Atuagagdliutit - 12.05.1977, Blaðsíða 21

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Vi vil behandles
som mennesker
I AG nr. 2, 1977, skrev jeg et
læserbrev under overskriften
„Skal vi ikke behandles som men-
nesker". Det blev besvaret af Th.
Jørgensen, Sisimiut, og det svar
vil jeg gerne kommentere.
Th. Jørgensen skrev bl.a., at
mit indlæg var det første, jeg
havde skrevet i AG. Deraf kan
jeg forstå, at han ikke køber alle
numre af AG, da han ellers ville
have set nogle tidligere indlæg,
jeg har skrevet.
Er man ikke orienteret om, hvor
man er henne, er det svært at
finde ud af, i hvilken retning man
skal fortsætte.
Vor regering, ja, også den næ-
sten eneste lånemulighed for
fremme af erhvervene siger al-
tid, at man er nødt til at have
havgående fiskeskibe for at fiske-
riet kan gå godt. Hvordan får
man dog havgående fiskeskibe?
Når man selv helt alene har ar-
bejdet sig op fra en start med en
lille nummerbåd til erhvervelse
af en stor kutter, kan man med
rette sige, at man næsten ikke
kan gøre noget sådant, uden at
man kræver meget af sig selv.
Går vi 35 år tilbage i tiden og
ser på forholdene dengang, kan
vi straks se, at fiskeriet næsten
udelukkende foregik fra robåde
og andre mindre fartøjer. Der var
ganske få, som havde motorbåde
i fællesskab. Allerede dengang
indså man fordelene ved at an-
skaffe motorbåde i fællesskab, og
det var især blandt brødre og el-
ler blandt slægtningge, man be-
nyttede denne mulighed.
Hvad med i dag? Hvor mange
anvender den mulighed det er at
anskaffe en båd i fællesskab? An-
dre folkeslag havde næppe kun-
net klare sig, hvis de ikke havde
slået sig sammen om i fællesskab
at skaffe og eje ting.
Jeg har i længere tid gang på
gang slået til lyd for, at vi bør
have rådgivning indenfor fiskeri-
erhvervet. Jeg håber, det vil blive
en realitet inden længe.
Er det så nok? Jeg er klar
over, at man burde have indført
konsulentordning, da man for al-
vor gav sig til at anskaffe fiske-
kuttere. Der er slet ingen tvivl
om, at det ville have hjulpet
meget, og at fiskeriets nuværende
struktur ville have været helt an-
derledes.
Det er svært at besvare over-
I mit indlæg i AG nr. 2, hen-
viste jeg til en artikel i AG nr.
46, 1976, hvor Grønlænderfore-
ningens formand bl.a. sagde: „In-
denfor det danske samfund er
der ikke så få mennesker, som
stadig betragter grønlændere som
mindreværdige individer, der ik-
ke behøver at blive behandlet
som mennesker". „... der er i
stigende grad tale om udnyttelse
og misbrug af grønlændere i Dan-
mark". „I alt for mange tilfælde
skriften. Man bør bruge talmate-
riale for at svare. Men man kan
dog prøve at svare med ord. På
grund af inflationen er prisen på
kuttere meget høj. Indhandlings-
priserne kan ikke følge inflatio-
nen. Vi ved, at forholdene inden
for fiskeriet har ændret sig de
senere år, idet de mange fisk
ved kysten er forsvundet. Man
ændrer langsomt fiskemetoderne
på grund af de høje priser på de
nye fartøjer, der skal til. Herved
kommer vi tilbage til det, jeg tid-
ligere har nævnt, nemlig det at
være fælles om målet, at gå sam-
men, f.eks. i et aktieselskab. Kan
vi grønlændere endnu ikke forstå
det? Eller er vi for lidt oplyste
på det område som på så mange
andre områder i vor stræben ef-
ter fremgang i vort hovederhverv.
