Atuagagdliutit - 12.05.1977, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
De unge bør have
en god uddannelse
Efter valget den 15. februar kun-
ne vi mærke, at begge grupper,
som stillede op til valg, var lidt
skuffede over resultatet. Siumut-
gruppen blev Uden tvivl lidt
skuffet. Der var en lille nedgang
i deres stemmetal. Atåssut-grup-
pens oplæg fik mange tilhængere.
Lad os lige tage kompasset på
skødet og se nærmere på tingene.
Selv om der ikke har været ret
megen tid til at forberede sig
til valget, ser det ud til, at vi
grønlændere bliver mere og mere
interesserede i den politiske sty-
ring af vort land. Derfor er der
ingen tvivl om, at mange vælgere
har fulgt med i valgkampen over
radioen. Midt i valgkampen op-
stod der også debat om lærer-
konflikten, og det skabte livlig
deltagelse i debatten fra mange
vælgere.
Vi var sikkert mange forældre
med skolesøgende børn, som fulg-
te nøje med i kandidaternes ud-
talelser, fordi vi ville høre, hvor-
dan de forskellige kandidater vil-
le løse problemerne omkring vore
børns skolegang. I den forbin-
delse kan man vel gætte, hvorfor
Atåssut-gruppen fik så stor til-
slutning.
Vi er mange forældre, som har
hjemmeboende børn, der går i
skole. Vi er ligeledes mange for-
ældre, som har måttet lade vore
børn rejse hjemmefra til skole-
gang på et tidspunkt, hvor de har
Jeg er et af de långsomt opfat-
tende mennesker. Således er jeg
også langsomt opfattende med
hensyn til Atåssut, den ene af de
to politiske grupper i Grønland.
Jeg havde nok opfattet menin-
gen med Atåssut, hvis gruppen
var blevet stiftet i 1920’erne, -30’-
erne eller — kort sagt — før 1953.
Dengang „tilhørte” vi Danmark
som koloni og blev beskyttet som
børn. Vi hørte en masse ord om,
at vi skulle takke dette land,
Danmark, fordi man ikke kunne
finde noget andet land, der kunne
være så god en kolonimagt som
Danmark.
Det er især os, der er vokset op
under denne kolonitid, som er
bedst i stand til at vurdere rig-
tigheden af disse påstande.
Dette tilhørsforhold, denne ko-
lonistatus, var trods mange goder
imidlertid ikke betryggende for
os, altså folket, og for landets
fremtid og burde ændres. En af
vore kloge landsrådsmedlemmer
fremsatte derfor i 1952 et forslag
med følgende ordlyd: „Grønland
og Danmark har været sammen
i 231 år i en kolonipagt, og i disse
mange år har der været frem-
gang i Grønland. Mange bånd har
forbundet disse to lande nært til
hinanden, så stærkt, at vi nu må
slå de to lande sammen under et
rige under Danmark.”
Året efter, grundlovsdag, den
5. juni 1953: „... Hans Majestæt
kongen har i dag underskrevet
den ny grundlov. Folkeafstemnin-
gens resultat er blevet fulgt. Nu
er Grønland en ligeberettiget del
af det danske rige. 200 års koloni-
sation er forbi nu, tiden, hvor
mest behov for støtte fra hjem-
met. Det er fordi vore børn ikke
har mulighed for udvidet skole-
gang i vore byer. Vi er ligeledes
mange forældre, som ønsker, at
vore børn lærer mest muligt. Det
ønsker vi, trods det at det inde-
bærer ikke ubetydelige omkost-
ninger for os at sende vore børn
til skolegang et andet sted. Det,
selv om vi måske har andre min-
dre børn at tage hensyn til.
Selvfølgelig skal man ikke
undlade at nævne mange støtte-
værdige forslag fra Siumuts side
under valgkampen. Siumut frem-
kom med forslag, der på længere
sigt skulle hindre, at vore efter-
kommere skulle fratages deres
ret til landets rigdomme og ud-
nyttelse af disse. Et ønske om at
landets fremtidige befolkning ik-
ke taber noget.
Der er én ting jeg vil nævne
som væsentligst: Vore politikere
må som det vigtigste have i tan-
kerne, at man på langt sigt må
stræbe efter at give vore unge
bedst mulige fremtidsmuligheder
ved bedre uddannelse, åndelig og
fysisk styrke, som vil være det
bedste grundlag for dem. Så læn-
ge vi endnu har så få grønland-
ske lærere og udsendte lærere
rejser hjem, må vi gøre, hvad vi
kan, for at de ikke skal mangle
lærere.
Enhver er jo klar over, at en
fisker, som mangler fiskeredska-
ber eller har en dårlig båd, ikke
man passede grønlænderne som
børn, er forbi, fra nu af er vort
land en ligeberettiget del af Dan-
mark.”
