Atuagagdliutit - 04.11.1976, Blaðsíða 14

Danmarks Rige som forbundsstat?
Professor i statsforfatningsret, dr.
jur. Peter Germer har for nylig
givet udtryk for den opfattelse, at
spørgsmålet om ejendomsretten
til Grønland intet 'har med rigs-
fællesskabet mellem Danmark og
Grønland at gøre. Professor Ger-
mer hævder, at der udelukkende
er tale om et politisk problem,
hvor man vilkårligt kan vælge
mellem forskellige løsninger. Pro-
fessorens udtalelser, der i den se-
nere tid med begejstring er blevet
gengivet af den grønlandske og
dele af den danske presse, er efter
min opfattelse i sig selv af poli-
tisk karakter og kan således kun
i et vist begrænset omfang tages
som udtryk for en retlig vurde-
ring. Også en statsretsprofessor
'har naturligvis lov til frit at give
udtryk for sine personlige poli-
tiske anskuelser vedr. historiske,
moralske, statsretlige og andre
emner; men offentligheden bør
nok have opmærksomheden hen-
ledt på det forhold, at politiske
intentioner ved sådanne lejlighe-
der meget vel helt eller delvis
kan fortrænge den juridiske eks-
pertise.
Retsreglerne, herunder også
grundloven, udformes og vedta-
ges i et demokratisk samfund un-
der medvirken af politikerne og
vælgerne. Deres tilblivelse er så-
ledes politisk betinget, ligesom
den grundlovgivende magt, den
lovgivende magt samt regerings-
magten med føje kan betegnes
som politiske statsmagter. Ander-
ledes forholder det sig med hen-
syn til den dømmende og den ud-
øvende magt, hvis opgave det
principielt er at fortolke og ad-
ministrere retsreglerne på en upo-
litisk saglig og hensigtsmæssig
måde. Der er i den demokratiske
danske retsstat indenfor forvalt-
ningens og domstolenes områder
en lang tradition for at udelukke
politiske hensyn, fordi de næsten
altid vil virke som usaglige ele-
menter i sagsbehandlingen.
Det bestående rigsfællesskab
mellem Danmark og Grønland
blev etableret med grundloven af
5. juni 1953. Det fastslås allerede i
grundlovens § 1, at denne grund-
lov gælder for alle dele af Dan-
marks Rige.
Professor Germer siger nu, at
Danmark næppe har haft og ej-
heller vil have til hensigt at op-
træde i rollen som imperialistisk
kolonimagt i forholdet til Grøn-
land. Et standpunkt der forment-
lig også i overvejende grad er ud-
tryk for en politisk vurdering. —
Det juridiske faktum er dette, at
Grønland i dag er en integreret
del af Danmarks Rige, at suve-
ræniteten over landet udøves af
rigsmyndighederne, at befolknin-
gen er danske statsborgere — og
at der ikke i forarbejderne til
grundloven af 1953 findes noget,
der antyder, at Grønlands status
som en integreret rigsdel var
tænkt begrænset for så vidt an-
går undergrunden eller andre om-
råder. Forholdet mellem Danmark
og Grønland er et rigsanliggende
og kan følgelig heller ikke vurde-
res udfra folkeretlige regler. Evt.
historiske og moralske betragtnin-
ger kan naturligvis være inter-
essante nok, men de har blot in-
gen retlig relevans i det nationale
retssystem. — Det bør dog måske
alligevel anføres — fordi det så
ofte glemmes i denne tid — at
flertallet af Grønlands befolkning
med de folkevalgte politikere i
spidsen helt indtil 1971 tilsluttede
sig integrationspolitikken. Grøn-
landiseringen er set i historisk
perspektiv en temmelig ny opfin-
delse.
Når professor Germer hævder,
at ejendomsretten til Grønland er
et politisk og ikke et juridisk
spørgsmål, er jeg paradoksalt nok
med visse forbehold tilbøjelig til
at give ham ret i denne påstand.
Man må imidlertid gøre sig klart,
at skal spørgsmålet løses politisk
indenfor rammerne af vort nu-
værende forfatningssystem, er
der nogle retlige spilleregler, der
skal overholdes. Der er her an-
ledning til at minde om, at alene
den grundlovgivende magt, den
lovgivende magt og regerings-
magten er politiske statsmagter i
vort samfund. Såfremt domstole-
ne og/eller administrationen skul-
le finde på ved sagsbehandlin-
gerne at anlægge politiske vurde-
ringer for derigennem at opnå ra-
dikalt ændrede fortolkninger af
landets love, herunder også af
grundloven, vil jeg mene, at pro-
fessor Germer og mange andre
med mig omgående ville stemple
noget sådant som eklatante ud-
slag af magtfordrejning og magt-
misbrug.
Alene lovenes tilblivelse bør
være politisk — ikke deres juri-
diske fortolkning og praktiske an-
vendelse.
