Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.09.1977, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 22.09.1977, Blaðsíða 4
Sandsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands Vi må samarbejde Bendt Frederiksen ungatånilo Asiåjuk Sadorana, mardluvdlutik Siumut- gruppimérsut. tåukua angmånerme OKatdlineKarmat K’imugsseriarssuar- me Oliamik katagtisimanermut atatitdlugo taortisiumassoKarslnaunera er- Kartorpåt. Bendt Frederiksen og i baggrunden Asiåjuk Sadorana, begge fra Siumut- gruppen. De talte under åbningsdebatten om et eventuelt erstatnings- krav i forbindelse med olieudslippet i Melville Bugten. Et gennemgående tema i lands- rådets åbningsdebat — debatten om landsrådsformandens åbnings- tale — var samarbejde. Formanden for Siumut-partiet og partiets landsrådsgruppe, landsrådets næstformand Jona- than Motzfeldt, lagde ud: — Partiet Siumut er parat til at tage fælles ansvar for Grøn- land, når befolkningens interesser i bred forstand bliver tilgodeset politisk, økonomisk og kulturelt. Vi må først og fremmest lære at samarbejde om punkter, hvor vi står sammen, og at drøfte de punkter, der skiller os. Siumut- partiet har aldrig været et pro- testparti og vil ikke blive det, så længe jeg har ansvaret herfor. Jonathan Motzfeldt sagde vide- re, at Siumut er enig med for- manden i hans udtalelser om, at den voldelige indstilling mod sam- fundet bør undgås. Han fortsatte: — Den grønlandske ungdom er ikke anderledes end andre unge i verden. Det er tegn på et sundt samfund, når unge tager aktiv del i samfundsdebatten, og når de tager deres egne problemer op til drøftelse. Disse aktiviteter bør ikke sættes i baggrunden, selv om visse unge har brugt vold som udtryksmiddel. Enhver genera- tion har haft fejltagelser at slæbe rundt på, og det grønlandske samfund kan ikke være en und- tagelse. Vi må appellere til ung- dommen om at lære at klare sig igennem uden fejltagelser. Men vold må vi absolut ikke anvende i vores argumentationer til fordel for vore egne synspunkter. ENIGHED ØNSKES Landsrådsformandens ønske i åb- ningstalen om fælles grønlandsk holdning i hjemmestyrekommis- sionen tilsluttede Jonathan Motz- feldt sig og tilføjede: — Denne enighed bør også omfatte spørgs- mål som udnyttelse af mineralske forekomster heroppe. Han sagde om olieefterforsk- ningen ved Grønland, at i det spørgsmål står vi som et splittet folk: — Nogle af os ønsker disse efterforskninger fortsat — uanset faren for oliespild som ved Bra- vo-ulykken i Nordsøen. Vi andre har peget på sikkerhedsforan- staltninger som det væsentlige i hele dette spil. 11 politikere i landsrådet søgte gennem en henvendelse til rege- ringen at få udsat efterforsknin- gerne. Vi blev ikke hørt. En så- dan afvisning fremmer ikke sam- arbejdsviljen mellem Danmark og Grønland. Jonathan Motzfeldt protestere- de på Siumut-partiets vegne på det bestemteste imod EFs selvbe- staltede uddelinger af kvoter til andre nationer. Han sagde også, at Siumut støtter Grønlands Arbejder Sam- menslutnings mindstekrav på en 25 procents lønforhøjelse samt kravet om ligeløn for de grøn- landske arbejdere i Marmorilik. Landsrådsformand Lars Chem- nitz sagde, at det glædede ham at høre Jonathan Motzfeldts be- mærkninger om samarbejde og gensidig forståelse. — Det er ord, der får det fremtidige arbejde til at tegne mere lyst, sagde han. EVENTUELT ERSTATNINGSKRAV Bendt Frederiksen fra Siumut- gruppen beklagede olieudslippet i Melvillebugten. — Vi fangere er udmærket klar over, at fangst- dyrenes ruter vil blive ændret på grund af den store mængde olie, der er løbet ud i vandet, sagde han. Han henviste også til oplys- ningen om, at fem forurenede sæ- ler var landet i bygden Savigsi- vik og sagde, at hvis undersøgel- serne af olieudslippet viser uhel- dige