Atuagagdliutit - 20.01.1977, Blaðsíða 16

Nungme igdlu
sisimassarfik
Nungme igdlusisimassarfik, sujornatigut lærlingehjem-iusimassoK.
Herberget i Nuuk, tidligere laerlingehjem.
Børnene gøres til
dobbelt halvsprogede
KFUK-p inungnik ikiuinermut
ingmikortortaKarfiutå NungmitoK
— Kalåtdlit-nunåne kisiartaussoK
— ingerdlavdluarpoK atuvfigssa-
minutdlo atordlune.
igdlo tåuna sujornatigut lær-
lingehjemiusimagaluarpoK, ki-
ngornale KFUK-p inungnik ikiu-
inermut ingmikortortaKarfiata
åtartugarilerpå, ilualo angnikit-
sutigut avdlångortiterneKarérmat
1976-ime augustip autdlarKautå-
nit igdlusissarfigtut atorneKaler-
dlune. inungnut 20-nut inigssa-
KarpoK mardlutarissanik inita-
Kardlune.
åssigingitsunik pissuteKardlu-
tik, angerdlarsimavfingme pissut-
sit pitsaussunginerånik avdlanig-
dlunit pissuteKardlutik inigssae-
rusimassut nugtariaKalersima-
ssutdlunit måne utaridsaussumik
najugaKartineKartarput, — igdlup
itua igdlume tåssane ingerdlatsi-
niardlune polititut atorfeKarner-
minik taimaititsigatdlarsimassoK
Kunuk Lynge OKarpoK. — aut-
dlarKåumut Kularikujungneicarsi-
magaluarpoK ilumut igdlo tai-
måitoK måne atorfigssaKarti-
neKarnersoK, Kåumatitdle igdlup
tåussuma atuvfigissaisa ingerdla-
neråne påsisimavarput atorfigssa-
KartineKartoK.
igdlume tåssane månåkut naju-
ganartut inusugtuinangajåuput,
amerdlanerpåt angutauvdlutik.
najugaKarnermingnut 20 krunit
uvdlormut akiliutigissarpait. au-
lajangersimassumik Kåumatit pi-
ngasut anguvdlugit tåssane inig-
Det går godt og hensigtsmæssigt
i Grønlands eneste herberg. Her-
berget er ejet af KFUK’s sociale
arbejde.
Bygningen har tidligere været
anvendt som lærlingehjem. Sene-
re blev den lejet af KFUK’s so-
ciale arbejde, som lod bygningen
indrette til brug som herberg. Det
startede 1. august sidste sommer.
Der er plads til 20 personer, for-
delt i tomands-værelser.
— Folk, som af forskellige år-
rager, f. eks. dårlige hjemlige for-
hold, er blevet nødt til eller vil
flytte ud af deres hjem kan fore-
løbigt indlogeres her, — siger for-
stander Kunuk Lynge, der til for-
del for det arbejde har fået orlov
fra arbejdet i politiet. — Der har
i starten været en vis skepsis om,
hvorvidt man virkelig har brug
for et hus af den art her på ste-
det. Men i løbet af de ca. fem må-
neder herberget har eksisteret,
har vi erfaret, at man faktisk har
brug for det.
Herberget beboes hovedsageligt
af unge. Der er flest mænd. „Hus-
lejener på 20 kroner pr. dag.
Man får lov til at bo i herberget
op til tre måneder, men Kunuk
Lynge siger, at det ikke kan ude-
lukkes, at man bliver nødt til at
opholde sig der udover de tre må-
neder.
ssisimassc.KarsinauvcK, Kunuk Ly-
nge-le OKarpoK sivisunerussumik
uningatitsisinaunigssaK ilåtigut
pissariaKartåsassoK. Kunuk Lynge
nulilo Birthe tåssane aulajanger-
simassumik sulissuput saniatigut
evKiaissartumik uvdlup ilåinåti-
gut sulissartumik ikiorteKardlu-
tik. igdlusisimassut tamatumuna
ingmingnut isumagisinaunigssa-
mut periarfigssineKarsimåput.
sordlo atautsimut iggavingming-
ne nutånik atortulersorsimassu-
me ingmingnut nerissagssiutar-
dlutik inimigdlo torersutinigssait
nangmingneK isumagissardlugo.
