Atuagagdliutit - 04.11.1976, Blaðsíða 27

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Guldborg Chemnitz om AG-journalist:
Nej tak til ensporet journalistik
Under overskriften „Ingen forny-
else i GOF“ bragte Kristian Poul-
sen et tendentiøst og ensidigt in-
terview med undertegnede i AG
nr. 37. Dette affødte min artikel
„GOF er til for folket" i nr. 40,
i hvilken jeg bl. a. påtalte ensi-
digheden i dette interview. Dette
ville Kristian Poulsen ikke have
siddende på sig, hvorfor han i
nr. 42, under overskriften „Det er
ikke derhen vi skal", beder mig
argumentere for „påstanden" om
at hans journalistik er tendentiøs
og ensidig.
Nu vil en del læsere jo nok
synes, at der er bedre ting at fyl-
de AG’s spalter med end skænde-
rier af den slags. Jeg giver dem
ret, og jeg skal prøve at fatte mig
i korthed, når jeg nu efterkom-
mer Kristian Poulsens opford-
rin.
Et par linier ovenfor er ordet
„påstand" sat i gåseøjne. Jeg har
nemlig ikke påstået det. Jeg har
påpeget det. Forholdet mellem de
to ting er, at en påstand er noget
mere eller mindre frit svævende,
Er der ikke et vist hysteri i de-
batten om fremtidens 'hjemme-
styrepolitikeres indflydelse på
Grønlands Radio? Vi er ihvertfald
nogle skriver- og mikrofonkarle,
som med stigende nervøsitet har
fulgt tendensen til fremsættelse af
ret så ensidige synspunkter imod
Politikernes indflydelse på radi-
oen/pressen.
Vi er nu faktisk så nervøse, at
vi er tilbøjelige til at erklære, at
„vi har skiftet mening". Vi deler
ikke den til hysteri grænsende
frygt for politisk indflydelse på
radioen.
Hjemmestyrekommissionens de-
batoplæg „Hvad mener Grønland"
beskæftiger sig ret indgående med
Politiker/presse-spørgsmålet.
Hjemmestyrekommissionen
foreslår at landstyremanden for
kulturelle anliggender, kulturmi-
nisteren, skal være født formand
for radiostyrelsen. Gruppens min-
dretal, Finn Lynge, ene mand,
mener imidlertid, at styrelsen
selv skal vælge sin formand, ellers
er der „en alvorlig risiko for po-
litisk styring og dermed politisk
misbrug af radioen".
Debatoplægget „erkender at
landsstyremandens automatiske
formandsskab indebærer en vis
mulighed for politisk indflydelse,
men ... muligheden er stærkt be-
grænset, idet landsstyremanden
kun bliver et af syv medlemmer
og det eneste, som nødvendigvis
er politiker". Kommissionen til-
føjer, at landsstyremanden vil få
det økonomiske ansvar for radi-
oen og man frygter kompetence-
stridigheder, hvis landsstyreman-
den og radiostyrelsesformanden
var to forskellige personer.
Vi har altså en klar modsæt-
ning mellem radiofonichefen på
den ene side og politikerne på
den anden. Problematikken er
nok de fleste velkendt, eftersom
netop dette trods alt lille styrel-
sesaspekt har haft en ret frem-
trædende placering i radioens
hjemmestyre-stof. Senest var ra-
diofonichefen selv ved mikrofo-
nen den 2. oktober, da radioen
to dage efter debatoplæggets
fremkomst som det første be-
skæftigede sig med — sig selv.
men når man påpeger noget, så
henleder man opmærksomheden
på noget som er åbenlyst for
mange andre end bare een selv.
At Kristian Poulsens journali-
stik i det pågældende tilfælde
var tendentiøs og ensidig, er der
mange andre end jeg selv, der
har givet udtryk for. Det er sandt
nok, at Kristian Poulsen i sin ar-
tikel gengav de faldne spørgs-
mål og de faldne svar i den kor-
rekte rækkefølge, og at han var
loyal overfor det, der blev sagt.
Han gengav, korrekt og loyalt,
et tendentiøst og ensidigt inter-
view.
Hvorved var det da tendentiøst
og ensidigt? Ganske enkelt der-
ved, at det i alt væsentlig kun
beskæftigede sig med een enkelt
ting, nemlig spørgsmålet om en
eventuelt folkeoplysningskam-
pagne vedrørende problematik-
ken omkring ejendomsretten til
den grønlandske undergrund, og
at intervieweren udfra de faldne
svar i denne ene sag i sin over-
skrift fældede en generel dom
over hele GOF’s arbejde. Der var
Radiofonichefen og de andre tre
i studiet var alle enige. Det mod-
satte synspunkt hørtes ikke ...
Når vi ikke længere deler fryg-
ten for en politiker som født for-
mand for radiostyrelsen, skyldes
det bl. a.:
1. Man kan frygte en politisk
overstyring af Grønlands Radio
med landsstyremanden som for-
mand for radiostyrelsen, men man
kan også frygte en politisk under-
styring, hvis ikke landsstyreman-
den er formand. Tænk f. eks. på
kombinationen en „stærk" radio-
fonichef og en „svag", politisk
uerfaren styrelsesformand. Her
vil med andre ord embedsmanden
være den stærke overfor den fol-
kevalgte.
