Atuagagdliutit - 11.11.1976, Blaðsíða 21

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Svigtes pigerne
i uddannelses-
projekterne?
Ja, ikke kun pigerne, men hele det grønlandske sam-
fund svigtes, skriver Lisbeth Davidsen, llulissat
Det tjener landsrådsmedlemmer-
ne til ære, at de endelig har fået
øjnene op for de manglende ud-
danelsestilbud til pigerne contra
tilbudene til drengene. Knap så
megen ære gør de sig fortjent til
i debatten om spørgsmålet, her
berører de nemlig kun problemet
på en overfladisk måde ,og ender
med at koncentrerer sig om ud-
danelsen af fangerkonerne på en
halvhjertet måde.
Det er vigtigt, at fangerkoner-
ne kan behandle de skind deres
mænd kommer hjem med på den
rette måde. Det er ikke noget der
kun har betydning for den en-
kelte fangerfamilie, det har be-
tydning for Grønland som helhed,
det er en del af Grønlands image
ude i verden. På den baggrund
virker det som en direkte fornær-
melse af fangerkonerne, når man
fra myndighedernes side overho-
vedet er i tvivl, og giver sig til at
diskutere om fangerkonernes ar-
bejde skal betragtes som fritids-
beskæftigelse eller som erhverv.
Den eneste myndighed, som ikke
er i tvivl om at det er erhvervs-
arbejde, er skattevæsenet. Det er
derfor på tide, at man fra lands-
rådet klart tilkendegiver, at det
arbejde der udføres af fangerko-
nerne er et vigtigt arbejde som
man ikke kan undvære, og som
Det positive ved sujumut er, at
det ofte giver stof til politisk ef-
tertanke. Derudover fremføres
der også ofte klare og rigtige me-
ninger. Men sådanne ellers rigtige
meninger og standpunkter begyn-
der uvægerligt at miste deres
glans, når man begynder at blan-
de dem med noget rabiat, mis-
tænksomt og enerådigt.
Det er efterhånden meget træt-
tende gang efter gang i sujumut
at se (og engang imellem læse)
indlæg med følgende overskrifter:
Landet er vort. Dette land er vort
og lignende. Sådanne indlæg og
overskrifter skriger om tvivl, men
ikke mindst om selvhævdelse og
ringeagt overfor en del af rigets
indbyggere.
Vi ved da alle at „dette land“
er vi indbyggere i og er født og
opvokset i, hvorfor „landet er
vort". Men hvem er VI? Er vi et
lille folk, som er så egoistiske, at
lige så snart vi mener, at vi kan
selv, så ønsker vi ikke indblan-
ding fra enhver, som ikke bor
»i vort land“?.
„VI“ er borgere i det danske
rige. Men vi må være klar over,
at vi bor i et udviklingsområde
af riget. Det vil da være natur-
ligt at vi i takt med udviklingen
ønsker at få medindflydelse på
beslutningerne om vore anliggen-
der og større kompetance over
disse, og ikke mindst at vi viser
handling over disse, og ikke
mindst at vi viser handling i ste-
kræver at der bliver igangsat en
uddanelse, hvis ikke faget skal
dø mere eller mindre hen.
Fangererhvervet er en del af
Grønlands erhvervsliv, men det
er ikke kun indenfor dette er-
hverv at kvindernes indsat bag-
gatelliseres. Fisker-fåreholder-
og mesterkoner kan tale med om
den manglende forståelse for de-
res arbejde, som man fra myn-
dighedernes side lægger for da-
egn i uddanelsesspørgsmålet.
I århundreder har det været
tradition i Grønland at mand og
kone arbejdede sammen, ja ikke
bare tradition, men en livsbetin-
gelse. Det kan igen blive, om ik-
ke en livsbetingelse, så dog af
overordentlig stor betydning for
indser, at skal dete erhvervsliv
grundfæstes og blomstre, så må
man genoplive de gamle samar-
bejde mellem mand og kone, og
det kræver uddannelse, ikke kun
af manden men også af kvinden.
