Atuagagdliutit - 22.09.1977, Side 6

bndsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands
Landsrådet enig
i formuleringen
af ejendomsretten
Men rådet ville ikke godtage en skitse til opbygning
og administration af råstofområdet udarbejdet af
hjemmestyrekommissionens sekretariat. Rådet øn-
sker skitser, som åbenbart „er fejet af bordet" fore-
lagt i denne samling.
StCITSE OVER. POLITISK OG- AJ>M/NtSTRAT/V
MYNDI&HEDSSrPJJiaUP fon PÅSTOfQPDNIN&EN /skitseJi)
Skitsen til opbygning og administration af råstofområdet, som landsrådet ikke ville nøjes med.
Et enigt landsråd går ind for den
formulering af ejendomsrets-
spørgsmålet, som hjemmestyre-
kommissionen nåede frem til på
sit møde i juni i Nuuk.
Landsrådet går også ind for det
foreløbige oplæg fra kommissio-
nen med hensyn til fordeling af
indtægterne fra råstofvirksomhed.
Derimod kunne rådet ikke god-
kende en skitse fra hjemmestyre-
kommissionens sekretariat til op-
bygning og administration af rå-
stofområdet. Rådet ønskede fore-
lagt tre andre skitser, som tidli-
gere har været behandlet i hjem-
mestyrekommissionen, før det vil-
le tage stilling til spørgsmålet. De
øvrige skitser vil blive forelagt
for rådet i denne samling.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz udtrykte i sin forelæggelses-
tale til orienteringen om råstof-
ordningen under hjemmestyret
tilfredshed med den formulering
omkring ejendomsretten, som
hjemmestyrekommissionen er nå-
et frem til*. — Resultatet ligger
meget tæt på, hvad jeg hele tiden
har stræbt imod: En ordning, der
sikrer de grønlandske hensyn og
samtidig viser en solidaritet med
den øvrige del af riget.
PARAGRAF 8
Formuleringen, der bliver hjem-
mestyrelovens paragraf 8, har
følgende ordlyd:
„Den fastboende befolkning i
Grønland har grundlæggende ret-
tigheder til Grønlands naturgiv-
ne ressourcer.
Stk. 2. Til sikring af den fast-
boende befolknings rettigheder
med hensyn til de ikke levende
ressourcer og til sikring af rigs-
enhedens interesser fastsættes det
ved lov, at forundersøgelse, efter-
forskning og udnyttelse af nævn-
te ressourcer finder sted i hen-
hold til aftale mellem regeringen
og landsstyret.
Stk. 3. Forinden aftale efter
stk. 2 indgås, kan en landsstyre-
mand kræve, at sagen forelægges
for landstinget, som kan bestem-
me, at landsstyret ikke skal med-
virke til indgåelse af en aftale
af det pågældende indhold."
ENIGHED ER VIGTIGT
Landsrådsformanden understre-
gede, at det er meget vigtigt, at
de grønlandske medlemmer i
hjemmestyrekommissionen op-
træder samlet i dette spørgsmål.
Han begrundede det med, at en
række danske medlemmer af
kommissionen først kan give en-
deligt tilsagn til denne formule-
ring efter drøftelser i deres re-
spektive partigrupper. — Af den
offentlige debat er det fremgået,
at denne godkendelse ikke går
helt glat igennem, sagde Lars
Chemnitz og tilføjede: — Især
indenfor de konservative, men
også indenfor andre partier har
der været røster, der mener, at
de danske medlemmer af kom-
missionen er gået for vidt. Han
gjorde også opmærksom på, at to
danske medlemmer af kommis-
sionen — medlemmerne fra hen-
holdsvis Fremskridtspartiet og
Venstresocialisterne — ikke støt-
tede den formulering, som alle
øvrige medlemmer var enige om.
Fremskridtspartiet mener, at un-
dergrunden er fælles, så længe
der er et rigsfællesskab. Venstre-
socialisterne ønsker at den grøn-
landske befolkning får ejendoms-
retten betingelsesløst.
Formanden for landsrådets Siu-
mut-gruppe, landsrådets næstfor-
mand Jonathan Motzfeldt, sagde,
at gruppen går ind for formule-
ringen af paragraf 8, men fort-
satte: — I princippet fastholder
vi stadig, at ejendomsretten til-
hører den fastboende befolkning,
men på nuværende tidspunkt
må vi indrømme, at vi kun kan
opnå den bedst mulige indflydel-
se herpå gennem denne formule-
ring, som i høj grad er inspireret
af Siumut. Det er beklageligt, at
det ikke er muligt for Grønlands
Landsråd at få sin principbeslut-
ning om ejendomsretten igennem.
Han sagde, at Siumuts overbe-
visning efter de langvarige og
nogle gange hårde forhandlinger
om dette spørgsmål var, at de
danske politikere og partier ville
fastholde rigsfællesskabet, selv
om der ingen olie er. — Og det
er en meget betryggende kends-
gerning for os alle sammen, sag-
de Jonathan Motzfeldt.
ÆNDRINGSFORSLAG
Jørgen Olsen foreslog en ændring
af formuleringens stk. 2 og rådet
vedtog at sende forslaget med til
drøftelse i hjemmestyrekommis-
sionens næste møde.
Jørgen Olsen foreslog en æn-
dring af de sidste ord i stk. 2
„ . . . aftale mellem regeringen og
landsstyret" til „ ... mellem re-
geringen og landstinget."
Han sagde i sin begrundelse
herfor, at dels kunne man så
udelade stk. 3, dels fandt han
forhandlingerne om så vigtige
spørgsmål så væsentlige, at de ik-
ke bør blive forhastede. Han
drog en sammenligning til mødet
på Marienborg i marts 1975, hvor
landsrådets forretningsudvalg ik-
ke var enig i sin stillingtagen til
uddeling af oliekoncessioner, hvil-
ket siden en blevet kritiseret.
