Atuagagdliutit - 22.09.1977, Qupperneq 4

Sandsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands
Vi må samarbejde
Bendt Frederiksen ungatånilo Asiåjuk Sadorana, mardluvdlutik Siumut-
gruppimérsut. tåukua angmånerme OKatdlineKarmat K’imugsseriarssuar-
me Oliamik katagtisimanermut atatitdlugo taortisiumassoKarslnaunera er-
Kartorpåt.
Bendt Frederiksen og i baggrunden Asiåjuk Sadorana, begge fra Siumut-
gruppen. De talte under åbningsdebatten om et eventuelt erstatnings-
krav i forbindelse med olieudslippet i Melville Bugten.
Et gennemgående tema i lands-
rådets åbningsdebat — debatten
om landsrådsformandens åbnings-
tale — var samarbejde.
Formanden for Siumut-partiet
og partiets landsrådsgruppe,
landsrådets næstformand Jona-
than Motzfeldt, lagde ud:
— Partiet Siumut er parat til
at tage fælles ansvar for Grøn-
land, når befolkningens interesser
i bred forstand bliver tilgodeset
politisk, økonomisk og kulturelt.
Vi må først og fremmest lære at
samarbejde om punkter, hvor vi
står sammen, og at drøfte de
punkter, der skiller os. Siumut-
partiet har aldrig været et pro-
testparti og vil ikke blive det, så
længe jeg har ansvaret herfor.
Jonathan Motzfeldt sagde vide-
re, at Siumut er enig med for-
manden i hans udtalelser om, at
den voldelige indstilling mod sam-
fundet bør undgås. Han fortsatte:
— Den grønlandske ungdom er
ikke anderledes end andre unge
i verden. Det er tegn på et sundt
samfund, når unge tager aktiv
del i samfundsdebatten, og når
de tager deres egne problemer op
til drøftelse. Disse aktiviteter bør
ikke sættes i baggrunden, selv om
visse unge har brugt vold som
udtryksmiddel. Enhver genera-
tion har haft fejltagelser at slæbe
rundt på, og det grønlandske
samfund kan ikke være en und-
tagelse. Vi må appellere til ung-
dommen om at lære at klare sig
igennem uden fejltagelser. Men
vold må vi absolut ikke anvende
i vores argumentationer til fordel
for vore egne synspunkter.
ENIGHED ØNSKES
Landsrådsformandens ønske i åb-
ningstalen om fælles grønlandsk
holdning i hjemmestyrekommis-
sionen tilsluttede Jonathan Motz-
feldt sig og tilføjede: — Denne
enighed bør også omfatte spørgs-
mål som udnyttelse af mineralske
forekomster heroppe.
Han sagde om olieefterforsk-
ningen ved Grønland, at i det
spørgsmål står vi som et splittet
folk: — Nogle af os ønsker disse
efterforskninger fortsat — uanset
faren for oliespild som ved Bra-
vo-ulykken i Nordsøen. Vi andre
har peget på sikkerhedsforan-
staltninger som det væsentlige i
hele dette spil.
11 politikere i landsrådet søgte
gennem en henvendelse til rege-
ringen at få udsat efterforsknin-
gerne. Vi blev ikke hørt. En så-
dan afvisning fremmer ikke sam-
arbejdsviljen mellem Danmark og
Grønland.
Jonathan Motzfeldt protestere-
de på Siumut-partiets vegne på
det bestemteste imod EFs selvbe-
staltede uddelinger af kvoter til
andre nationer.
Han sagde også, at Siumut
støtter Grønlands Arbejder Sam-
menslutnings mindstekrav på en
25 procents lønforhøjelse samt
kravet om ligeløn for de grøn-
landske arbejdere i Marmorilik.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz sagde, at det glædede ham
at høre Jonathan Motzfeldts be-
mærkninger om samarbejde og
gensidig forståelse. — Det er ord,
der får det fremtidige arbejde til
at tegne mere lyst, sagde han.
EVENTUELT
ERSTATNINGSKRAV
Bendt Frederiksen fra Siumut-
gruppen beklagede olieudslippet i
Melvillebugten. — Vi fangere er
udmærket klar over, at fangst-
dyrenes ruter vil blive ændret på
grund af den store mængde olie,
der er løbet ud i vandet, sagde
han. Han henviste også til oplys-
ningen om, at fem forurenede sæ-
ler var landet i bygden Savigsi-
vik og sagde, at hvis undersøgel-
serne af olieudslippet viser uhel-
dige følger, må man eventuelt
rejse erstatningskrav.
