Atuagagdliutit - 22.09.1977, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skrive
Gerd Schulze
D 2 Hamburg 52,
Osdorfer Weg 40 P.O Boi 520 725
NORDWESTDEUTSCHE *"954«
m— | . f f r kl I ___ I P* C°mmerz^ank, Hamburg, Konto: 18/15 695
1^ LA ■# 3 LU Ilt IC I C Postgiro Hamburg 794 15
Mine damer og herrer!
Jeg har gode nyheder til Dem. Må jeg derfor tillade mig, at
henvende mig ganske personligt til Dem. De skal allerede i dag
få den glædelige nyhed at vide fra mig direkte.
Som et af Det Nordvesttyske Klasselotteris kunde har De en
berettiget adkomst til en trækningsplan, der er ualmindelig
rig på chancer og først og fremmest byder på mange top-
gevinster. Vi vil gerne, at De vinder — for dette lotteri er til
for, at man skal vinde. Og fordi dette er en kendsgerning, har
vi forbedret tilbuddet på gevinster for lotteriet, der begynder i
oktober måned betydeligt.
Gevinstsummen forhøjes med over 50%>, d.v.s. l&h millioner
D-Mark bordloddes nu med garanti ved over 100.000 gevinster
vod ialt 270.000 sedler. Hovedgevinsternes antal stiger med
25°/o til 151. Den Store Gevinst med op til en hel million D-
Mark er 151 gange med i spillet.
Nu har De lov til at sætte på flere millioner Det fristende
„spil i spillet", der kun findes i vort lotteri, og under hvil-
ket der kan udtrækkes op til 12 gange 1 million D-Mark
som største gevinster, har vi efter mange medspilleres ønske
udvidet. Udover disse gevinster vil det nu være muligt, at
vinde op til 12 gange V2 million som største gevinster ekstra.
Det betydeligt forbedrede gevinsttilbud med en forhøjelse af
gevinstsummen byder vi Dem også for fremtiden til en rime-
lig pris.
Indsatsen for 1/8-seddel er 12,50 DM pr. måned, for 1/4-
seddel 25 DM, for en 1/2-seddel 50-DM og for en hel seddel
100-DM pr. klasse.
Til gengæld gennemføres der nu hver eneste fredag en
hovedtrækning. Alene 3 millioner DM står i enhver klasse til
disposition til hovedgevinsterne. Uge eftere uge vil medspil-
lerne kunne sige „Jeg har vundet den store gevinst" Både
størrelsen og antallet af hovedgevinsterne er bemærkelses-
værdige fordele indenfor dette klasselotteri. Her stemmer nu
en gang alt — indsatsen og hovedggevinsternes store antal.
Dette gevinsttilbud udbetales efter ønske i ethvert lands va-
luta.
Skulle De ikke være klar over enkelte spørgsmål, da hen-
vend Dem tillidsfuldt til mig.
De skulle unde Dem selv fornøjelsen, med en enkelt seddel
at være med i spillet, der byder Dem chancen for at vinde
en formue.
Bestil sedlerne endnu i dag.
Held og lykke ønskes Dem af
Deres lotteri-kollektør.
Gerd Schulze
GERD SCHULZE
Tel.: 040 - 89 54 63
D 2 HAMBURG 52
P. O. Box 520 725
Osdorfer Weg 40
jEG Send mig den officielle træknings-
SPILLER MED Plan °9 fra °9 med
Det NORDVESTTYSKE STATSLOTTERIETS
1. klasse
□ Vi lodseddel å DM 100,- □ Vi lodseddel & DM 25,-
□ Vi lodseddel & DM 50,- □ Ve, lodseddel & DM 12,50
plus 1,50 DM for porto og trækningslisterne per klasse.
Priserne for lodsedlerne er at forstå per klasse for 4 træknin-
ger med 24 hovedgevinster. Den officielle trækningsplan får jeg
gratis. Betalingen har jeg foretaget samtidig/sker umiddelbart
efter at jeg har modtaget original-lodsedlen inden trækningen
begynder. Send mig efter trækningerne de officielle træk-
ningslister.
Adressen bedes skrevet med blokbogstaver. Send bestillings-
kuponen afsted omgående.
