Atuagagdliutit - 21.10.1976, Qupperneq 9

— landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — n
akilerårutit
assigflmgitdlat
— akilerårutip procentiata åssigmgisitårnera „pingit-
sailissauvdlune nugtariaKalernemik" kinguneKalersi-
nauvoK, landsrådime ilaussortax Ånders Andreassen
månarpiaK Kalåtdlit-nunåne ta-
fnane åssigigsumik akileråruteiia-
hngikatdlåsaoK. arfinigdlit isuma-
Kataugaluartut Kulingiluat aker-
dliuvdlutik landsrådimut ilau-
ssortap Anders Andreassenip su-
junersutå itigartipåt. sujunersu-
tigigaluarpå akilerårutip procen-
tia nuna tamåkerdlugo åssigigsi-
neKalisassoK månamut kommunit
nangminérdlutik angissusilersui-
Der bliver ikke ensartet beskat-
ning i Grønland lige med det
samme. Med ni stemmer mod seks
forkastede landsrådet et forslag
fra landsrådsmedlem Anders An-
dreassen om at gennemføre en
ensartet beskatningsprocent i ste-
det for at lade kommunerne selv
fastsætte deres udskrivningspro-
cent. Kommunalbestyrelsen i
Angmagssalik stod bag Anders
Andreassens forslag.
Anders Andreassen begrundede
forslaget med, at uensartede skat-
teforhold i det lange løb vil føre
til en slags tvangsforflytning af
folk fra kommuner med høj skat
til kommuner med lav skat. —
Det er G 60’s koncentrationspoli-
tik om igen, sagde Anders Andre-
assen.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz henviste til, at Kommunernes
Landsforening meget klart tager
afstand fra en enhedsskat. Lands-
foreningen betragter en sådan
ordning som et anslag mod det
kommunale selvstyre. Den gæl-
dende udligningsordning mellem
rige og fattige kommuner skulle
være tilstrækkelig til at forhin-
dre, at der opstår alt for store
svælg mellem kommunerne, sagde
Lars Chemnitz.
Hans Johansen mente, at hvis
man gennemførte en enhedsskat,
så burde man samtidig ophæve
den kommunale beskatning og
erstatte den med en landsskat. —
Og så vil komunerne have mistet
deres selvstændighed, sagde han.
Jonathan Motzfeldt oplyste, at
kommunernes samlede overskud
fra seneste regnskabsår er 16,4
htill. kr., mens landskassens un-
derskud er ca. 15 mili. kr. Ud
fra dette mente han, at det er
På tide at få justeret skattelov-
givningen. Han fremhævede, at
landsrådet i sin tid indstillede til
Folketinget, at den grønlandske
skat blev en enhedsskat, men at
Folketinget alligevel vedtog en
skattelov, hvorefter kommunerne
selv kan bestemme udskrivnings-
procenten. Jonathan Motzfeldt
Ønskede en vejledende afstem-
ning i landsrådet, som kunne være
Laggrund for forhandlinger mel-
sinautitaunerat atorungnaerdlugo.
Angmagssalingme kommunalbe-
styrelse Anders Andreassenip su-
junersutånik tapersersuiput.
Anders Andreassenip sujuner-
sune patsiseKartipå åssigingisiter-
tumik procentilersuiuarnikut uki-
ut ingerdlaneråne kingunerissug-
ssaungmago inuit akileråruteKar-
nerussunit akilerårutikinerussu-
nut noralernigssåt. — tamånalo
lem landsrådets forretningsudvalg
og kommunernes landsforening
med henblik på en lovændring.
Lars Chemnitz erklærede, at når
Folketinget ikke kunne følge
landsrådets indstilling, så skyldtes
det, at man — på demokratisk vis
— også forhørte sig om kommu-
nernes opfattelse. Derfor blev lo-
ven lavet således, at kommunerne
bestemmer udskrivningsprocen-
ten, mens landsrådet fastsætter
skattefradragets størrelse.
Jonathan Motzfeldt: — Vi har
hidtil hyldet solidariteten i Grøn-
land som et helligt princip. Men
nu er kommunerne og landsrådet
begyndt at slås om penge. Denne
udvikling skal stoppes.
Lars Chemnitz mente, at kom-
munerne kan opfatte det som en
nedvurdering fra landsrådets side,
hvis landsrådet griber ind i kom-
munernes skatteforhold. Han
mente, at kommunerne på dette
område kunne røgte deres ansvar.
