Atuagagdliutit - 11.11.1976, Blaðsíða 24

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Efteruddannelse af timelærere
Til Boye Møllers indlæg: „Må vi
be’ om at blive fyret, hr. Steen-
holdt“ i AG nr. 40, vil jeg gerne
fremkomme med et par bemærk-
ninger.
For 8-10 år siden var en time-
lærer enten en „læser" på en bo-
plads eller en person, som havde
et særligt kendskab til et fag han
eller hun kunne have enkelte un-
dervisningstimer i skindsyning,
kajakroning o. lign. Læserne var
folk uden boglig uddannelse, men
folk med sikkert ståsted i deres
lille samfund, og de kunne ofte
mellem fangst og andet give bo-
pladsens få børn en nødtørftig i
det grønlandske sprogs stavereg-
ier, elementær regning og troslæ-
re. Timelærere i den moderne
grønlandske skole står ved sin
start som underviser boglig set
ikke stærkere rustet end sin læ-
serkollega, men han/hun skal va-
retage de samme opgaver som en
uddannet lærer i en stor moderne
skole med alle de krav, den kan
stille i form af administrationsar-
For nogen tid siden hørte vi i ra-
dioen en omtale af landshospita-
lets udvidelse. Der blev sagt, at
landshospitalet skal bygges grad-
vist over 15 år, og at byggeriet
skal foregå midt i den nuværende
bygning, mens den er i brug. Der
blev også oplyst, at hvis det nye
landshospital blev bygget uden
for det nuværende, ville byggeri-
et vare 5 år.
Jeg har tænkt meget over dette,
siden jeg hørte det og knapt vil-
le tro på det.
Hvor vil det dog blive uudhol-
deligt, når byggeriet starter, for
de syge og for personalet, som
skal arbejde i sådanne forhold.
Måske kan det blive os selv, som
er patienter til den tid. Hammer-
slag og måske sprængninger kan
blive nødvendige, og der vil ikke
mindst være støv og snavs. Midt
i alt dette skal de syge ligge og
finde sig i det. Det bliver forfær-
deligt for de syge.
Skal vi virkelig finde os i det,
vi Grønlands samfundsborgere?
Lad os lige tænke os rigtigt om.
Det er blot på grund af penge,
dette vil ske. Er der dog ikke et
bejde, møder, udvalgsarbejde og
ikke mindst moderne undervis-
ning — en opgave som vi uddan-
nede lærere tit dårligt kan magte.
Og for dette arbejde tilbyder man
timelæreren løn og ansættelses-
vilkår langt ringere end den hans
kollega (som måske tit må bruge
ham/hende til kontakt med for-
ældrene) får. Ikke sært, hvis ti-
melærerne føler sig utilfredse.
På den anden side har timelæ-
rerne vitterlig ikke uddannelse
til det arbejde, de varetager og
gør det ofte ringere end en, der
er udlært i faget. En udlært ma-
ler tapetserer vel normalt også
bedre end en præst gør det, og en
læge opererer bedre end en sko-
lelærer. Det, der må til er uddan-
nelse og kurser, som kan give ti-
melærerne den fornødne viden
om børn, undervisningsmetoder,
materialer o.s.v. Der er, som
Boye Møller anfører, afholdt en-
kelte korte kurser for timelære-
re, og der er på nogle skoler etab-
leret en timelærervejledning.
sted, man kan tage et lån? Er det
virkelig helt umuligt?
Lige over for „Sana“ er der et
plant sted — der, hvor alle de
nedlagte barakbygninger ligger.
Kan man dog ikke bygge det nye
landshospital der? For der, hvor
det nuværende ligger, er der me-
get sumpet.
Se, nu skal der bygges et nyt
landshospital, som Grønlands be-
folkning har så meget behov for.
Vi må ønske, at det ikke bliver
bygget som lapperier, men som
nævnt bygget for sig selv i løbet
af 5 år.
Inden jeg fik sendt mit indlæg,
hørte jeg i radioavisen, at Grøn-
landsrådet har debatteret, hvilket
byggeri der bør have førsteret.
Jeg er fuldt ud enig med lands-
rådsformanden i hans ønske om,
at landshospitalet må være det
første. Og det er meget vigtigt.
Jeg lå selv på „Sana“ i vinter.
Da vinterstormene tog til, var det
ikke til at sove, fordi tagene gabte
op hist og her. Derfor kan vi ikke
vente i 15 år.