— tamatumuna pingårtiparput
igdlup pissortaKarfigpalårtumik
ingerdlatineKånginigsså, — Ku-
nuk Lynge OKarpoK. — anger-
dlarsimavfigpalårtumik ingerdla-
tinigsså kigsautigårput. igdlusisi-
massarfiuvme ilåtigut sujuner-
tarå najuganartut ingminut ikior-
nigssamut ikiorneKåsassut.
igdlusissarfiup hotelitungajak
pissuseKalernigsså pingitsorniar-
dlugo Nup avatåne igdloKarfing-
nit tikitdlatsiåinardlutik inigssa-
mingnik ajornartorsimassut sapi-
ngisamik tåssunga nugtertinavér-
sårtardlugit Kunuk Lynge oKar-
poK, tåssame igdlo tåuna kom-
munime najuganavigsunut naut-
sorssussaungmat. najuganartut
igdlume pissusiussut angnertune-
russutigut nåmagisimårdluarpait,
allkusersoKatigigtarnitigdlo naju-
gaicartut igdlume tåssane aula-
kornartulingnik imerKussåungit-
dlat. s.
Kunuk Lynge varetager den
daglige drift af huset sammen
med sin kone Birthe. Desuden er
der en rengøringsdame, der ar-
bejder på deltid. Derved er der
åbnet mulighed for, at de loge-
rende kan sørge for sig selv, f.
eks. kan de selv lave mad i her-
bergets nyindrettede fælleskøk-
ken og selv sørge for ordningen
af værelserne.
— Vi lægger megen vægt på,
at herberget ikke bliver for insti-
tutionspræget, — forklarer Kunuk
Lynge. — Vi ønsker, at beboerne
skal være under hjemlige omgi-
velser. Herbergets formål er jo
blandt andet at give beboerne
hjælp til selvhjælp.
Kunuk Lynge oplyser, at man
mest muligt prøver at undgå, at
folk, som lige er kommet til Nuuk
fra andre byer, indlogeres i her-
berget, idet herberget er beregnet
til folk, som er fastboende i kom-
munen. — Ellers kommer huset
til at ligne et hotel, — siger han.
Beboerne er i store træk godt
tilfredse med forholdene i herber-
get. Der er megen hygge, siger
de. Af hensyn til spiritusproble-
merne i samfundet forbydes be-
boerne at nyde spiritus på her-
berget.
s.
— Det at være dobbeltsproget kan
for et menneske betyde, at man
gennem de to sprog oplever to
verdener, og gennem disse får en
nuanceret måde at anskue til-
værelsen på. Men skal dette lyk-
kes, må modersmålet ikke for-
sømmes, som det er blevet og sta-
dig bliver i Grønland for os grøn-
lændere.
Sådan konkluderer nogle grøn-
landske elever ved Jydsk Børne-
haveseminarium i Aarhus i et spe-
ciale, som de netop har sluttet.
Bag det fyldige værk ligger der
et to månders studieophold på 5
børneinstitutioner i ManitsoK i
sommer.
Specialet peger på et alvorligt
problem. Det er almindeligt aner-
kendt af psykologer og filosoffer,
at sproget er nødvendigt for vore
tanker. Sproget er altså med an-
dre ord også nødvendigt for vor
intellektuelle udvikling. Derfor er
det selvsagt meget vigtigt, at man
behersker i hvert fald eet sprog
godt.
Det gør en del grønlændere
ikke. Mange er „dobbelt halvspro-
sprogede" som de kommende bør-
nehavepædagoger udtrykker det.
De mener selv at være i den si-
tuation.
For at bøde lidt på ulempen ved
at Skulle uddannes i en fremmed
kultur valgte de som speciale em-
net „Børn og sprog i Grønland".
Det igav lejlighed til at prøve de-
res kunnen i den kultur, hvor de
skal virke efter endt uddannelse.
Desuden ønskede de at under-
søge den sproglige situation i
Grønland i dag. Den sag greb de
an ved at stille børnene i institu-
tionerne forskellige opgaver — f.
eks. at beskrive billeder eller at
definere ord. De fandt herved ud
af, at det grønlandske barns
sproglige udvikling er nogenlunde
som det danskes, når man samta-
ler med det på tomandshånd. Det
er dog en sammenligning, som er
vanskelig at lave, fordi det grøn-
landske barns erfaringsverden er
helt anderledes end det danske
barns.
‘Endvidere interviewede de per-
sonalet ved de fem institutioner
og børnenes forældre. Begge par-
ter gav udtryk for, at børnene må
lære dansk. En almindelig be-
grundelse var, at det jo var nød-
vendigt for dem for at få en ud-
dannelse.
Det gik igen i forældrenes svar,
at børnene skal lære dansk så
tidligt som muligt, fordi situatio-
nen i Grønland for tiden kræver,
at man kan dansk for at blive ac-
cepteret af samfundet. Mange vil-
le dog ikke ønske et fremmed
sprog indført så tidligt, hvis si-
tuationen i Grønland var en an-
den.