2. Man kan frygte en egentlig
politisk styring af radiostyrelsen,
men man kan ligeså meget frygte
en „upolitisk, neutral" styring. Vil
det ikke være mest reelt for alle
at have at gøre med en Lars
Chemnitz i radiostyrelsens- for-
mandsstol, en Jonathan Motzfeldt
eller en tredie politiker, hvis
standpunkt er åbent erkendt og
kendt af alle, fremfor en såkaldt
„neutral".
3. Man kan frygte visse former
for politisk styring af Grønlands
Radio, men man kan vel forså-
vidt også frygte en fremtidig gi-
ven radiofonichefs politiske/admi-
nistrative styring.
Det vil således være naturligt
om radioavisen bibeholder sit nu-
værende programansvar overfor
radiostyrelsen, og ikke „under-
lægges" radiofonichefen, sådan
som hjemmestyrekommissionen
foreslår det. En sådan opdeling vil
samtidig sikre tilstedeværelsen af
flere selvstændigt kompetente or-
ganer indenfor Grønlands Radio:
a) Radiostyrelsen, b) programud-
valg, c) radiofonichefen, d) radio-
avisen.
KONKLUSION:
Vi mener, der er nok så meget,
der taler til fordel for at radio-
styrelsen bør have en politisk
valgt formand, naturligt nok
landsstyremanden for kulturelle
mange læsere — af enhver poli-
tisk observans i dagens Grønland
— som sagde til mig, at dette var
et skoleeksempel på ensporet em-
nebehandling og slet og ret dår-
lig journalistik, et eksempel på
unfair emnebehandling fra Kri-
stian Poulsens pen, som fik altfor
mange menesker til at konklude-
re, at den mand kan man altså
ikke tage alvorligt, når han først
har fået en ting på hjernen.
Kristian Poulsen opfordrer mig
i sin replik at argumentere over-
bevisende for at han har været
tendentiøs og ensidig. Jeg ved
med sikkerhed, at dette, overfor
en stor del af AG’s læsere ikke
er nødvendigt. Hvis han med or-
det overbevisende mener, at jeg
skal kunne overbevise ham selv-
om, at han er ensporet, så giver
jeg op på forhånd. M. a. o. jeg
betragter hermed denne menings-
udveksling for afsluttet.
Vel vidende at journalister, som
debatterer deres egne kæpheste
i deres egen avis altid vil få det
sidste ord, opgiver jeg altså på
forhånd at „få ret" overfor Kri-
anliggender. Eller evt. en anden
af landstinget politisk udpeget
person.
Vi mener videre, at landsrådet
eller hjemmestyreikommissionen
snarest muligt bør nedsætte et
hurtigtarbejdende udvalg, der
kan beskæftige sig med den sam-
lede grønlandske presses forhold,
herunder også spørgsmålet om en
presselovgivning i Grønland. Vel
at mærke en presselovgivning,
der i forhold til den eksisterende
danske måske i højere grad fast-
lægger pressens rettigheder — og
ikke kun pligter.
Det kan tilføjes at pressen med
nogen ret omtales som den kon-
trollerende magt overfor den lov-
givende, den dømmende og den
udøvende magt. Men derfra og til
at pressen ligefrem skulle kræve
OVERmagten i form af total uaf-
hængighed af den lovgivende
magt, politikerne, er der dog im-
mervæk et stykke vej.
ANTI-KONKLUSION:
Vi kan som radiomedarbejdere
godt nok betragte radiostyrelses-
debatten som væsentlig, men ra-
dioens fundamentale hverdags-
problemer er nok så betydelige.
Lytterne må alene bedømme vort
arbejde efter udsendelsernes kva-
litet og kvantitet, og den megen
styrelsessnak kan let bortlede op-
mærksomheden fra de faktiske
forhold.
Lad os være ærlige overfor po-
litikerne, også når det drejer sig
om vor fælles frygt for politisk
overstyring, en frygt, som politi-
kerne nu ER på det rene med,
men lad os dog også være ærlige
overfor os selv.
Med venlig hilsen.
John Lynge.
Hagen Højer Christensen.
Finn Bønnelykke.
PS: Det må da i øvrigt forekom-
me udenforstående løjerligt at
netop den presse, der som følge af
sin funktion har formidlet kravet
om hjemmestyre og større grøn-
landsk politisk indflydelse, at net-
op den samme presse er den første
til at sige: Fy da, politikere, fing-
rene væk fra os pressefolk!
stian Poulsen. Og det er jo også
så inderligt ligegyldigt. Læsernes
dom er allerede faldet. Og den
befæstes jo kun af rethaveri fra
Kristian Poulsens side.
GOF’s arbejde er for vigtig og
for vanskelig til at AG som sådan
kan tillade sig at undervurdere
det. Denne lille skærmydsel må
da heller ikke betragtes som en
„konflikt" mellem GOF og AG.
