Atuagagdliutit - 22.09.1977, Side 12

Kvinder og politik
Interview med Cecilie Lund — mangeårigt aktivt
medlem af kvindeforeningerne og nu udnævnt til
leder af den nye kvindehøjskole i Sisimiut.
Det var et mangeårigt aktivt
medlem indenfor kvindeforenin-
gerne, der i sommer blev ud-
nævnt til afdelingsleder af den
nye kvindeskole „Arnat Ilinniar-
fiat“ i Sisimiut — nemlig Cecilie
Lund.
— Kvindeforeningerne har iføl-
ge sin formålsparagraf et tosidet
formål — dels at bevare den gam-
le kultur, delt at rette blikket
udad mod samfundet. Hvor bør
hovedvægten lægges?
Cecilie Lund: I formålspara-
graffen står der:
„Foreningens formål er at sam-
le grønlandske kvinder til gensi-
dig hjælp og dygtiggørelse i fa-
milieanliggender samt at vække
interesse for og anspore til at del-
tage i offentlige samt uddannel-
sesmæssige anliggender11.
Det betyder, at vi skal bevare
vor gamle kultur, som de unge
ikke har oplevet, men som de
ældre og de gamle har oplevet
som børn; —■ men alligevel også
lære de unge at være medbor-
gere i det nye samfund, vi har
idag. Vi skal tage det med alt-
sammen og prøve at gå i den
rigtige retning med den gamle
baggrund og det nye.
— Hvorfor mener du, det er så
vigtigt, at det gamle bliver be-
Det berømte norske
varet, at vi stadig holder fast
ved det?
Cecilie Lund: Fordi vi ved om
de andre nationer, at de har væ-
ret som os. Vi er bare bagefter,
fordi vi begyndte så sent. Efter
hvad vi har læst og hørt og set
hvordan andre nationer er, så
tror jeg nok, at der er ingen na-
tioner her i verden, der går frem-
ad uden at tage deres forfædres
kultur alvorligt.
De andre nationer siger aldrig:
„Nej, vi skal ikke have vore for-
fædres kultur, hvad skal vi bru-
ge den til“. — Det er fordi de
agter og ærer deres forfædres
kultur og prøver at forklare børn
og unge, hvordan det har været
og hvorfor det gamle skal beva-
res.
— Men du mener altså også, at
kvinder skal interessere sig for
det nye samfund?
Ja, selvfølgelig, det kan jeg
ikke nægte. Hvis kun mændene
er interesserede, hvordan vil det
så være om 25 år?
Måske var der, da vi var unge,
forskellig behandling af piger og
drenge. Vi har selv oplevet, at
det var sådan. Hvorfor skulle vi
så begynde at gøre de samme fejl
igen idag, at sige: „Nej, hun kan
ikke bruges, fordi hun er kvin-
THERMO
DRESS
i terylenepels fås NU
i Danmark direkte fra
importlager til
SENSATIONSPRIS
Jægere, fiskere, landmænd - og folk iovrigt, som færdes meget
i det fri - har nu en sikker made at holde pa varmen
- og samtidig skåne helbredet, og til en yderst rimelig pris!
Thermodresset i terylenepels er et
norsk kvalitetsprodukt med god pas-
form og utrolig slidstyrke.
Det fungerer som det skal: Holder pa
kropsvarmen - selv ved de værste kulde-
grader og sikrer samtidig, at huden kan
ånde frit
Et thermodress under arbejdstøjet eller
vindtojet er fuldt tilstrækkeligt Med det
kan du umuligt fryse. - selv i den stren-
geste kulde
Thermodressets enkelte dele leveres i
marineblå i 4 størrelser, - forlang Small
(46-48), Medium (50-52), Large (54-56)
el. EX-Large (58-60). For sokker: angiv
skonummer fra 40-46
1 sæt (1 kg) luftfragt å kr. 31-
1 sæt (1 kg) skib å kr 13-
Gronland er momsfrit
nr1
.Skriv venligst med blok- For alle artikler gælder:
bogstaver eller pa ma- 10dages fuld returret og
skine. garanti for alle fabrika-
tionsfejl.
Send mig snarest mod opkrævning og 10 dages
fuld returret.
feOV)
.9io o
ro r- ~
CO co :
ANTAL PRODUKT STØRRELSE PRIS PR STK"
Troje/rund hals 103-
Troje/lynlås <20-
Bukser 94 -
Sokker/korte 26-
Sokker/lan^e 33-
Priserne er excl. forsendelse
de!“ Nej, kvinderne og mændene
skal hjælpe hinanden, men de
skal have lov til at have de in-
teresser, de har, selvom de måske
er forskellige. Vi kan alligevel
ikke undvære hinanden. Når vi
skal gå fremad, så skal vi hjælpe
hinanden.
