Atuagagdliutit - 11.11.1976, Blaðsíða 9

inuit politikerinut piu-
massarissariaKarpåt
avdlångortitsinigssaK
— Nungme nakorsiartarfingme nakorsat nåparsima-
ssunigdlo pårssissut taimatut oKarput. nakorsiartar-
fingme suliagssat angnertoKaut utarKinartaKalunilo
sulissugssaileKinerup kingunerissånik.
uvavtinut nåmagigtaitdliorneK i-
luaKutåungilaK. uvagut pisinau-
ssavtinik ilioraluarpugut, kisiåni-
le pissutsit avdlångortisinåungi-
lagut. igdloKarfiup inuisa kisimik
avdlångortisinauvait. politikeritik
ornigtariaKarpait piumassaralu-
gulo sulissugssaileKinerup, pi-
ngårtumigdlo nakorsagssaileKine-
rup utarKerujugssuartamermut
patsisaussup avdlångortineKarnig-
sså.
taima OKarput Nungme nakor-
siartarfingme nakorsat néparsi-
massunigdlo pårssissut.
nåparsimavingne ardlalingne
sulissugssaileKineKarpoK, pingår-
tumigdlo nakorsagssaileKineKar-
dlune, kisiånile ajornartorsiornar-
nerpåt ilagåt Nungme nakorsiar-
tarfik.
— sulissugssaileKiuartuarpugut,
nakorsiartarfingme assistentit
Kutdlersåt Karin Petersen OKar-
poK. — åmalo sulissugssavut nå-
malersinagit pissariaKarneratut i-
ngerdlalersinåungilagut.
— isumanarpunga inuit ilisimå-
ngikåt KanoK sulissugssaileKitigi-
ssugut, afdelingime nåparsima-
ssunik pårssissut pissortåt Birgit-
ta Wejlin OKarpoK. — månarpiaK
amigautigåvut nakorsaK, nåparsi-
massunik pårssisscK, sundheds-
medhjælpere åmalo agdlagtit
mardluk migssinge. inugtarissug-
ssaugaluarpavut nåparsimassunik
pårssissut tatdlimat, nakorsat si-
samat, sundhedsmedhjælperit tat-
dlimat agdlagtit mardluk atauser-
dlo uvdlup agfå sulissartoK åmalo
OKalugte uvdlup agfå sulissartoK.
fériartoKartitdlugo nåparsimasso-
Kartitdlugulunit taortaussartunik
peKångisåinangajagpugut. åsser-
sutigalugo Kåumat atauseK matu-
ma sujornatigut sulissugssavut
arfineK pingasunik amigarsimå-
put. ajornerpauvoK nakorsamik
amigauteKardlune tåssame tamå-
na sunut tamanut malungniutar-
mat. uvagut avdlat suliavut unig-
tarput nåparsimassut amerdlane-
rit nakorsamit atauslnaussumit
misigssomeKartariaKartarmata.
sule nakorsagssarsiorpoK
nakorsiarniartut måna sapåtip a-
kunerine pingasune utandssaria-
Kalersimåput. aitsåt taima utar-
KinartigilersimavoK.
— nakorsiartarfik sisamanik
nakorsaKartugssautitauvoK, isu-
maKarpugutdle nåmångitsoK, di-
striktslæge E. Frank Jørgensen
OKarpoK. — taimaingmat sule a-
tautsimik nakorsagssarsiordluta
KinuteKarsimavugut, uvangalo
kommunalbestyrelse agdlagfigisi-
mavara KinuteKauterput taperser-
sorKuvdlugo.
nauk sisamanik nakorsaKartug-
ssaugaluartoK ukiup ingerdlane-
rane nakorsat pingasuinausimå-
put, tåssame nakorsat atorfining-
nermingne isumaKatigissut nåper-
tordlugo ukiumut Kåumatit pi-
ngasut KiterKutdlugo fériarfig-
ssaKarmata åmalo ukiut tamaisa
uvdlut 14-it kursusertardlutik. ta-
måko saniatigut nunanarfit tike-
rårtariaKarput, atuartut misig-
ssorneKartarput, atautsiméKåtår-
toKartarpoK åmalo uvdlunik suli-
ngivfeKartarpugut (nakorsaK arfi-
ningorneK sapåtdlo isumavdlutao-
rérnermine uvdlune tugdlerne
mardlungne sulingikatdlartug-
ssauvoK). tamåko kingunerissånik
sule nakorsaK atauseK nakorsiar-
tarfingmlngituartuvoK. tåssalo
taimailivdlune nakorsat mardlui-
nait nakorsiartarfingme nakorsia-
nik isumagingnigtuput.