Gudrun Chemnitz. '
Denne vejledning gives af ud-
dannede lærere, som vel kan gi-
ve ideer fra sig, men som jo ikke
er seminarielærere, og som ofte
af sproglige grunde har svært ved
virkelig at lave en effektiv vej-
ledning. Og at sammenligne den
med en seminarieuddannelse, der
strækker sig med mange timer
daglig over flere år, kan man ik-
ke.
Men følgende vil måske tilgo-
dese både timelærerne og først
og fremmest de børn, de skal un-
dervise: De timelærere, der øn-
sker at arbejde i længere tid, går
ved deres ansættelse i gang med
at tage en uddanelse, der svarer
til den 2-årige faglæreruddannel-
se ved Godthåb Seminarium. Bø-
ger, pensa, materialer sendes fra
Seminariet, og hver skole kan så
arrangere vejledning, kurser og
— for de små skolers vedkom-
mende — selvstudium (brevkur-
sus) for timelærerne ud fra det
tilsendte materiale. Efter 2-5 år,
afhængig af sted og muligheder,
kan timelæreren indstille sig til
prøve, rejse til Godthåb og gå
op til eksamen. Består han/hun,
ansættes vedkommende som fag-
lærer med disses løn- og ansæt-
telsesmæssige fordele.
Disse betragtninger ligger me-
get nær et forslag Jonathan Motz-
feldt fremkom med under lands-
rådets forårssamling — det er vist
ikke kommet længere, og det er
synd.
Grønland vil næppe de første
mange år have fuldt uddanede
grønlandske lærere nok, og en
grønlandssproget timelærer med
en „mellemteknikker" uddanelse,
vil måske være at foretrække for
en dansksproget, nok så velud-
dannet udsendt lærer (som mini-
steriet indtil dato ikke har set det
Det er bedre at komme frem med
sine meninger, for at man ikke
udenfor Grønland skal tro, at alle
grønlændere har samme mening.
Efter at man har hørt flere re-
ferater fra „Ausivik" (ungdoms-
festivalen i NarssaK, red.), vil jeg
også udtrykke min mening.
Jeg synes virkelig, det er glæ-
deligt at konstatere, at de unge
også har mange forskellige me-
ninger. Men — hvis mening vil
mon blive hørt mest?
I efteråret 1975, da Nuuk Ung-
domsforening startede: Vågne,
upolitiske med ungdommelige in-
teresser og med virkelig færdig-
gjorte uddannelser som mål, så vi
voksne til med forhåbninger.
I dag, hvor ungdommen netop
bør have kvalificeret uddannelse
som målsætning, hvad hørte vi
så fra „Ausivik"? „De vil standse
deres uddannelse og vende hjem"
— En ufattelig tanke for os voks-
ne. Gad vide, hvor mange unge,
der havde samme mening?
Lader vi kun dem råbe op, vil
vi komme i fare i udviklingen.
Netop nu, hvor man taler om
hjemmestyre, har vort land brug
for kvalificeret ungdom (men
hvor ville jeg dog gerne erstatte
ordet hjemmestyre med „have
mere indflydelse på bestemmel-
serne").
De unge, der i dag dominerer,
er netop de, der har fået øjnene
op for deres identitet. Det er sket,
fordi de har fået en større hori-
sont, og nu vil de gerne vise, at
de vil bevare deres egen kultur.
Desværre vil netop de samme
unge udelukke deres landsmænd
fra den udvikling, de selv har
nødvendigt at give en brugelig
grønlandsk-undervisning, inden
han rejser herop).
Timelærerne oprettede for 2 år
siden en forening. Brug den dog!
Kai Andersen
Christianshåb
Ønsker elværk
i Atangmik
Mulighederne for at etablere et
elværk i ManitsoK-bygden Atang-
mik skal nu undersøges. Det har
ManitsoK kommunalbestyrelse
vedtaget på baggrund af forslag
fra kommunalbestyrelsesmedlem
Gerth Poulsen, Atankmik.
Et elværk på passende størrel-
se til Atangmik vil 'koste cirka
380.000 kr., og dertil kommer ud-
gifter til ledningsnet m. v. For-
brugerne skal selv betale stikled-
ninger og husinstallationer.
