Atuagagdliutit - 20.01.1977, Blaðsíða 19

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Udsendte læreres kår
To grønlandske skolefolk, viceskoleinspektør Thue
Christiansen og adjunkt AKigssiaK Møller, kommer
med et forslag til løsning af lærerproblemet
Den grønlandisering, som i de se-
neste år har vundet naturligt ind-
pas i det grønlandske samfund,
er ved at blive undergravet af
debatten om udsendtes kår og
status, især af diskussionen om-
kring det grønlandske skolevæ-
sens lærerproblemer. Det ville
være ærgerligt, hvis en udsendt
minoritetsgruppe bliver så domi-
nerende, at en tiltrængt grønlan-
disering druknes fra starten af.
Det er vigtigt at se problemet
omkring de udsendte lærere fra
to sider. For det første er proble-
met de udsendtes eget problem,
og for det andet er problemet om-
kring de udsendte lærere kun et
af det grønlandske samfunds
mange problemer.
Det er altså vigtigt at se pro-
blemet som et specielt samfunds-
problem. AltSå må de udsendtes
samfundsmæssige relationer æn-
dres på en eller anden måde, el-
lers vil problemet blive pustet så
meget op, at selv grønlænderen
til sidst ikke kan overskue grøn-
landiseringens nødvendighed.
Vi må se i øjnene, at de ud-
sendte er et specielt folk heroppe,
— med deres eget sprog, deres
eget kulturmiljø, deres egen op-
fattelse af prioritering af proble-
merne og med deres egen opfat-
telse af, hvem der er de „vigtig-
ste“ i et samfund.
Det grønlandske samfund er et
opløst samfund, og til denne op-
løste tilstand udøver de udsendtes
tilstedeværelse en stor effekt. Vi
tager lærerne som eksempel. Læ-
rerne i Grønland er organiseret i
en lærerforening, som igen er en
fraktion af den danske, og er så-
ledes kampdygtig ud fra det dan-
ske samfunds øjeblikkelige krav
til sine medlemmer. Til denne or-
ganisation hører også lokale grøn-
landske lærere. Disse grønlandske
lærere er altså honoreret efter
Man må fra grønlandsk side er-
klære sig tilfreds med ICNAF-
mødet på Tenerifa i begyndelsen
af december.
Det mest interessante ved mø-
det i juni 1976 var spørgsmålet
om indskrænkninger i det meget
intensive fiskeri ved Grønlands
Vestkyst.
Under mødet i juni blev de
danske fiskeribiologer presset til
at beregne en foreløbig tilladt
fangstmængde for 1977. Den blev
sat til 27.000 tons. Men de andre
landes fiskeribiologer ønskede, at
fangstmængden burde fastsættes
i samråd med dem, når de havde
deres egne undersøgelser tilende-
bragt.
Nu har de fremmede biologer
foreslået fangstmængden i 1977
til 40.000 tons. Fra den grønland-
ske delegations side — d.v.s. N.
Carlo Heilmann, og undertegnede
blev det udtalt, at kvoten var
for stor, og vi foreslog fangst-
mængden fastsat til 36.000 tons.
danske tilstande i Danmark. På
den anden side er grønlandske ar-
bejdere og fiskere organiseret i
organisationer, hvis hjemsted er
det grønlandske samfund og der-
med er medlemmer i disse orga-
nisationer honoreret efter det
grønlandske samfunds bæreevne
som økonomisk samfundsenhed.
Denne opløste tilstand for det
grønlandske samfund, hvor få har
fået for meget og mange for lidt,
kan kun ændres ved adskillelsen
af udsendte, ikke fysisk, men ved
ændring af deres status inden for
det grønlandske samfund, hvor
de i den nuværende ordning er
en del af det lokale samfund,
samtidig med at de delvis hono-
reres efter danske normer i Dan-
mark.
Derfor bør de rgøres fdigende:
De udsendte må have deres egen
organisation og blive en fraktion
af tilsvarende danske organisatio-
ner i Danmark. Modsat må grøn-
Når vi får hjemmestyre, får vi
virkelig brug for veluddannede
grønlændere. Og det må vi be-
gynde at forberede os på allerede
nu. Det siges og skrives, at dan-
ske udsendte forlader vort land
af forskellige årsager. Og vi kan
alle iagttage, at det er vanskeligt
at besætte stillinger, som samfun-
det ikke kan undvære..
Jeg har altid været betænkelig
over den megen brug af ordet
grønlandisering. Men misforstå
det ikke. Jeg er nemlig for grøn-
landisering, men forstået på den
Baggrunden for vort forslag
var, at vore egne fiskeres viden
og erfaringer vedrørende det me-
get intensive rejefiskeri gør en
udvidelse af fiskeriet betænkelig.
