Atuagagdliutit - 04.11.1976, Blaðsíða 21

Ålandime nangminerssorneK — Ålandime nangminerssorne« — Ålandime nangminerssorne« — Ålandime nangminerssorne« — Åla
Aland aningaussatigut nangminerssungilaK
Ålandime nalornissutigineKångi-
laK Ålandip nangmineK nangmi-
nerssornerunine akilersorå. tamå-
na ugpernarsautigssarsineKarsl-
nåungilaK, kisiånile ilumunguat-
siavigdlune. åmalo Åland nang-
mineK akilisinåungikaluarpatdlu-
nit tamåna ingmikut pineKarne-
ranut suniuteKartugssåusångilaK.
Kalåtdlit-nunanime Danmarki-
milo oKartoKartåinarpoK nunap
ilå ingminut aicusagune aningau-
ssatigut nangmineK akigssaKarta-
riaKartoK avdlanik isumavdlute-
Karane. Finlandime avdlatut isu-
maKarput. tassa ajornångivigpoK
ingminut OKartugssauvfiginigssaK
— sordlo Åland taimåitoK — ani-
ngaussatigut atautsimut inger-
dlatsigaluardlune.
Ålandip akilerårutai nåla-
gauvfingmut nåkartarput
Ålandime inutigssarsiornerup ilå
sujuariartordluarpoK. pingårtu-
mik takornariartarnerup inutig-
ssarsiutigineKarnera. ukiumut ta-
kornariat 1 milliunit tungaviga-
lugit sulissut tamåkerdlutik 16
procentiat takornariarnermut tu-
ngassumik suliaKartuput Fin-
landivdlo takornariartitsissarni-
kut isertitagaisa 30 procentiat Å-
landime isertineKartarpoK. Fin-
landip umiarssuautaisa niuvfagiu-
tit 35 procentiat ålandimiunit pi-
gineicarpoK åmalo aulisariutaisa
avatåsiutit agfait ålandimiunit pi-
gineKarputaoK. tamåko tamarmik
nåmagsineKarsimåput KeKertat i-
nuinit 21.500-usunit.
kisiånile inuit tamåko akilerå-
rutait Ålandime karsimut nåkar-
neK ajorput. nålagauvfiup — tå-
ssalo Finlandip — akilerårutit
torKåinartut akitsutitigutdlo iser-
tut tamaisa pissarpai, tåssalo Å-
land tamåko tungaisigut ingmikut
ingerdlassungilaK.
kisiånile landstingip ålandimiut
nunap ingmikortuanut akileråru-
mik taissamik akilerårKusinauvai.
kisiånile tamatuma pingåruteKar-
sinaunigsså erKarsautiginginarta-
riaKarunarpoK, tåssame nålagauv-
fingmut akilerårutit angeréKing-
mata åmalo soruname politikerit
Kinersissartutik ånaiumånging-
matigik.
Ålandsdelegatione
ålandimiut akilerårutitigut akiliu-
tåinut taorsiutdlugo Finlandip
Ålandip nangminerssornerunera
nålagauvfiup karsianit akilertar-
på. taimatut akilerårutitigut na-
ligigsainermik taineKarsinaussoK
isumagineKarpoK ingmikut isu-
magingnigtugssångortitamit, tåssa
Alandsdelegationimit.
Finlandime statsråde Ålandimi-
lo landstinge tamarmik ingmikut
Ålandsdelegationimut ilaussortag-
ssanik mardlungnik torKaissarput
Finlandivdlo præsidentiata lands-
tingip sujuligtaissua peKatigalugo
delegationime sujuligtaissugssaK
torKartarpåt.
Ålandsdelegationip akileråruti-
tigut naligigsainerata kingune-
rissånik Ålandip nangmineK aula-
janginarnago åma akilersortarpå
Finlandip ilaine avdlane nåla-
gauvfiup ingerdlåtagaraluisa
nangminérdlune aKutarinerat. na-
ligigsaineK pissarpoK Ålandime
„pissutsit ingmikut itut“ nautsor-
ssutigalugit.
kisiånile Ålandime „ardlåtigut å-
naissat" „avdlatigut utertineKar-
sinåungitdlat". tåssalo angatdlå-
nermut tungassutigut sipårute-
KartoKarsinåungilaK atuarfeKar-
nermut sipågkat atorniardlugit.
tamåna nangminerssorneruneK
pivdlugo inatsime akornusersima-
neKarpoK.
taimatut nangminérsinauvfiuv-
dluångitsumik aningaussalersu-
gauneK Ålandip nangminerssor-
neranik kigdlilersutitut issigine-
KarKajåsinauvoK. kisiånile må-
narpiaK Ålandip nangmineK ani-
ngaussatigut ingminut aKutariler-
nigssånik sujunersuteKångilaK. i-
låtigut OKautigineKarsinåungilaK
KeKertat sivneKartoruteKartarner-
sut amigartortarnersutdlunit (ilå-
ngauserinikut kigdlilersuteKéngi-
laK). åmalo Finlandime Ålandip
aningaussatigut nangminerssuler-
nigsså akerdlerineKartorujugssu-
VOK.
kisiånile Finlandip Alandivdlo
akornåne pissutsit takussutig-
ssåuput nunat ingmikortut mar-
dluk aningaussatigut ingerdlatse-
Katigigdluarsinaussut åipå ingmi-
kut ingminuinaK tungassutigut
pisinautitauvfeKaraluartoK.
tugdlianik: nangminerssorneru-
nerup sujunigsså — landstingip
sujuligtaissua Folke Woivalin o-
KaloKatigineKartoK.