— Jeg mener, at det samlede
landsting bør drøfte og tage stil-
ling til råstofspørgsmålene, sagde
han.
Lars Chemnitz mente ikke, man
kunne drage nogen sammenlig-
ninger med Marienborg-mødet:
•— Her er netop sikret, at der ikke
sker det samme igen, sagde han.
Hvis det hele skal forelægges det
samlede landsting, bliver det for
stift og tager for lang tid.
Med hensyn til fordelingen af
indtægterne fra råstofvirksomhed
er der flertal i hjemmestyrekom-
missionen for, at en deling bør
finde sted med 50 procent til
hver, så snart hjemmestyret er
blevet selvfinansierede. Det gik
landsrådet også ind for.
Landsrådsformanden oplyste, at
en række spørgsmål — f.eks.
hvilken fordelingsnøgle, der skal
anvendes — ikke er endelig af-
gjort. Han og Jonathan Motzfeldt
har udarbejdet et oplæg herom til
hjemmestyrekommissionen, og
han understregede, at det for ham
er vigtigt at få bestemmelserne
så smidige som muligt.
Jonathan Motzfeldt sagde, at
Siumut-gruppen også anbefaler
den foreslåede fordeling, og fort-
satte: — Meget af dette er frem-
tidsmusik.
Det er jo et spørgsmål, om der
er indtægter at hente. Ideen må
være, at hjemmestyret skal være
selvfinansierende af disse even-
tuelle indtægter. Hvad der så skal
ske, når dette er nået, må være
et forhandlingsspørgsmål mellem
hjemmestyret og regeringen. Vi
vil blot advare imod, at rådet lå-
ser sig fast i bestemmelser, som
kan begrænse hjemmestyrets eg-
ne muligheder for at forhandle
om dette spørgsmål.
3 SKITSER MANGLEDE
Om skitsen til opbygning og ad-
ministration af råstofordningen
sagde Lars Chemnitz, at den gi-
ver ligestilling mellem de grøn-
landske og danske politiske or-
ganer. Skitsen indebærer, at rå-
stofforvaltningen skilles ud fra
ministeriet som et selvstændigt
forvaltningsorgan, men således at
administrationen fortsat hører un-
der staten og med vedkommende
minister som den ansvarlige for
administrationens udøvelse. Lars
Chemnitz påpegede, at det på
dette område ikke har været mu-
ligt at gennemføre ligestillings-
princippet helt konsekvent, og at
man da også fra Grønlands side
i hjemmestyrekommissionen hav-
de tilkendegivet et ønske om
større medansvar for den prakti-
ske administration.
Jonathan Motzfeldt bad om en
udsættelse af rådets stillingtagen
til dette spørgsmål, idet han hen-
viste til eksistensen af skitserne
A, B og C (det var skitse D,
landsrådet blev præsenteret for
og den er en sammentrængning
af skitserne A, B og C). — Vi me-
ner, sagde Motzfeldt, at skitse C
bedre dækker begrebet om lige-
stilling og veto-ret imellem dan-
ske og grønlandske interesser.
Hele den grønlandske delegation
var i hjemmestyrekommissionen
enige om skitse C, men den er
taget af bordet. Belært af begi-
venheder og erfaringer i sty-
ringsudvalgets arbejdstempo og
-metoder ønsker vi, at rådet får
mulighed for at studere og sam-
menligne i det mindste skitse C
og D.
Otto og Konrad Steenholdt bak-
kede op bag Siumuts krav om
at få de tidligere skitser på bor-
det, før rådet traf en afgørelse.
Otto Steenholdt sagde i øvrigt,
at befolkningen i Danmark spør-
ger, om grønlænderne ikke, så
snart de har fundet olie, vil løbe
deres vej med alle indtægtern?.
Han understregede, at forholdet
mellem de to befolkningsgrupper
ikke bør forværres, sådan at
Grønland altid kan redde situa-
tionen, hvis der ikke er nogen
rigdomme.
Konrad Steenholdt gjorde op-
mærksom på, at da alle grøn-
landske medlemmer af hjemme-
styrekommissionen gik ind for
skitse C, blev det sagt, at det
juridisk skulle vurderes, hvilke
konsekvenser skitse C ville have.
Denne juridiske vurdering blev
lovet færdig til kommissionens
møde i juni i Nuuk, men vurde-
ringen forelå ikke — det gjorde
derimod skitse D.
Niels Carlo Heilmann ønskede
en udsættelse af rådets stilling-
tagen til paragraf 8 og til Jørgen
Olsens ændringsforslag. Hans be-
grundelse var, at der foreligger
et forslag om, at landsstyrefor-
manden selv skal udpege lands-
styremændene. — Hvis et sådant
forslag går igennem, så er der
grund til at frygte, at man giver
formanden for stor en kompe-
tence, sagde han.
Lars Chemnitz gjorde opmærk-
som på, at dette var hjemmesty-
rekommissionens efterlysning af
landsrådets meninger, og at alt
kommer tilbage til landsrådet
som betænkning.
Jonathan Motzfeldt svarede
Niels Carlo Heilmann, at ifølge
hjemmestyreloven kan landstin-
get afsætte hele landsstyret. —
Det er da en væsentlig sikker-
hedsventil, sagde han.
b.
Konrad Steenholdt — migssingersutit pingasut ujartorpai åmalo nerior-
ssutiginexarsimassoK migssingersutip C-p inatsisileritunit nalilernexar-
nera.
Konrad Steenholdt — han efterlyste de tre skitser samt den lovede
juridiske vurdering af skitse C.
6