Det oplystes under kommunal-
bestyrelsens drøftelse af sagen, at
der helst skal være to maskiner,
således at den ene kan være re-
serve, hvis den anden går i styk-
ker.
Alt inclusive vil et elværk kom-
me til at koste cirka 700.000 kr. —
eller cirka 20.000 kr. pr. husstand
i Atangmik.
Et interessent- eller andelssel-
skab skal selv betale 30 procent
af udgifterne, hvis der opnås fuldt
stats- og landskassetilskud. Af de
30 procent kan man f. eks. have de
5 procent selv og låne resten i
banken, oplystes det.
ManitsoK kommunalbestyrelse
opfordrede Gerth Poulsen om at
arbejde videre med sagen på lo-
kalt plan og bl. a. undersøge, hvor
stor interessen i befolkningen er.
gennemgået, skønt de ved, hvor
nødvendigt det er at komme ud
og få en større horisont. Det er
nemlig sådan, at vi først sætter
pris på det at være grønlænder
gennem uddannelse og udvikling
af vore tænkeevner, så vi kan
skelne nation fra nation og lære
levemåde og kultur at kende.
På den måde lærer vi at sætte
pris på vore egne. Derfor er det
meget vigtigt med en kvalificeret
gennemført uddannelse — ikke
bare i vort land, men også ude.
Det grønlandske samfund med
kun 40-50.000 indbyggere kan
komme i fare ved kun at lade
dominanternes meninger blive
hørt ud ad til. Det er jo en kends-
gerning i dag, at man giver de
unge en stor fristelse ved at
bruge dem til alt muligt, selvom
de ikke har fået deres uddannel-
se. Man giver jo rask væk uddan-
nede og ikke-uddannede ens løn,
og det kan give baslag for de unge
uden uddannelse senere. Og hvad
har de unge så at stræbe imod
for at blive til noget? Nej, lad os
alle komme med vore meninger,
ellers ender det med, at kun de
dominerendes meninger gør sig
mest gældende.
I dag mærker vi resultaterne
af dominanternes meningsløse
opråb. Vore børn er ved at mangle
veluddannede lærere, sygehusene
mangler personale, og mange op-
slåede ledige stillinger bliver ikke
besat.
Det er rigtigt, at der er visse
ting i udviklingen, vi gerne ville
have haft anderledes. Men vi må
trods alt ikke kun se fejlene ved
hvilisationen. Vi må dog se i øjne-
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Arsungmiutut
Årsup erinarssutåta kigsautigissa-
tigut atorneKartarnera arsung-
miuvdlune tusåvdlugo erKigsivé-
rungnangajagtarpoK pingårtumik
erKarsautigilerdlugo tåussuminga
taigdliortoK Abel Kristianseniuga-
luaK KanoK perKigsårtigalune su-
lisimassoK arsungmiunutdlo sa-
pingisamik ajungitsumik taigdlia-
ne erinålo ilångutdlugit iliniartisi-
mavdlugit. taigdlaisa agdlarKing-
nere ÅbitdlérKap nangminérdlune
kalåtdlisut erinarssutinut agdlar-
Kingnermine iluarsautilårsimavai,
kisiånile takussutigssaKångilaic e-
rinå åma avdlångortisimanerå.
taimåitumik taigdliortuata tamå-
na nangmineK avdlångortisimå-
ngigpago inimigissariaKarpoK. ar-
sungmiutut atorneKartalerdle, e-
rinarssornere radiofcnip pigai!
arsungmiut ilåt.
Gudrun Chemnitz
ne og erkende, al den lettelse,
Danmark har givet os i vor til-
værelse, og som vi måske tit og
ofte tager som en selvfølge.
Den slags må vi tænke meget
nøje over. Det er os grønlændere,
der selv skal have gavn af de
goder og høste impulser af dem.
Det er vores pligt at tilpasse de
goder, vi har fået udefra, til vort
eget samfund og ikke uden grund
beskylde andre for noget. Lad os
lære af vore forfædre og leve
glade, hjælpsomme og opfindsom-
me.
Vi må for alt i verden stile ef-
ter, at vore unge dygtiggører sig
og får en kvalificeret uddannelse,
så de kan gavne det nye Grøn-
land. Gudrun Chemnitz.
HOLLYBAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bartamanit kajungerineKartoK
ilivitsunik KåKortarialik
TomT
Skal vi virkelig
finde os i det?
Hvad ender det med?
24