Vi er klar over, at en ting, som
en enkelt person ikke kan, som
regel kan klares af to eller tre
personer. Folk, der er mere civi-
liserede end os, er mere civilise-
rede fordi de har lært det. Hvor-
for skulle vi ikke også kunne gø-
re det? Vi er i dag strandet, fordi
vi mangler samarbejde. Det er jo
så tydeligt — vi kan se mange
brødre med hver sin kutter, og
hver af dem har besvær med at
få det til at løbe rundt, ligesom
de har besvær med at få til-
strækkelig kvalificeret mandskab,
hvilket betyder begrænsede
fangstmængder. Man kommer til
at mangle penge til fornyelser og
meget andet.
Vi ved, at der er en fremtid
ude på havet, hvad rejeforekom-
ster angår. Det har andre vist os.
Har vi fulgt efter dem? Nu vil
flere ikke-fiskere danne aktiesel-
skaber og på den måde anskaffe
passende fartøjer til dette uden-
skærs fiskeri. Men de fleste fi-
skere her til lands har ikke øn-
ske om at få et havgående fiske-
fartøj. Desuden er oplysning og
har vi set voldtægtsforbrydelser
mod grønlandske kvinder." Lige-
ledes citerede jeg en dansk dame,
som skulle have sagt: „Grønlæn-
dere bør ikke behandles som
mennesker. Man skal sparke
dem."
Hr. Jørgensen. Der er allerede
flere grønlændere, der er blevet
likvideret af nogen, der leger
mafia. Vil du så hævde, at de er
blevet myrdet, uden at morderen
var klar over det? Jeg kan for-
rådgivning på dette område me-
get mangelfuld. Enkelte får store
lån fra staten. Når der opstår
vanskeligheder, er der ingen ste-
der at hente rådgivning. Der
mangler et mellemled, og derfor
står man ene mand imod staten,
og gør man sig uheldig bemær-
ket overfor staten, er man faktisk
altid prisgivet. Det havde set an-
derledes ud, hvis man havde væ-
ret flere om problemet, da flere
magter mere end den enkelte.
Vi kan remse en masse årsager
op til de uheldige forhold inden-
for fiskerierhvervet, og vi kan
prøve at finde den skyldige. Men
vil man gøre det, må man også
indrømme, at en del af skylden
ligger hos de enkelte fiskere. Der-
for må vi nu prøve at være fæl-
les om opgaverne med nødvendig
assistance.
Bliver der flere og flere, som
anskaffer sig store fiskefartøjer,
selv om de ikke er fiskere, kan
fiskerne komme bagud. Vi kan
forestille os, at mandskab vil sø-
ge derhen, hvor der er de bedste
løn- og arbejdsvilkår, og det vil
resultere i endnu større mangel
på kvalificeret mandskab.
Det er meget godt, at man op
til valgene gør sit yderste for at
støtte Siumut eller Atåssut. Der
er dog ingen af de to grupper,
der alene kan løse problemerne
for fiskerne. Fiskerne må stoppe
op engang og se, hvor de står og
prøve at tænke på, hvilken vej,
de vil gå fremover. Jeg vil nødig
se en grønlandsk fisker være al-
mindeligt besætningsmedlem på
et fiskefartøj, der ejes af ikke-
fiskere. Evnen til at være fælles
om ting, en kunst, som vore for-
fædre beherskede, må vi forny,
inden den bliver kold. Forholdene
i dag er sådan, at det lige præ-
cist passer, at vi gør det nu!
Hilsen Ulrik Rosing.
stå, at du er fuldstændig ligeglad
med, hvad der sker vore grøn-
lændere i Danmark, fordi dan-
skerne har investeret i Grønland.
Hør her, hr. Jørgensen: På
hvilken måde har investeringerne
været til gavn for grønlænderne,
når man ser forholdene i dag?
Hvor meget er der i de forløbne
mange, mange år blevet gjort for
at give grønlænderne menneske-
rettigheder og kunnen, så vi kan
klare os på lige fod?
