Atuagagdliutit - 27.05.1976, Qupperneq 4

Fiskeriet
januar-maj
Torskefiskeriet i de første fire
måneder er gået 53 pct. tilbage i
forhold til samme tidsrum sidste
år. Fra januar til og med april,
fangede de grønlandske fiskere og
KGHs trawlere 3773 tons. Det
samme fiskeri gav sidste år 8019
tons. Tilbagegangen skyldes den
meget hårde vinter, som også i
åbentvandsområdet forhindrede
fiskeriet i meget lange perioder.
Trawlerne har haft fremgang
på næsten alle andre fiskearter.
Fangsterne af havkat og rødfisk
er fordoblet, og trawleren „Sisi-
miut“ har fisket 176 tons rejer.
Rejefiskeriet i øvrigt er gået
tilbage med 55 pct. De grønland-
ske fiskere har fanget 684 tons.
Sidste år fangede de 1523 tons,
men netop sidste år var der et
usædvanligt godt fiskeri i begyn-
delsen af året.
Fiskeriet efter fjordtorsk er gået
ca. 30 pct. tilbage for de private
fiskere. Til gengæld har KGHs
trawlere fanget 240 tons, så det
samlede fjordtorskefiskeri er ca.
det samme som sidste år. Fjord-
torsken har de seneste år fået
stadig større betydning for de pri-
vate småbadsfiskere.
-den.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Det er hurtigt og nemt med
TAFFEL MOS. På få minutter
er Deres kartoffelmos klar - luf-
tig og let med rigtig hjemmelavet
smag.
TAFFEL MOS pilertornak
ajornaik. kartofilit_ seKugtigkat
iniaisitsiåinaK inerisåput - ki-
nertorssungitsoK nangminen sa-
nårpasigsoK.
AKTIESELSKABET DANISCO
8. KRISTIANIAG. ■ 2100 KBH. 0
En kommentar
Vi kan ikke lade være med at
komme med en kommentar til
den aktuelle debat om lærer-
manglen. Vi mener, at debat-
ten er kørt ind på et sidespor,
for der er jo tale om en dansk
lærermangel her og nu, og ik-
ke som før tale om det egent-
lige, nemlig kvalificeret grøn-
landsk lærermangel. Når man
har gået på en læreranstalt i
4 år, hvis formål er at uddan-
ne grønlandske lærere til den
grønlandske folkeskole, og man
alligevel aldrig nævnes i for-
bindelse med den før omtalte
situation, ja så er det lige som
om, at der ikke længere er
brug for os.
Der er jo timelærere nok,
børnehavelærere nok, og dan-
ske lærere har der også været
nok af. Indtil i dag altså. Og
så får den hele armen. Først
er det den nye politik, der får
skylden, men efter at landsrå-
det i forårssamlingen udtalte,
at danske lærere er velkomne,
og der alligevel rejser så man-
ge af dem, så fristes man til
at sige, at det jo nok er et
pengespørgsmål, og nu løses
det måske ved, at man efter-
giver nyuddannede danske læ-
reres studielån!
Er det for meget at påpege
de almene pædagogiske aspek-
ter, der klart viser, at de grøn-
landske børn har bedst af at
blive undervist på grønlandsk?
Eller at de bør have undervis-
ning i deres modersmål de 3
første år? Eller at man bør
sætte en politisk målsætning
for den grønlandske folkesko-
le, så man i det mindste und-
går den åbenlyse forvirring,
der raser i øjeblikket?
Det er helt klart, at det er
os, der er brug for. For 10 år
siden snakkede man om det,
og i stedet for at omstrukture-
re vores uddannelse, der jo
som bekendt er 5-årig, lavede
man en 2-årig nødløsningsud-
dannelse. Læg mærke til, at
„nødløsningen" er opfundet af
vore politikere.
Som de fleste nok har lagt
mærke til, er der ikke megen
åbenhed om vores uddannelse.