følger, må man eventuelt rejse erstatningskrav. FORRETNINGSORDENEN Otto Steenholdt sagde, at lands- rådet for et par år siden henstil- lede, at forretningsudvalget skul- le godkende landsrådsformandens åbningstale. Han beklagede, at noget tydede på, at denne henstil- ling ikke blev fulgt. — Jeg synes, man så vidt muligt skal bestræbe sig på at benytte landsrådets for- retningsorden. Hvad kan det el- lers ikke føre til inden 1979, sag- de han. Han tilsluttede sig formandens henstilling i åbningstalen til ung- dommen: — De terrorhandlinger, der har været i de senere år, bli- ver værre og værre. Nu bliver der også begået vold med syge- husophold til følge. Det hører med til dagens Grønland. Hvis vi ikke stopper, så bliver det værre og værre. Otto Steenholdt anførte, at statsministeren har sagt, at EFs fiskeripolitik på længere sigt vil være det bedste for Grønland. Han var fuldstændig enig og mente, at Grønland allerede har opnået fordele af medlemskabet af EF. Konrad Steenholdt sagde, at han i sin tid var den eneste mod- stander i rådet af, at forretnings- udvalget skulle godkende for- mandens åbningstale. — Jeg har nu erfaret, at det, de fleste gik ind for, ikke er blevet fulgt, sag- de han. Det er en tilsidesættelse af landsrådets forretningsorden. Derfor bør vi drøfte, hvor stor vægt vi skal lægge på forret- ningsordenen. Midt i en valgpe- riode dannes der politiske grup- per, og nu er der også dannet et parti. Vi er valgt efter den gamle ordning, men i landsrådet bliver der flere og flere, der tilkende- giver deres tilholdssted. Lars Chemnitz svarede de to Steenholdt-brødre vedrørende landsrådets forretningsorden: — Der er intet i landsrådets forret- ningsorden, der hindrer politiske grupperinger. Det kan højst an- gribes ud fra moralske syns- punkter. GRUPPEDANNELSER Asiåjuk Sadorana fra Siumut- gruppen sagde, at han mente, man nu skal undersøge mulighe- derne for erstatning for olieud- slippet i Melvillebugten. Hendrik Nielsen, Siumut, sagde, at det ikke blot er ungdommen, men også ældre, der begår volde- lige handlinger. Til Konrad Steenholdt sagde han, at gruppedannelse indenfor landsrådet er en god ting, som ikke alene Siumut, men også Atåssut arbejder med. — Det er en meget positiv ting at kunne finde sammen om landsrådsarbej- det på gruppemøder, sagde han og tilføjede: Lige så vigtigt er det, at vi i rådet søger samarbejde mellem grupperne. Lars Chemnitz sagde, at Atå- ssut-folkene i landsrådet ikke vil danne gruppe. — Vi mener ikke, det er korrekt midt i en valg- periode at etablere et samarbej- de i landsrådet, når vi ikke er valgt som Atåssut-repræsentan- ter, sagde han. Jonathan Motzfeldt. understre- gede, at enkelte politikere ikke mere magter at køre de grønland- ske synspunkter frem. Det er nødvendigt med samarbejde, sag- de han. Og det bliver ikke min- dre nødvendigt efter hjemmesty- rets indførelse. Knud Kristiansen, Siumut, på- pegede, at det ikke havde været muligt at opsamle den spildte olie i Melvillebugten og sagde: — Det viser, hvor uforberedt man er på oliespild. Lars Chemnitz sagde, at olie- efterforskning og uheldet i Mel- villebugten ikke har noget med hinanden at gøre. OLIEBORINGERNE Lars Godtfredsen sagde, at uden samarbejde, kan vi ikke være sammen om udviklingen. Han sagde om olieefterforskningen, at landsrådet for nogle år siden gik ind for den. Han mente derfor, at man skal være tilbageholden- de med kritik heraf. løvrigt glæ- dede han sig over ønsket fra Siu- mut om samarbejde om forskel- lige punkter. Konrad Steenholdt genoptog spørgsmålet om landsrådets for- retningsorden. Han mente, den burde være ledetråden, en stærk ledetråd, som forhindrede grup- pe-dannelser i rådet og forhin- drede, at en gruppe skulle kunne få flertal. Severin Johansen, som netop