landslægimut tugdliussoK Ole
Hallberg OKarpoK nakorsat amer-
dlisiniarnerat ajornakusordluinar-
tussoK. ukioK kingugdleK nakor-
saK atauseK nutåmik atorfinigti-
tausimavoK — tåssa Ilulissane —
tamatumale saniatigut kingug-
dlermik 1970-ime nutåmik atorfi-
nigtitsissoKarsimavoK, tåssa imåi-
poK nakorsat amerdlissutigssånik.
fériarnerit nalåne kingorårtau-
gatdlartugssarsiortoKarsinauga-
luarpoK, kisiånile pigssarsineK a-
jornartarsimavoK. åssersutigalugo
Nungme nakorsiartarfik ukioK
måna augustip autdlarKautånit
decemberip autdlarKautåta tungå-
nut taortaugatdlartugssamik pig-
ssarsiorsimagaluarpoK nakorsaK
atauseK kursuseKartugssaungmat,
kisiånile sussårsimavdlune.
Ole Hallberg OKarpoK taortau-
gatdlartarnigssamik pissariaKar-
titsinerit atautsimut kateriardlu-
git nakorsanik atorfinigtitsinernik
taorsertiniagauniartut.
— sok nakorsat taortaugatdlar-
tineK ajornaKaut?
distriktslæge Frank Jørgensen:
■— nakorsat Kalåtdlit-nunånut su-
liartortugssat aulajangersimassu-
mik angnertussusilingmik iliniar-
simassussariaKarput, tåssa imåi-
poK nakorsatut Danmarkime
nangminerssordlutik ingerdlatsi-
ssut pisinaussariaKarput.
Danmarkime taimatut nangmi-
nerssordlune ingerdlatsisinauner-
mut atorfigssaKartitat nåmagti-
ngajalerput amerdlasutdlo årdle-
rigisimagunarpåt Kalåtdlit-nunå-
nérKåraluarunik atorfigssaerutu-
sasoralutik.
assistentip pissortåt Karin Pe-
tersen: — patsisauvoK politikikut
pissutsit.
nakorsaunerup tugdlia Ole Hall-
berg: — patsisauvoK Danmarkime
sulivfigssaKarniarnerme ajornar-
torsiuteKarneK, åmalo amerdlasut
Kalåtdlit-nunåne pissutsinik på-
sisimassaKångitsut akungnagtu-
ngåssutigissarunarpåt ilåtigut Ka-
låtdlit-nunånit såkortunik oKau-
seKartoKartarnera.
GTO-p inigssisimassarfia-
nitariaKarput
åmale taortaugatdlartartut avdlat
ajornartorsiutigåvut åssersutiga-
lugo nunalisitåungitsut.
— åmale tamatumane méncat
påritineKarsinaunerat aperKutau-
ssarpoK, Frank Jørgensen OKar-
poK. nalungisaKarpugut suleru-
sugkaluartunik mérKatik pårssi-
ssugssaKartitugunikik.
Karin Petersen: — augustip
autdlartineranile sundhedsmed-
hjælperit amigautigilersimavavut.
kisiånile tamåna tupingnångilaK,
tåssame piumassarineKartarmat
GTO-p inigssissarfiane najugaKå-
sassut.
avdlanik inigssaKartineKéngina-
mik.
afdelingime nåparsimassunik
pårssissut pissortåt Birgitta Wej-
lin: — åssersutigalugo Ausiang-
nit sundhedsmedhjælpere atorfi-
nigtisimavarput. méraKarpoK a-
tautsimik GTO-vdlo inigssissarfi-
ane ineKarneK saperdlugo. tai-
maingmat autdlåinarsimavoK. ti-
guminarsimasinaugaluarparput
pitsaussumik inigssaKartisimaga-
luaruvtigo.