— Jeg gad nok se den kommu-
nalbestyrelse, der vover at fast-
sætte så høje skatter, at de jager
skatteyderne væk.
OdåK Olsen bemærkede, at for-
skelle i beskatningsprocenterne
på 2-3 pct. ikke mærkes synder-
ligt, i hvert fald ikke af de lavest-
lønnede skatteydere. Men det kan
få virkning f. eks. i lærersituatio-
nen, hvor man kan vente, at læ-
rerne foretrækker kommuner.med
lav beskatning. Uensartet beskat-
ning gør det sværere at skaffe den
nødvendige arbejdskraft. OdåK
Olsen advarede mod at gøre kom-
munernes selvstændighed mindre.
Han anbefalede Anders Andreas-
sens forslag til gennemførelse
samtidig med hjemmestyret.
Herefter vedtog landsrådet —
med ni stemmer — at der ikke
indføres ensartet skatteprocent,
men at afgørelsen herom overla-
des til hjemmestyret. Landsrådet
tilslutter sig en ordning, som i
højere grad end i dag afhjælper
de fattige kommuners problemer.
Dette søges gennemført ved for-
handling mellem forretningsud-
valget og kommunernes landsfor-
ening.
tåssauvoK G-60-ip politikianik
ulerKineK, Anders Andreassen
OKarpoK.
landsrådip sujuligtaissuata upa-
ruarpå kommunit kåtuvfiata nu-
na tamåkerdlugo åssigingmik aki-
leråruteKartalernigssaK såkorto-
rujugssuarmik akerdlerigå. kå-
tuvfik isumaKarpoK taimatut ili-
orneK kommunit nangminerssor-
tunerånut akuliunerusassoK. na-
ligigsaissarnermik årKigssussineK
atutoK nåmåsaoK akcrnuslsavdlu-
ne kommunit akornåne åssigi-
ngissutip angivatdlålinginigsså-
nik, Lars Chemnitz OKarpoK.
Hans Johansen isumaKarpoK
kommunikutårtumik akilerårtar-
neK Kimagdlugo nuna tamåker-
dlugo akilerårutit erKutariaKåsa-
ssut åssigingmik akilerårtarneK
atulersineKåsagpat. — tauvalo
kommunit nangminérsinaunertik
ånaissugssauvåt, OKarpoK.
Jonathan Motzfeldt OKarpoK
ukiume nautsorssuivfingme ki-
ngugdlerme kommunit sivneKar-
torutigisimagait 16,4 mili. kr.
landskassile amigartorsimavdlune
15 mil. kr. migssiliordlugit. ta-
måna tungavigalugo isumaKarpoK
akilerårtarnermik inatsit iluarsi-
ssuteKarfigisavdlugo pivfigsså-
ngorsimassoK. erssendgsarpå nu-
na tamåkerdlugo åssigingmik aki-
lerårtarneK landsrådip kigsautigi-
simagaluarå inåssutigisimavdlu-
gulo suliagssaK folketingimut
ingerdlatineKarmat. taimåikalu-
artordle folketingip aulajangersi-
mavå kommunit nangmingneK
akilerårutip procentia aulajanger-
Coca Cola
har overdraget forhandlingen af
sine produkter i Godthåb til
VERNER KJÆRSGAARD
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk.vær. fra - kr. 55,-
dobb.vær. fra - kr. 105,-
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 ■ 2770 Kastrup
Tlf. (01)50 2123
tarsinaugåt. Jonathan Motzfeldt-
ip kigsautigå landsrådime isuma-
siuivdlune taisineKåsassoK taisi-
neK taimåitoK tungaviusinaung-
mat landsrådip forretningsudval-
giata kommunitdlo nuna tamå-
kerdlugo kåtuvfiata isumaKati-
gingniuteKarnigssånut.
Lars Chemnitz OKarpoK folketi-
ngip landsrådip inåssutånik ma-
lingnigsinausimångineranut pat-
sisaussoK — naKisimaneKångitsu-
mik nålagkersugauneK tungaviga-
lugo — åma folketingip kommu-
nit KanoK isumaKarnersut påsi-
niarsimangmago. taimailivdlunilo
inatsit imailivdlugo inerneKarsi-
mavoK kommunit akilerårutip
prccentianik aulajangissugsså-
ngordlugit landsrådilo inungmut
ilångåumik aulajangissugssångor-
dlugo.
