Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 22.09.1977, Page 6

Atuagagdliutit - 22.09.1977, Page 6
bndsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands Landsrådet enig i formuleringen af ejendomsretten Men rådet ville ikke godtage en skitse til opbygning og administration af råstofområdet udarbejdet af hjemmestyrekommissionens sekretariat. Rådet øn- sker skitser, som åbenbart „er fejet af bordet" fore- lagt i denne samling. StCITSE OVER. POLITISK OG- AJ>M/NtSTRAT/V MYNDI&HEDSSrPJJiaUP fon PÅSTOfQPDNIN&EN /skitseJi) Skitsen til opbygning og administration af råstofområdet, som landsrådet ikke ville nøjes med. Et enigt landsråd går ind for den formulering af ejendomsrets- spørgsmålet, som hjemmestyre- kommissionen nåede frem til på sit møde i juni i Nuuk. Landsrådet går også ind for det foreløbige oplæg fra kommissio- nen med hensyn til fordeling af indtægterne fra råstofvirksomhed. Derimod kunne rådet ikke god- kende en skitse fra hjemmestyre- kommissionens sekretariat til op- bygning og administration af rå- stofområdet. Rådet ønskede fore- lagt tre andre skitser, som tidli- gere har været behandlet i hjem- mestyrekommissionen, før det vil- le tage stilling til spørgsmålet. De øvrige skitser vil blive forelagt for rådet i denne samling. Landsrådsformand Lars Chem- nitz udtrykte i sin forelæggelses- tale til orienteringen om råstof- ordningen under hjemmestyret tilfredshed med den formulering omkring ejendomsretten, som hjemmestyrekommissionen er nå- et frem til*. — Resultatet ligger meget tæt på, hvad jeg hele tiden har stræbt imod: En ordning, der sikrer de grønlandske hensyn og samtidig viser en solidaritet med den øvrige del af riget. PARAGRAF 8 Formuleringen, der bliver hjem- mestyrelovens paragraf 8, har følgende ordlyd: „Den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende ret- tigheder til Grønlands naturgiv- ne ressourcer. Stk. 2. Til sikring af den fast- boende befolknings rettigheder med hensyn til de ikke levende ressourcer og til sikring af rigs- enhedens interesser fastsættes det ved lov, at forundersøgelse, efter- forskning og udnyttelse af nævn- te ressourcer finder sted i hen- hold til aftale mellem regeringen og landsstyret. Stk. 3. Forinden aftale efter stk. 2 indgås, kan en landsstyre- mand kræve, at sagen forelægges for landstinget, som kan bestem- me, at landsstyret ikke skal med- virke til indgåelse af en aftale af det pågældende indhold." ENIGHED ER VIGTIGT Landsrådsformanden understre- gede, at det er meget vigtigt, at de grønlandske medlemmer i hjemmestyrekommissionen op- træder samlet i dette spørgsmål. Han begrundede det med, at en række danske medlemmer af kommissionen først kan give en- deligt tilsagn til denne formule- ring efter drøftelser i deres re- spektive partigrupper. — Af den offentlige debat er det fremgået, at denne godkendelse ikke går helt glat igennem, sagde Lars Chemnitz og tilføjede: — Især indenfor de konservative, men også indenfor andre partier har der været røster, der mener, at de danske medlemmer af kom- missionen er gået for vidt. Han gjorde også opmærksom på, at to danske medlemmer af kommis- sionen — medlemmerne fra hen- holdsvis Fremskridtspartiet og Venstresocialisterne — ikke støt- tede den formulering, som alle øvrige medlemmer var enige om. Fremskridtspartiet mener, at un- dergrunden er fælles, så længe der er et rigsfællesskab. Venstre- socialisterne ønsker at den grøn- landske befolkning får ejendoms- retten betingelsesløst. Formanden for landsrådets Siu- mut-gruppe, landsrådets næstfor- mand Jonathan Motzfeldt, sagde, at gruppen går ind for formule- ringen af paragraf 8, men fort- satte: — I princippet fastholder vi stadig, at ejendomsretten til- hører den fastboende befolkning, men på nuværende tidspunkt må vi indrømme, at vi kun kan opnå den bedst mulige indflydel- se herpå gennem denne formule- ring, som i høj grad er inspireret af Siumut. Det er beklageligt, at det ikke er muligt for Grønlands Landsråd at få sin principbeslut- ning om ejendomsretten igennem. Han sagde, at Siumuts overbe- visning efter de langvarige og nogle gange hårde forhandlinger om dette spørgsmål var, at de danske politikere og partier ville fastholde rigsfællesskabet, selv om der ingen olie er. — Og det er en meget betryggende kends- gerning for os alle sammen, sag- de Jonathan Motzfeldt. ÆNDRINGSFORSLAG Jørgen Olsen foreslog en ændring af formuleringens stk. 2 og rådet vedtog at sende forslaget med til drøftelse i hjemmestyrekommis- sionens næste møde. Jørgen Olsen foreslog en æn- dring af de sidste ord i stk. 2 „ . . . aftale mellem regeringen og landsstyret" til „ ... mellem re- geringen og landstinget." Han sagde i sin begrundelse herfor, at dels kunne man så udelade stk. 3, dels fandt han forhandlingerne om så vigtige spørgsmål så væsentlige, at de ik- ke bør blive forhastede. Han drog en sammenligning til