har tilsluttet sig Siumut-gruppen, sagde: — Jeg finder det natur- ligt at tilslutte mig en gruppe. Jeg mener ikke, man behøver at vente til 1979. Jeg mener, den vælgerskare, man repræsenterer, tydeligt har tilkendegivet sin me- ning om den gruppering, der er sket efter sidste landsrådsvalg. Hendrik Nielsen, Siumut, sagde til Lars Godtfredsen, at godken- delse af olieefterforskningen blev givet af et flertal af landsrådets forretningsudvalg på Marienborg- mødet i marts 1975. Jeg mener ikke, det er modstridende med vores tidligere beslutninger at skrive til statsministeren og bede om udsættelse af boringerne. En sådan handling betyder ikke, at vi har modsagt os selv. Vi er imod olieefterforskning, og vi har mange vælgere bag os, sagde han. Lars Chemnitz: Hendrik Niel- sen sagde, det ikke var et enigt forretningsudvalg, der gik ind for olieboringer på Marienborg-mø- det. Forretningsudvalget arbejder ikke egenmægtigt, men på lands- rådets vegne, og dets beslutnin- ger forelægges førstkommende møde i landsrådet. Hvis landsrå- det ikke forkaster forretningsud- valgets beslutninger, så går rådet ind for disse beslutninger. OLIE OG FØLELSER Otto Steenholdt sagde om debat- ten om olieefterforskningen, at den har været meget følelsesla- det, og at man ikke har set på de faktiske forhold. Også landsrådsformanden hav- de i sin åbningstale betegnet de- batten om olieefterforskningen som følelsesladet. Hertil sagde Jo- nathan Motzfeldt: — Den glose lærte vi under G-60. Det blev sagt om bl. a. advarslerne mod koncenstrationspolitikken. Resul- tatet af denne politik kender vi alle. Vi håber ikke, at historien kommer til at gentage sig. At de argumenter, der kommer fra fan- gerdistrikterne bliver betegnet som følelsesladede. Er det følel- sesladet, når en fanger føler sig truet på sit erhverv? En dansk journalist har i dag- bladet BT skrevet, at for en grøn- lænder er fangstdyrene lige så nødvendig, som den luft, han ind- ånder. — Og det er rigtigt, slut- tede Jonathan Motzfeldt. b. Indlevering af telegrammer Pr. 1. oktober 1977 overgår telestationerne i Grønland til lør- dagslukning med hensyn til indlevering af telegrammer, idet dog telestationen i Søndre Strømfjord fortsat har åbent 0800— 1800 på lørdage, samt 0900—1200 og 1400—1700 på søndage, og endvidere holder telestationen i Godthåb åbent på lørdage fra 0S00—1230. indteiefonering og indte!e>:ering af telegrammer kan som hidtil foretages døgnet rundt alle dage. Udenfor telestationernes åbningstider foretages indteiefone- ring således: Telefonabonnenter i: Godhavn, Jakobshavn. Christianshåb og Ege: esminde til ........................ 4 22 56 Søndre Strømfjord, Holsieinsborg, Sukkertoppen, Fiskenæsset, Freder-kshåb, Grønnedal og Arsuk til ............................... 2 17 22 Narssax, Julianehåb, Narssarssuak, Sydprøven og Nanortalik til ....................... 3 83 22 GRØNLANDS TELEVÆSEN FLYTNING BENYT DEM AF DERES FRIE VALG AF FLYTTEFIRMA — VÆLG VOR SERVICE OG DRAG FORDEL AF VOR MANGEÅRIGE ERFARING. STATSFLYTNINGER udføres i overensstemmelse med gæl- dende regler og refusionsordninger. FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til vort selskab. Ved ank. forestår vi toldbehandling og punktlig, fagmæssig korrekt indflytning på Deres adr. landet over. TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted for oceanpakning, stuvning i container og levering til KGH. OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres disposition til kundevenlige priser i København og Aalborg. FORSIKRING: De er naturligvis gratis dækket mod skader under transport i vor varetægt i henh. t. bedst opnåelige be- tingelser. flyttefirmaet aalborgApS Lygten 2-4 Telex 19228 2400 Kbhvn. NV. Tlf. (01)81 63 00 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.