Atuagagdliutit - 11.11.1976, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
For mange grønlændere på
uddannelse i Danmark
I foråret opfordrede Unge
Grønlænderes Råd i Dan-
mark alle grønlændere, der
er på uddannelse i Dan-
mark, til at afbryde deres
uddannelse i et år og rejse
tilbage til Grønland for
sammen med den grønland-
ske befolkning at diskutere
den grønlandske uddannel-
sespolitik. Themothæus
Poulsen fra Atangmik ved
ManitsoK er en af dem, der
har efterkommet opfordrin-
gen, og i dette indlæg for-
tæller han bl. a. om, hvor-
for han er rejst tilbage til
hjemlandet.
Under et møde ved Århus i for-
året var man blandt andet inde
på planer om et års uddannelses-
boykot i Danmark. Emnet blev
behandlet livligt af mødedeltager-
ne. Nogle viste tilbageholdenhed,
mens andre anså det for at være
passende. Jeg selv var ikke be-
tænkelig af flere årsager:
1. Jeg mener, der er for mange
grønlændere på uddannelse i Dan-
mark. Det er derfor, at mange
uddannelsessøgende grønlændere i
Danmark efterhånden anser Dan-
marksopholdet som en selvfølge
— selvom der efter min mening
er mange uddannelser, der bør og
kan gennemføres i vort land.
2. Forholdene i Grønland og
Danmark er ikke ens. Derfor mi-
ster vi en masse muligheder for
at udruste os til at leve i vort
lands natur ved at være i Dan-
mark i lang tid. Vi har fået no-
get ud af være i Danmark, men
meget af det kan ikke bruges her.
3. Jeg mener, at aktionen vil
vække politikerne, så de kan åbne
udveje for at rette op på de
skæve forhold i systemet. — Og
dette er fremfor alt ønskeligt.
— Jeg ved ikke nøjagtigt, hvor
mange der foreløbig har indstillet
deres uddannelse i Danmark, men
ingen skal være i tvivl om, at det
er praktiseret. Jeg har ved at
snakke med adskillige grønland-
ske uddannelsessøgende i Dan-
mark erfaret, at nogle af dem
ikke tør boykotte uddannelsen af
angst for at blive indstillet til
ikke at vende tilbage og fuldende
uddannelsen.
BYER OG BYGDER
Udviklingen i byer og bygder skal
køres ligeligt på grundlag af, hvad
vort land har at give — udviklin-
gen skal ikke koncentreres i byer-
ne, som det er i dag. Derfor skal
der stræbes efter at starte koope-
rative produktioner i byer og byg-
der. Og da fagkundskaber spiller
en stor rolle for en bedre koope-
rativ produktion, er det ønske-
ligt, at man etablerer en andels-
højskole. Den kan etableres ved
samarbejde mellem politikerne og
sammenslutningen af andelsfor-
eninger i Grønland. På den måde
vil der være folk, der har fornø-
dent kendskab til drift af produk-
tionsanlæg.
At andelsbevægelsen indtil i
dag kun har haft langsom frem-
gang, skyldes nok, at man stadig-
væk er præget af kolonitidens
enevælde-system, der på mange
måder har gjort folket inaktivt. —
Hvis man vil vide mere om det,
kan man læse KGH’s historie.
POLITISK TEORI OG PRAKSIS
Indtil nu er det stadig enkelte
politikere, der her i landet står
for meningsudvekslingen. Derfor
er det sommetider vanskeligt at
tyde, hvorvidt befolkningen har
været med, når der træffes be-
slutninger. Politik på grundlag af
kontakt til få mennesker og af
stræben efter familiesucces er me-
get fremtrædende. Hvis man på
nærmere hold kigger på kommu-
nalpolitik, vil man konstatere det-
te.