FORRETNINGSORDENEN
Otto Steenholdt sagde, at lands-
rådet for et par år siden henstil-
lede, at forretningsudvalget skul-
le godkende landsrådsformandens
åbningstale. Han beklagede, at
noget tydede på, at denne henstil-
ling ikke blev fulgt. — Jeg synes,
man så vidt muligt skal bestræbe
sig på at benytte landsrådets for-
retningsorden. Hvad kan det el-
lers ikke føre til inden 1979, sag-
de han.
Han tilsluttede sig formandens
henstilling i åbningstalen til ung-
dommen: — De terrorhandlinger,
der har været i de senere år, bli-
ver værre og værre. Nu bliver
der også begået vold med syge-
husophold til følge. Det hører
med til dagens Grønland. Hvis vi
ikke stopper, så bliver det værre
og værre.
Otto Steenholdt anførte, at
statsministeren har sagt, at EFs
fiskeripolitik på længere sigt vil
være det bedste for Grønland.
Han var fuldstændig enig og
mente, at Grønland allerede har
opnået fordele af medlemskabet
af EF.
Konrad Steenholdt sagde, at
han i sin tid var den eneste mod-
stander i rådet af, at forretnings-
udvalget skulle godkende for-
mandens åbningstale. — Jeg har
nu erfaret, at det, de fleste gik
ind for, ikke er blevet fulgt, sag-
de han. Det er en tilsidesættelse
af landsrådets forretningsorden.
Derfor bør vi drøfte, hvor stor
vægt vi skal lægge på forret-
ningsordenen. Midt i en valgpe-
riode dannes der politiske grup-
per, og nu er der også dannet et
parti. Vi er valgt efter den gamle
ordning, men i landsrådet bliver
der flere og flere, der tilkende-
giver deres tilholdssted.
Lars Chemnitz svarede de to
Steenholdt-brødre vedrørende
landsrådets forretningsorden: —
Der er intet i landsrådets forret-
ningsorden, der hindrer politiske
grupperinger. Det kan højst an-
gribes ud fra moralske syns-
punkter.
GRUPPEDANNELSER
Asiåjuk Sadorana fra Siumut-
gruppen sagde, at han mente,
man nu skal undersøge mulighe-
derne for erstatning for olieud-
slippet i Melvillebugten.
Hendrik Nielsen, Siumut, sagde,
at det ikke blot er ungdommen,
men også ældre, der begår volde-
lige handlinger.
Til Konrad Steenholdt sagde
han, at gruppedannelse indenfor
landsrådet er en god ting, som
ikke alene Siumut, men også
Atåssut arbejder med. — Det er
en meget positiv ting at kunne
finde sammen om landsrådsarbej-
det på gruppemøder, sagde han
og tilføjede: Lige så vigtigt er det,
at vi i rådet søger samarbejde
mellem grupperne.
Lars Chemnitz sagde, at Atå-
ssut-folkene i landsrådet ikke vil
danne gruppe. — Vi mener ikke,
det er korrekt midt i en valg-
periode at etablere et samarbej-
de i landsrådet, når vi ikke er
valgt som Atåssut-repræsentan-
ter, sagde han.
Jonathan Motzfeldt. understre-
gede, at enkelte politikere ikke
mere magter at køre de grønland-
ske synspunkter frem. Det er
nødvendigt med samarbejde, sag-
de han. Og det bliver ikke min-
dre nødvendigt efter hjemmesty-
rets indførelse.
Knud Kristiansen, Siumut, på-
pegede, at det ikke havde været
muligt at opsamle den spildte olie
i Melvillebugten og sagde: — Det
viser, hvor uforberedt man er på
oliespild.
Lars Chemnitz sagde, at olie-
efterforskning og uheldet i Mel-
villebugten ikke har noget med
hinanden at gøre.
OLIEBORINGERNE
Lars Godtfredsen sagde, at uden
samarbejde, kan vi ikke være
sammen om udviklingen. Han
sagde om olieefterforskningen, at
landsrådet for nogle år siden gik
ind for den. Han mente derfor,
at man skal være tilbageholden-
de med kritik heraf. løvrigt glæ-
dede han sig over ønsket fra Siu-
mut om samarbejde om forskel-
lige punkter.
Konrad Steenholdt genoptog
spørgsmålet om landsrådets for-
retningsorden. Han mente, den
burde være ledetråden, en stærk
ledetråd, som forhindrede grup-
pe-dannelser i rådet og forhin-
drede, at en gruppe skulle kunne
få flertal.
