Atuagagdliutit - 22.09.1977, Qupperneq 26

Debat om grønlandshvalen
kan ventes i Landsrådet
Grønlandske medlemmer af forretningsudvalget for
den tværpolare inuit-konference protesterer kraftigt
mod at sløjfe grønlandske fangeres muligheder for
at drive jagt på grønlandshvalen.
— En kraftig protest fra grøn-
landske medlemmer af forret-
ningsudvalget for den tværpolare
inuit-konference (Inuit Circum-
polar Conference i.c.c.) bevirker
muligvis, at spørgsmålet om grøn-
landshvalens totalfredning og an-
dre hvalfangstspørgsmål tages op
i landsrådets efterårssamling.
Baggrunden er følgende:
I sommer har den internationa-
le hvalfangstkommission med syt-
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
ten medlemslande holdt møde i
Australien. På mødet gik kom-
missionen ind for en række fred-
nings- og kvotabestemmelser. Et
af punkterne er fredningsbestem-
melserne for grønlandshvalen,
som er totalfredet over hele ver-
den, men med særlige undtagel-
ser for lokalbefolkninger. I den
aktuelle sag er det inuit-befolk-
ningerne i Canada, Alaska, Grøn-
land og Sovjet. Disse undtagelser
bliver nu, hvis medlemslandene
ikke protesterer i tide, sløjfet.
Den danske repræsentation på
hvalfangstkommissionsmødet
stemte for en totalfredning af
grønlandshvalen også ved Grøn-
avdlanut
nagdlersutagssåungitsordlunft
pitsaorugtorame.
•JPS
pikunaitsoK
pitsagdle.
GENOPSLAG
Forstanderinde
SUNDHEDSVÆSENET
Følgende tjenestemandsstilling ved Sundhedsvæsenet i Grøn-
land er ledig til besættelse.
Forstanderinde (administrerende) ved Dronning Ingrids Ho-
spital, Godthåb, med tiltrædelse 1. september 1977.
Stillingen er klassificeret i den grønlandske lønramme 28.
Hospitalet har ca. 200 sengepladser, fordelt på en kirurgisk
og en medicinsk afdeling. Der er normeret 53 sygeplejerske-
stillinger ved hospitalet, hvortil kommer sygeplejersker ved
ambulatoriet og sygeplejestationer, der administreres fra
Dronning Ingrids Hospital.
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos landslægen, boks
76, 3900 Godthåb.
Til stillingen som forstanderinde foretrækkes sygeplejer-
ske med uddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisations-
bevis stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til
landslægen, boks 76, 3900 Godthåb.
Ansøgninger der skal påtegnes af ansøgerens foresatte,
kan eveneuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 27. oktober 1977.
atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingningni-
kut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
land, mens USA og Sovjet som
de eneste lande tog forbehold,
fordi de ikke havde spurgt inuit
i henholdsvis Alaska og Sibirien.
Danmark var på mødet repræ-
senteret af fuldmægtig Einar
Lemche, Ministeriet for Grøn-
land, og en videnskabelig sagkyn-
dig. Einar Lemche meddelte hval-
fangstkommissionens vedtagelse i
et brev til Grønlands landsråd
den 15. juli 1977.
FORKASTELIGT
— Vi finder denne fremgangsmå-
de forkastelig, siger medlem af
forretningsudvalget for ICC,
journalist Kristian Poulsen til
AG. Vi må opfatte det som en
grov kolonipolitik fra den danske
stats side. Uden overhovedet at
indhente kommentarer fra Grøn-
land godkender den danske re-
præsentation en totalfredning
som berører grønlandske fange-
res ældgamle traditioner og ret-
tigheder. Og så meddeler man
kort og godt Grønlands landsråd,
at nu er beslutningen truffet og
at den gælder fra 1. januar 1978.
Det harmonerer meget dårligt
med statsminister Anker Jørgen-
sens udtalelser på sin grønlands-
rejse om, at vi grønlændere ikke
må tale om kolonialisme, men at
beslutningerne vedrørende Grøn-
land skal træffes i fuld frivillig-
hed og med fuld grønlandsk lige-
stilling og solidaritet, siger Kri-
stian Poulsen.
— Vi er udmærket klar over,
at grønlandshvalens betydning for
den grønlandske økonomi er me-
get lille i øjeblikket, men vi be-
tragter sagen som principiel. Vi
mener ikke, at Grønland skal to-
lerere, at danske og internatio-
nale instanser træffer beslutnin-
ger om Grønland hen over hove-
det på landsråd og befolkning.
TIL SENATSHØRING
I WASHINGTON
Kristian Poulsen oplyser, at for-
retningsudvalget for ICC netop
har holdt møde i Ottawa i Cana-
da. Tre af de grønlandske med-
lemmer af forretningsudvalget
havde desuden lejlighed til efter
Ottawa-mødet at deltage i en se-
natshøring i Washington D.C.,
USA, om hvalfangstkommissio-
nens vedtagelse.
Ved denne lejlighed udtalte
inuit-repræsentanter fra Alaska,
at uanset hvad hvalfangstkom-
missionen har vedtaget eller vil
vedtage, så vil inuit opretholde
retten til hvalfangst, også på
grønlandshvalen. — I kan arre-
stere os, I kan bruge vold, men
vi bøjer os ikke, udtalte Alaska-
repræsentanterne. Når præsident
Carter taler højt om menneske-
rettigheder, så må det være en
selvfølge, at USA respekterer
indfødte befolkningers tusindåri-
ge rettigheder og traditioner.