Frank Jørgensen OKarpoK bo-
ligkontorimut agdlagsimavdlune
aperKutigalugo nåpertutinginer-
sok sundhedsmedhjælperit ine-
Karnigssåt sagdliutisavdlugo, su-
lile akineKarsimångilaK.
— perKingnigssamik isumaging-
ningnerme kalåtdlit sulissussut
tungaviussugssåuput. kisiånile
tauva åma ikiornialårtariaKarput,
OKarpoK.
cKautsine ilavai: — isumaKarpu-
nga uvdlumikut sulissorissavut
agsut sulipilugtikivut. pissug-
ssauvfingmik saniatigut vagtiu-
ssarput, angnerussumik Kångiu-
tortariaKardlutik, angnerussumig-
dlc sulissariaKardlutik. taimailior-
tuåinarsinåungilagut.
åssersutigalugo nåparsimassu-
mk pårssissut Kåumåmut nalu-
naerKutap akunere 20-t migssili-
ordlugit KångiutortariaKarput.
— månåkutut pissutsit inerata
kingunerissånik nåmagigtaitdliu-
lerpugut åmalo nåparsimassut u-
tarKivatdlårnertik kamautigissa-
lerpåt, Karin Petersen OKarpoK.
— pissutsit avdlångortineKåsag-
pata igdloKarfiup inue nipitulior-
tariaKarput kommunalbestyrelsip
tungånut, tauvalo kommunalbe-
styrelsip nerrivik tigdlugdlugo
piumassaKartariaKarpoK.
distriktslæge Frank Jørgensen:
— pissortåt Kutdliunerussut tu-
ngånit Nuk amerdlanerussunik
nakorsartårtineKarsinåungigpat
tauva politikerit åmalo naggatå-
gut nakorsiartartut periarfigssait
kigdleKaKissut nåmagtusårniarta-
riaKåsavait, tåssame pissariaKar-
nera nåpertordlugo sut tamaisa
nåmagsisinåunginavtigit. tåssame
nakorsaK atauseK nåparsimaler-
pat sut tamarmik isassortugssåu-
put.
nakorsiartartut tungånit issor-
nartorsiuissoKaKå?
Frank Jørgensen: — taima u-
tarKinartiginera erKarsautigalugo
ingassagissagssåungilaK. nakor-
sauvdlune nåmaginångeKaoK piv-
figssaileKiuardlune suliniardlune,
tuaviupajugtuardlune. pivfigssa-
Karnerugaluaruvta nåparsimassut
pitsaunerussumik sangmisinauga-
laurpavut, pingårtumik uvdlui-
narne atugkamik kingunerissåinik
ajcKuteKartut, tamåkume amer-
dlaKingmata. tamåkununga aula-
jangissussaKaoK uvdluinarne Ka-
noK atugaKardlutik inunerat å-
malo pissariaKardluinardlune su-
livfingmingne, angerdlarsimav-
fingmingne il. il. KanoK atugaKar-
nerat ilisimavdluåsavdlugo piv-
figssaKardlunilo påsiniåsavdlugo.
Frank Jørgensen OKarpoK
Nungme inuit 2.233-t nakorsamit
atautsimit isumagineKartariaKar-
tut (igdloKarfiup inue 9.000-nut
nautsorssutdlugit). sinerissame
avguaKatigigsitdlugo kisitsit tåu-
na 1153-iuvoK.
Danmarkime isumaKatigissutit
kingugdlit nåpertordlugit kigsau-
tiginarnerpåtut issigineKarpoK na-
korsamut atautsimut inuit 1250-it.
OPSLAG
Et antal portioner af „Carl Egedes Fond“ op-
slåes herved.
Fondets formål er at yde støtte til følgende
personer, der er eller har været hjemme-
hørende i Grønland:
1. Efterladte efter omkomne fiskere og fan-
gere.
2. Foregangsmænd indenfor fisker- og fanger-
erhvervet.
