Atuagagdliutit - 12.05.1977, Blaðsíða 23

nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om
Kuno Wirz
23. januar 1940 - 9. april 1977
1960-ime uvdlut ilåne angut inu-
sugtoK KGH-me direktørip ag-
dlagfianut tåkupoK Kalåtdlit-nu-
nånukarnigssane kigsautiginerar-
dlugo. aperKutautingivigpå su-
migdlunit suliagssaKartineKarnig-
sse. navsuiaivoK, nangmineK isu-
maKarnerardlune Kalåtdlit-nunåt
nuna tåssaussoK nangmineK taku-
ssagssarsiorusussutsiminut naler-
KutdluinartoK, ilamigoK sermer-
ssuardlunit itivitdlugo angalanig-
ssamut periarfigssarseriatåsagalu-
arune piarérsimanerardlune. tå-
ssauna Kuno. Danmarkip
Schweitzivdlo inusugtunik taor-
sigéKatigigsimanerata periarfig-
ssisimagå Lollandime Kavdlunåt
nunalerinermik suleriausiånik ili-
niarnigssånut. tamatumale misi-
ligtaKarusussutse iluarusugti-
ngingmago isumaKarsimavoK Ka-
låtdlit-nunåta pingortitatut mer-
sernarpasingnera, KåKai sikutdlo
nangminerminut nalerKiinerusa-
ssut.
nunalerissutut cementiliortutut-
dlo sulerérdlune åmalo Køben-
havnime taxartartorérdlune peri-
arfigssarsivoK nangminerssortu-
migdlo sulivfiutilingme sulissar-
tutut sulivfigssarsivdlune, sujug-
dlermik Ausiangne, åipåguane
K’eKertarssuarme naggatåtigutdlo
Kuno Wirz
23. januar 1940 - 9 april 1977
En dag i 1960 trådte en ung mand
ind på kontoret hos direktøren
på Grønlandsk Handel og bad om
at komme til Grønland, ligemeget,
hvad man kunne tilbyde ham.
Han forklarede, at Grønland net-
op var det land, han mente kunne
tilfredsstille hans eventyrlyst, ja,
selv om der skulle tilbyde sig en
lejlighed til at gå over indlands-
isen, var han rede. Det var Kuno.
Han kom lige fra et udvekslings-
program mellem Danmark og
Schweiz, som havde givet ham
chancen til at lære dansk land-
brug på Lolland. Da dette imid-
lertid ikke tilfredsstillede hans
særprægede evner, mente han, at
Grønlands vildsomme natur, bjer-
gene og isen netop passede til
hans temperament.
Efter i en periode at have be-
skæftiget sig med jord- og beton-
arbejde og senere som taxachauf-
før i København, lykkedes det
ham at blive ansat som arbejds-
mand for et entreprenørfirma,
først i Ausiait, næste år i K’eKer-
tarssuaK og sluttelig for GTO i
NarssaK. Så kvittede han for en
tid Grønland og blev formand for
et holdt italienske arbejdere ved
et tunnelarbejde i Ziirich i
Schweiz.
For ca. 10 år siden, da man
skulle finde en leder til det gen-
åbnede marmorbrud i Marmori-
lik, satte jeg mig i forbindelse
med denne særprægede person.
Han kvittede straks sit job i Zii-
rich for at gå i gang med dette
yderst krævende arbejde, som
kun kunne bestrides af en mand
med den rette pionerånd, én, der
på et så isoleret og afsides sted
kunne klare alle forekommende
vanskeligheder, og dem indtraf
der rigeligt af. Kunos arbejds-
indsats var legendarisk og hans
samarbejde med de grønlandske
arbejdere ideelt. En stormfuld
vinternat i isnende kulde udbrød
der brand i maskinhuset, og ud
af flammerne bjærgede han de
tunge iltflasker kun iført pyja-
mas. Resultatet blev en diskus-
prolaps, som kom til at genere
ham meget, men trods smerter
kunne det ikke afholde ham fra
at bestige de højeste og tilsyne-
ladende mest utilgængelige bjerg-
tinder og forcere de gletsjere,
som ville spærre vejen for enhver
anden.
Da mineselskabet Greenex blev
etableret klos op ad marmor-
bruddet med alle moderne tekni-
ske hjælpemidler, kvittede Kuno
ganske simpelt sit job. Man øn-
skede kun at arbejde under om-
stændigheder, hvor opståede van-
skeligheder blev klaret ved egen
hjælp.
Med de inderligste ønsker om
fortsat at gøre en indsats i Grøn-
land, søgte han, der var fuld-
kommen fortrolig med det grøn-
landske sprog, ind i skolevæse-
net. Han valgte den bygd, hvor
han mente, at børnene var mest
skolemæssigt forsømt. Her fandt
han sit rette virkefelt og opar-
bejdede en skole, hvor børnene
foruden at lære noget følte sig
godt tilpas.