Der er nok ikke andre end os
selv og skoledirektionen, der
er klar over, at vi f.eks. som
et led i vores grønlandske læ-
reruddannelse har været tvun-
get på et års danmarksophold.
Lad det være sagt med det
samme, at det år er spildt. Vi
har intet fået ud af det studie-
mæssigt, og hvilke relationer
det år skulle have til vor ud-
dannelse, der jo fører os i ret-
ning af at skulle undervise
grønlandske børn, ja, det ved
ingen. Tænk, det er afskaffet
i sin nuværende udformning,
og indtil videre, men vi ved
endnu ikke, hvad det bliver til
med alternativet.
I slutningen af 3. og 4. år
er der ingen eksamen, og her
kunne man jo udmærket kon-
centrere de 2 sidste år så me-
get, at uddannelsen blev for-
kortet.
De få grønlandske lærere
der findes i dag, er klar over,
at timetallet i de 2 sidste år
ikke er særlig højt, og derfor
skulle man sagtens kunne for-
korte uddannelsen med et
halvt år, ja endog måske med
et helt år.
Det er opbygningstider nu.
Vi har megen respekt for vort
lands kultur og vort folks
sprog, og vi vil i fremtiden
undervise grønlandske børn på
grønlandsk. Men uddannelsen
vi tager, har ikke mange rela-
tioner til virkeligheden.
Der er mange problemer i
folkeskolen, og vi har først og
fremmest forudsætningerne for
at opbygge og udbygge skolen,
men så skulle alternativet og
kravet da også være, at der
bliver lavet en politisk mål-
sætning, der tilgodeser kravet
om flere grønlandske lærere,
og lærebøger på grønlandsk;
det er det, vi har brug for nu!
De danske lærere må pædago-
gisk set være en nødløsning,
men er selvfølgelig velkomne,
hvis de kommer for at sam-
arbejde med os og løse proble-
merne ved at integrere sig på
grønlandske forudsætninger.
Pauline, Bolethe og Per,
lærerstuderende
- EtWGTIGUORWS
{fe tilbud
Nlktolta
SRT 100b ^
otto ’

Eeeraetil 2 S' format-
°n9ina'
2,0/50ntm opjK
udskiftelig- Lyb
gennem objektivet.
S.- Nu atter på'ager
1 TiL KUN KB-
944 66
Te. skne.
aulisarneK
jan-maj-imut
sårugdlingnik amussat Kåumatine
sujugdlerne sisamane kinguariar-
simavoK 53 pct-imik sujornamut
nalerKiutdlugo. januarimit april
ilångutdlugo kalåtdlit aulisartui-
sa Smålo KGH-ip kilisautaisa a-
musimavait 3773 tons. sujorna a-
muneKarsimåput aulisartunit tåu-
kunånga 8019 tons. amussat iki-
leriarnerat pissuteKarpoK ukior-
dlunerssuanit, åma sikuneK ajora-
luartume aulisarnermik uvdlor-
pagssuarne akornusissarsimang-
mat.
kilisautit amussait amerdleriar-
simåput aulisagkatigut avdlatigut
tamatigungajak. amussat Kénca-
nik sulugpågkanigdlo mardloriau-
tingorsimåput, kilisautdlo „Sisi-
miut“ 176 tonsinik rejenik amu-
ssaKarsimavoK.
åmale rejemiarneK kinguariar-
simavoK 55 pct-imik. kalåtdlit au-
lisartuisa 684 tons amusimavait.
sujorna amusimavait 1523 tons,
tåssale KaKutigortumik sujorna
aulisardluarfigssaKarsimåput u-
kiup autdlartinerane.
ugarniarneK kinguariarsimavoK
30 pct. migssiliordlugo kalåtdli-
nut aulisartunut. akerdlianigdle
KGH-ip kilisautaisa amusimavait
240 tons, taimailivdlune ugkanit
amussat sujorna amussatungajak
amerdlatigalutik. ugkat ukiune
kingugdlerne kalåtdlinut mikissu-
nik angatdlatilingnut iluaKutau-
nerujartuinarsimåput. -den.