— Man skal her tage i betragt-
ning, at hvalens betydning for
inuit i Alaska kan sammenlignes
med sælens betydning for Grøn-
land, siger Ove Rosing Olsen, der
er et andet medlem af forret-
ningsudvalget for ICC.
Fra inuit i Canada kom samme
synspunkter til udtryk, og fra
grønlandsk side bakkede vi inuit-
holdningen kraftigt op. Vi kunne
oplyse i senatshøringen, at vore
synspunkter bl.a. støttes af for-
manden for KNAPP, Niels Carlo
Heilmann, af partiet Siumut og
af folketingsmand Lars Emil Jo-
hansen.
Foruden Kristian Poulsen del-
tog i senatshøringen fra grøn-
landsk side fhv. folketingsmand
Moses Olsen, som er forretnings-
udvalgets næstformand og stud.
med. Ove Rosing Olsen, alle med-
lemmer af ICCs forretningsud-
valg. Professor Robert Petersen,
der ligeledes er medlem, var for-
hindret i at tage med til Washing-
ton.
OMGÅENDE REAKTION
Grønlandsministeriet reagerede
omgående på ICCs kritik. Fuld-
mægtig Einar Lemche sendte 13.
september nyt brev til Grønlands
landsråd hvori han gør opmærk-
som på, at landsrådet har mulig-
hed for at protestere mod hval-
fangstkommissionens afgørelse
om bl.a. grønlandshvalen. Men
eventuelle protester skal sendes
til Ministeriet for Grønland før
5. oktober i år.
— Jeg erkender da blankt, siger
Einar Lemche, at i første brev til
landsrådet med det foreløbige re-
ferat fra hvalfangstkommissio-
nens møde manglede oplysningen
om muligheden for landsrådet til
at udtale sig, eventuelt at prote-
stere. Derfor sendte jeg nyt brev
med disse oplysninger, og her-
med mener jeg, at skaden er gjort
god igen.
— Hvorfor har ministeriet ikke
indhentet udtalelser fra Grønland
før man afgav stemme i sagen
om fredning af grønlandshvalen?
— Fredningen af grønlandshva-
len var ikke på den dagsorden,
vi modtog forud for mødet i Au-
stralien. Derfor kunne vi ikke på
forhånd indhente udtalelser. Mø-
det foregik under et sådant tids-
pres, at det simpelt hen var umu-
ligt for mig fra Australien at kon-
takte ministeriet og landsrådet.
Desuden er der jo ankemulighe-
den, og endelig skal man være
klar over, at fangsten på grøn-
landshvaler ved Grønland i prak-
sis er indstillet. Der er kun fan-
get én grønlandshval i de sidste
fem år. På den baggrund fandt
jeg det forsvarligt at stemme for
Ove Rosing Olsen.
totalfredningen også ved Grøn-
land.
Lemche understreger, at hval-
fangstkommissionens vedtagelse
om grønlandshvalen — og kom-
missionens øvrige vedtagelser —
ikke får betydning for de med-
lemslande, som i tide protesterer.
Med andre ord. Hvis landsrå-
det skulle enes om at ville opret-
holde jagtmulighederne på grøn-
landshvalen og give sit besyv
med i de øvrige fredningssager,
som hvalfangstkommissionen har
taget stilling til, så er der endnu
en chance, men den udløber som
nævnt den 5. oktober i år.
-h.
Den bedste hjælp
til brandskadede
er vand
Behandling af brandskadede per-
soner var også et af emnerne på
distriktslægernes møde i Nuuk i
slutningen af august måned.
— Det er meget vigtigt, at alle
ude i befolkningen ved, hvordan
man skal behandle en brandska-
det person, siger assisterende
landslæge Ole Halberg. Vi kan
allesammen komme ud for situa-
tioner, hvor netop vores hjælp
kan betyde, at et menneske bli-
ver reddet.
Hovedreglen, når man står
overfor tilfældet med en brand-
skadet person er, at man straks
skal afkøle det forbrændte sted
med vand — med koldt vand.
Allerførst skal man fjerne tøjet
eller tøjresterne fra det brændte
sted. Og har man rindende vand
i nærheden, skal man holde ste-
det under rindende vand i en
halv time. Man må endelig ikke
bruge de forskellige brandsalver,
der stadig er at få i handelen.
Salverne gør det hele meget vær-
re. Vand derimod afkøler stedet,
stiller smerterne — og man kan
hindre en første-grads forbræn-
ding ved at bruge vand. Det er
lige meget, hvad det er for en
slags vand. Saltvand er ganske
udmærket.
Og har man med en brandska-
det person at gøre, skal man og-
så sørge for, at vedkommende får
en masse at drikke. For det sker
et stort vædsketab ved en for-
brænding. Man skal helst have
en liter vædske i timen. Almin-
delig postevand med en spiseske-
fuld salt er godt. Men kaffe, the
og hvad man ellers har indenfor
rækkevidde er også i orden.
Rindende vand og masser af
vædske er hvad en brandskadet
person har brug for i første om-
gang, siger Ole Halberg.
26