Atuagagdliutit - 20.01.1977, Blaðsíða 21

NQngme erKåissutigssat mardluk kamanaitdlisårivfigineKarsimåput
kingugdlermik tatdlimångormat — tåssa Hans Egedemut erKåissu-
tigssiaK åma Jonathan Petersenimut erKåissutigssiaK. Hans Egede-
p erKåissutigssiåta niaKua Kalipåumik augpalugtumik tungujortu-
migdlo kuerarneKarsimavoK. Jonathan Petersenimut erKåissutig-
ssiaK Hans Egedep oKalugfiata kaujaluissånTtoK Kalipåumik ser-
partåumik mardlungnik v-ussaliorfigineKarsimavoK augpalugtunik
åma agdlagarta bronziussoK KalipangneKarsimavdlune. (takQk
åsseK) kamanaitdlisårineK politinut nalunaerutigineKarpoK månalo
påsiniårneKardlune.
Der blev øvet hærværk mod to mindesmærker i Nuuk fredag i
sidste uge — nemlig Hans Egede-statuen og Jonathan Petersen-
mindesmærket. Hans Egede-statuens hoved var overhældt med
rød og blå maling. På Jonathan Petersen-mindesmærket i Hans
Egede-kirkens gård var der med spray-maling tegnet to røde v-er,
ligesom bronzepladen med inskription var overmalet. (Se billedet).
Hærværket er anmelt til politiet, der arbejder med sagen.
»Overgrundens
energiressourcer«
Flere af grønlandsrådets medlem-
mer ønsker nu, at udnyttelse af
vandkraften prioriteres højt. Ind-
landsisen scm vandkraft og rent
vand er en iaf jordens største rig-
domme. Derfor er det misvisende
kun at tale om undergrunden. Det,
som virkelig gælder, er overgrun-
den eller indlandsisen. Den vil
være der, når alle undergrundens
værdier er udtømt.
Det svimler for een, når man
tænker på, hvilke rigdomme, ind-
landsisen rummer. På længere
sigt kan hele Vesteuropas eksi-
stens blive afhængig af indlands-
isen. Svejtsiske forskere taler i
ramme alvor om gletcherværker,
der vil kunne producere elektrici-
tet til en værdi af 150 milliarder
kroner om året.
LOKAL UDNYTTELSE
Der er allerede planer om at ud-
nytte vandkraften både pa lokalt
og internationalt plan. Som tidli-
gere meddelt i AG har GTO efter
et par års undersøgelser udpeget
16 lokaliteter på Vestkysten som
muligheder for udnyttelse af
vandkraften. Vi har planer om
udnyttelse af vandkraften i for-
bindelse med brydning af uran i
Kvanefj bidet og jernmalmen ved
Isukasia. Begge steder vil kraft-
værkerne give nok energi til at
forsyne de nærliggende byer med
billig el-kraft. Man regner med,
at el fra vandkraftværker vil ko-
ste mellem 6 og 10 øre pr. kilo-
watt mod 67 øre i dag. Hvis nogle
iaf de 16 lokaliteter er egnede til
udnyttelse af vandkraft, vil der
blive tale om produktion af alu-
minium og kunstgødning i stor
målestok. Hvornår udnyttelse af
vandkraft kan begynde svæver
endnu 1 det uvisse. Men det er
realistisk at tro, at det første
vandkraftværk opføres ved På-
kitsoK, 25 km nord for Ilulissat,
måske allerede om tre år. Det vil
koste 120 millioner kr. — tre gan-
ge så meget som det planlagte el-
værk i Ilulissat. Smeltevands-
kraftværker skulle derimod koste
fem gange så meget som traditio-
nelle elværker, men deres kapaci-
tet vil være 'langt større end På-
kitsoK-projektet, hvis kapacitet er
beregnet til fire gange så meget
■som el-behovet i Ilulissat by.
I næste nummer fortæller vi
om udnyttelse af Grønlands umå-
delige vandressourcer på interna-
tionalt plan. Julut.
Ny ordning
K’ånåK kommunalbestyrelse har
med virkning fra årsskiftet æn-
dret de gældende spiritusbestem-
melser.
Bestemmelserne bygger på et
pointssystem, hvor 1 point sva-
rer til en øl, mens der skal 20
points til en flaske spiritus. Hid-
til har hver person over 18 år
maksimalt kunnet opnå 30 points
pr. måned. De nye bestemmelser
giver hver person over 19 år 10
points hver uge, og points kan
ikke opspares.
