Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 22.09.1977, Side 12

Atuagagdliutit - 22.09.1977, Side 12
Kvinder og politik Interview med Cecilie Lund — mangeårigt aktivt medlem af kvindeforeningerne og nu udnævnt til leder af den nye kvindehøjskole i Sisimiut. Det var et mangeårigt aktivt medlem indenfor kvindeforenin- gerne, der i sommer blev ud- nævnt til afdelingsleder af den nye kvindeskole „Arnat Ilinniar- fiat“ i Sisimiut — nemlig Cecilie Lund. — Kvindeforeningerne har iføl- ge sin formålsparagraf et tosidet formål — dels at bevare den gam- le kultur, delt at rette blikket udad mod samfundet. Hvor bør hovedvægten lægges? Cecilie Lund: I formålspara- graffen står der: „Foreningens formål er at sam- le grønlandske kvinder til gensi- dig hjælp og dygtiggørelse i fa- milieanliggender samt at vække interesse for og anspore til at del- tage i offentlige samt uddannel- sesmæssige anliggender11. Det betyder, at vi skal bevare vor gamle kultur, som de unge ikke har oplevet, men som de ældre og de gamle har oplevet som børn; —■ men alligevel også lære de unge at være medbor- gere i det nye samfund, vi har idag. Vi skal tage det med alt- sammen og prøve at gå i den rigtige retning med den gamle baggrund og det nye. — Hvorfor mener du, det er så vigtigt, at det gamle bliver be- Det berømte norske varet, at vi stadig holder fast ved det? Cecilie Lund: Fordi vi ved om de andre nationer, at de har væ- ret som os. Vi er bare bagefter, fordi vi begyndte så sent. Efter hvad vi har læst og hørt og set hvordan andre nationer er, så tror jeg nok, at der er ingen na- tioner her i verden, der går frem- ad uden at tage deres forfædres kultur alvorligt. De andre nationer siger aldrig: „Nej, vi skal ikke have vore for- fædres kultur, hvad skal vi bru- ge den til“. — Det er fordi de agter og ærer deres forfædres kultur og prøver at forklare børn og unge, hvordan det har været og hvorfor det gamle skal beva- res. — Men du mener altså også, at kvinder skal interessere sig for det nye samfund? Ja, selvfølgelig, det kan jeg ikke nægte. Hvis kun mændene er interesserede, hvordan vil det så være om 25 år? Måske var der, da vi var unge, forskellig behandling af piger og drenge. Vi har selv oplevet, at det var sådan. Hvorfor skulle vi så begynde at gøre de samme fejl igen idag, at sige: „Nej, hun kan ikke bruges, fordi hun er kvin- THERMO DRESS i terylenepels fås NU i Danmark direkte fra importlager til SENSATIONSPRIS Jægere, fiskere, landmænd - og folk iovrigt, som færdes meget i det fri - har nu en sikker made at holde pa varmen - og samtidig skåne helbredet, og til en yderst rimelig pris! Thermodresset i terylenepels er et norsk kvalitetsprodukt med god pas- form og utrolig slidstyrke. Det fungerer som det skal: Holder pa kropsvarmen - selv ved de værste kulde- grader og sikrer samtidig, at huden kan ånde frit Et thermodress under arbejdstøjet eller vindtojet er fuldt tilstrækkeligt Med det kan du umuligt fryse. - selv i den stren- geste kulde Thermodressets enkelte dele leveres i marineblå i 4 størrelser, - forlang Small (46-48), Medium (50-52), Large (54-56) el. EX-Large (58-60). For sokker: angiv skonummer fra 40-46 1 sæt (1 kg) luftfragt å kr. 31- 1 sæt (1 kg) skib å kr 13- Gronland er momsfrit nr1 .Skriv venligst med blok- For alle artikler gælder: bogstaver eller pa ma- 10dages fuld returret og skine. garanti for alle fabrika- tionsfejl. Send mig snarest mod opkrævning og 10 dages fuld returret. feOV) .9io o ro r- ~ CO co : ANTAL PRODUKT STØRRELSE PRIS PR STK" Troje/rund hals 103- Troje/lynlås <20- Bukser 94 - Sokker/korte 26- Sokker/lan^e 33- Priserne er excl. forsendelse de!“ Nej, kvinderne og mændene skal hjælpe hinanden, men de skal have lov til at have de in- teresser, de har, selvom de måske er forskellige. Vi kan alligevel ikke undvære hinanden. Når vi skal gå fremad, så skal vi hjælpe hinanden. — Er kvinder i almindelighed politisk bevidste? Cecilie Lund: Jeg kan godt si- ge, at der er mange kvinder, der er politisk bevidste. Jeg kan sige det, fordi jeg selv kender mange af den slags kvinder. Jo, der er mange. — Skal vi have kvinder ind i kommunalbestyrelser og lands- råd? Ja, selvfølgelig. Vi har også set, hvordan kvin- derne, der har været med i kom- munalbestyrelser, har klaret det. Vi har også et par kvindelige borgmestre. Vi har set, hvordan de kan gøre det arbejde. De kan gøre det ligeså godt som mænd, ikke dårligere. Jeg vil meget ger- ne have, at vi får flere kvinder ind i kommunalbestyrelser og landsråd. — Skal vi stemme på kvinder, bare fordi, de er kvinder? Nej, nej, det skal vi ikke. Selv- om jeg mener, vi skal have flere kvinder ind i politisk arbejde, så vil jeg ikke have, at en skal væl- ges bare fordi det er en mand eller en kvinde. — Tror du kvinder har kræfter til at kaste sig ud i det politiske liv? Ja, det tror jeg nok. Selvom det er nyt for kvinderne med det politiske arbejde, tror jeg nok, at vi er stærke nok. Jeg er ikke enig med dem, der mener, at en en- kelt kvinde ikke vil