Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.09.1977, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 22.09.1977, Blaðsíða 26
Debat om grønlandshvalen kan ventes i Landsrådet Grønlandske medlemmer af forretningsudvalget for den tværpolare inuit-konference protesterer kraftigt mod at sløjfe grønlandske fangeres muligheder for at drive jagt på grønlandshvalen. — En kraftig protest fra grøn- landske medlemmer af forret- ningsudvalget for den tværpolare inuit-konference (Inuit Circum- polar Conference i.c.c.) bevirker muligvis, at spørgsmålet om grøn- landshvalens totalfredning og an- dre hvalfangstspørgsmål tages op i landsrådets efterårssamling. Baggrunden er følgende: I sommer har den internationa- le hvalfangstkommission med syt- Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN ten medlemslande holdt møde i Australien. På mødet gik kom- missionen ind for en række fred- nings- og kvotabestemmelser. Et af punkterne er fredningsbestem- melserne for grønlandshvalen, som er totalfredet over hele ver- den, men med særlige undtagel- ser for lokalbefolkninger. I den aktuelle sag er det inuit-befolk- ningerne i Canada, Alaska, Grøn- land og Sovjet. Disse undtagelser bliver nu, hvis medlemslandene ikke protesterer i tide, sløjfet. Den danske repræsentation på hvalfangstkommissionsmødet stemte for en totalfredning af grønlandshvalen også ved Grøn- avdlanut nagdlersutagssåungitsordlunft pitsaorugtorame. •JPS pikunaitsoK pitsagdle. GENOPSLAG Forstanderinde SUNDHEDSVÆSENET Følgende tjenestemandsstilling ved Sundhedsvæsenet i Grøn- land er ledig til besættelse. Forstanderinde (administrerende) ved Dronning Ingrids Ho- spital, Godthåb, med tiltrædelse 1. september 1977. Stillingen er klassificeret i den grønlandske lønramme 28. Hospitalet har ca. 200 sengepladser, fordelt på en kirurgisk og en medicinsk afdeling. Der er normeret 53 sygeplejerske- stillinger ved hospitalet, hvortil kommer sygeplejersker ved ambulatoriet og sygeplejestationer, der administreres fra Dronning Ingrids Hospital. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos landslægen, boks 76, 3900 Godthåb. Til stillingen som forstanderinde foretrækkes sygeplejer- ske med uddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisations- bevis stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til landslægen, boks 76, 3900 Godthåb. Ansøgninger der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan eveneuelt fremsendes telegrafisk. Ansøgningsfristen udløber den 27. oktober 1977. atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingningni- kut. LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND land, mens USA og Sovjet som de eneste lande tog forbehold, fordi de ikke havde spurgt inuit i henholdsvis Alaska og Sibirien. Danmark var på mødet repræ- senteret af fuldmægtig Einar Lemche, Ministeriet for Grøn- land, og en videnskabelig sagkyn- dig. Einar Lemche meddelte hval- fangstkommissionens vedtagelse i et brev til Grønlands landsråd den 15. juli 1977. FORKASTELIGT — Vi finder denne fremgangsmå- de forkastelig, siger medlem af forretningsudvalget for ICC, journalist Kristian Poulsen til AG. Vi må opfatte det som en grov kolonipolitik fra den danske stats side. Uden overhovedet at indhente kommentarer fra Grøn- land godkender den danske re- præsentation en totalfredning som berører grønlandske fange- res ældgamle traditioner og ret- tigheder. Og så meddeler man kort og godt Grønlands landsråd, at nu er beslutningen truffet og at den gælder fra 1. januar 1978. Det harmonerer meget dårligt med statsminister Anker Jørgen- sens udtalelser på sin grønlands- rejse om, at vi grønlændere ikke må tale om kolonialisme, men at beslutningerne vedrørende Grøn- land skal træffes i fuld frivillig- hed og med fuld grønlandsk lige- stilling og solidaritet, siger Kri- stian Poulsen. — Vi er udmærket klar over, at grønlandshvalens betydning for den grønlandske økonomi er me- get lille i øjeblikket, men vi be- tragter sagen som principiel. Vi mener ikke, at Grønland skal to- lerere, at danske og internatio- nale instanser træffer beslutnin- ger om Grønland hen over hove- det på landsråd og befolkning. TIL SENATSHØRING I WASHINGTON Kristian Poulsen oplyser, at for- retningsudvalget for ICC netop har holdt møde i Ottawa i Cana- da. Tre af de grønlandske med- lemmer af forretningsudvalget havde desuden lejlighed til efter Ottawa-mødet at deltage i en se- natshøring i Washington D.C., USA, om hvalfangstkommissio- nens vedtagelse. Ved denne lejlighed udtalte inuit-repræsentanter fra Alaska, at uanset hvad hvalfangstkom- missionen har vedtaget eller vil vedtage, så vil inuit opretholde retten til