Men hvis man skal se bort fra
grundlovens bestemmelser, er for-
holdet mellem Danmark og Grøn-
land det samme som under kolo-
nitiden. Alle samfundsforhold er
påvirket af kolonitiden.
Vi er mange grønlændere, der
fuldt ud har respekteret, at vort
land og Danmark for 20 år siden
blev én stat i grundlovsmæssig
forstand. Vi betragter dette til-
hørsforhold som så sikkert, at vi
ikke har fundet anledning til at
betvivle det eller diskutere det.
Diskussionen om dette spørgsmål
hørte til under den forgangne ko-
lonitid, og disse problemer er ud-
debatterede. Nu lever vi jo i et
fælles rige, og man kan kun be-
tvivle samhørigheden, hvis man
ikke tror på lovens ord.
Derfor er jeg ikke tilhænger af
Atåssut, fordi Atåssuts politiske
målsætninger ikke er anderledes
end det, vi hørte om for lang tid
siden. Selv om navnet måske kan
lyde godt, minder det mig om de
år, hvor vi sang: „Landet er dog
dansk ejet ..
Den mangegrenede opgave det
er at være under rigsfællesskabet
kan kun klares af Siumut. Lad
os samarbejde under Siumut. At
vore kammerater siger tingene på
en lidt anden måde end os og
kan tegne, betyder ikke, at de vil
løsrive sig fra Danmark, og de
skal ikke mistænkes for noget så-
dant. Jeg mener, at mange dan-
ske i vort land bør have forstå-
else for dette. Karl Møller.
kan fange ret meget. En læges
mulighed for at hjælpe en patient
er afhængig af, hvilke mulighe-
der hans udstyr giver ham.
Under valgkampen hørte vi fra
Valg til folketing, landsråd og
kommunalbestyrelser er altid
spændende. Og den spænding er
blevet større og større, især i de
seneste år, hvor interessen for
politisk engagement her til lands
er blevet øget.
Under sidste folketingsvalg var
der to politiske grupper, Siumut
og Atåssut. Det var første gang,
det udelukkende var politiske
grupper, der kæmpede om plad-
serne.
Herefter må man formode, at
der her i landet fremover vil ske
det samme på kommunalt plan,
og at man således vil gå bort fra
enkeltmandspolitikken. Og sådan
skal det vel være.
Jeg har nogle korte spørgsmål
til AG i forbindelse med det ny-
ligt afholdte folketingsvalg:
Det første drejer sig om valg-
annoncer i AG. I AG nr. 6 (10.
februar 1977) var der én annonce
fra Siumut med opfordring om
økonomisk støtte til valgkampen.
Det var det hele. I den forbin-
delse får man lyst til at spørge,
om Siumut ikke havde råd til at
sætte flere annoncer i AG, om
det skyldtes manglende lyst, eller
om AG ikke gav Siumut mulig-
hed for indrykning af mere end
den ene annonce.
I samme nr. af AG havde Atés-
sut indrykket 15 annoncer. Den
ene af dem opfordrede til økono-
misk bistand til gruppen, mens
resten var valgannoncer med for-
skellige tekster på dansk og
grønlandsk. I den forbindelse vil
jeg spørge, om AG kun har givet
Atåssut mulighed for indrykning
af annoncer og lukket af for
modparten, altså Siumut, eller
om grunden var, at AG politisk
er mere enig med Atåssut og der-
for favoriserer denne gruppe?
Hvis dette er rigtigt, vil jeg spør-
ge, om bladet vil udkomme som
støtte til Atåssut?
Årsagen til min mistanke og
mit spørgsmål er, at der i Ser-
mitsiaK nr. 7, 1977, er refereret
et spørgsmål til Atåssut om, hvor-
vidt Atåssut ligesom Siumut vil
udsende et politisk blad. Hertil
svarede Araalo Abeisen, at et af
målene er at få et politisk blad
med tiden, men at man til at be-
gynde med vil anvende de eksi-
sterende blade.
Har AG og Atåssut allerede
indgået en aftale?
I AG nr. 7 (17. februar 1977)
udtalte Lars Emil i forbindelse
med sit genvalg til folketinget:
„Siumut har været udsat for gan-
ske urimelige og fuldstændig
ubegrundede angreb og mistæn-
keliggørelser — bl.a. fra landets
ledende avis, AG, og forskellig
anden amatørside. Jeg tror godt,
jeg kan sige, at det havde været
en af grupperne følgende udtalel-
se: „Uanset hvad det vil koste,
bør vore efterkommere have en
god uddannelse”. Disse ord fik
mange forældre, som ellers var
blevet rådvilde, til at fatte nyt
håb. Lad os håbe, at det ikke bli-
ver tom snak!
Vi er jo mange forældre, der
foretrækker, at vore unge får en
god uddannelse og størst mulig
chance for beskæftigelse i stedet
for lediggang.