Navn
Gade
DK /
Bopæl
Tanker om det
kommende
hjemmestyre
Tanker om det kommende hjem-
mestyre høres mere og mere
blandt folk, og det er på sin plads.
Desuden dukker forskellige di-
skussionsemner op, fordi dette er
et samfund, der ikke vil lade tin-
gene passere uden videre, men
vil søge at få det bedst mulige ud
af tilværelsen. Jeg føler mig al-
tid glad, hver gang der dukker
nye emner op i befolkningens de-
bat, og når politiske overvejelser
i forskellige retninger kommer
frem i aviserne.
„De er vore folkevalgte repræ-
sentanter. De bør diskutere det“
er sætninger, man hører alt for
tit, og som ikke hører nutiden
til. Ligeledes er det sådan, at en
alt for overvejende del af be-
folkningen stoler for meget på
„folkevalgte" i den tro, at de er
eksperter indenfor alt. Hvis vi
ikke med virkelig vilje og virke-
ligheden som baggrund søger
samarbejde, risikerer vi at kom-
me tilbage til kolonitiden, hvor
vi ligesom af strømmen blev ført
frem og tilbage uden egentligt
mål.
Vor overdrevne tro på, at vore
styrende organer nok skal føre
os på rette vej, da de kender
vejen, er heldigvis i aftagende.
Man kan ikke benægte, at der
er visse problemer, som vore sty-
rende organer ikke ved, hvordan
de skal løse, selvom der blandt
rorgængerne er flere, som kunne
vise vejen.
For tiden har vi to politiske
grupper, Siumut og Atåssut, som
viser deres styrke overfor hinan-
den, sommetider med sammen-
bidte tænder. I nærheden går de
unge og leder efter en anden vej
— en vej, som kan anvendes i de-
res tid, og som kan være bedre
farbar for flere.
Jeg nævnede, at der er to poli-
tiske grupper, men lad mig hel-
lere sige, at jeg er nærmere Siu-
muts principper end Atåssuts.
Selvom man gennem bagvaskelse
har hævdet, at Siumut ville drive
den ene part af vor todelte kultur
ud, vil jeg aldrig tro på, at det
skulle være tilfældet. Fordi et
menneske åbent gør folket op-
mærksom på ting, kan man ikke
hævde, at det er et forsøg på
voldsomhed og påvirkning. Hvis
jeg skal sige, som Atåssut-tilhæn-
gerne plejer: Den grønlandske og
den danske befolkning i vort land
kan i godt samarbejde eksistere
side om side i flere generationer.
Jeg tror nemlig stadig, at de kan
det, blot de har viljen til det.
Jeg skrev før „som Atåssut-til-
hænger", men desværre har jeg
ikke meldt mig ind i nogen af
grupperne.
Nu skal jeg komme til over-
skriftens indhold. Vi kan ikke be-
nægte, at vi har fået meget at
skulle lave i vor tid, fordi vi vil
have et hjemmestyre. Vort sko-
levæsen og forskellige andre em-
ner skal drøftes. Desuden har vi
også meget andet at drøfte, for
eksempel arbejdernes forhold,
fangernes og fiskernes forhold,
udnyttelse af ressourcerne, kom-
munale anliggender, sundhedsvæ-
sen, andre samfundsmæssige op-
gaver, forskellige kulturelle om-
råder, menighedsområdet, mange
forskelligartede politiske syns-
punkter samt mange andre ting.
På grund af disse opgaver bør
vore politikere være vågne. De
må i samarbejde med vælgerne
prøve at løse problemerne og af-
skaffe de uheldige ting i samfun-
det for derved at kunne løse pro-
blemerne på den for borgerne
mest rimelige måde. I den for-
bindelse vil jeg sige: Grønlands-
ministeriet bør have folk, som
ikke blander sig for meget i an-
dre folks anliggender. Vi er i
mange år blevet drevet og sty-
ret af mange instanser. Jeg tror,
at man heldigvis er begyndt at
ændre på dette forhold. Lad mig
komme med et citat: „Vi mener,
at jo mindre, vi blander os, og
jo færre love, vi laver, des bedre
kører det“.
