Atuagagdliutit - 20.01.1977, Blaðsíða 4

Knud Hertling
KGH-konsulente?
— taimatut atorfimsaguma politikikut sulinivnit tunu-
artariaKasaunga, AG-mut oKarpoK
AG-ip tusagå maligdlugo nunav-
tinut ministeriusimassoK Knud
Hertling politikimit tunuarniar-
pcK KGH-vdlo direktørianut su-
junersuissartutut atorfiningnig-
ssamik KinuteKarniardlune. ator-
fik tåuna nutåjuvoK nunavtinut
ministereKarfiup pilersineKarKu-
sså KGH-ip direktørertårneranut
atatitdlugo. konsulentigssaK o-
Kautsinik mardluvingnik atuisi-
nåusaoK direktørilo sujunersortå-
savdlugo suliagssat KGH-ip tu-
sardlissarneranut, atåssuteKarne-
ranut, kisalo nunavtine pisiniar-
tartuinut suleKatainutdlo tunga-
ssut isumangnaerniarine.
AG-ip folketingime sulenatå
Torben Lodberg nalunaerpoK nu-
navtinut ministeriusimassoK
Knud Hertling taimatut atorfi-
ningnigssamut piukuneKardlui-
nartoK. Torben Lodbergimut
Knud Hertling nalunaerpoK ator-
figtåritiniagaK nålagauvfiup aku-
erssissartuisa aningaussalerumå-
sagpåssuk KinuteKautiginiarine.
— pisaguvko politikikut suliniv-
nit tunuartariaKåsaunga, Knud
Hertling onarpoK.
Knud Hertling inatsisinik ili-
niagartungorpoK 1956-ime, 1964-
ime folketingime taorserpå nu-
navtinut ministeriusimassoK M.
Garn. 1971-ime Knud Hertling ka-
låtdlinit sujugdlersauvdlune mi-
nisteringorpoK nunavtinutdlo mi-
nisteriuvdlune decemberip 4-iåne
1973 KinersineKarnerata tungå-
nut.
Knud Hertling
KGH-konsulent?
— Hvis jeg får stillingen vil det betyde, at jeg siger
farvel til aktiv politik, udtaler han til AG
Efter hvad AG erfarer vil tidli-
gere grønlandsminister Knud
Hertling sige farvel til aktiv poli-
tik og søge stilling som rådgiven-
de konsulent for KGH-direktøren.
Det er en ny stilling, som grøn-
landsministeriet har søgt finans-
udvalgets tilslutning til i forbin-
delse med direktørskiftet i KGH.
Konsulenten skal være dobbelt-
sproget og rådgive direktøren ved
løsning og formidling af opgaver
vedrørende information til KGH’s
kontakter, kunder og merarbejde-
re i Grønland.
AGs folketingsmedarbejder T.
Lodberg meddeler, at tidligere
grønlandsminister Knud Hertling
er storfavorit til stillingen. Over
for Torben Lodberg oplyser Knud
Hertling, at han vil søge stillin-
gen, hvis finansudvalget giver
nalunaerKutanik iluarsaineK pilertortox
TIK-TAK
Kongensgade 68 — 6700 Esbjerg
X-ileruk
□ ingerdlasinåungilak □ imaKa nutomik
□ kinguartarpok □ amortautå
□ sujuartarpok □ igalåuminertå
□ salitagssaK □ kalungnerit
□ ajoringujuitsua □ uvngersartå
af s.:

najugax:
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender omgående farvefotos af de sidste
nye brillestel. I vor Grønlandsafdeling er vi i stand til at ekspe-
dere ordrene omgående. Vi giver 10 pct. rabat..
Optica
Østerport 7430 Ikast
kalåtdlisut
agdlagsinauvuse
Syv elværker i år
grønt lys for den. — Hvis jeg får
jobbet, betyder det, at jeg siger
farvel til aktivt politisk arbejde,
siger Knud Hertling.
Knud Hertling blev cand. jur.
i 1956. Ved valget i 1964 afløste
han tidligere grønlandsminister
M. Garn. I 1971 blev Knud Hert-
ling den første grønlandskfødte
minister og bestred posten som
grønlandsminister indtil valget 4.
december 1973.