Vil man overlade suverænite-
ten over Grønlands undergrund
til grønlænderne, kan det ikke
finde sted gennem en politisk be-
tinget ændret lovfortolkning. Det
kan kun ske ved, at man ændrer
lovgrundlaget —• i dette tilfælde
endog selve grundloven. Danmark
er en enhedsstat, og rigsfælles-
skabet indebærer, at folketinget
og dronningen (regeringen) i for-
ening har den øverste myndig-
hed over hele rigets luftrum,
overflade (herunder søterritoriet)
og undergrunden. — Det bør i
denne sammenhæng erindres, at
loven om Færøernes hjemmestyre,
lov nr. 137 af 23. marts 1948,
ikke har grundlovskarakter. Den
vil i princippet kunne fortrænges-
af en ny lov. Der er altså ikke
tale om, at det færøske hjemme-
styre har fået overdraget suveræ-
nitet over noget særanliggende.
Det ville være ønskeligt, om visse
grønlandske politikere holdt sig
denne kendsgerning for øje i ste-
det for uafladelig at afspore de-
batten med triviel agitatorisk
snak om grønlandsk ejendomsret
til undergrunden indenfor det be-
stående rigsfællesskabs rammer.
Grundlovens § 20 tillader alene
overdragelse af suverænitet til
mellemfolkelige myndigheder, der
er oprettet 'ved gensidig overens-
komst med andre stater til frem-
me af mellemfolkelig retsorden
og samarbejde.
Man kan derfor lige så godt
først som sidst gøre sig klart, at
vil man fra grønlandsk side insi-
stere på snarest at få overdraget
egentlig suverænitet til den i
Grønland fastboende befolkning,
f. eks. over undergrundens res-
sourcer, så bliver man nødt til
at kræve Danmarks. Rige omdan-
net til en forbundsstat. Den eksi-
sterende grundlov hjemler over-
hovedet ingen mulighed for at
overdrage dele af rigets suveræ-
nitet til etniske minoriteter, lo-
kale politiske bevægelser eller an-
dre juridiske personer indenfor
riget. Det undrer mig derfor i høj
grad, at der ikke forlængst fra
sujumut-bevægelsens talsmænd
er fremsat forslag herom til folke-
tinget, landsrådet og hjemme-
styrekommissionen.
Med den ressourcepolitiske
holdning, sujumut-bevægelsen
indtil nu har lagt for dagen, kun-
ne man egentlig godt forvente, at
bevægelsen i det mindste prøvede
på at skabe en bedre overens-
stemmelse mellem hjemmestyre-
kommissionens kommissorium og
sujumuts gentagne kategoriske
krav om snarlig suverænitetsover-
dragelse. På baggrund af lands-
rådets enige vedtagelse i foråret
om ejendomsretten til undergrun-
den, kunne man med nogen rime-
lighed fremsende en tilsvarende
opfordring til samtlige medlem-
mer af Grønlands landsråd om i
fremtiden at sørge for en passen-
de jordforbindelse mellem rådets
vedtagelser og hverdagens politi-
ske og retlige realiteter. Jeg for
mit vedkommende fatter ikke, at
landsrådet kan forestille sig at
besidde ejendomsretten til landet
uden også at være i besiddelse af
suveræniteten. Et folks ejendoms-
ret til et land er i folkeretlig for-
stand fuldstændig meningsløs, så-
fremt den ikke baseres på suve-
rænitetsbegrebet. Suverænitet er
på en måde ejendomsret i videste
forstand, medens ejendomsret
uden suverænitet medfører en
væsentlig indsnævring af begre-
bet. Et sådant reduceret ejen-
domsbegreb udgøres af den pri-
vate ejendomsret. — I den ak-
tuelle situation drejer det sig
imidlertid først og fremmest om
at gøre sig klart, hvad det er,
man vil opnå. Derefter må man
drage omsorg for, at de realpoli-
tiske muligheedr er til stede for
projektets gennemførelse. Så-
fremt der med grønlændernes
ejendomsret til landet menes en
slags privatretlig ejendomsret, bør
det siges klart og utvetydigt. I
såfald kan hjemmestyrekommis-
sionen trygt fortsætte arbejdet.
— Menes der derimod en suve-
rænitetsafhængig ejendomsret,
bør kommissionens kommissorium
ændres og udvides. Ingen kan
være tjent med, at begreberne
forplumres på så væsentlige om-
råder. Det er min opfattelse, at en
liklar debat om disse ting næppe
vil befordre eri harmonisk sam-
fundsudvikling i Grønland. Kun
under en forbundsstatsordning vil
Grønland indenfor rammerne af
et nyt statsretligt fællesskab med
Danmark kunne få tillagt fuld su-
verænitet på en række områder
— og opnå setostyre på de selv-
samme områder. En sådan ord-
ning er der imidlertid slet ikke
hjemlet mulighed for i hjemme-
styrekommissionens kommisso-
rium.
Det er nærliggende at antage,
at en forbundsstatsløsning også
ville kunne bidrage til en kon-
struktiv løsning på Færøernes
ressource- og suverænitetsproble-
mer.
Danmarks Rige vil — såfremt
en grundlovsændring, som skitse-
ret ovenfor, føres ud i livet —
Man har i Grønland haft ordnin-
gen „1 år i huset siden 1963.
Kvindeforeningerne tog initiativ
hertil og har i den forløbne tid
støttet og vejledt mange unge pi-
ger i forbindelse med deres ud-
dannelse.
