneKånginerane. sujunertarine- KarpoK hjemmestyreKalernigssaK pisassoK aprilip 1-iånit 1979, kcmmissionivdle sujuligtaissua Isi Foighel OKarpoK nunavtine angnertumik OKatdliserKårtoKar- tinago hjemmestyreKalernigssaK kommissionip anguniagaringikå. månamut kcmmissionime oKat- aiisigineKarérsimasust OKatdliså- rutitut issigissariaKarput amer- dlasungordlugitdlo nunavtinut nagsiuneKåsåput pissortaKarfing- nut tamanut, ungdomsklubinut, politikikut peKatigigfingnut, atu- arfingnut il. il. tåssa kikunutdlu- nit tåukuninga OKatdliseKarusug- tunut. kommissionip neriutigå ta- måko isumerfigineKarnigssåt su- liap nangineKarnigssåne ilångune- Kariugssanik. tamatuma kingorna aitsåt isumaliutigssissusiortoKå- saoK, tåuna inersimåsavdlune a- prilip 1-åne 1978. tåssa sule ukiut mardluk OKatdlisigineKarsinåu- saoK hjemmestyreKalisanersoK. CKatdlisåruti tnagsiuneKåsåput nunavtinut aussap ingerdlanera- ne. tauva GOF OKalugiaKåtårtitsi- saoK, Jakob Janussen åma Peter Kreutzmann, hjemmestyre kom- missicnime suleKataussut anga- laortineKåsavdlutik. kisiåne Isi Foighel ersserKigsaivoK nunavtine oicalugiarnigssat oKatdlititsinig- ssatdlo måne peKatigigfingnit i- sumagineKåsassut, årKigssuneKå- savdlutik. påsisitsiniainerme kom- missione ingerdlatsissusångilaK. kommissionip majime Dan- markime atautsiminerata kingor- na Isi Foighel avisiliortunit ar- dlalingnit aperssorneKarpoK ilåti- gut aperineKardlune isumaliutig- ssissutip tuniuneKéngikatdlarne- rane oKatdlinigssamut pivfigssa- KåsanerscK. akivoK taimailiornig- ssaK ajcrnåsangatingikine, nalu- naerdlunile inuit suleKatiginiaråi- ne soruname tamatuma inerne- Karnigsså sujumut aulajangerér- neK ajornartCK. Jens Otto Krag OKarsimavoK isumaK pigineKartoK avdlamik isumernigssap tungå- nut. sumik nautsorssutigeringisa- mik pissoKarpat imaKa pilersså- rutit avdlångortitariaKarumårput imaKalunit åipågo martsime ar- dlalingnik atautsimineKarumår- poK suliagssat inerumavdlugit. nunavtinile oKatdlinigssaK alaper- naisinarnago nålaomeKartugssau- VOK. KN. Det er snart angmagssat-tid. Når angmagssatten kommer er som- meren Inde. Angmagssat-bjærgning, der foregår med net og den påfølgende tørring er et slidsomt arbejde, men en god fangst be- tyder god vinterforråd for mennesker og hunde. (Foto: Levi Peter- sen, Ausiait). erininångitsoK angmagssat nagdliutisåput. angmagssat puigångata aussaK nagdliutarpoK. angmagssanik KalorneK manilerinerdlo ilu- ngersuanartaraluarpoK, anngmagssivdluariardlunile ukiugssamut isumavdluteKardlualersarpoK inungnut Kingminutdlo. (åss.: Levi Petersen, Johs. "Dorphsvej 2 a, Ausiait). 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.