3. Fiskere og fangere, der er kommet til skade
under udøvelse af deres erhverv.
4. Gamle fiskere og fangere.
5. Mindesmærker for afdøde foregangsmænd
indenfor fisker- og fangererhvervet.
6. I særlige tilfælde kan der ydes støtte til
fiskere og fangere, især de unge, efter fon-
dets bestyrelses skøn.
Støtte til foregangsmænd indenfor fisker- og
fangererhvervet er normalt ikke betinget af
trang og kan ikke søges af enkeltpersoner,
men alene indstilles af fisker- og fangerfor-
eningen. Det samme gælder støtte til mindes-
mærker.
Støtte til efterladte efter omkomne fi-
skere og fangere, til gamle fiskere og fan-
gere, til fiskere og fangere, der kommer til
skade under deres erhverv, og i særlige til-
fælde til andre fiskere og fangere, kan søges
af enkeltpersoner. Ansøgning indgives på
skemaer, der fås udleveret på kommunens
kontor.
Ansøgning skal indgives til kommunal-
bestyrelsen, bilagt udtalelse fra den lokale
fisker- og fangerforening, snarest muligt og
senest den 1. marts 1977 for at kunne være
„Carl Egedes Fond“ i hænde senest den 15.
april 1977.
Bestyrelsen
NALUNAERUT
„Carl Egedep aningaussauteKarfia“nit ani-
nggaussat tuniuneKarsinaussut ingmikortut
ardlaKartut KinussssutigineaKrsinaunerat ma-
tumuna nalunaerutigineKarpoK.
aningaussauteKarfiup sujunertarå ikiorsi-
ssarnigssaK inungnut Kalåtdlit-nunåne naju-
gaKartunut tåssanilunit najugaKarsimassunut
ukussunut:
1. aulisartut piniartutdlo ajunårsimassut
Kimatåinut,
2. aulisartutut piniartututdlo inutigssarsior-
nerme maligagssiuissunut,
3. aulisartunut piniartunutdlo utorKångor-
tunut,
4. aulisartunut piniartunutdlo inutigssar-
siortitdlutik ajoKusertunut,
5. aulisartutut piniartututdlo inutigssarsior-
nerme maligagssiuissusimassut toKorér-
sut erKåissutigssåinut,
6. ingmikut pissutigssaKartitdlugo aulisar-
tut piniartutdlo, pingårtumik inusugtut,
aningaussauteKarfiup sujulerssuissuisa
isumåt maligdlugo ikiorserneKarsinåuput.
aulisartutut piniartututdlo inutigssarsiomer-
me maligagssiuissunut ikiorsinigssaK amerdla-
nertigut ajorssarnermik tungaveKartugssåu-
ngilaK inungnitdlo atausiåkånit Kinutigine-
Karsinaunane, taimågdlåtdle tamatumane au-
lisartut piniartutdlo peKatigigfiat Kinussissu-
teKartugssauvdlune. taiméiportaoK erKåissu-
tigssiornigssanul ikiorsissuteKarnigssaK.
aulisartut piniartutdlo ajunårsimassut Ki-
matåinut, aulisartunut piniartunutdlo utor-
Kångortunut, aulisartunut piniartunutdlo inu-
tigssarsiortitdlutik ajoKusertunut, ingmikutdlo
itumik pissutigssaKartitdlugo aulisartunut pi-
niatlunutdlo avdlanut ikiorsinigssaK inungnit
atausiåkånit KinutigineKarsinauvoK. Kinute-
Kautit imersugagssianut agdlangneKartåsåput,
imersugagssiatdlo tåuko kommunep agdlagfia-
ne piniarneKarsinauvdlutik.
KinuteKaut kommunalbestyrelsimut tuniu-
neKåsacK najugarissame aulisartut piniartut-
dlo peKatigigfiata OKauseKautainik ilaKartit-
dlu.gc. sapingisamik piårtumik kingusingner-
påmigdlo 1. marts 1977, taimailivdlune „Carl
Egedep aningaussauteKarfia“-nérérsimåsav-
dlune kingusingnerpåmik 15. april 1977.
9