En medhjælpende hustru er ikke
bare en der pusler med lidt regn-
skab i fritiden. Det er ingen fri-
tidsbeskæftigelse at føre boghol-
deri og skatteregnskab, ordne løn-
ninger, efterkalkulere, kontakte
myndigheder, bank- og sparekas-
se, sørge for bestillinger hos leve-
randørerne, sørge for indkøb til
kutternes mandskab til næste tur,
det for bare at kræve ind. Det
er netop, hvad der sker i disse
år. Men det behøver nødvendigvis
ikke at medføre, at vi begynder
at tale om, at „DETTE ER VORT
LAND“, adgang forbudt for an-
dre. Indenfor rigsfællesskabet er
„DANSKERNES LAND" jo lige-
så meget vort, som det er for
Bornholms befolkning.
I disse år udfoldes der bestræ-
belser for at få etableret et hjem-
mestyre. Ønsket om hjemmestyre
stammer fra os, og støttes med
forståelse fra Danmarks side. Men
hvis arbejdet henimod hjemme-
styre skal få karakter af egoisme,
være med i arbejdet med fårene
og tusinde andre ting, som en
medhjælpende hustru i mange
tilfælde gør. At det er alt for få
kvinder der går aktivt ind i man-
dens virksomhed er en direkte
følge af manglende uddannelse,
og at der heller ikke tilbydes no-
gen uddannelse.
Jamen, er der sikkert nogle
som vil indvende, det at være
medhjælpende hustru er ikke no-
get fag, det er ikke noget man kan
tage en uddannelse i. Korrekt, det
er ikke noget fag, men det kunne
det blive. Det kræver, at man ik-
ke tænker i traditionelle danske
fag og færdigpakkede uddannel-
ser, men siger, hvad har vi brug
for i Grønland, hvordan styrker
vi det grønlandske erhvervsliv.
Når man så har fundet ud af be-
hovet, og det er der vist ingen
der er i tvivl om, kan man be-
gynde at tilrettelægge uddannel-
sen. At det vil resultere i, at man
må „opfinde" nogle helt nye ud-
dannelser, vil ikke være det vær-
ste der kan ske, det vil nemlig
være ensbetydende med, at man
lavede nogle uddannelser på
grønlandske forudsætninger.
Der har i Jakobshavn været
afholdt kursus for medhjælpende
hustruer, heri deltog 13 kvinder.
Ved afslutningen sagde en fiske-
skipper, at hvis kurset havde væ-
ret publiceret noget mere for fi-
skerkonerne, ville der kunne ha-
ve værst yderligere 40 tilmeldte.
Det siger mere end mange ord,
at behovet for uddannelse af
medhjælpende hustruer er meget
stort, så stort, at kursusvirksom-
hed ikke kan dække det. Der
kræves erhvervsuddannelsesmu-
ligheder. For at etablere en sådan
erhvervsuddannelse kræves ny-
tænkning, og det er nu der skal
tænkes.
Lisbeth Davidsen
llulissat
bliver det hele forvirrende og vil
fremtræde som bevis på uansvar-
lighed. Hjemmestyrets første op-
gave må jo være at vi får større
indflydelse over grønlandske an-
liggender og får større ansvar for
beslutningerne.
Hvis hjemmestyret skal køre
efter hensigten, må der være stør-
re tillid rigsfællerne imellem, og
ikke mindst må det at eje noget i
fællesskab og i gensidig forståel-
se være tilstede hos os alle, vel-
vidende, at „VI" er borgere i det
danske rige.
UmanaK, oktober 1976.
Severin Johansen.
Standgam-
fiskerne
frataget
kvoten
Arsagen til, at jeg skriver et ind-
læg med denne overskrift er, at
man har givet kvoten for laks fri,
selvom nogle kommuner udmær-
ket ville have været i stand til at
klare det selv. Og det tror jeg,
flere kommuner er enige med mig
i. Formålet med lokale kvoter er
vist, at man vil give mindre både
part i den samlede kvota. Laksen
kommer jo senere til kysten, og
småbådsf iskerne skal derfor have
en sikker chance for at få del i
laksen.
En klage fra havfiskernes side
har nu ført til, at småbådsfisker-
ne blev dømt til, at de ikke kunne
opfiske deres del af kvoten — og
netop lige nu, hvor laksen kom.
Her i Sisimiut blev standgarns-
fiskeriet godt, netop som kvoten
blev givet fri for alle med lakse-
autorisation.