hjemmestyrigssaK
OKatdlisaorKåsaoK
hjemmestyrekommissionip kig-
sautigå nunavtine angnertumik
CKatdlinigssaK hjemmestyrip er-
KuneKånginerane. sujunertarine-
KarpoK hjemmestyreKalernigssaK
pisassoK aprilip 1-iånit 1979,
kcmmissionivdle sujuligtaissua
Isi Foighel OKarpoK nunavtine
angnertumik OKatdliserKårtoKar-
tinago hjemmestyreKalernigssaK
kommissionip anguniagaringikå.
månamut kcmmissionime oKat-
aiisigineKarérsimasust OKatdliså-
rutitut issigissariaKarput amer-
dlasungordlugitdlo nunavtinut
nagsiuneKåsåput pissortaKarfing-
nut tamanut, ungdomsklubinut,
politikikut peKatigigfingnut, atu-
arfingnut il. il. tåssa kikunutdlu-
nit tåukuninga OKatdliseKarusug-
tunut. kommissionip neriutigå ta-
måko isumerfigineKarnigssåt su-
liap nangineKarnigssåne ilångune-
Kariugssanik. tamatuma kingorna
aitsåt isumaliutigssissusiortoKå-
saoK, tåuna inersimåsavdlune a-
prilip 1-åne 1978. tåssa sule ukiut
mardluk OKatdlisigineKarsinåu-
saoK hjemmestyreKalisanersoK.
CKatdlisåruti tnagsiuneKåsåput
nunavtinut aussap ingerdlanera-
ne. tauva GOF OKalugiaKåtårtitsi-
saoK, Jakob Janussen åma Peter
Kreutzmann, hjemmestyre kom-
missicnime suleKataussut anga-
laortineKåsavdlutik. kisiåne Isi
Foighel ersserKigsaivoK nunavtine
oicalugiarnigssat oKatdlititsinig-
ssatdlo måne peKatigigfingnit i-
sumagineKåsassut, årKigssuneKå-
savdlutik. påsisitsiniainerme kom-
missione ingerdlatsissusångilaK.
kommissionip majime Dan-
markime atautsiminerata kingor-
na Isi Foighel avisiliortunit ar-
dlalingnit aperssorneKarpoK ilåti-
gut aperineKardlune isumaliutig-
ssissutip tuniuneKéngikatdlarne-
rane oKatdlinigssamut pivfigssa-
KåsanerscK. akivoK taimailiornig-
ssaK ajcrnåsangatingikine, nalu-
naerdlunile inuit suleKatiginiaråi-
ne soruname tamatuma inerne-
Karnigsså sujumut aulajangerér-
neK ajornartCK. Jens Otto Krag
OKarsimavoK isumaK pigineKartoK
avdlamik isumernigssap tungå-
nut. sumik nautsorssutigeringisa-
mik pissoKarpat imaKa pilersså-
rutit avdlångortitariaKarumårput
imaKalunit åipågo martsime ar-
dlalingnik atautsimineKarumår-
poK suliagssat inerumavdlugit.
nunavtinile oKatdlinigssaK alaper-
naisinarnago nålaomeKartugssau-
VOK.
KN.
Det er snart angmagssat-tid. Når angmagssatten kommer er som-
meren Inde. Angmagssat-bjærgning, der foregår med net og den
påfølgende tørring er et slidsomt arbejde, men en god fangst be-
tyder god vinterforråd for mennesker og hunde. (Foto: Levi Peter-
sen, Ausiait).
erininångitsoK angmagssat nagdliutisåput. angmagssat puigångata
aussaK nagdliutarpoK. angmagssanik KalorneK manilerinerdlo ilu-
ngersuanartaraluarpoK, anngmagssivdluariardlunile ukiugssamut
isumavdluteKardlualersarpoK inungnut Kingminutdlo. (åss.: Levi
Petersen, Johs. "Dorphsvej 2 a, Ausiait).
4