Baggrunden for ændringen er
et umådeholdent drikkeri om-
kring hvert månedsskifte. Med
den nye ordning håber kommu-
nalbestyrelsen, at befolkningens
spiritusforbrug ud jævnes.
nunap Kåta pisussutai
sermerssuarput imermik sukuluitsumik nukiliagssa-
migdlo pilik nunarssuarme angnerpåmik naleKartut
ilagåt
grønlandsrådip .ilaussortaisa ar-
d'laKartut måna kigsautigåt erv-
ngup nukinganik iluaKuteKarniar-
neK pilerssårusiortarnerme sag-
dliutineKalisassoK. sermerssuar-
put nunarssuarme pisussutit ang-
nerpåt ilagåt, imes su’kuluitsoK
ervnguvdlo nukiliorneK encarsau-
tigalugit. taimaingmat naleritu-
patdlångilaK nunap iluata pisu-
ssutai kisisa sangmisavdlugit, na-
leKarnerpårme tåssa sermerssuaK.
tåuna piujumårpoK nunap iluata
pisussutai tamarmik nungugpata.
uivssångunåinarpordlunit er-
icarsautigilerdlugo pisussutit Ka-
non: angnertutigissut sermerssuar-
mitut. sujunigssaK issigalugo Eu-
ropap kitåta tamarme sermer-
ssuaK isumavdlutigilersinauvå.
svejtsimiut ilisimatut pimoruti-
vigdlugo onautigåt sermip aung-
nerata ervnganik ingerdlassunik
ingnåtdlagialiorfiliortoKarsinau-
ssok ukiumut 150 milliarder kru-
ninik nalilingmik.
liorfiliorfigssatut piukunartunik.
tusartarérpavut Kuånerssuarne
, uranisiornigssamut Isukasianilo
saviminermik piainigssamut tu-
ngatitdlugit ervngup nukiliorfi-
liagssanik pilerssårutit. tåukuna-
ne mardlungne ervngup nukilior-
figssat ima såkortutigisåput igdlo-
Karfit erKamingnitut ingnåtdlagi-
ssami'k akikitsumik pilersorsinåu-
savdlugit. nautsorssutigineKarpoK
ingnåtdlagiaK ervngup nu'kiliorfi-
liagssanit pinenartugssaK akena-
rumårtoK kilowattimut 6—70 øre-
mik. uvdlumikut ingnåtdlagiaK
kilowattimut 67 ørenarpoK. piu-
kunenartut 16-iussut ilait nuki-
liorfiusinåusagpata aluminiumik
naggorigsautigssamigdlo angner-
torujugssuarmik niorKutigssior-
nen ajornarungnåisaoK.
ervngup nukingata iluanutigi-
neKarnigsså nanugo pilersinåusa-
nersoK OKautigineK ajornaratdlar-
poK. ilimanarsinauvordle tamåku-
ninga nukiliorfigssat sujugdlersåt
PåkitsumlkumårtoK, Ilulissat a-
vangnåne 25 km-itut ungasigtigi-
ssume, imaKalo sananeKalersf-
naujumårtoK ukiut pingasut nå-
ngiutlnarpata. tåuna 120 miil. kr.-
nik akenartugssauvoK — tåssa
Ilulissane ingnåtdlagialiorfigssa-
tut pilerssårutaussup pingasoriau-
tånik. ervnguvdle aungneranik
nukiliorfiliagssat ingnåtdlagia-
liorfinarnit tatdlimariåumik ake-
nartugssåuput. tåukule nukigtu-
nerujugssusåput Påkitsup sarfåne
ingnåtdlagialiorfigssatut piuku-
ssamit, Ilulissat igdloKarfiata pi-
ssariaKartitånit sisamariåumik
ingnåtdlagialiorsinaussugssatut
nautsorssorneKarsimassumit.
normorume tugdliane OKalug-
palårisavavut nunavtine ervngup
nukerujugssuata nunat tamalåt
akornåne iluaKutigineKarsinau-
nigssånik ernarsautit.
Julut.
Kåumarsainerme
kåtuvfik soKutiginerpiuk?
tauva AG tamatigut
pisiaruk, GOF
nangmineK AG-me
aviseKarpoK
pilersuineK akikitsoK
nunavtinut nunatdlo tamalåt a-
kornånut tungatitdlugo pilersså-
rutiginenarpoK ervngup nukinga-
ta iluaKutigineKarnigsså. AG-me
nalunaerutigineKarérsutut GTO
ukiune mardlugsungne misigssui-
sitserérdlune Kitåne 16-dnik tor-
KaganarsimavoK ervngup nuki-
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
Ændring af
telefonnummer
HANDELSINSPEKTORATET
PERSONTRAFIK
Handelsinspektoratets telefonnummer vil fra mandag den
17. januar 1977 være 2 11 11.
Persontrafiks (Rejsebureauet) telefonnummer vil fortsat
være 2 12 05.
Samtaler til Persontrafik efter 17. januar kan ikke ekspe-
deres over Handelsinspektoratets nummer og samtaler til
Handelsinspektoratets øvrige afdelinger kan ikke ekspederes
over persontrafiks nummer.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
21