Hvis man vil arbejde for fler-
tallets gavn, skal det være på
grundlag af, at enkelte mennesker
slutter sig sammen til efterhån-
den en stor forening og starter
en politisk vækning. Politisk
vækkelse er nødvendig for at folk
Skal vide, hvor i samfundet de-
res plads ligger.
Forskellen mellem de rige og de
fattige er meget stor i dagens
Grønland — uddannelsesmæssigt,
økonomisk og i det daglige liv.
Og det er ganske nødvendigt at
samle undertrykte folk, så de vil
føle fællesskabet. De undertrykte
mennesker er bl. a. følgende: Løn-
arbejdere og partsfiskere. Under-
trykkelse forstås på denne måde,
at enhver, der er ansat i en virk-
Themothæus Poulsen
somhed uden at være medejer i
den, vil til enhver tid kunne af-
skediges. Og som arbejder i en
virksomhed, man ikke er medejer
af, er man overdrevent udnyttet
af sin arbejdsgiver — ved over-
arbejde og slid.
Jeg har erfaret, at partsfiskere
på mange måder er underbetalte,
og nogle af dem har endog i peri-
oder arbejdet helt uden at få løn
for det.
Man kan med rette sige, at folk,
som har det samme som oven-
nævnte, udgør flertallet i sam-
fundet. Og nu må man arbejde
for, at disse folk samles op og
bevidstgøres politisk.
Kønssygdomme og
nationaløkonomi
Nogle kommentarer til Kristian
Poulsens tilsyneladende kritik af
GOF, derved at han under over-
skriften „Ingen fornyelse i GOF“
i AG nr. 37 bragte et interview
med Ole Berglund og Guldborg
Chemnitz, henholdsvis afgående
og tiltrædende sekretariatschef i
Grønlands Oplysningsforbund.
Den er da nemlig vist rivende
gal i GOF. Nu kan man jo leve
endda temmelig længe i Grønland
uden at blive berørt af GOF på
anden måde end gennem bladlæs-
ning, hvor der ofte skrives om
forretningsudvalgets møder, ny
sekretariatschef og lignende. Men
det egentlige oplysningsarbejde,
hvad er det? Og hvor effektivt
er det?
Jeg har altså tilladt mig at op-
fatte Kristian Poulsens artikel
som en kritik, idet der synes at
være et klart behov for en for-
nyelse i GOF.
Ved en gennemgang af regn-
skaberne for lokalafdelingerne vil
man bemærke, at mindst 1 af de
vestgrønlandske byer kun har
haft udgifter til lokalafdelingens
beståen — ikke en krone er afsat
til oplysende aktivitet i sidste
regnskabsperiode.
Og hvad har været GOF’s sid-
ste store nummer — jo såmænd
oplysningskampagnen om køns-
sygdomme. Denne kampagne blev
startet med hårdt spændte rekla-
metrommer i form af interviews
i radioavisen o. s. v. — men hån-
Annoncér
GRØN LAN DSPOSTEN
Deres ur
er i gode Hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago . . .
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - 7620 Lemvig
den på hjertet, mere synes det
ihvertfald nord for Nugssuak ikke
at være blevet til. Uden at over-
drive har man der forgæves måt-
tet opsøge denne kampagne —
intet er sket indtil nu. Og jeg
tør videre påstå, at denne kam-
pagne ikke vil få den ønskede
hensigt. Thi intet samfund i ver-
den har vel så hyppige forekom-
ster af kønssygdomme som det
grønlandske og som følge heraf
har befolkningen vel også i for-
hold til den øvrige verden et su-
verænt kendskab til disse syg-
domme. Næsten alle i Grønland
ved hvad gonorrhoe er — og de
fleste ved også hvordan syfilis
viser sig. Man overdriver næppe,
hvis man hævder, at den grøn-
landske befolkning har et bety-
deligt bedre kendskab til køns-
sygdomme end den danske be-
folkning har — desuagtet er syg-
dommens hyppighed pr. indbyg-
ger betydeligt større her end i
Danmark. Altså forekommer det
såre bevist, at det ikke er yder-
ligere oplysning om sygdommene,
der tiltrænges eller vil nedbringe
sygdommenes hyppighed. Der lig-
ger ganske andre faktorer til
grund for kønssygdommenes hyp-
pige optræden end manglende op-
lysning. Det burde GOF have ind-
set og derfor undladt i for stor
udstrækning at bruge sine til-
syneladende sparsomme kræfter
på en sådan kampagne.