mødet på Marienborg i marts 1975, hvor landsrådets forretningsudvalg ik- ke var enig i sin stillingtagen til uddeling af oliekoncessioner, hvil- ket siden en blevet kritiseret. — Jeg mener, at det samlede landsting bør drøfte og tage stil- ling til råstofspørgsmålene, sagde han. Lars Chemnitz mente ikke, man kunne drage nogen sammenlig- ninger med Marienborg-mødet: •— Her er netop sikret, at der ikke sker det samme igen, sagde han. Hvis det hele skal forelægges det samlede landsting, bliver det for stift og tager for lang tid. Med hensyn til fordelingen af indtægterne fra råstofvirksomhed er der flertal i hjemmestyrekom- missionen for, at en deling bør finde sted med 50 procent til hver, så snart hjemmestyret er blevet selvfinansierede. Det gik landsrådet også ind for. Landsrådsformanden oplyste, at en række spørgsmål — f.eks. hvilken fordelingsnøgle, der skal anvendes — ikke er endelig af- gjort. Han og Jonathan Motzfeldt har udarbejdet et oplæg herom til hjemmestyrekommissionen, og han understregede, at det for ham er vigtigt at få bestemmelserne så smidige som muligt. Jonathan Motzfeldt sagde, at Siumut-gruppen også anbefaler den foreslåede fordeling, og fort- satte: — Meget af dette er frem- tidsmusik. Det er jo et spørgsmål, om der er indtægter at hente. Ideen må være, at hjemmestyret skal være selvfinansierende af disse even- tuelle indtægter. Hvad der så skal ske, når dette er nået, må være et forhandlingsspørgsmål mellem hjemmestyret og regeringen. Vi vil blot advare imod, at rådet lå- ser sig fast i bestemmelser, som kan begrænse hjemmestyrets eg- ne muligheder for at forhandle om dette spørgsmål. 3 SKITSER MANGLEDE Om skitsen til opbygning og ad- ministration af råstofordningen sagde Lars Chemnitz, at den gi- ver ligestilling mellem de grøn- landske og danske politiske or- ganer. Skitsen indebærer, at rå- stofforvaltningen skilles ud fra ministeriet som et selvstændigt forvaltningsorgan, men således at administrationen fortsat hører un- der staten og med vedkommende minister som den ansvarlige for administrationens udøvelse. Lars Chemnitz påpegede, at det på dette område ikke har været mu- ligt at gennemføre ligestillings- princippet helt konsekvent, og at man da også fra Grønlands side i hjemmestyrekommissionen hav- de tilkendegivet et ønske om større medansvar for den prakti- ske administration. Jonathan Motzfeldt bad om en udsættelse af rådets stillingtagen til dette spørgsmål, idet han hen- viste til eksistensen af skitserne A, B og C (det var skitse D, landsrådet blev præsenteret for og den er en sammentrængning af skitserne A, B og C). — Vi me- ner, sagde Motzfeldt, at skitse C bedre dækker begrebet om lige- stilling og veto-ret imellem dan- ske og grønlandske interesser. Hele den grønlandske delegation var i hjemmestyrekommissionen enige om skitse C, men den er taget af bordet. Belært af begi- venheder og erfaringer i sty- ringsudvalgets arbejdstempo og -metoder ønsker vi, at rådet får mulighed for at studere og sam- menligne i det mindste skitse C og D. Otto og Konrad Steenholdt bak- kede op bag Siumuts krav om at få de tidligere skitser på bor- det, før rådet traf en afgørelse. Otto Steenholdt sagde i øvrigt, at befolkningen i Danmark spør- ger, om grønlænderne ikke, så snart de har fundet olie, vil løbe deres vej med alle indtægtern?. Han understregede, at forholdet mellem de to befolkningsgrupper ikke bør forværres, sådan at Grønland altid kan redde situa- tionen, hvis der ikke er nogen rigdomme. Konrad Steenholdt gjorde op- mærksom på, at da alle grøn- landske medlemmer af hjemme- styrekommissionen gik ind for skitse C, blev det sagt, at det juridisk skulle vurderes, hvilke konsekvenser skitse C ville have. Denne juridiske vurdering blev lovet færdig til kommissionens møde i juni i Nuuk, men vurde- ringen forelå ikke — det gjorde derimod skitse D. Niels Carlo Heilmann ønskede en udsættelse af rådets stilling- tagen til paragraf 8 og til Jørgen Olsens ændringsforslag. Hans be- grundelse var, at der foreligger et forslag om, at landsstyrefor- manden selv skal udpege lands- styremændene. — Hvis et sådant forslag går igennem, så er der grund til at frygte, at man giver formanden for stor en kompe- tence, sagde han. Lars Chemnitz gjorde opmærk- som på, at dette var hjemmesty- rekommissionens efterlysning af landsrådets meninger, og at alt kommer tilbage til landsrådet som betænkning. Jonathan Motzfeldt svarede Niels Carlo Heilmann, at ifølge hjemmestyreloven kan landstin- get afsætte hele landsstyret. — Det er da en væsentlig sikker- hedsventil, sagde han. b. Konrad Steenholdt — migssingersutit pingasut ujartorpai åmalo nerior- ssutiginexarsimassoK migssingersutip C-p inatsisileritunit nalilernexar- nera. Konrad Steenholdt — han efterlyste de tre skitser samt den lovede juridiske vurdering af skitse C. 6

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.