— Men situationen i dag kræ-
ver, at disse børn får til opgave
at lære deres eget sprog plus et
andet lands sprog. Et andet land,
som de endnu ikke har set, og
som har en anden kultur, skriver
de kommende børnehavepædago-
ger i deres speciale.
De mener, at det bedste ville
være at lade barnet lære sit eget
sprog færdigt i fred og ro, før
man indfører et nyt. I praksis
skulle man nøjes med at tale eet
sprog til barnet og tale det kor-
rekt og nuanceret. Ellers bliver
resultatet, at børnene ikke får
lært hverken dansk eller grøn-
landsk ordentligt — akkurat som
det er gået dem selv.
— Vi mener ikke vi er dobbelt-
sprogede, som sådan. Selvom der
er mange, som vil kalde os dob-
beltsprogede. Men vi ved bedst
selv, at vi hverken kan tale rent
dansk eller rent grønlandsk. Vi
Folketingets statsrevisorer er ind-
stillet på at gøre et eventuelt
retsligt ansvar gældende overfor
Grønlands Tekniske Organisation
på grund af en væsentlig over-
skridelse af de bevillingsretslige
regler, oplyser radioavisen.
Sagen drejer sig om, at en med-
arbejder ved GTO i perioden fra
august til december 1974 uden
særlig hjemmel har forudbetalt
godt 22,2 millioner kroner til
B & W for leverancer af maskinel
til to elværker i Grønland. Kon-
traktligt skulle pengene først væ-
re udbetalt ved leveringen i det
følgende regnskabsår.
Selvom sagen er blevet grun-
digt undersøgt af rigsrevisionen,
mener statsrevisorerne, at der sta-
dig er en del løse ender. De skri-
ver derfor i deres bemærkninger,
at de finder det påkrævet, at mi-
nisterens redegørelse om denne
alvorlige sag bliver særdeles de-
taljeret, og den foruden en gen-
nemgang af de foranstaltninger
der er truffet, for at undgå gen-
tagelser, også omfatter en rede-
gørelse for de overvejelser, der
har været eller kan foretages,
med henblik på at gøre et rets-
ligt ansvar gældende, overfor den
vil nærmest betegne os som halv-
sprogede, siger de.
Specialet giver også en forkla-
ring på, hvordan det er gået til.
De studerende fortæller levende
og enkelt om episoder fra deres
egen opvækst, om skolens betyd-
ning for deres sproglige udvikling
og om Danmarks-opholdet. Efter-
hånden føler de, at de hverken
kan ordentligt dansk eller ordent-
ligt grønlandsk. Og at det ikke
gør sagen bedre, at de må tage
deres uddannelse i Danmark.
— Da vi ikke har haft mulighed
for at tage denne uddannelse på
Grønland, har vi været nødsaget
til at tage den i Danmark, skriver
de bl. a.
Forfatterne til specialet er He-
lene Broberg, Margrethe David-
sen, Mette Hansen, Juliane Lud-
vigsen, Hanne Lyberth, Birgitte
Møller, Jakobine Møller, Cecilie
Poulsen og Marianne Skifte. De
vil være færdige med deres ud-
dannelse til sommer og er det
næstsidste hold grønlandske bør-
nehavepædagoger, der har måttet
tage deres uddannelse i Danmark.
L.T.R.
eller de ansvarlige enkeltperso-
ner. F. eks. er det ikke klart, om
tilsynet har været tilstrækkeligt,
om medarbejderen har rådført
sig med nogen eller på anden
måde været under pres, enten fra
B & W eller fra GTO og Grøn-
landsministeriet.
Den medarbejder i GTO, der
foretog udbetalingerne, er i mel-
lemtiden blevet frataget sin an-
visningsret.
Sniffede
og døde
For nylig døde en ung pige af at
sniffe i ManitsoK. Det var den
15-årige Marianne Nikodemussen.
Marianne Nikodemussen havde
sammen med kammerater i alde-
ren 13 til 17 år sniffet en død-
sensfarlig vædske, clorotin, som
nogle af de unge tog ved et ind-
brud på en arbejdsplads.
I ManitsoK har der i den se-
nere tid været meget sniffing
blandt ungdommen. Gennem det
lokale TV har politiet i samar-
bejde med lægen og skolen ad-
varet mod den farlige „leg".
igdlup ningiua itualo — værtsparret Birthe åma Kunuk Lynge.
Herberget i Nuuk
Forudbetalte 22,2 mili. kr.
16