GOF burde snarere lave uddan-
nelseskampagner og kampagner
for meningsfyldt fritidsbeskæfti-
gelse. Og endelig med baggrund i
hjemme- og selvstyredebatten bør
GOF også orientere politisk, uaf-
hængigt naturligvis, og jeg tæn-
ker især på en indsats for ud-
bredelse af kendskab til national-
økonomi — for det er ærgerligt
at høre ellers velmenende folk di-
skutere hjemme- og selvstyre
uden mindste kendskab til natio-
naløkonomi, som jo uomtvisteligt
er et meget afgørende punkt i
denne debat. Altfor mange for-
talere for især selvstyre kender
ikke de nationaløkonomiske kon-
sekvenser af et fuldstændigt selv-
styre — måske ville disse menne-
sker bruge deres politiske evner
på et mere realistisk grundlag,
hvis de havde blot elementær na-
tionaløkonomisk baggrund.
Men hvorfra skal folk i Grøn-
land få en sådan orientering. Hel-
ler ikke i Danmark undervises der
i nationaløkonomi i folke- og real-
skolen — ja man kan vist endda
stadig få studentereksamen uden
at blive videre berørt af dette
vigtige emne, der jo i vore dage
er det mest centrale i hele den
politiske debat. Det hævdes ofte
at befolkningen ikke forstår poli-
tikernes tale, og det er også kor-
rekt, men skyldes ikke at poli-
tikerne VIL tale hen over hove-
derne på folk, men skyldes i hø-
jere grad at folk blandt andet
ikke har nationaløkonomisk kend-
skab i blot elementær grad.
Også i Grønland vil mange be-
slutninger i nær fremtid være
underkastet nationaløkonomiske
hensyn — derfor synes det rime-
ligt at GOF’s næste kampagne
bliver om nationaløkonomi — og
samtidigt en opfordring til GOF
om at finde aktive folk til lokal-
afdelingerne — ellers har kam-
pagnerne ingen værdi udover den
regnskabsmæssige.
Lars-Erik Rybro,
UmanaK.
Gronlandsposten onskcr at
brinfte et stort antal lieserbre-
ve hver ukc. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggor ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det.
kan vi bringe et laserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gr»n-
landsposten, postbox 30, 3000
Godthåb.
Assistent til folkeregister
En stilling som assistent ved Nuuk kommunes folkeregister
er ledig til besættelse snarest muligt eller efter nærmere af-
tale.
Arbejdet vil omfatte forefaldende folkeregister-arbejde,
herunder såvel skrankeekspedition som udfærdigelse af ind-
beretning til det centrale personregister.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
af 12. september 1975 mellem Ministeriet for Grønland og
Grønlands Arbejdersammenslutning vedrørende handels- og
kontorpersonale i Grønland, som hører hjemme dér, eller
overenskomst af 28. marts 1974 mellem Ministeriet for Grøn-
land og Handels- og kontorfunktionærernes Forbund i Dan-
mark, alt efter om den pågældende anses for hjemmehørende
eller ikke-hjemmehørende i Grønland.
Nærmere oplysninger vil kunne fås ved henvendelse til
økonomichef A. Rønlow, tlf. 2 12 77, lokal 55.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere uddan-
nelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og an-
befalinger bedes fremsendt senest 22. november 1976 til:
NUUK KOMMUNALBESTYLELSE
box 605
3900 Godthåb
22