Naturen i Grønland kan som-
metider på grund af sin nordlige
beliggenhed vise sig barsk for
mange generationer, og nogen
gange så mild og skøn, så turi-
sten beundrer den. Der er ingen
grund til at tro, at der ikke skul
le være mange rigdomme i lan-
det, som andre vil kunne tænke
sig at få. Vore forfædre har trods
deres tilsyneladende spinkle red-
skaber kunnet overleve, og man-
ge har måttet bøde med deres
liv, hvilket bevidnes at gravene
Barnemedhjælpere
Til snarlig tiltrædelse søges 2 barnemedhjælpere med gen-
nemgået praktisk og teoretisk uddannelse til Børnegården
„TingmiårKats" børnehaveafdeling.
Den ene barnemedhjælper ønskes som afløser for en barne-
medhjælper som er konstitueret assistent for et år.
Den anden barnemedhjælper ønskes til fast ansættelse.
Børnegården er en toleddet institution med 35 børn i vug-
gestueafdelingen og 60 børn i børnehaveafdelingen.
Institutionen er normeret til 1 leder, 2 stedfortrædere, 5
assistenter, 7 barnemedhjælpere samt 10 medhjælpere.
Aflønning sker i henhold til regulativ for barnemedhjæl-
pere i Grønland.
Ansøgning bilagt kopi af eksamensbeviser, udtalelser samt
oplysninger cm tidligere beskæftigelse, bedes senest den 8.
oktober 1977 fremsendt til:
Bestyrelsen for Børnegården „TingmiårKat"
Boks 353 — 3900 Godthåb
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det.
kan vi bringe et læserbrev-
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
rundt omkring. De har samarbej-
det i godt og ondt, så vi kan
eksistere den dag i dag. Derfor
må vi i dag tænke os om og fin-
de den rigtigste måde at løse
problemerne på, så landet og ge-
nerationerne kan have det bedre
i fremtiden.
Landet tilhører jo os og andre,
der siden vil bosætte sig her. Vi
må have en sund ånd og vilje, så-
ledes vi i samarbejde med vore
folkevalgte kan skabe en bedre
tilværelse. Vi må vise vore sty-
rende organer vejen, så vi kan
blive et sundt folk.
Hilsen til læseren.
Knud Egede.
Evenkerne
er ikke
eskimoer
I AG nr. 32 bringes en artikel
om et af det arktiske Sovjetunio-
nens indfødte folkeslag: Evenker-
ne. Artiklen indeholder et par
misforståelser, der bør rettes:
1) For det første kalder artiklen
evenkerne for „sibiriske eski-
moer". Dels er dette ikke korrekt,
og dels står disse forkerte oplys-
ninger for AG’s egen regning, idet
originalartiklen i „Fakta om
Sovjetunionen" nr. 5 1977, ikke
nævner noget om dette.
Evenkerne (der tidligere blev
kaldt tunguser) var ved folketæl-
lingen i 1970 det fjerde største
folkeslag i Nordsibirien. I 1970
udgjorde de ca. 25.000 personer.
Den del af evenkerne, der bor
længst mod nord i Evenk Natio-
nale Okrug (= administrativ be-
tegnelse for det pågældende land-
område) udgør ca. 4—5.000 per-
soner. De lever hovedsagelig af
rensdyravl, og denne produktion
er organiseret i produktionskol-
lektiver (kolkhozer og sovkhozer).
De asiatiske eskimoer bor der-
imod et helt andet sted: Nemlig
på den yderste østlige kyst af
Chukchi-halvøen ved Berings-
strædet over for Alaska. Disse
eskimoer lever hovedsageligt af
fangst, jagt og en del fiskeri. Ved
folketællingen i 1970 blev de asia-
tiske eskimoer opgjort til ca. 1.300
personer.
2) For det andet kalder artik-
len de asiatiske eskimoer for
„inuit". Dette er heller ikke kor-
rekt. Ordet inuit anvendes af de
eskimoer, der taler dialekten inu-
pik. De asiatiske eskimoer der-
imod, taler dialekten yupik, og
kalder sig selv for yuit.
Venlig hilsen
Hans-Erik Rasmussen,
stud. mag. i eskimologi.
22