Det er et mellemværende mellem
undertegnede og en enkelt navn-
given journalist.
Lad ikke AG’s iøvrigt fair og
rimelige dækning af GOF’s ind-
sats lide under det.
Guldborg Chemnitz
Der er en
Jeg er af fuld beundring og mest
forundring over Guldborg Chem-
nitz’ åbenbare manipulatoriske
gaver. Guldborg Chemnitz skri-
ver i sit svar til mit indlæg „Det
er ikke derhen vi skal", at hun
ikke har påstået, men derimod
påpeget, at mit interview med
Ole Berglund og Guldborg Chem-
nitz i AG nr. 37 var tendentiøst,
ensidigt, m.v. Hun skrev i AG nr.
40, at „opstillingen og gengivel-
sen af interviewet var i den grad
ensidig og tendensiøsitet.“.
Dette er måske ikke en påstand
efter Guldborg Chemnitz for-
ståelse. Men det er en påstand!
Normalt er det sådan, at den,
der påstår, har pligt til at do-
kumentere sin påstands rigtig-
hed. Det kan Guldborg Chemnitz
ikke. Derfor skriver hun, at „der
er mange andre end jeg selv, der
Færre film
Landsrådet har på sit møde her
i efteråret afslået at medvirke til
at drive spillefilmvirksomhed i
Grønland, hvilket får den bekla-
gelige konsekvens, at GOF i 1977
må nedskære indkøbene af spille-
film til Grønland med 10-15 spil-
lefilm, hvilket svarer til ca. 30
pct. færre nye film pr. år. (Nor-
malt antal film pr. år er 45 spille-
film).
Spillefilmsituationen i 1976 har
i forvejen været meget vanskelig,
da Ministeriet for Grønland ned-
skår på dette område med 50 pct.
af tilskuddet i forhold til 1975 og
tidligere. Endvidere er spillefilm-
indkøbene blevet betydeligt dy-
rere end tidligere, stigningen an-
slås til ca. 30 pct.
GOF vil naturligvis forsøge at
få ekstra tilskud fra MfG, men
som den økonomiske situation er,
må dette nok anses for en meget
lille chance.
Vi skal endnu engang beklage
dette for befolkningen, specielt
over for bygdebefolkningen, da
disse mennesker som bekendt ikke
har mange andre underholdnings-
muligheder, som f. eks. TV m. v.
GOF’s sekretariat.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
påstand!
har givet udtryk for, at Kristian
Poulsens journalistik i det på-
gældende tilfælde var tendentiøs
og ensidig".
Guldborg Chemnitz opgiver på
forhånd at dokumentere rigtig-
heden af sine påstande. Det ville
jeg også gøre, hvis jeg stod i hen-
des sted. For der er intet at do-
kumentere i hendes påstande.
Men Guldborg Chemnitz skri-
ver, at „læsernes dom er allerede
faldet". Her kommer Guldborg
Chemnitz igen med en påstand
om, at læserne har dømt. AG
har modtaget et læserbrev angå-
ende herværende diskussion. I
denne artikel står der intet om
nogen dom til nogen. Artikelskri-
. veren, Lars-Erik Rybro, foreslår
imidlertid, at GOF skal arbejde
bedre også i yderdistrikterne.
Han foreslår bl. a., at GOF bør
arbejde med oplysning om natio-
naløkonomi.
Det er en simpel og naiv mani-
pulation med læserne at skrive,
at deres dom allerede er faldet,
når der forøvrigt ikke er fældet
nogen dom!
Det er sundt at diskutere, så
længe man ikke forsøger at give
læserne en mening, en dom, som
de ikke har udtrykt!
Kristian Poulsen
Svartil Nanortalik
Siumut Nanortalik har i et læser-
brev i A/G nr. 40 1976 rejst
spørgsmålet om, hvornår byen
Nanortalik vil blive inkluderet i
oplysningen om det kommende
hjemmestyre.
I den anledning skal oplyses, at
Jakob Janussen fra hjemmestyre-
kommissionens sekretariat i no-
vember foretager en informations-
rejse i den sydlige del af Vest-
grønland. Det påregnes, at Jakob
Janussen vil være i Nanortalik i
midten af november måned 1976.
Et endeligt rejseprogram vil sna-
rest blive fastlagt efter samtale
med kommunalbestyrelserne.
H j emmesty rekommissionens
sekretariat.
nugterissugssamik
pikorigsumik AG pigssarsiorpoK uvdloK tamåt sulissartugssa-
mik. atorfinigtitaunermut akigssarsiagssanutdlo tungassut
isumaKatigissutigineKåsåput KinuteKartumit AG-vdlo suju-
lerssuissuinit. agdlagkatigut KinuteKartoKåsaoK soraerumér-
nermut ugpernarsautinik imaKalo piukussissutinik ilavdlugit
ima Kåtiguliordlugit AG-p årxigssuissua, box 39, 3900 Nuk.
xinutexautigssat nagsiunexåsåput kingusingnerpåmik 10. no-
vember 1976.
Stop hysteriet i pressedebatten
27