Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.05.1977, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 12.05.1977, Blaðsíða 22
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar De unge bør have en god uddannelse Efter valget den 15. februar kun- ne vi mærke, at begge grupper, som stillede op til valg, var lidt skuffede over resultatet. Siumut- gruppen blev Uden tvivl lidt skuffet. Der var en lille nedgang i deres stemmetal. Atåssut-grup- pens oplæg fik mange tilhængere. Lad os lige tage kompasset på skødet og se nærmere på tingene. Selv om der ikke har været ret megen tid til at forberede sig til valget, ser det ud til, at vi grønlændere bliver mere og mere interesserede i den politiske sty- ring af vort land. Derfor er der ingen tvivl om, at mange vælgere har fulgt med i valgkampen over radioen. Midt i valgkampen op- stod der også debat om lærer- konflikten, og det skabte livlig deltagelse i debatten fra mange vælgere. Vi var sikkert mange forældre med skolesøgende børn, som fulg- te nøje med i kandidaternes ud- talelser, fordi vi ville høre, hvor- dan de forskellige kandidater vil- le løse problemerne omkring vore børns skolegang. I den forbin- delse kan man vel gætte, hvorfor Atåssut-gruppen fik så stor til- slutning. Vi er mange forældre, som har hjemmeboende børn, der går i skole. Vi er ligeledes mange for- ældre, som har måttet lade vore børn rejse hjemmefra til skole- gang på et tidspunkt, hvor de har Jeg er et af de långsomt opfat- tende mennesker. Således er jeg også langsomt opfattende med hensyn til Atåssut, den ene af de to politiske grupper i Grønland. Jeg havde nok opfattet menin- gen med Atåssut, hvis gruppen var blevet stiftet i 1920’erne, -30’- erne eller — kort sagt — før 1953. Dengang „tilhørte” vi Danmark som koloni og blev beskyttet som børn. Vi hørte en masse ord om, at vi skulle takke dette land, Danmark, fordi man ikke kunne finde noget andet land, der kunne være så god en kolonimagt som Danmark. Det er især os, der er vokset op under denne kolonitid, som er bedst i stand til at vurdere rig- tigheden af disse påstande. Dette tilhørsforhold, denne ko- lonistatus, var trods mange goder imidlertid ikke betryggende for os, altså folket, og for landets fremtid og burde ændres. En af vore kloge landsrådsmedlemmer fremsatte derfor i 1952 et forslag med følgende ordlyd: „Grønland og Danmark har været sammen i 231 år i en kolonipagt, og i disse mange år har der været frem- gang i Grønland. Mange bånd har forbundet disse to lande nært til hinanden, så stærkt, at vi nu må slå de to lande sammen under et rige under Danmark.” Året efter, grundlovsdag, den 5. juni 1953: „... Hans Majestæt kongen har i dag underskrevet den ny grundlov. Folkeafstemnin- gens resultat er blevet fulgt. Nu er Grønland en ligeberettiget del af det danske rige. 200 års koloni- sation er forbi nu, tiden, hvor mest behov for støtte fra hjem- met. Det er fordi vore børn ikke har mulighed for udvidet skole- gang i vore byer. Vi er ligeledes mange forældre, som ønsker, at vore børn lærer mest muligt. Det ønsker vi, trods det at det inde- bærer ikke ubetydelige omkost- ninger for os at sende vore børn til skolegang et andet sted. Det, selv om vi måske har andre min- dre børn at tage hensyn til. Selvfølgelig skal man ikke undlade at nævne mange støtte- værdige forslag fra Siumuts side under valgkampen. Siumut frem- kom med forslag, der på længere sigt skulle hindre, at vore efter- kommere skulle fratages deres ret til landets rigdomme og ud- nyttelse af disse. Et ønske om at landets fremtidige befolkning ik- ke taber noget. Der er én ting jeg vil nævne som væsentligst: Vore politikere må som det vigtigste have i tan- kerne, at man på langt sigt må stræbe efter at give vore unge bedst mulige fremtidsmuligheder ved bedre uddannelse, åndelig og fysisk styrke, som vil være det bedste grundlag for dem. Så læn- ge vi endnu har så få grønland- ske lærere og udsendte lærere rejser hjem, må vi gøre, hvad vi kan, for at de ikke skal mangle lærere. Enhver er jo klar over, at en fisker, som mangler fiskeredska- ber eller har en dårlig båd, ikke man passede grønlænderne som børn, er