Det, der nu er sket, vil uden
tvivl til næste år medføre, at vor
andel af laksekvoten formindskes.
Man har tilsyneladende alt for
tidligt taget stilling til frit fiskeri.
Der var jo overvejende udsigt til,
at flere kommuner selv kunne
klare fiskeriet.
Således har man altså fået mi-
nisteren til at tage en beslutning
på et tidspunkt, hvor standgarns-
fiskerne er begyndt at fange godt
med laks. Man plejer at påberåbe
sig, at fiskere med større kuttere
har problemer. Fiskere med min-
dre både har måske ingen pro-
blemer.
Adisok Olsen,
Sisimiut.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Ejendomsretten
til undergrunden
Folketingsmand Lars Emil Johan-
sen har hævdet, at regeringens
jurister arbejder forkert. De
klamrer sig til de sidste rester af
forholdet mellem Grønland og
Danmark.
Lars Emil Johansen har nok ret.
Jeg har fulgt grønlandspolitikken
på nært hold gennem to år. Det
er min opfatetlse, at vi danske
kryber udenom, når vi snakker
om Grønlands forhold til det øv-
rige Danmark. Vi kan lige så
godt tage spørgsmålet op til dis-
kussion med det samme.
Det gælder ejendomsretten til
undergrunden.
Ole Terkildsen,
cand. jur.,
Kantorparken 14,
8240 Risskov,
(06) 21 28 66.
Aktieselskabs-proklama
Ved generalforsamlingsbeslutning af 28. sept. 1976 er „Godt-
håb Tømrerentreprise A/S“, Grønland, reg. nr. 52.525, med
hjemsted i Godthåb kommune, trådt i likvidation med under-
tegnede som likvidator.
Det blev på generalforsamlingen besluttet, at likvidationen
skal foretages efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 125-127
om likvidation af solvente aktieselskaber.
Under henvisning til aktieselskabslovens § 122 indkaldes
selskabets kreditorer herved til, inden 3 måneder fra nær-
værende proklamas 1. indrykning i Statstidende, at anmelde
og bevisliggøre deres krav overfor undertegnede.
Godthåb, den 29. sept. 1976.
G. MUNK-BRYDE . ADVOKAT
Box 238 . 3900 Godthåb
Ejendom til salg
Ejendommen B 1324 beliggende Ndr. Herrrhutvej i Godthåb
udbydes herved påny til salg af Grønlands landsret som be-
handlende isolatør Mogens Højlunds Jensens bo under kon-
kurslignende behandling.
Ejendommen, der er opført i træ på betonfundament, er
indrettet med stue- og kælderetage og er på 81,3 m.2 bebyg-
get areal med etageareal på 119,2 m2. Den indeholder i stue-
etagen stue, soveværelse, værelse, køkken, bad og toilet samt
i kælderetagen et kælderrum, værelse, toilet samt fyrrum.
Ejendommen er udstyret med vandtank med hydroforanlæg
og tørklosetter.
Ejendommel vil kunne beses efter nærmere aftal? med
landsretten.
Bortsalg vil finde sted i et retsmøde, der afholdes i lands-
rettens lokaler
onsdag den 1. december 1976 kl. 10.00
hvor der kan afgives mundtlige købstilbud. Skriftlige købs-
tilbud, der er landsretten i hænde i den retsmødet, vil lige-
ledes komme i betragtning.
Da der på ejendommen er registreret hæftelser, som an-
tages at ville overstige den forventede budsum, kan tilbud
betinges af, at hæftelser, som ikke dækkes af købesummen,
slettes af ejendommen enten ved aftale med de pågældende
rettighedshavere eller ved dom.
Bortsalg vil kun finde sted, hvis der fremkommer købstil-
bud, som efter skifterettens skøn i rimelig grad modsvarer
ejendommens reelle værdi, hvorved bemærkes, at ejendom-
men er vurderet til kr. 251.000,00.
Skifteretten bestemmer arten og omfanget af den sikker-
hed, der skal stilles for købesummens betaling.
GRØNLANDS LANDSRET,
E. Schack,
dfm.
DETTE LAND ER VORT
ia,men... Hvem er vi?
21