Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Side 9

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Side 9
— landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — n akilerårutit assigflmgitdlat — akilerårutip procentiata åssigmgisitårnera „pingit- sailissauvdlune nugtariaKalernemik" kinguneKalersi- nauvoK, landsrådime ilaussortax Ånders Andreassen månarpiaK Kalåtdlit-nunåne ta- fnane åssigigsumik akileråruteiia- hngikatdlåsaoK. arfinigdlit isuma- Kataugaluartut Kulingiluat aker- dliuvdlutik landsrådimut ilau- ssortap Anders Andreassenip su- junersutå itigartipåt. sujunersu- tigigaluarpå akilerårutip procen- tia nuna tamåkerdlugo åssigigsi- neKalisassoK månamut kommunit nangminérdlutik angissusilersui- Der bliver ikke ensartet beskat- ning i Grønland lige med det samme. Med ni stemmer mod seks forkastede landsrådet et forslag fra landsrådsmedlem Anders An- dreassen om at gennemføre en ensartet beskatningsprocent i ste- det for at lade kommunerne selv fastsætte deres udskrivningspro- cent. Kommunalbestyrelsen i Angmagssalik stod bag Anders Andreassens forslag. Anders Andreassen begrundede forslaget med, at uensartede skat- teforhold i det lange løb vil føre til en slags tvangsforflytning af folk fra kommuner med høj skat til kommuner med lav skat. — Det er G 60’s koncentrationspoli- tik om igen, sagde Anders Andre- assen. Landsrådsformand Lars Chem- nitz henviste til, at Kommunernes Landsforening meget klart tager afstand fra en enhedsskat. Lands- foreningen betragter en sådan ordning som et anslag mod det kommunale selvstyre. Den gæl- dende udligningsordning mellem rige og fattige kommuner skulle være tilstrækkelig til at forhin- dre, at der opstår alt for store svælg mellem kommunerne, sagde Lars Chemnitz. Hans Johansen mente, at hvis man gennemførte en enhedsskat, så burde man samtidig ophæve den kommunale beskatning og erstatte den med en landsskat. — Og så vil komunerne have mistet deres selvstændighed, sagde han. Jonathan Motzfeldt oplyste, at kommunernes samlede overskud fra seneste regnskabsår er 16,4 htill. kr., mens landskassens un- derskud er ca. 15 mili. kr. Ud fra dette mente han, at det er På tide at få justeret skattelov- givningen. Han fremhævede, at landsrådet i sin tid indstillede til Folketinget, at den grønlandske skat blev en enhedsskat, men at Folketinget alligevel vedtog en skattelov, hvorefter kommunerne selv kan bestemme udskrivnings- procenten. Jonathan Motzfeldt Ønskede en vejledende afstem- ning i landsrådet, som kunne være Laggrund for forhandlinger mel- sinautitaunerat atorungnaerdlugo. Angmagssalingme kommunalbe- styrelse Anders Andreassenip su- junersutånik tapersersuiput. Anders Andreassenip sujuner- sune patsiseKartipå åssigingisiter- tumik procentilersuiuarnikut uki- ut ingerdlaneråne kingunerissug- ssaungmago inuit akileråruteKar- nerussunit akilerårutikinerussu- nut noralernigssåt. — tamånalo lem landsrådets forretningsudvalg og kommunernes landsforening med henblik på en lovændring. Lars Chemnitz erklærede, at når Folketinget ikke kunne følge landsrådets indstilling, så skyldtes det, at man — på demokratisk vis — også forhørte sig om kommu- nernes opfattelse. Derfor blev lo- ven lavet således, at kommunerne bestemmer udskrivningsprocen- ten, mens landsrådet fastsætter skattefradragets størrelse. Jonathan Motzfeldt: — Vi