forbi, fra nu af er vort land en ligeberettiget del af Dan- mark.” Men hvis man skal se bort fra grundlovens bestemmelser, er for- holdet mellem Danmark og Grøn- land det samme som under kolo- nitiden. Alle samfundsforhold er påvirket af kolonitiden. Vi er mange grønlændere, der fuldt ud har respekteret, at vort land og Danmark for 20 år siden blev én stat i grundlovsmæssig forstand. Vi betragter dette til- hørsforhold som så sikkert, at vi ikke har fundet anledning til at betvivle det eller diskutere det. Diskussionen om dette spørgsmål hørte til under den forgangne ko- lonitid, og disse problemer er ud- debatterede. Nu lever vi jo i et fælles rige, og man kan kun be- tvivle samhørigheden, hvis man ikke tror på lovens ord. Derfor er jeg ikke tilhænger af Atåssut, fordi Atåssuts politiske målsætninger ikke er anderledes end det, vi hørte om for lang tid siden. Selv om navnet måske kan lyde godt, minder det mig om de år, hvor vi sang: „Landet er dog dansk ejet .. Den mangegrenede opgave det er at være under rigsfællesskabet kan kun klares af Siumut. Lad os samarbejde under Siumut. At vore kammerater siger tingene på en lidt anden måde end os og kan tegne, betyder ikke, at de vil løsrive sig fra Danmark, og de skal ikke mistænkes for noget så- dant. Jeg mener, at mange dan- ske i vort land bør have forstå- else for dette. Karl Møller. kan fange ret meget. En læges mulighed for at hjælpe en patient er afhængig af, hvilke mulighe- der hans udstyr giver ham. Under valgkampen hørte vi fra Valg til folketing, landsråd og kommunalbestyrelser er altid spændende. Og den spænding er blevet større og større, især i de seneste år, hvor interessen for politisk engagement her til lands er blevet øget. Under sidste folketingsvalg var der to politiske grupper, Siumut og Atåssut. Det var første gang, det udelukkende var politiske grupper, der kæmpede om plad- serne. Herefter må man formode, at der her i landet fremover vil ske det samme på kommunalt plan, og at man således vil gå bort fra enkeltmandspolitikken. Og sådan skal det vel være. Jeg har nogle korte spørgsmål til AG i forbindelse med det ny- ligt afholdte folketingsvalg: Det første drejer sig om valg- annoncer i AG. I AG nr. 6 (10. februar 1977) var der én annonce fra Siumut med opfordring om økonomisk støtte til valgkampen. Det var det hele. I den forbin- delse får man lyst til at spørge, om Siumut ikke havde råd til at sætte flere annoncer i AG, om det skyldtes manglende lyst, eller om AG ikke gav Siumut mulig- hed for indrykning af mere end den ene annonce. I samme nr. af AG havde Atés- sut indrykket 15 annoncer. Den ene af dem opfordrede til økono- misk bistand til gruppen, mens resten var valgannoncer med for- skellige tekster på dansk og grønlandsk. I den forbindelse vil jeg spørge, om AG kun har givet Atåssut mulighed for indrykning af annoncer og lukket af for modparten, altså Siumut, eller om grunden var, at AG politisk er mere enig med Atåssut og der- for favoriserer denne gruppe? Hvis dette er rigtigt, vil jeg spør- ge, om bladet vil udkomme som støtte til Atåssut? Årsagen til min mistanke og mit spørgsmål er, at der i Ser- mitsiaK nr. 7, 1977, er refereret et spørgsmål til Atåssut om, hvor- vidt Atåssut ligesom Siumut vil udsende et politisk blad. Hertil svarede Araalo Abeisen, at et af målene er at få et politisk blad med tiden, men at man til at be- gynde med vil anvende de eksi- sterende blade. Har AG og Atåssut allerede indgået en aftale? I AG nr. 7 (17. februar 1977) udtalte Lars Emil i forbindelse med sit genvalg til folketinget: „Siumut har været udsat for gan- ske urimelige og fuldstændig ubegrundede angreb og mistæn- keliggørelser — bl.a. fra landets ledende avis, AG, og forskellig anden amatørside. Jeg tror godt, jeg kan sige, at det havde været en af grupperne følgende udtalel- se: „Uanset hvad det vil koste, bør vore efterkommere have en god uddannelse”. Disse ord fik mange forældre, som ellers var blevet rådvilde, til at fatte nyt håb. Lad os håbe, at det ikke bli- ver tom snak! Vi er jo mange forældre, der foretrækker, at vore unge får en god uddannelse og størst mulig chance for beskæftigelse