Rejefiskeriet for 1974 er f. eks.
gået tilbage, selvom man har an-
vendt bedre redskaber og metoder
end tidligere. Derfor må vi mane
til forsigtighed med alt for in-
tensivt rejefiskeri.
Man kan også nævne, at reje-
fiskeriet er blevet det vigtigste
fiskeri for Grønland.
Vi er klar over, at det er meget
sjældent, at man afviger fra bio-
logernes forslag i ICNAF, men vi
fastholdt, at fangstmængden bør
være så lille som mulig. Selvom
Norge var imod til det sidste, fik
vi vort forslag godkendt.
Danske, grønlandske og færø-
ske fiskere kan herefter fiske
29.000 tons rejer, mens andre na-
tioner som Rusland, Spanien og
Frankrig kun kan fiske 7.000 tons
i 1977. Sidste år fiskede de frem-
mede fiskere i alt 26.000 tons.
landske lærere organisere sig i en
egen selvstændig organisation,
som under den nuværende ord-
ning forhandler med Ministeriet
for Grønland og senere med
hjemmestyret. Hermed menes
selvfølgelig alle lokallønnede læ-
rere.
De udsendtes organisation skal
forhandle med f. eks. undervis-
ningsministeriet, og det bliver un-
dervisningsministeriet, der ud-
sender de udsendte til Grønland
i stil med udsendelse af u-lands-
frivillige. Dermed bliver deres
lønmæssige vilkår deres eget pro-
blem, og honorering af disse af-
gøres da uden hensyn til „lands-
rådets principbeslutninger" som
det hedder så flot, når talen er
om udsendtes lønvilkår — dog
hedder det ikke sådan hvad un-
dergrundsspørgsmålet angår.
På den anden side må de ud-
sendte regne med, at de kommer
i anden række i betydelig grad,
hvad stillingsbesættelser angår,
når der ansøges om en s-tilling
fra en udsendt og en lokal. Det
er for dårligt, at der stadig sidder
udsendte i ledende stillinger i så
mange år, når man ved at der
måde at veluddannede grønlæn-
dere efterhånden overtager de op-
gaver, som udsendte danske har.
Og nu noget helt konkret, som
måske vil falde grønlandiserings-
tilhængere lidt for brystet: Flere
byer og bygder har så stor lærer-
mangel, at det er til at græde
over. Sådan er det i Ausiait. Man-
ge forældre sender deres børn til
byen her i håb om, at de får en
ordentlig skolegang. Efter i kort
tid at have arbejdet på skolen er
det min opfattelse, at forholdene
er uholdbare. De ældre elever er
I 1977 er det vigtigt, at vi sik-
rer os, at de fremmede nationer
ikke fisker større mængder rejer
end den kvote, de har fået tildelt.
Man må nødvendigvis kunne gå
om bord i deres skibe og se deres
fangstlister. Og de må kunne ri-
sikere at få vanskeligheder ved at
få en kvote i fremtiden, hvis de
ikke fører fangstlisten korrekt.
Kvoten på 29.000 tons, som skal
fordeles mellem danske, færøske
og grønlandske fiskere må i størst
mulig udstrækning fiskes af grøn-
landske fiskere — ved hjælp af
fartøjer, der ejes af herboende,
og som kan lande fangsten til de
grønlandske fabrikker. Om nød-
vendigt må vi også kræve, at de
danske og færøske fiskere lander
deres fangster i Grønland. Men
det må politikere og fiskeriorga-
nisationerne naturligvis forhandle
om.
Således kan vi redegøre for re-
jefiskeriet i 1977. Vi skal dog tage
forbehold for, at EF’s endelige
stillingtagen i fiskerispørgsmålet
ved Grønland bør fastlægges i
nøje samarbejde med de grøn-
landske instanser.
Jonathan Motzfeldt
er kvalificerede potentielle aflø-
sere. Samtidig må de udsendte
regne med at gå „ned på lokalløn"
ved en ledende stillingsbesættelse,
når vedkommende ansøger den
samme stilling sammen med en
kvalificeret lokal ansøger.
Der skal gives mulighed for, at
udsendte kan blive lokalansatte,
når forholdene — f. eks. gifter-
mål med en lokalansat — giver
udsigt til, at man bliver i Grøn-
land resten af livet, eller når ud-
sendte, der synes, at det er sam-
fundsmæssigt mere betryggende
at være solidarisk med resten af
samfundet heroppe.