har hidtil hyldet solidariteten i Grøn- land som et helligt princip. Men nu er kommunerne og landsrådet begyndt at slås om penge. Denne udvikling skal stoppes. Lars Chemnitz mente, at kom- munerne kan opfatte det som en nedvurdering fra landsrådets side, hvis landsrådet griber ind i kom- munernes skatteforhold. Han mente, at kommunerne på dette område kunne røgte deres ansvar. — Jeg gad nok se den kommu- nalbestyrelse, der vover at fast- sætte så høje skatter, at de jager skatteyderne væk. OdåK Olsen bemærkede, at for- skelle i beskatningsprocenterne på 2-3 pct. ikke mærkes synder- ligt, i hvert fald ikke af de lavest- lønnede skatteydere. Men det kan få virkning f. eks. i lærersituatio- nen, hvor man kan vente, at læ- rerne foretrækker kommuner.med lav beskatning. Uensartet beskat- ning gør det sværere at skaffe den nødvendige arbejdskraft. OdåK Olsen advarede mod at gøre kom- munernes selvstændighed mindre. Han anbefalede Anders Andreas- sens forslag til gennemførelse samtidig med hjemmestyret. Herefter vedtog landsrådet — med ni stemmer — at der ikke indføres ensartet skatteprocent, men at afgørelsen herom overla- des til hjemmestyret. Landsrådet tilslutter sig en ordning, som i højere grad end i dag afhjælper de fattige kommuners problemer. Dette søges gennemført ved for- handling mellem forretningsud- valget og kommunernes landsfor- ening. tåssauvoK G-60-ip politikianik ulerKineK, Anders Andreassen OKarpoK. landsrådip sujuligtaissuata upa- ruarpå kommunit kåtuvfiata nu- na tamåkerdlugo åssigingmik aki- leråruteKartalernigssaK såkorto- rujugssuarmik akerdlerigå. kå- tuvfik isumaKarpoK taimatut ili- orneK kommunit nangminerssor- tunerånut akuliunerusassoK. na- ligigsaissarnermik årKigssussineK atutoK nåmåsaoK akcrnuslsavdlu- ne kommunit akornåne åssigi- ngissutip angivatdlålinginigsså- nik, Lars Chemnitz OKarpoK. Hans Johansen isumaKarpoK kommunikutårtumik akilerårtar- neK Kimagdlugo nuna tamåker- dlugo akilerårutit erKutariaKåsa- ssut åssigingmik akilerårtarneK atulersineKåsagpat. — tauvalo kommunit nangminérsinaunertik ånaissugssauvåt, OKarpoK. Jonathan Motzfeldt OKarpoK ukiume nautsorssuivfingme ki- ngugdlerme kommunit sivneKar- torutigisimagait 16,4 mili. kr. landskassile amigartorsimavdlune 15 mil. kr. migssiliordlugit. ta- måna tungavigalugo isumaKarpoK akilerårtarnermik inatsit iluarsi- ssuteKarfigisavdlugo pivfigsså- ngorsimassoK. erssendgsarpå nu- na tamåkerdlugo åssigingmik aki- lerårtarneK landsrådip kigsautigi- simagaluarå inåssutigisimavdlu- gulo suliagssaK folketingimut ingerdlatineKarmat. taimåikalu- artordle folketingip aulajangersi- mavå kommunit nangmingneK akilerårutip procentia aulajanger- Coca Cola har overdraget forhandlingen af sine produkter i Godthåb til VERNER KJÆRSGAARD nat-stop Bekvem overnatning før og efter flyrejsen Enk.vær. fra - kr. 55,- dobb.vær. fra - kr. 105,- incl. morgenkomplet, betjening og moms. hotel Flyverbo kun 400 m fra Københavns Lufthavn Alleen 73 ■ 2770 Kastrup Tlf. (01)50 2123 tarsinaugåt. Jonathan Motzfeldt- ip kigsautigå landsrådime isuma- siuivdlune taisineKåsassoK taisi- neK taimåitoK tungaviusinaung- mat landsrådip forretningsudval- giata kommunitdlo nuna tamå- kerdlugo kåtuvfiata isumaKati- gingniuteKarnigssånut. Lars Chemnitz OKarpoK folketi- ngip landsrådip inåssutånik ma- lingnigsinausimångineranut pat- sisaussoK — naKisimaneKångitsu- mik nålagkersugauneK tungaviga- lugo — åma folketingip kommu- nit KanoK isumaKarnersut påsi- niarsimangmago. taimailivdlunilo inatsit imailivdlugo inerneKarsi- mavoK kommunit akilerårutip prccentianik aulajangissugsså- ngordlugit landsrådilo inungmut ilångåumik aulajangissugssångor- dlugo. Jonathan Motzfeldt: — måna tikitdlugo ingminut ikorfartoKati- gingneK akuliuvfigineKartugssåu- ngitsutut tungavigiuarsimavarput. månale landsråde kommunitdlo aningaussut pivdlugit akerdleri- lerérsimåput. taimatut pissutsit iliartornerat unigtitariaKarpoK. Lars Godtfredsen isumaKarpoK landsrådip kommunine akilerår- tarnermut tungassut akuliuvfigi- sagpagit tamåna kommunit ni- kagsagaunertut issigisinaugåt. isumaKarpoK tamatuma tungåti- gut kommunit akissugssåussuser- tik isumagivdluarsinaugåt. — tå- ssaKame kommunalbestyrelseKar- sinauva ima angnertutigissumik akilerårusersuiniartunik akilerår- tugssaugaluit Kimarratititdlugit. OdåK Olsen OKarpoK akilerår- tarnerme procentip 2-3 procenti- mik nikingatitilårnere angnertu- nerussumik malugineKarneK ajor- tut pingårtumik akigssarsiakine- russunit. kisiånile sordlo iliniar- titsissugssaKarniarnerme malung- niuteratarsinauvoK, nautsorssuti- gissariaKarmat ilfniartitsissut kommunit akilerårutikinerussut orniginerusagait. åssiglngisitårtu- mik akilerårrusersuinerup suli- ssugssaKarniarneK ajornakusor- rulersipå. OdåK Olsen kommunit nangminerssornerata angnikitdli- sineKarnigsså mianerssorKussuti- gå. inåssutigå Anders Andreas- senip sujunersutå nangminerssor- nerulerneK peKatigalugo piviu- ssungortineKåsassoK. tauva landsrådip isumaKatigi- ssutigå — Kulingiluat taiseKatau- neratigut — akilerårutit åssigit atulersineicasdngfttsut, tamatuma- male aulajangernigsså nangmi- nersscrnerulernerme nålagkersu- issussugssat aulajangivfigiumå- råt. landsrådip isumaKatiginarti- på kommunit pitsunerussut må- nåkornit angnertunerussumik iki- orserneKartarnigssåt anguniardlu- go årKigssussinigssaK. tamåna pi- viussungortiniarneKåsaoK forret- ningsudvalg^ kommunitdlo nuna tamåkerdlugo kåtuvfiata isuma- Katigingniarneratigut. ! reaua-invest-certifikat\ skal opveje inflationen... Den meget høje, faste rente plus overskudsandel i form af BONUS skal være loddet, der får vægtskålen i balance - og De- res middel mod in- flationen. tilbyder REALIA-INVEST-CERTIFIKAT Ifølge aftale kan vi meddele at rentesatserne på Invest-certifikater fra 1. oktober 1976 er som følger: 16,50°/o p.a. + bonus for certifikater på 10 til 12 år 16,00°/o p.a. + bonus for certifikater på 6 til 9 år 15,50°/o p.a. + bonus for certifikater på 3 til 5 år 14,50°/o p.a. + bonus for certifikater på 2 år 14,00°/o p.a. + bonus for korte certifikater under 2 år. BONUS: I 1973 var bonussen 1,50°/o p.a., i 1974 2°/o p.a. og for året 1975 2,25% p.a. REALIA-INVEST A/S’ hele kapital er anbragt i PANTE- BREVE og yderligere sikret med REALIA GARANTI. Ring, skriv eller aflæg os et besøg for nærmere oplysninger. En pjece »Penge før og nu« udgivet af 0 Realiaselskaberne kan gratis rekvireres Q ved henvendelse til selkaberne. a \ realkreditkontor A4 S VESTERBROGADE 16 -1620 KBHVN. V 2 TLF. (01) 31 55 77 LOKAL 5 X Landsråds-nej til enhedsskat Uensartet skatteprocent kan føre til „tvangsflytnin- ger", sagde landsrådsmedlem Anders Andreassen. 9

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.