Severin Johansen, som netop
har tilsluttet sig Siumut-gruppen,
sagde: — Jeg finder det natur-
ligt at tilslutte mig en gruppe.
Jeg mener ikke, man behøver at
vente til 1979. Jeg mener, den
vælgerskare, man repræsenterer,
tydeligt har tilkendegivet sin me-
ning om den gruppering, der er
sket efter sidste landsrådsvalg.
Hendrik Nielsen, Siumut, sagde
til Lars Godtfredsen, at godken-
delse af olieefterforskningen blev
givet af et flertal af landsrådets
forretningsudvalg på Marienborg-
mødet i marts 1975. Jeg mener
ikke, det er modstridende med
vores tidligere beslutninger at
skrive til statsministeren og bede
om udsættelse af boringerne. En
sådan handling betyder ikke, at
vi har modsagt os selv. Vi er
imod olieefterforskning, og vi har
mange vælgere bag os, sagde han.
Lars Chemnitz: Hendrik Niel-
sen sagde, det ikke var et enigt
forretningsudvalg, der gik ind for
olieboringer på Marienborg-mø-
det. Forretningsudvalget arbejder
ikke egenmægtigt, men på lands-
rådets vegne, og dets beslutnin-
ger forelægges førstkommende
møde i landsrådet. Hvis landsrå-
det ikke forkaster forretningsud-
valgets beslutninger, så går rådet
ind for disse beslutninger.
OLIE OG FØLELSER
Otto Steenholdt sagde om debat-
ten om olieefterforskningen, at
den har været meget følelsesla-
det, og at man ikke har set på
de faktiske forhold.
Også landsrådsformanden hav-
de i sin åbningstale betegnet de-
batten om olieefterforskningen
som følelsesladet. Hertil sagde Jo-
nathan Motzfeldt: — Den glose
lærte vi under G-60. Det blev
sagt om bl. a. advarslerne mod
koncenstrationspolitikken. Resul-
tatet af denne politik kender vi
alle. Vi håber ikke, at historien
kommer til at gentage sig. At de
argumenter, der kommer fra fan-
gerdistrikterne bliver betegnet
som følelsesladede. Er det følel-
sesladet, når en fanger føler sig
truet på sit erhverv?
En dansk journalist har i dag-
bladet BT skrevet, at for en grøn-
lænder er fangstdyrene lige så
nødvendig, som den luft, han ind-
ånder. — Og det er rigtigt, slut-
tede Jonathan Motzfeldt.
b.
Indlevering af telegrammer
Pr. 1. oktober 1977 overgår telestationerne i Grønland til lør-
dagslukning med hensyn til indlevering af telegrammer, idet
dog telestationen i Søndre Strømfjord fortsat har åbent 0800—
1800 på lørdage, samt 0900—1200 og 1400—1700 på søndage,
og endvidere holder telestationen i Godthåb åbent på lørdage
fra 0S00—1230.
indteiefonering og indte!e>:ering af telegrammer kan som
hidtil foretages døgnet rundt alle dage.
Udenfor telestationernes åbningstider foretages indteiefone-
ring således:
Telefonabonnenter i:
Godhavn, Jakobshavn. Christianshåb og
Ege: esminde til ........................ 4 22 56
Søndre Strømfjord, Holsieinsborg, Sukkertoppen,
Fiskenæsset, Freder-kshåb, Grønnedal og
Arsuk til ............................... 2 17 22
Narssax, Julianehåb, Narssarssuak, Sydprøven
og Nanortalik til ....................... 3 83 22
GRØNLANDS TELEVÆSEN
FLYTNING
BENYT DEM AF DERES FRIE VALG AF FLYTTEFIRMA
— VÆLG VOR SERVICE OG DRAG FORDEL AF VOR
MANGEÅRIGE ERFARING.
STATSFLYTNINGER udføres i overensstemmelse med gæl-
dende regler og refusionsordninger.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort selskab. Ved ank. forestår vi toldbehandling og punktlig,
fagmæssig korrekt indflytning på Deres adr. landet over.
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for oceanpakning, stuvning i container og levering til KGH.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition til kundevenlige priser i København og Aalborg.
FORSIKRING: De er naturligvis gratis dækket mod skader
under transport i vor varetægt i henh. t. bedst opnåelige be-
tingelser.
flyttefirmaet aalborgApS
Lygten 2-4
Telex 19228
2400 Kbhvn. NV.
Tlf. (01)81 63 00
4