være stærk, hvis hun går ind i landsrådet. Jeg tror, at selvom vi kun får een kvinde ind i landsrådet, så får vi meget ud af det, hvis hun er stærk. Vi har oplevet det. Den eneste kvinde, vi har haft i lands- rådet, har været meget stærk. Hun blev kaldt den eneste mand i landsrådet. — Man oplever stadig når man går til møder, at det er meget få kvinder, der rejser sig op og si- ger noget. Cecilie Lund: Ja, dertil kan jeg sige, det er fordi det har været sådan før, at det kun var mæn- dene, der gjorde det. Endnu idag er der mange kvinder, der gene- rer sig for meget i forsamlinger. De synes, at mændene har ført ordet i så mange år, hvorfor skal jeg gøre det samme som mæn- dene. Men jeg tror at med tiden, når vi får flere politisk bevidste GRØNLANDSPOSTEN • landsdækkende • to-sproget • er bladet, som læses1 i næsten alle grønlandske hjem GRØNLANDSPOSTEN Kalåtdlit-nunåne borgmesterit arnat pingasussut ilait mardluk — såmig- dleK Emilie Lennert, Sisimiut, Agnethe Nielsenilo, NarssaK. pingajoråt Pauline Kristiansen, K'ånåK. To af Grønlands tre kvindelige borgmestre — fra venstre Emilie Lennert, Sisimiut, og Agnethe Nielsen, NarssaK. Den tredje er Pauline Kristian- sen, K’ånåK. kvinder, så får vi flere, der vover at stå frem i forsamlinger og sige deres mening. — Skal der graves grøfter mel- lem mænd og kvinder? Cecilie Lund: Nej, nej. Det skal der ikke. Vi kan ikke undvære hinanden hverken i hverdagslivet eller i politik. Vi skal hjælpe hin- anden. Både mænd og kvinder skal arbejde sammen. Jeg synes, at når arbejdet er gjort af både mænd og kvinder, så er resulta- tet altid bedre end et arbejde, som er gjort af enten mænd eller kvinder alene. Det har vi ople- vet. Vi ved, at hvor kvinden og manden arbejder sammen, er det altid bedre. — I Danmark taler man meget om diskrimination af kvinder. Synes du, vi træffer det meget her i Grønland? Cecilie Lund: Nej, nej. — Jo enkelte kvinder er ude for det, men det er meget, meget få. Nej, vi skal ikke råbe op som danske kvinder, du ved, rødstrømper og sådan nogle. Nej, jeg mener ikke, vi skal gøre sådan. Når man skal arbejde sammen, så skal man for- stå hinanden, og samarbejde, det kan vi ikke undvære. G.XJ. Hvad er det vi har behov for? — Vi bygger et samfund op, som ser ud til at være civiliseret. Et samfund, som kan levere en ser- vice, man kan være bekendt. Men det må ikke koste en kultur og dé mennesker, der udfylder den- ne kultur. Flere og flere unge grønlændere er ved at blive klar over, at det ikke kan blive ved at gå på denne måde. Vi må standse op og se ind i os selv: „Hvad er det, vi har behov for?“ Det sagde socialrådgiver Mar- tha Labansen, da hun for nylig talte på TukaK-teatret i Fjaltring under Grønlands-debat, oplyser Ringkøbing Amts Dagblad. Hun sagde også, at den vold- somme udvikling, der har været de sidste år i Grønland, nok er velment fra dansk side, men har vist sig ikke at passe ind i det grønlandske samfund. Den har virket voldsom og forvirrende, også for de unge grønlændere. — Nu erkender man, at man har fået det bedre i materielt henseende, men ikke rent men- neskeligt, tværtimod, understre- gede Martha Labansen. Hun til- føjede: Og det er her, konflikten er i dag i Grønland. Hun sagde videre, at mange grønlændere ikke tør komme i de nye administrationsbygninger og skoler. Mange børn bliver tavse, fordi de under den danske skole- form ikke kan udtrykke det, de føler. Børnenes grønlandskspro- gede forældre tør ikke komme til forældremøder, fordi de ikke kan være sikre på at blive forstået. Det er væsentligt, sagde Mar- tha Labansen, at grønlandske børn lærer om sig selv, sit folks historie og særegne kultur, og læ- rer at de har en værdi. Hidtil har man ikke erkendt, at det er nødvendigt. Men det er det, blot har det ikke kunnet komme til udtryk under det danske skole- system, og værst er det, at der kommer lærere udefra til at un- dervise børnene. Martha Labansen, som bl. a. ar- bejder indenfor rådgivningsarbej- det for grønlændere i Danmark, kom også ind på, hvordan det er at være grønlænder i Danmark: — Det er ofte svært. Vi tør mange gange ikke fortælle om os selv. Bliver beklemte, tier stille og fø- ler så tilværelsen tungere og tungere — fordi mange grønlæn- dere føler, at danskerne kun be- dømmer os efter statistikker, der siger, at så og så mange mord, selvmord, alkoholikere og køns- sygdomme er der i Grønland. Jeg er stolt af, sagde hun vi- dere, at mange unge grønlæn- dere har været i stand til at klare sig, selvom de i lange perioder har måttet leve uden at få lov til at udtrykke sig. Martha Labansen mente, at et af problemerne hidtil har været, at mange grønlændere er kom- met hjem fra ophold i Danmark uden visioner og har fundet sig en plads i det danske system i Grønland. Men i dag har flere og flere unge visioner, når de vender tilbage til Grønland, sag- de hun. KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S Navn____ Adresse. Postnr _ KØBENHAVN -By. 12

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.