Åland er ikke økonomisk selvstændig
Et særligt organ — Ålandsdelegationen — foretager
skatteudligning mellem Finland og Åland
ÅLANDS SKAT GÅR TIL STATEN
A fJens Brønden
De ålandske virksomheder — her et bådebyggeri på en lille ø, Nåtø — betaler skat til den finske stat. Men
Åland får pengene igen via Ålandsdelegationen.
ålandimiut sulivfiutait uvane Kekertånguame Nåtø-me umiatsialiorfik — Finlandip nålagauvfianut akilerår-
tarput. kisiånile Ålandip aningaussat utertltarpai Ålandsdelegatione avxutigalugo.
På Åland er man ikke i tvivl om,
at Åland selv betaler sit hjemme-
styre. Det kan bare ikke doku-
menteres, men meget tyder på,
at det er rigtigt. Og selv om det
virkelig var sådan, at Åland ikke
kan betale sig selv, så ville det
ikke få nogen indflydelse på
Ålands statsretlige særstilling.
I Grønland og Danmark støder
man ofte på den påstand, at et
selvstyret område må have øko-
nomisk mulighed for at stå alene.
I Finland mener man noget andet.
Her kan man — som for Ålands
vedkommende — udmærket be-
stemme over egne anliggender og
alligevel have økonomisk fælles-
skab.
Dele af det ålandske erhvervsliv
blomstrer. Særlig turisterhvervet,
der med en million turister om
året beskæftiger 16 pct. af alle
erhvervsarbejdende og bidrager
med 30 pct. af Finlands samlede
indtægt af turistvaluta. 35 pct.
af hele den finske handelsflåde
er ålandsk, og det samme er halv-
delen af Finlands havgående fi-
skerflåde. Alt sammen klaret af
en befolkning på 21.500.
Men skatten af disse menne-
skers indtægter går ikke i den
ålandske landskasse. Staten —
altså Finland — får alle direkte
og indirekte skatter og forskellige
afgifter. På dette felt har Åland
altså ingen særordnnig.
Landstinget kan dog kræve
ålændingene for en landsdelsskat.
Men dens betydning kan man nok
se bort fra, fordi skattetrykket
fra staten i forvejen er meget
stort, og fordi politikerne natur-
ligvis ikke vil miste vælgere.
ÅLANDSDELEGATIONEN
Til gengæld for ålændingenes
skattepenge betaler Finland
Ålands hjemmestyre af statskas-
sen. Denne skattefinansielle ud-
ligning, som man kan kalde den,
bestemmes af et specielt organ,
Ålandsdelegationen.
Det finske statsråd og Ålands
landsting udpeger hver to med-
lemmer af Ålandsdelegationen, og
Finlands præsident og landstin-
gets formand udpeger delegatio-
nens formand.
Ålandsdelegationens skatteud-
ligning betyder, at Åland ikke
bare kan bestemme, men også
betale sit styre indenfor de om-
råder, der ellers er i statens regi
i det øvrige Finland. Udligningen
foretages med nødvendig hensyn-
tagen til „de særlige forhold1', der
gælder for Åland.
KAN IKKE SELV PRIORITERE
Men det, Åland „mister på karu-
sellerne", kan ikke „tjenes ind
på gyngerne". Man kan altså ikke
spare penge i trafiksektoren for
at lægge dem ovenpå skolevæse-
nets bevillinger. Det forhindrer
hjemmestyreloven.
Den ufrie finansieringsform i
det hele taget kan godt ligne no-
get i retning af en begrænsning
af Ålands hjemmestyre. Men der
findes ikke i øjeblikket noget
realistisk forslag om, at Åland
får egen finansiering. Dels er det
umuligt at sige, om der er over-
skud eller underskud på øerne
(der findes ingen toldgrænser). Og
dels er der massiv finsk modstand
imod økonomisk selvstændighed
for Åland.
Forholdet mellem Åland og
Finland er dog et bevis på, at
økonomisk fællesskab udmærket
kan eksistere mellem to områder,
selv om det ene har særlige nær-
demokratiske rettigheder.
Næste artikel: Hjemmestyrets
fremtid — et interview med
landstingets formand, Folke Woi-
valin.
O
Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålan
21