Denne adskillelse betyder, at de
udsendte får betydelig bedre løn-
forhold, og at deres forskellige
■problemer klares uden om Mini-
steriet for Grønland, som af og til
har en dobbeltmoral, som kan
være ødelæggende for begge par-
ter. Det betyder også, at udsendte
for bedre mulighed for at studere
det grønlandske samfund inden
afrejsen, da u-landsfrivillige d be-
tydellig højere grad først tilpasses
■den kommende arbejdsplads end
tilfældet er med Ministeriet for
Grønland.
selv blevet ængstelige over ikke
at lære noget. Man har f. eks.
ikke kunnet holde prøver for ele-
ver over 7. klassetrin, fordi de
■siden sommeren ustandselig har
haft nye lærere. På grund af læ-
rermangel er eleverne ikke en-
gang begyndt på det stof, de skal
indlæres før prøven. Atter og at-
ter er de unge sendt hjem i timer,
man ikke har kunnet skaffe læ-
rere til.
Det kan ikke undre mig, at
nogle af eleverne pjækker.
Vi kan ikke undvære de unge
■i fremtidens Grønland. Og det er
vort ansvar at løse problemerne
omkring mangelfuld undervis-
ning. Derfor vil jeg — når jeg
kommer til Danmark i denne må-
ned — straks henvende mig til
regeringen og kræve, at disse børn
bliver sendt til skolegang i Dan-
mark, indtil vi har lærerkræfter
nok her i landet.
Jeg tror, at der er andre byer
end Ausiait her i landet, der har
lærermangel, og dem vil jeg op-
fordre til — af hensyn til vort
lands fremtid — at gøre alt mu-
ligt for at støtte tanken .
Grønlandiseringen er allerede
begyndt at virke hæmmende for
de unges fremtidige muligheder.
Deres adgang til større stillinger
bliver ringe — som følge af ringe
uddannelse i grønlandiseringens
navn.
Landsrådets beslutning om at
flytte uddannelse af fremtidig ar-
bejdskraft til Grønland kan ikke
gennemføres, når vi ikke uddan-
ner de folk, der skal undervise.
Man kan ikke forsvare, at ele-
verne er ængstelige over ikke at
blive forsvarligt undervist, eller
at de bliver sendt hjem i nogle
timer — på grund af lærermangel.
Jeg vil opfordre til, at man ikke
hører efter grønlandiserings-snak,
hvis der ikke samtidig bliver talt
om væsentlig bedre uddannelse.
De mennesker, der ikke klarer sig
så godt i deres uddannelse skyl-
der forresten ofte samfundet for
at være skyld i det.
Otto Steenholdt.
— ICNAF fulgte den
grønlandske delegation
— fortæller landsrådets næstformand, Jonathan
Motzfeldt, der deltog i mødet på Tenerifa
Eleverne er bange for
at de ikke lærer noget
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Ilvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Skattespørgsmål er udeladt med
vilje og det samme gør sig gæl-
dende med hensyn til stemmeret-
ten, da disse spørgsmål egentlig
ikke angår de lønmæssige forvik-
linger, der er herskende for tiden.
For de lokalansatte lærere, som
for de flestes vedkommende er
grønlandske lærere, betyder den
foreslåede ordning, at man på
samme måde solidariserer sig med
det omgivende samfund og ikke
længere bliver betragtet sexm det
■sorte får i samfundet på grund af
del og hersk-princippets resultat:
Udskillelse af det egentlige sam-
fund i form af f. eks. højere løn
i forhold til andre. Det betyder
også, at den kommende grønland-
ske lærerorganisation i større
grad kan beskæftige sig med pæ-
dagogiske emner og opdragelses-
mæssige spørgsmål, som efter for-
holdene i dag er sat i baggrunden
til fordel for en endnu højere so-
cial status.
Vær så venlig ikke at betragte
det foranstående som et angreb
mod danskerne, men betragt det
som et forslag til en nødvendig
løsning af et af vore alt for man-
ge problemer.
Med venlig hilsen
Thue Christiansen
ManitsoK.
Auigssian Møller
Nuuk.
Hjertesuk
Blot et lille hjertesuk:
Da jeg for nogen tid siden
samen med flere medpassagerer,
måtte vente adskillige timer i
heliporten i Nuuk, måtte jeg vir-
kelig harmes over den måde, Te-
levæsenet har anbragt den offent-
lige mønttelefon dér på.
Grønlænderne er nu engang
ikke så høje — målt i meter —
men at hænge en offentlig mønt-
telefon op i den højde (ca. 190
cm til møntindkastet) finder jeg
er en uforskammethed mod dette
lands befolkning.
Jeg håber Televæsenet vil tage
dette til efterretning.
F. Aa. Sørensen
Box 21
3940 Pamiut
Faglært kok
søger straks eller senere fast
arbejde, gerne på institution
eller som daglig leder, eventu-
elt en forpagtning.
Er i uopsagt stilling. — Hen-
vendelse:
billet mrk. 772 . Box 39
3900 Nuk
19