Hilsen,
En mor til nogle af børnene i
skolen.
så godt som sikkert, at Siumut
havde fået begge mandater, hvis
denne halvofficielle skrækkam-
pagne ikke havde været ført.”
Før i tiden udpegede man Siu-
mut som den, der førte skræk-
kampagne mod sine modstande-
re, men nu begynder Siumut at
sige det samme om sine modstan-
dere. Hvordan skal det forstås?
Kan man ikke allerede deraf
se, at AG er begyndt at støtte
en af parterne og ikke gør som
SermitsiaK?
Hvis det er tilfældet, må man
regne med, at Atåssut bliver me-
get stærk.
Jakob Lyberth, Kangåmiut.
Alle og enhver har lov til at an-
noncere i Grønlandsposten. Der
er ingen begrænsninger i den ret-
ning. Der er kun tre slags annon-
cer, som vi ikke tager imod: Spi-
ritus, porno og bekendtskabsan-
noncer.
Grønlandsposten er et politisk
uafhængigt blad. Det er ikke ta-
lerør hverken for Atåssut eller
Siumut. Men enhver borger i
Grønland og Danmark samt alle
politiske grupper i riget kan kom-
me med deres meninger i Grøn-
landsposten. Vi forlanger kun, at
indlæg i vort blad ikke skal være
af injurierende art.
Med venlig hilsen.
Jørgen Fleiscner.
Sløseri
For nogle måneder siden udkom
en ny udgave af postanvisninger
rundt om i landet.
For de, der endnu kan skrive
en lille smule grønlandsk, tager
det ikke så lang tid at finde ud
af, hvor grove fejl, der findes i
den grønlandske tekst.
Alle snakker om den ny ret-
skrivning, og nogen vil bibeholde
den nuværende grønlandske ret-
skrivning. Når man møder sådan-
ne fejl som nævnt her, får man
den opfattelse, at man på nuvæ-
rende tidspunkt ikke ved, hvor-
dan man egentlig skal skrive.
Det er en aldeles latterliggø-
relse af folk, der endnu prøver på
at skrive nogenlunde grønlandsk.
Dyre ordbøger er blevet til gen-
nem årene til brug herfor.
Så vær venlig at ofre lidt tid
på disses brug.
Man kan ikke acceptere det
sløseri, man møder i skrivelserne
fra offentlige ‘kontorer.
Med venlig hilsen,
K. K. Lennert, Ausiait.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
De forreste
stole i
landsrådet
Artiklen i AG nr. 12 — „Vi løfter
i flok” — vil jeg komme med be-
mærkninger til.
Som bekendt vakte interviewet
med Jørgen Olsen, Sisimiut, me-
gen røre hos Siumut-gruppen.
Det ville jo have været mærke-
ligt, hvis man ikke svarede på ar-
tiklen, og man svarede bl.a., at
Jørgen Olsen har fået de mindst
indflydelsesløse poster, at Jørgen
Olsen i sit mangeårige virke ikke
har gennemført ret mange ting,
og at man er misundelig på Siu-
mut, da gruppen, der er så ny,
har ODnået så meget gennem sam-
arbejde.
Disse udtalelser og erklæringer
får én til at tænke på, at lands-
rådet, som vi i fuldt alvor vælger,
er blevet helt anderledes end tid-
ligere. Vi indrømmer, at grøn-
lænderen, især den unge, er ble-
vet mere vågen hvad politik an-
går.
Mon ikke vi i dag bør forstå,
at vi ikke længere skal dømme
alt fra tidligere tid som noget
galt, men i stedet se tingene som
de er i dag, og tage fat på at
rette på disse.
Før i tiden var der ingen grup-
per i landsrådet. Der var jo hel-
ler ikke noget galt i det. Det ple-
jer jeg at sige. Det var gode men-
nesker. Der var fangstdyr nok.
Der var intet spiritusmisbrug. Der
skete ingen tyverier. Ingen begik
mord. Det meste af vort behov
kunne vi få dækket. Kort sagt,
vi levede lykkeligt. Det er langt-
fra tilfældet nu. Derfor er der
nok at tage fat på, når man har
fået tildelt de forreste stole, så
vi kan komme af med de dårlige
vaner.
Til slut vil jeg stille følgende
spørgsmål: Hvem er det, der sid-
der på de forreste stole i lands-
rådet, og hvem sidder på de
mindst betydende stole? Vi har
nu udtrykkeligt fået at vide, at
Jørgen C. F. Olsen sidder på en
af de mindst betydende stole. Vi
vælgere bør vide, hvad der sker,
da vi intet kendskab har til dette
forhold.
Jeg vil benytte min ytringsfri-
hed og forlange, at Jørgen Olsen
får den forreste stol.
På vælgernes vegne,
Markus Mikaelsen
K’agssimiut
Hvordan skal
Atåssut forstås?
Spørgsmål om
folketingsvalget
22