Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.05.1977, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 12.05.1977, Blaðsíða 10
Nanortalik foråret 1977 — Nanortalik 1977-ime upernåkut — Nanortalik foråret 1977 — Nanortalik 1977-ime upernåkut — Nanor I Nanortalik bruges kajakkerne endnu I Nanortalik er der stadig fem fangere, som bruger kajakken. Det er ældre mænd. De tager ud, når vejret tillader det, og de ven- der tilbage — tre til seks timer senere. X reglen med kajakken tungt lastet af fangsten, som sæl- ges på „brættet". AG talte med en af kajakmæn- dene, fangeren Martin Kristian- sen. Han er født i 1913 i K’aersut syd for K’aKortOK. Kun fem år gammel flyttede han med foræl- drene til Sletten, og fra Sletten flyttede han i 1965 til Nanortalik. Lægen sagde, at hans ældste dat- ter på grund af sygdom helst skulle bo i nærheden af et hos- pital. — Jeg fik min egen kajak, da jeg var 17 år. Jeg lavede den stort set selv, men far hjalp til. Jeg lavede også redskaberne. Den ty- pe redskaber, som vi brugte i Sletten, bruges ikke i Nanortalik. Jeg har i mit liv haft tre kajak- ker. Jeg bruger den type, som slutter ganske tæt til hofterne. Martin Kristiansen fortæller, at han, mens han boede i Sletten, ofte i kajak bragte post fra Slet- ten til K’aKortoK og tilbage — sommer som vinter. Det kunne også dreje sig om besked vedrø- rende patienter m.v. — Jeg fik dengang 28 kr. for turen frem og tilbage. Martin Kristiansen har været syg af tuberkulose, men er hel- bredt. Før sygdommen kunne han klare meget lange kajakture i storm og stille. — I dag har jeg ikke kræfter til at gå ud i storm- vejr, men jeg er ikke bekymret for at bruge kajakken, selv om havet er oprørt. — Jeg tager ud hver eneste dag, når vejret er godt. Lige fra dag- gry og somme tider til sent på dagen. Det afhænger af, hvad jeg får ud af det. Desværre er mine øjne ikke så gode mere. Jeg har også somme tider overvejet at anskaffe en lille jolle med motor. Men jeg tror, jeg er blevet for gammel til den omstilling, siger Martin Kristiansen. Mellem år og dag har han op- levet meget i kajakken. Han har reddet flere mennesker i havs- nød — har specielt udstyr til den slags aktioner i sin kajak. Han har lært hele kajakteknikken af sin far. — Lytter man ikke efter sine forældre, så lærer man in- tet, siger han. Sidste år fangede Martin Kri- stiansen 14 sæler, heraf 10 klap- mydser, og et stort antal fugle. Da han var yngre, drev han også sæljagt om vinteren. Men det har han standset. Han vil fortsætte med at fange fra kajakken så længe, han overhovedet kan. Bl. andet, fordi han ikke kan und- være kødet fra fangstdyrene. — Jeg har aldrig lært at holde af dansk mad, siger han. — Hvordan befinder du dig i en forholdsvis stor by som Na- nortalik? — Vi flyttede hertil fra et ud- sted. Jeg synes, der var ret uhyg- geligt i den første tid. Støjen og larmen var noget, jeg ikke var vant til. Jeg har altid været vant til stilhed de andre steder, hvor jeg har boet. Men jeg har vænnet mig til Nanortalik. Jeg bor i et af byens moderne etagehuse sammen med min kone. — Kajakkerne ligger frit ved vandet. Sker der aldrig hærværk? — Desværre sker det. En gang var jeg nær ved at omkomme, fordi nogle havde stukket hul på kajakken, men jeg nåede temme- lig langt ud, før jeg opdagede, at kajakken fyldtes med vand. Jeg vendte og roede tilbage så hur- tigt, jeg kunne. Kajakken var ved at synke, før jeg nåede land. Martin Kristiansen kan fortæl- le mange beretninger fra sit liv med kajakken: — En gang, da jeg var på sælfangst, traf jeg med ét skud fra en haglbøsse to sæler, som jeg begge slæbte hjem. En anden oplevelse var uhyg- gelig: — På vej fra Sletten til Sydprøven kom jeg ud i hårdt vejr med høj bølgegang. Der var næsten ingen muligheder for at orientere sig, for jeg kunne blot se et par meter frem. Men jeg nåede frem, slutter Martin Kri- stiansen. Foruden ham er der fire andre fangere i Nanortalik, som jævn- ligt bruger kajakken, nemlig Jo- hannes Kristoffersen, Matthæus Abeisen, Enok Lange og Paulus Kvania. HOLLY BAR Alle holder af Holly Bar den er med hele hasselnødder Holly Bar tamanit kajungerineKartOK ilivitsunik KåKortarialik DET GRØNLANDSKE OLIEAKTIESELSKAB kalåtdlit iiliamik pigingnekatigfgfiat leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin- gehavn med tankskibet IRLAND til grenlandske byer, der har havnetankanlæg for forsyning med kysttankskib. dliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimitumit agssartut IRLAND atordlugo kalåtdlit igdloKarfinukéussuissoKartarpoK, sinerssortautinit imigagssanik perKumausivilingnut. Martin bærer kajakken til vandet. — iMartip Kåine arKupå. Han lægger kajakken i vandet og springer hurtigt og sikkert i den. — imånut iligamiuk nalornisiginago ikipatdlagpoK. °9 så glider kajakken ud mod fangstpladserne. — piniarfigssaminutdlo autdlarpoK. LEDER Til Småbørnsstuen i Christianshåb søges til 1. juni eller sna- rest en leder med uddannelse som småbørnspædagog, børne- havepædagog eller anden tilsvarende uddannelse. Løn- og ansættelsesvilkål sker i henhold til overenskomsten mellem Ministeriet for Grønland og Børne og Ungdomspæda- gogernes Landsorganisation. Bolig kan anvises, og boligbidrag betales efter gældende regler. For ikke hjemmehørende ydes fri oprejse og efter 2 års tjeneste i Grønland fri hjemrejse til Danmark. Ansøgning bilagt afskrift af eksamensbevis, anbefalinger cg oplysning om tidligere beskæftelse bedes fremsendt sna- rest til: BESTYRELSEN FOR DAGINSTITUTIONERNE c/o Christianshåb Kommune 3951 Christianshåb 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.