22,2 miil. kr.
sujumordlugit
akilersimagai
folketingip nålagauvfingmik ku-
kunersiuissue piarérsimåput er-
Kartussissutigut GTO-p akissug-
ssautiniarnigssånut angnertumik
aningaussanut akuerssissutaussu-
nut maligtarissagssanik sanentut-
sisimanermut, radio-avise nalu-
naerpoK.
pineKarpoK, GTO-me sulissut i-
låt augustusimit decemberimut
1974-ime ingmikut tungavigssaKa-
rane sujumordlune akilisimang-
mat B&W-mut Kalåtdlit-nunåne
ingnåtdlagissiorfingne atugagssa-
nut 22,2 millioner kroninik. isu-
maKatigxssut maligdlugo aningau-
ssat akilerneKartugssausimagalu-
arput pisiagssat tiguneKarpata
nautsorssuivfingme ukiume tug-
dlerme.
pisimassoK perKigsårtumik nå-
lagauvfiup nautsorssutinik kuku-
nersiuissuinit misigssorneKarsi-
magaluartoK, statsrevisorit isu-
maKarput, sule påsineKardluå-
ngitsoKartoK. taimåitumik OKau-
seKautimingne agdlagput, pissa-
riaKartikigtik, ministerip pisima-
ssumut perssuarsiornartumut tå-
ssunga navsuiautigsså sukumiv-
dluinartorKuvdlugo, åmalo tai-
måitumik pissoKarKinginigsså a-
nguniardlugo KanoK iliuseKagssa-
mårneK imaritigalugo, ama ima-
KåsassoK navsuiautinik KanoK er-
KarsauteKartoKarsimanersoK er-
KarsauteKartoKarsinaunersordlo,
erKartussissutigortumik pissu-
titsiniarsinaunermut, inungmut
inungnutdlunit akissugssaussunut.
åssersutigalugo erssaringilaK, nå-
kutigdlineK nåmagsimanersoK, su-
Ussussok sujunersorneKarsima-
nersoK imalunit avdlatut ilivdlu-
ne pingitsailineKarsimanersoK,
B&W-mit imalunit GTO-mit Ka-
låtdlit-nunånutdlunit ministere-
Karfingmit.
GTO-me sulissoK tåuna, ani-
ngaussanik akilisimassoK, tama-
tuma kingorna aningaussanik a-
kilisinaujungnaersitausimavoK.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
I syv grønlandske bygder ventes
i 1977 etableret elværker af GTOs
standardtype, oplyser GTO.
Eet af de syv ventes etableret
1 Agdluitsup-på i Nanortalik
kommune. Det bliver det hidtil
største standard-elværk med et
servicemodul plus fire maskin-
moduler. Det vil kunne forsyne
mellem 1000 og 1500 mennesker
med strøm og kommer til at ko-
ste godt to millioner kroner, in-
clusive ledningsnet.
Et tilsvarende standard-elværk
skal etableres som offentligt el-
værk i IgdloKortårmiut (Scores-
bysund) i det kommende år.
De øvrige seks ventes at blive
mindstestørrelsen af standard-el-
værket, nemlig et værk beståen-
de af et servicemodul, beregnet
til at dække 2-300 indbyggeres
elektricitetsbehov. Disse små el-
værker koster omkring en milli-
on kr. — et beløb, der både dæk-
ker værk og ledningsnet.
— Der har været stor interesse
for vore bygdeelværker, og i 1976
er der etableret værker i SarKaK
i Ilulissat kommune, K’agssimiut
og EKalugarssuit begge i K’aKor-
toK kommune, samt i NarssaK Ku-
jatdleK i Nanortalik kommune,
fortæller lederen af el-sektdonen,
sektionsingeniør Preben Kirstein.
I K’angerssuatsiaK (Prøven) nå-
ede vi desværre ikun at få etab-
leret elværksbygningen og få ma-
teriellet stillet ind for vinteren,
hvorefter vi til sommer vil mon-
tere og udføre ledningsnet.
(Fortsat fra side 3)
AG har i sidste uge gennemført
et rundspørge blandt landsråds-
medlemmerne, som viser, at den
største „gruppe" i rådet er de
medlemmer, som ikke ønsker at
tilslutte sig „sujumut-gruppen-
eller „Lars Chemnitz-gruppen" —
i hvert fald ikke på nuværende
tidspunkt.
Her er resultaterne af undersø-
gelsen:
„Sujumut-gruppen er den stør-
ste politiske gruppe med ialt seks
tilhængere: Jonathan Motzfeldt,
OdåK Olsen, Anders Andreassen,
Asiajuk Sadorana, Henrik Niel-
sen og Bendt Frederiksen.
„Lars Chemnitz-gruppen" har
fire tilhængere: Lars Ohemnitz,
Otto Steenholdt, Niels Carlo Heil-
mand og Emil ArKé.
Gruppen af uafhængige er på
syv, nemlig Jørgen Olsen, Hans
Johansen, Lars Godtfredsen, Kon-
rad Steenholdt, Lamik Møller, Ni-
kolaj Karlsen og Knud Kristian-
sen.