Jonathan Motzfeldt: — måna
tikitdlugo ingminut ikorfartoKati-
gingneK akuliuvfigineKartugssåu-
ngitsutut tungavigiuarsimavarput.
månale landsråde kommunitdlo
aningaussut pivdlugit akerdleri-
lerérsimåput. taimatut pissutsit
iliartornerat unigtitariaKarpoK.
Lars Godtfredsen isumaKarpoK
landsrådip kommunine akilerår-
tarnermut tungassut akuliuvfigi-
sagpagit tamåna kommunit ni-
kagsagaunertut issigisinaugåt.
isumaKarpoK tamatuma tungåti-
gut kommunit akissugssåussuser-
tik isumagivdluarsinaugåt. — tå-
ssaKame kommunalbestyrelseKar-
sinauva ima angnertutigissumik
akilerårusersuiniartunik akilerår-
tugssaugaluit Kimarratititdlugit.
OdåK Olsen OKarpoK akilerår-
tarnerme procentip 2-3 procenti-
mik nikingatitilårnere angnertu-
nerussumik malugineKarneK ajor-
tut pingårtumik akigssarsiakine-
russunit. kisiånile sordlo iliniar-
titsissugssaKarniarnerme malung-
niuteratarsinauvoK, nautsorssuti-
gissariaKarmat ilfniartitsissut
kommunit akilerårutikinerussut
orniginerusagait. åssiglngisitårtu-
mik akilerårrusersuinerup suli-
ssugssaKarniarneK ajornakusor-
rulersipå. OdåK Olsen kommunit
nangminerssornerata angnikitdli-
sineKarnigsså mianerssorKussuti-
gå. inåssutigå Anders Andreas-
senip sujunersutå nangminerssor-
nerulerneK peKatigalugo piviu-
ssungortineKåsassoK.
tauva landsrådip isumaKatigi-
ssutigå — Kulingiluat taiseKatau-
neratigut — akilerårutit åssigit
atulersineicasdngfttsut, tamatuma-
male aulajangernigsså nangmi-
nersscrnerulernerme nålagkersu-
issussugssat aulajangivfigiumå-
råt. landsrådip isumaKatiginarti-
på kommunit pitsunerussut må-
nåkornit angnertunerussumik iki-
orserneKartarnigssåt anguniardlu-
go årKigssussinigssaK. tamåna pi-
viussungortiniarneKåsaoK forret-
ningsudvalg^ kommunitdlo nuna
tamåkerdlugo kåtuvfiata isuma-
Katigingniarneratigut.
!
reaua-invest-certifikat\
skal opveje inflationen...
Den meget høje,
faste rente plus
overskudsandel i
form af BONUS
skal være loddet,
der får vægtskålen
i balance - og De-
res middel mod in-
flationen.
tilbyder REALIA-INVEST-CERTIFIKAT
Ifølge aftale kan vi meddele at rentesatserne på Invest-certifikater
fra 1. oktober 1976 er som følger:
16,50°/o p.a. + bonus for certifikater på 10 til 12 år
16,00°/o p.a. + bonus for certifikater på 6 til 9 år
15,50°/o p.a. + bonus for certifikater på 3 til 5 år
14,50°/o p.a. + bonus for certifikater på 2 år
14,00°/o p.a. + bonus for korte certifikater under 2 år.
BONUS: I 1973 var bonussen 1,50°/o p.a., i 1974 2°/o p.a. og for året
1975 2,25% p.a.
REALIA-INVEST A/S’ hele kapital er anbragt i PANTE-
BREVE og yderligere sikret med REALIA GARANTI.
Ring, skriv eller aflæg os et besøg for nærmere
oplysninger.
En pjece »Penge før og nu« udgivet af 0
Realiaselskaberne kan gratis rekvireres Q
ved henvendelse til selkaberne. a
\
realkreditkontor A4 S
VESTERBROGADE 16 -1620 KBHVN. V 2
TLF. (01) 31 55 77 LOKAL 5 X
Landsråds-nej
til enhedsskat
Uensartet skatteprocent kan føre til „tvangsflytnin-
ger", sagde landsrådsmedlem Anders Andreassen.
9