At opleve Kuno mellem sine
elever i denne skolebygning, som
han selv havde forbedret, isole-
ret og gjort hyggelig, at være
vidne til hans fremragende un-
dervisning og opleve det hjerte-
lige forhold, der herskede mellem
lærer og elever såvel i skolen som
fritiden, er en af de mest griben-
de oplevelser, jeg har haft, og
det kunne godt trylle en lille
glædeståre frem i øjenkrogen.
Samme harmoniske forhold hav-
de han i øvrigt til hele befolk-
ningen. Han var afholdt som få.
Dette uegennyttige arbejde han
påtog sig, var kun dikteret af en
kærlighed til landet og befolknin-
gen, da hans enestående pædago-
giske evner ikke kunne blive ri-
meligt honoreret, idet hans mang-
lende eksaminer forhindrede ham
i at kunne blive indpasset i syste-
met.
Han kendte ikke begrebet frygt.
Således sejlede han i åben speed-
båd den lange og yderst fareful-
de vej fra UmanaK til Nuuk med
en af sine venner, som ikke havde
råd til at ofre en billet for at
besøge sin datter på hospitalet.
De kom på hjemvejen ud for en
storm, der for enhver anden uden
tvivl ville have betydet den sikre
død. Men selv sådanne situatio-
ner klarede Kuno roligt og koldt,
udnyttende al den erfaring, han
havde tilegnet sig i de farefulde
farvande.
Under hans sidste besøg hos
sine forældre i Schweiz, erhver-
vede han certifikat til drageflyv-
ning, som han påstod, man uden
risiko kunne praktisere mellem
de grønlandske fjelde. Det gik
også godt i 2 år, men påskelørdag
har han øjensynlig glemt at „tage
misteltenen i ed“. Ingen havde
observeret, hvorledes ulykken
fandt sted, men om natten fandt
man hans afsjælede legeme på
isen udenfor K’aersut.
Der er næppe tvivl om, at alle,
der havde lært denne frygtesløse
idealist, denne alsidige begavelse
at kende, har følt oprigtig sorg
over, at hans særprægede person-
lighed ikke fik lov at fortsætte
det utrættelige og uegennyttige
arbejde, han kun fik lov at udøve
alt for kort tid heroppe.
Hans Jacobi
Narssame GTO-me. tamatuma ki-
ngorna Kalåtdlit-nunåt Kimåkat-
dlarpå italiamiunut Zurichime
Schweitzime Kårusuliortunut for-
mandingordlune.
ukiut Kulit migss. matuma su-
jornagut Marmorilingme marmo-
risiorfik angmarKingneKarnialer-
mat inuk tåuna avdlåkajåx atå-
ssuteKarfigåra. atåssuteKarfiglna-
vigkivne Zurichime sulivfine Ki-
måpå sulivfik ilåtigut oKitsuinau-
sséngitsoK ingerdlånialerdlugo, a-
ngumit ingminermisut itumit ait-
såt, sumik misilitaKarusugtumit,
ingerdlåneKarsinaussoK isumagi-
niardlugo, inugtut taima avinga-
rusimatigissume sunigdlunit ajor-
nartorsiutigssaKåsagaluarune sa-
pigarinagit aniguiniartugssatut
savssardlune. ajornartorsiutig-
ssatdlume sulinerata nalåne nali-
nginaoKaut. Kunop sulinera ma-
ligagssauvdluinartumik ingerdla-
vok kalåtdlinigdlume suleKate-
Kardluarnera naleKångivigdlune.
unuit ardlåne isserssuaK anorer-
ssuartoK maskinaxarfingme iku-
atdlagtorput. ingnerssuaK soxuti-
ginago Kunop iltit puiaussat oKi-
maexissut ånissorsimavai singu-
såinauvdlune. tamatuma kingu-
nerisimavå Kiterminik nukilisit-
sisimanera (discosprolaps), akor-
nutigisimaKisså. åniartaraluaKa-
lune xåKat portunerpåt KaKiniar-
nerinut tunuarsimaniångisåinar-
poK naugdlo Kåxat ilåtigut Kaxi-
nex ajornartussaraluartut Kaxi-
ssardlugit sermitdlo igartartut i-
kårtardlugit, inuit avdlat tunuåi-
narfigssaugalue.
ujaragsiortitseKatigit Greenex
marmorisiorfiup kigdlinguane nu-
tåliarssuarnik atortoKardlune aut-
dlartilermat Kunop suliane Kimå-
pai. tåssaugamime sunigdlunit
suliaKarusugtoK, ajornartorsiute-
Kalerpat nangminérdlune anigor-
niagagssanik.