I mange andre lande sender
man mange unge til andre lande,
for at de kan uddanne sig. Disse
unge vender i mange tilfælde
hjem og arbejder på at opbygge
deres hjemlande. Hvad gjorde I
da? Du skrev, at grønlænderne
under uddannelse mangler vilje
og styrke, at folk under samme
konge og samme lov ikke kan
være lige under den samme stat,
og at der for nogle af dem lov-
gives med hensyntagen til deres
fødested. Det forlyder altså, at vi
ikke kan være lige, da vi er et
andet folk. Tror du ikke, at så-
danne forhold er meget belasten-
de for unge under uddannelse.
Jeg er vidende om, at der er
dygtige grønlændere i Danmark,
som har gode stillinger. Havde
lønningerne her i landet været
ens som de er i Danmark, var de
vendt hjem og været til gavn i
samfundet. De vil dog ikke ven-
de hjem, idet de udmærket er
klar over, at de vil gå ned i løn.
Vil du ikke være enig med mig
i det, jeg skrev i mit indlæg i
AG nr. 2? Du blev blot flov, da
du følte dig truffet.
Hr. Jørgensen, det, at vi spiser
ved samme bord og bruger sam-
me toilet, kan ikke læge århun-
dredgamle sår hos grønlænderne.
De sår kan kun læges ved, at vi
i henhold til grundloven opnår
fuldstændig ligeberettigelse. Det
er derfor styringen i dag bør æn-
dres fuldstændigt. Investeringer,
som gives hovedsageligt til gavn
for grønlændere, bør styres af
grønlændere. Når man når dertil,
som du skrev, vil jeg kunne for-
dele arbejdet til mine venner.
Du har ret i det, du skrev om,
at grønlænderne er gode menne-
sker. Vort skønne, til tider vold-
somme land har gjort os til gode
mennesker, trods I fra gammel
tid prøvede at gøre os til forbry-
dere, og trods dårlige foregangs-
mænd.
Selv om du har sammenlignet
os med „Amin" og „mafia", kan
du roligt være her, da vi er krist-
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
ne og ikke forbrydere. Jeg har
for øvrigt indtryk af, at du over-
hovedet ikke lider af hjemvé.
Hvad betalingsspørgsmålet til
en konference angår, må man vel
kunne forlange, at den betales af
de mennesker, som har spillet
„mafia" og tvunget grønlænderne
til voldtægt og drab. Når der igen
sker noget med mine grønlandske
venner, hører I fra mig igen.
Hilsen, Jonas Lynge
Kom frit frem
Vi har valgt Otto Steenholdt,
fordi han ville udrette noget for
os. Alligevel har det vist sig, at
han kun taler efter landsrådsfor-
mandens ord. Jeg vil betragte så-
danne mennesker som samfun-
dets forrædere, eftersom lands-
rådsformanden under et parti-
møde har sagt, at folk der frem-
fører kritik, er folk, der leger
med ilden. Dertil vil jeg sig: kom
frit frem, i stedet for alt det hem-
melighedskræmmeri.
Desuden vil det være meget
flovt, hvis Grønlands politiske
karriere skal begynde så skævt.
Politikerne siger, at enhver har
ret til at sige sin egen mening.
Samtidig modsiger de sig selv
ved at sige, at folk bare snakker
uden nogen baggrund for deres
mening. Politikerne burde arbej-
de ordentligt i stedet for at stolt-
sere rundt. Og jeg er ved at få
den opfattelse, at de handler
uærligt. Svar udbedes.
N. Petersen, Påmiut
HEJ JÆGER
Hurtig og stabil jagtjolle med masser af skydeplads. Glas-
fiberbelagt 18 fod Dokkedaljolle med lille overbygning og
helt ny 55 HK Johnson. Sælges grundet køb af større båd.
Søsætningsklar eller i vandet med følgende tilbehør: Anker,
3 benzintanke, 5 plasticdunke, 50 m tov og 2 redningsveste.
Pris kr. 19.000,-.
JOHN HANSEN
Telefon 2 10 83, eller 2 21 77
Hvor langt er vi kommet
med fiskeriet i dag?
JV/KSimnBAT — ET PROGRAM FOR ERHVERV OG FRITID
IMPORTØR: BRANLACO ApS BOX 118 3900 GODTHÅB TLF.212 47
21