hvalfangst, også på grønlandshvalen. — I kan arre- stere os, I kan bruge vold, men vi bøjer os ikke, udtalte Alaska- repræsentanterne. Når præsident Carter taler højt om menneske- rettigheder, så må det være en selvfølge, at USA respekterer indfødte befolkningers tusindåri- ge rettigheder og traditioner. — Man skal her tage i betragt- ning, at hvalens betydning for inuit i Alaska kan sammenlignes med sælens betydning for Grøn- land, siger Ove Rosing Olsen, der er et andet medlem af forret- ningsudvalget for ICC. Fra inuit i Canada kom samme synspunkter til udtryk, og fra grønlandsk side bakkede vi inuit- holdningen kraftigt op. Vi kunne oplyse i senatshøringen, at vore synspunkter bl.a. støttes af for- manden for KNAPP, Niels Carlo Heilmann, af partiet Siumut og af folketingsmand Lars Emil Jo- hansen. Foruden Kristian Poulsen del- tog i senatshøringen fra grøn- landsk side fhv. folketingsmand Moses Olsen, som er forretnings- udvalgets næstformand og stud. med. Ove Rosing Olsen, alle med- lemmer af ICCs forretningsud- valg. Professor Robert Petersen, der ligeledes er medlem, var for- hindret i at tage med til Washing- ton. OMGÅENDE REAKTION Grønlandsministeriet reagerede omgående på ICCs kritik. Fuld- mægtig Einar Lemche sendte 13. september nyt brev til Grønlands landsråd hvori han gør opmærk- som på, at landsrådet har mulig- hed for at protestere mod hval- fangstkommissionens afgørelse om bl.a. grønlandshvalen. Men eventuelle protester skal sendes til Ministeriet for Grønland før 5. oktober i år. — Jeg erkender da blankt, siger Einar Lemche, at i første brev til landsrådet med det foreløbige re- ferat fra hvalfangstkommissio- nens møde manglede oplysningen om muligheden for landsrådet til at udtale sig, eventuelt at prote- stere. Derfor sendte jeg nyt brev med disse oplysninger, og her- med mener jeg, at skaden er gjort god igen. — Hvorfor har ministeriet ikke indhentet udtalelser fra Grønland før man afgav stemme i sagen om fredning af grønlandshvalen? — Fredningen af grønlandshva- len var ikke på den dagsorden, vi modtog forud for mødet i Au- stralien. Derfor kunne vi ikke på forhånd indhente udtalelser. Mø- det foregik under et sådant tids- pres, at det simpelt hen var umu- ligt for mig fra Australien at kon- takte ministeriet og landsrådet. Desuden er der jo ankemulighe- den, og endelig skal man være klar over, at fangsten på grøn- landshvaler ved Grønland i prak- sis er indstillet. Der er kun fan- get én grønlandshval i de sidste fem år. På den baggrund fandt jeg det forsvarligt at stemme for Ove Rosing Olsen. totalfredningen også ved Grøn- land. Lemche understreger, at hval- fangstkommissionens vedtagelse om grønlandshvalen — og kom- missionens øvrige vedtagelser — ikke får betydning for de med- lemslande, som i tide protesterer. Med andre ord. Hvis landsrå- det skulle enes om at ville opret- holde jagtmulighederne på grøn- landshvalen og give sit besyv med i de øvrige fredningssager, som hvalfangstkommissionen har taget stilling til, så er der endnu en chance, men den udløber som nævnt den 5. oktober i år. -h. Den bedste hjælp til brandskadede er vand Behandling af brandskadede per- soner var også et af emnerne på distriktslægernes møde i Nuuk i slutningen af august måned. — Det er meget vigtigt, at alle ude i befolkningen ved, hvordan man skal behandle en brandska- det person, siger assisterende landslæge Ole Halberg. Vi kan allesammen komme ud for situa- tioner, hvor netop vores hjælp kan betyde, at et menneske bli- ver reddet. Hovedreglen, når man står overfor tilfældet med en brand- skadet person er, at man straks skal afkøle det forbrændte sted med vand — med koldt vand. Allerførst skal man fjerne tøjet eller tøjresterne fra det brændte sted. Og har man rindende vand i nærheden, skal man holde ste- det under rindende vand i en halv time. Man må endelig ikke bruge de forskellige brandsalver, der stadig er at få i handelen. Salverne gør det hele meget vær- re. Vand derimod afkøler stedet, stiller smerterne — og man kan hindre en første-grads forbræn- ding ved at bruge vand. Det er lige meget, hvad det er for en slags vand. Saltvand er ganske udmærket. Og har man med en brandska- det person at gøre, skal man og- så sørge for, at vedkommende får en masse at drikke. For det sker et stort vædsketab ved en for- brænding. Man skal helst have en liter vædske i timen. Almin- delig postevand med en spiseske- fuld salt er godt. Men kaffe, the og hvad man ellers har indenfor rækkevidde er også i orden. Rindende vand og masser af vædske er hvad en brandskadet person har brug for i første om- gang, siger Ole Halberg. 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.