Kalåtdlit-nunane sulerusussu-
sermik Kamane pigissaminit su-
nersimaneKarame, kalåtdlisutdlu-
me paitsortugssåunginame, atuar-
fexarfingme sulissungorumavdlu-
ne KinuteKarpoK. nunaxarfik atu-
artitsivigssane nangmineK umer-
på, isumaxarame tåssane méncat
atuartitaunikut sumiginagauner-
paussut. tåssane ingminut naler-
Kutdluinartumik sulivfigssarsi-
vok, atuarfik piorsardlugo mér-
xat nuånarinarnago iluarisimå-
gåt.
atuarfingme tåssane Kunop
nangminérdlune iluarsardlugo o-
Korsarsimassåne atuartitai ilaga-
lugit nangminérdlune najuvfiga-
lugo malugissagssaussarpoK atu-
artut iliniartitsissortigdlo KanoK
atuarnerup nalåne atuarérnikut-
dlume, KanoK ingmingnut ataxa-
tigigdluinartigissusé. najordlugit
tugpatdlernangåramik nuånårne-
rup Kuvdlinik Kuvdlilisitsisinau-
ssarput. taimatutdlume åma nu-
naKarfingmiut åtavigivdluartigai.
Kaxutigut taima nuånarineKarti-
gissoKartarpoK. nangminigssarsi-
orane suliamik tamatuminga i-
ngerdlatsinera avdlamik patsise-
xångilaK nunamik inuinigdlo a-
sangningnermik, iliniartitsissutut-
dlo piginaunera soraertimérutinik
pigissaKånginerata kisime akor-
nusersimavå.
ersineK naluvdluinartusimavå,
taimailivdlunime åma sukasulia-
mik angmåinartumik Kavungar-
ssuaK Umånamit ikingutime ilåt
ilagalugo Nungmut ingerdlaorsi-
mavoK, taimalo avKutå ulorianar-
toKartigissoK, tåssagoK ikingune
paningminik nåparsimavigssuar-
mitumik takuniainigssaminut bil-
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
letimut akigssaKångingmat. a-
ngerdlartitdlutik anorerssualiuti-
tisimåput, Kularnångivigsumik i-
nuit avdlat ajunårutigisinaussau-
galuånik. taimåitutdle Kunop pi-
ssarnermisut erKigsivdluinardlu-
ne misiligtagkane tamaisa ator-
dlugit anigorpå.
kingugdlermik Schweitzime a-
ngajorKåminut tikerårame ingmi-
kut silåinåkut aorsaortausiamik
ingerdlatsinigssamut agdlagartar-
tårsimavoK, oKalugtuardlunilo u-
lorianångivigsumik Kalåtdlit-nu-
nåne xåKat akornine atorsinau-
ssok. ukiume mardluk ama aju-
ngitsumik atorpå. kisiånile por-
skip arfiningutåne KanoK pisima-
nerpoK. kialunit ajunårneK issi-
gisimångilå, unuåkutdle timå
K’aersut avatåne sikume tarni-
ngata Kimåsimasså navssårine-
KarpoK.
KularnångitdluinarpoK, kikut
tamarmik, inungmik tåssånga er-
singisåinardlune anguniagkami-
nik angussaKarniartartumik pi-
korigdluinartumigdlo ilisaringnig-
simassut Kamånga pissumik ali-
atsåsimåsåput inunine nangmi-
nigssarsiungitsumik sulivfigissane
ivikipatdlåraluartumik måne a-
torsimangmago.
Hans Jacobi
sujulerssuissu-
ngortut
peKatigigfik „Kalåtdlit kussanar-
tuliait", NungmltoK, generalfor-
samlingeKarsimavoK nutåmigdlo
sujulerssuissugssarsiorsimavdlu-
ne ukuninga inugtalerneKartu-
mik:
sujuligtaissoK: Kirsten Follin
sujuligtaissup tugdlia: K’unerséx
Rosing Søltoft
aningausserissoK: Else Rosing
sujulerssuissunut ilaussortaK: Isak
Heilmann
sivnissugssat:
Dorte Pedersen
Tobias Josefsen.
Ny bestyrelse
Foreningen Grønlandsk Folke-
kunst, der har hjemsted i Nuuk,
har holdt generalforsamling og
valgt ny bestyrelse, som består
af følgende:
Formand: Kirsten Follin. Næst-
formand: Kunersek Rosing Søl-
toft. Kasserer: Juliane G. Larsen.
Sekretær: Else Rosing. Bestyrel-
sesmedlem: Isak Heilmann. Sup-
pleanter: Dorte Pedersen og To-
bias Josefsen.
Søges
TØMRER OG MEKANIKER. 1 tømrer og 1 mekaniker søges
til snarlig tiltrædelse.
OMÅNAK’ ENTREPRENØR FORRETNING
Postbox 66 . XJmånaK . Tlf. 114
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
når D,e.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto I °
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
23