i stedet for lediggang. Hilsen, En mor til nogle af børnene i skolen. så godt som sikkert, at Siumut havde fået begge mandater, hvis denne halvofficielle skrækkam- pagne ikke havde været ført.” Før i tiden udpegede man Siu- mut som den, der førte skræk- kampagne mod sine modstande- re, men nu begynder Siumut at sige det samme om sine modstan- dere. Hvordan skal det forstås? Kan man ikke allerede deraf se, at AG er begyndt at støtte en af parterne og ikke gør som SermitsiaK? Hvis det er tilfældet, må man regne med, at Atåssut bliver me- get stærk. Jakob Lyberth, Kangåmiut. Alle og enhver har lov til at an- noncere i Grønlandsposten. Der er ingen begrænsninger i den ret- ning. Der er kun tre slags annon- cer, som vi ikke tager imod: Spi- ritus, porno og bekendtskabsan- noncer. Grønlandsposten er et politisk uafhængigt blad. Det er ikke ta- lerør hverken for Atåssut eller Siumut. Men enhver borger i Grønland og Danmark samt alle politiske grupper i riget kan kom- me med deres meninger i Grøn- landsposten. Vi forlanger kun, at indlæg i vort blad ikke skal være af injurierende art. Med venlig hilsen. Jørgen Fleiscner. Sløseri For nogle måneder siden udkom en ny udgave af postanvisninger rundt om i landet. For de, der endnu kan skrive en lille smule grønlandsk, tager det ikke så lang tid at finde ud af, hvor grove fejl, der findes i den grønlandske tekst. Alle snakker om den ny ret- skrivning, og nogen vil bibeholde den nuværende grønlandske ret- skrivning. Når man møder sådan- ne fejl som nævnt her, får man den opfattelse, at man på nuvæ- rende tidspunkt ikke ved, hvor- dan man egentlig skal skrive. Det er en aldeles latterliggø- relse af folk, der endnu prøver på at skrive nogenlunde grønlandsk. Dyre ordbøger er blevet til gen- nem årene til brug herfor. Så vær venlig at ofre lidt tid på disses brug. Man kan ikke acceptere det sløseri, man møder i skrivelserne fra offentlige ‘kontorer. Med venlig hilsen, K. K. Lennert, Ausiait. Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve liver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedct for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. De forreste stole i landsrådet Artiklen i AG nr. 12 — „Vi løfter i flok” — vil jeg komme med be- mærkninger til. Som bekendt vakte interviewet med Jørgen Olsen, Sisimiut, me- gen røre hos Siumut-gruppen. Det ville jo have været mærke- ligt, hvis man ikke svarede på ar- tiklen, og man svarede bl.a., at Jørgen Olsen har fået de mindst indflydelsesløse poster, at Jørgen Olsen i sit mangeårige virke ikke har gennemført ret mange ting, og at man er misundelig på Siu- mut, da gruppen, der er så ny, har ODnået så meget gennem sam- arbejde. Disse udtalelser og erklæringer får én til at tænke på, at lands- rådet, som vi i fuldt alvor vælger, er blevet helt anderledes end tid- ligere. Vi indrømmer, at grøn- lænderen, især den unge, er ble- vet mere vågen hvad politik an- går. Mon ikke vi i dag bør forstå, at vi ikke længere skal dømme alt fra tidligere tid som noget galt, men i stedet se tingene som de er i dag, og tage fat på at rette på disse. Før i tiden var der ingen grup- per i landsrådet. Der var jo hel- ler ikke noget galt i det. Det ple- jer jeg at sige. Det var gode men- nesker. Der var fangstdyr nok. Der var intet spiritusmisbrug. Der skete ingen tyverier. Ingen begik mord. Det meste af vort behov kunne vi få dækket. Kort sagt, vi levede lykkeligt. Det er langt- fra tilfældet nu. Derfor er der nok at tage fat på, når man har fået tildelt de forreste stole, så vi kan komme af med de dårlige vaner. Til slut vil jeg stille følgende spørgsmål: Hvem er det, der sid- der på de forreste stole i lands- rådet, og hvem sidder på de mindst betydende stole? Vi har nu udtrykkeligt fået at vide, at Jørgen C. F. Olsen sidder på en af de mindst betydende stole. Vi vælgere bør vide, hvad der sker, da vi intet kendskab har til dette forhold. Jeg vil benytte min ytringsfri- hed og forlange, at Jørgen Olsen får den forreste stol. På vælgernes vegne, Markus Mikaelsen K’agssimiut Hvordan skal Atåssut forstås? Spørgsmål om folketingsvalget 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.