Den oprindelige pjece om ord-
ningen var imidlertid ikke rigtig
tidssvarende mere. Vi har derfor
taget initiativ til at revidere den.
Den nye pjece foreligger nu, og
vi ønsker hermed, dels at gøre
opmærksom på den ,dels at for-
klare lidt om ordningen „1 år i
huset".
I hver by skal der nedsættes
en komité, bestående af 1 repræ-
sentant fra kvindeforeningen, 1
fra arbejdsmarkedskontoret og 1
fra skolen (evt. erhvervsvejleder).
Komiteen skal i samarbejde køre
ordningen „1 år i huset".
Hvis man ønsker at blive elev,
eller hvis man ønsker at tage en
elev i huset, skal man henvende
sig til det stedlige arbejdsmar-
kedskontor, hvor man får udleve-
ret pjecen og får forskellige op-
lysninger og bliver henvist til
kvindeforenings tillidskvinde. I
byer og bygder, hvor der ikke er
arbejdsmarkedskontor, kan man
komme til at bestå af tre mere
eller mindre selvstyrende områ-
der, nemlig af Danmark, Færøerne
og Grønland. Men det vil i mod-
sætning til nu være tre i prin-
cippet ligestillede og ligeberetti-
gede parter, der hver for sig vil
have det fulde ansvar for egne
anliggender, samtidig med at de i
fællesskab vil have en række op-
gaver (fæliesanliggender) at løse.
Det ligger i sagens natur, at en
sådan nyordning ikke lader sig
realisere inden 1. maj 1979. — En
grundlovsprocedure er ganske
omfattende, og skal et grundlovs-
forslag have en rimelig chance
for at opnå tilslutning fra de i
grundlovens § 88 krævede mindst
40 pct. af de stemmeberettigede i
hele Danmarks Rige, må der vir-
kelig god tid til at forklare be-
folkningen i Danmark om betime-
ligheden og nødvendigheden af de
foreslåede ændringer.
Først efter en afsluttet grund-
lovsprocedure, der har til formål
at overdrage grønlændere og evt.
færinger partiel eller total suve-
rænitet over deres landområder,
vil det efter min mening være
muligt at dømme kvalificeret om
danskernes evt. imperialistiske til-
bøjeligheder.
Ja'kobshavn, den 13. oktober
1976.
Hans Krambeck,
postbox 218,
3952 Jakobshavn.
henvende sig direkte til kvinde-
foreningens repræsentant. Tillids-
kvinden sørger for udstedelse af
diplom efter endt uddannelse „1
år i huset".
Formålet med „1 år i huset" er
at gøre eleverne fortrolige med
det huslige arbejde og dygtiggøre
dem heri. Der er fast, ugentlig
arbejdstid og ferie med løn efter
gældende regler. Under uddan-
nelsen skal eleven følge kursus i
bl. a. barnepleje. Lønnen er som
for 1. års barnemedhjælper (re-
guleres i takt med denne).
Til følgende videre uddannel-
ser vil det være en stor fordel at
starte med „1 år i huset": Alle
køkken- og husholdningsuddan-
nelser, social-pædagogiske ud-
dannelser, sundhedsplejerske
m. fl.
Vi håber, at mange unge vil
synes om ordningen. Også inte-
resserede husmødre er meget vel-
komne til at henvende sig til ar-
bejdsmarkedskontoret. Det for-
langes, ikke, at husmoderen skal
være hjemmearbejdende hele da-
gen. Men husmoderen må være
interesseret i, at eleven får størst
muligt udbytte af „1 år i huset".
Vi henstiller til erhvervsvej-
lederen, at de gennem deres kon-
takt med eleverne i skolens af-
gangsklasser gør dem opmærk-
somme på ordningen „1 år i hu-
set".
Husk: Pjecen „1 år i huset" fås
ved henvendelse til det stedlige
arbejdsmarkedskontor, eller kvin-
deforeninger, hvor der ikke er
arbejdsmarkedskontorer.
Gudrun Chemnitz
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender omgående farvefotos af de sidste
nye brillestel. I vor Grønlandsafdeling er vi i stand til at ekspe-
dere ordrene omgående. Vi giver 10 pct. rabat..
Optica
Østerport 7430 Ikast
kalåtdlisut
agdlagsinauvuse
Opslag halvdags kontordame
En halvdags kontordame søges til Grønlands Idræts-Forbunds
kontor snarest.
Arbejdsområdet vil være telefonpasning, journalisering,
brevskrivning, bogføring samt forefaldende kontorarbejde
iøvrigt.
Aflønning vil ske efter aftale og kvalifikationer.
En dobbeltsproget ansøger fra Godthåb vil blive foretruk-
ket, da bolig ikke kan anvises.
Ansøgning bilagt eksamensbeviser m. m. fremsendes til
GIF’s kontor, postbox 84, 3900 Godthåb, hvor man kan ind-
hente oplysninger telefonisk ved henvendelse til 2 16 50 eller
personligt til H. J. Rinksvej 6.
GRØNLANDS IDRÆTS-FORBUND
»1 år i huset«
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
14