Her bringes kommentarerne fra
landsrådsmedlemmerne uden for
de to politiske grupper:
Konrad Steenholdt, K’asigångu-
,it: — Jeg er ikke imod dannelsen
af politiske partier eller grupper.
Tværtimod har vi brug for i
Grønland at se problemerne fra
forskellige synsvinkler. Men per-
sonligt ønsker jeg ikke for øje-
blikket at tilslutte mig nogen af
de to grupper i landsrådet. Jeg
synes man taber noget i det poli-
tiske arbejde, hvis man binder
sig til een bestemt gruppe. Jeg
tror, man har større mulighed for
at gøre et godt politisk arbejde,
når man er frit stillet.
Der er adskillige måneders le-
veringstid på materiel, og projek-
teringen tager også tid. Derfor er
vi interesseret i hurtigst muligt
at blive orienteret om bygdernes
planer for 1977. At vi nåede fire
ud af fem værker i 1976 skyldtes
kun, at vi satte gang i projekte-
ringen — og leverandørerne i ind-
køb af komponenter — endnu før
de endelige ordrer fra bygderne
forelå.
I øvrigt vil jeg da gerne under-
strege, at selv om standard-elvær-
kerne har været en succes, arbej-
der vi i GTO stadig videre på at
forenkle og billiggøre dem, til-
føjer Preben Kirstein.
peKatigigkutåt
landsrådime
(Kup 3-mit nangitaK)
Knud Kristiansen, K’eKertar-
ssup.k: — landsrådime taima ikig-
tigititdluta taimatut avguatårnig-
rsaK navianartutut issigåra. tai-
maingmat erKarsångilanga ardlåi-
nutdlunit akuliutisavdlunga, ki-
kunerile aperKutautinagit suju-
nersuteKartut tapersersortarniar-
på’ka, isumaKatigigångavkit.
Hans Johansen, tJmånaK: —
pcKatiglngcrtut avatåniniarpunga.
Lamik Møller, Påmiut, — sule
aulajangersinåungikatdlarpunga.
OKaloKatigerKårdlugit aulajange-
rumårpunga. kisiåne nunavta pi-
sussutaisa tungaisigut sujumuku-
nut Kanigtorujugssuvunga, tåssu-
na isumaKatigivdluinarpåka.
Jørgen Olsen, Sisimiut: — I
hele min tid i landsrådet har jeg
haft — og har stadigvæk — den
opfattelse, at partisystemet ikke
dur i Grønland. Alene landets ud-
strækning gør det umuligt at ska-
be funktionsdygtige partier. I øv-
rigt har jeg aldrig haft fidus til
ideologier. Jeg står ganske frit
i mit landsrådsarbejde, og min
eneste målsætning er at virke for
det grønlandske samfund og det
grønlandske folk.
Lars Godtfredsen, NarssaK: —
I øjeblikket kan jeg ikke sige, om
jeg vil holde med sujumutfolkene
eller den anden gruppe. Jeg vil
først vide besked om den nye
gruppes program, før jeg tager
stilling til spørgsmålet.
Nikolaj Karlsen: Agto: — Jeg
foretrækker at være upartisk.
Hvis man spørger mig, hvem jeg
helst støtter, så må jeg sige, at
min tankegang ligger nærmest
det, Lars Chemnitz står for. Jeg
synes, Lars Chemnitz’ og hans
meningsfællers synspunkter er
præget af stabilitet. Jeg synes, at
vort hjemmestyre skal bygge på
rigsfællesskabet, og det skal. ikke
presses ned over hovedet på grøn-
lænderne. Vi Skal ikke lave hjem-
mestyre, blot for hjemmestyrets
skyld.
Knud Kristiansen: — Jeg anser
gruppe-dannelsen i landsrådet
som farlig så længe, vi er så få i
rådet. Derfor ønsker jeg ikke at
tilslutte mig nogen af grupperne.
Jeg fastholder min hidtidige prak-
sis, nemlig at stemme for de for-
slag, som jeg kan gå ind for, uden
at Skele til, hvorfra forslaget kom-
mer.
Hans Johansen: — Jeg holder
mig uden for de to grupper.
Lamik Møller: — Jeg har endnu
ikke taget min beslutning. Det gør
jeg, når jeg har talt med grup-
perne. M.h.t. ressourcerne er jeg
enig med „Sujumutterne".
H. + Julut.
Kostskolen Sandalhuus
Urenge og piger over 8 år optages.
Særlig undervisningsordning for udlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 8.250,-.
MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE
J. H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 18 18 i
Ny politisk situation
4