— Er kvinder i almindelighed
politisk bevidste?
Cecilie Lund: Jeg kan godt si-
ge, at der er mange kvinder, der
er politisk bevidste. Jeg kan sige
det, fordi jeg selv kender mange
af den slags kvinder. Jo, der er
mange.
— Skal vi have kvinder ind i
kommunalbestyrelser og lands-
råd?
Ja, selvfølgelig.
Vi har også set, hvordan kvin-
derne, der har været med i kom-
munalbestyrelser, har klaret det.
Vi har også et par kvindelige
borgmestre. Vi har set, hvordan
de kan gøre det arbejde. De kan
gøre det ligeså godt som mænd,
ikke dårligere. Jeg vil meget ger-
ne have, at vi får flere kvinder
ind i kommunalbestyrelser og
landsråd.
— Skal vi stemme på kvinder,
bare fordi, de er kvinder?
Nej, nej, det skal vi ikke. Selv-
om jeg mener, vi skal have flere
kvinder ind i politisk arbejde, så
vil jeg ikke have, at en skal væl-
ges bare fordi det er en mand
eller en kvinde.
— Tror du kvinder har kræfter
til at kaste sig ud i det politiske
liv?
Ja, det tror jeg nok. Selvom
det er nyt for kvinderne med det
politiske arbejde, tror jeg nok, at
vi er stærke nok. Jeg er ikke enig
med dem, der mener, at en en-
kelt kvinde ikke vil være stærk,
hvis hun går ind i landsrådet. Jeg
tror, at selvom vi kun får een
kvinde ind i landsrådet, så får
vi meget ud af det, hvis hun er
stærk. Vi har oplevet det. Den
eneste kvinde, vi har haft i lands-
rådet, har været meget stærk.
Hun blev kaldt den eneste mand
i landsrådet.
— Man oplever stadig når man
går til møder, at det er meget få
kvinder, der rejser sig op og si-
ger noget.
Cecilie Lund: Ja, dertil kan jeg
sige, det er fordi det har været
sådan før, at det kun var mæn-
dene, der gjorde det. Endnu idag
er der mange kvinder, der gene-
rer sig for meget i forsamlinger.
De synes, at mændene har ført
ordet i så mange år, hvorfor skal
jeg gøre det samme som mæn-
dene. Men jeg tror at med tiden,
når vi får flere politisk bevidste
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses1 i
næsten alle grønlandske
hjem
GRØNLANDSPOSTEN
Kalåtdlit-nunåne borgmesterit arnat pingasussut ilait mardluk — såmig-
dleK Emilie Lennert, Sisimiut, Agnethe Nielsenilo, NarssaK. pingajoråt
Pauline Kristiansen, K'ånåK.
To af Grønlands tre kvindelige borgmestre — fra venstre Emilie Lennert,
Sisimiut, og Agnethe Nielsen, NarssaK. Den tredje er Pauline Kristian-
sen, K’ånåK.
kvinder, så får vi flere, der vover
at stå frem i forsamlinger og sige
deres mening.
— Skal der graves grøfter mel-
lem mænd og kvinder?
Cecilie Lund: Nej, nej. Det skal
der ikke. Vi kan ikke undvære
hinanden hverken i hverdagslivet
eller i politik. Vi skal hjælpe hin-
anden. Både mænd og kvinder
skal arbejde sammen. Jeg synes,
at når arbejdet er gjort af både
mænd og kvinder, så er resulta-
tet altid bedre end et arbejde,
som er gjort af enten mænd eller
kvinder alene. Det har vi ople-
vet. Vi ved, at hvor kvinden og
manden arbejder sammen, er det
altid bedre.
— I Danmark taler man meget
om diskrimination af kvinder.
Synes du, vi træffer det meget
her i Grønland?
Cecilie Lund: Nej, nej. — Jo
enkelte kvinder er ude for det,
men det er meget, meget få. Nej,
vi skal ikke råbe op som danske
kvinder, du ved, rødstrømper og
sådan nogle. Nej, jeg mener ikke,
vi skal gøre sådan. Når man skal
arbejde sammen, så skal man for-
stå hinanden, og samarbejde, det
kan vi ikke undvære.
G.XJ.
Hvad er det vi
har behov for?
— Vi bygger et samfund op, som
ser ud til at være civiliseret. Et
samfund, som kan levere en ser-
vice, man kan være bekendt. Men
det må ikke koste en kultur og
dé mennesker, der udfylder den-
ne kultur. Flere og flere unge
grønlændere er ved at blive klar
over, at det ikke kan blive ved
at gå på denne måde. Vi må
standse op og se ind i os selv:
„Hvad er det, vi har behov for?“
Det sagde socialrådgiver Mar-
tha Labansen, da hun for nylig
talte på TukaK-teatret i Fjaltring
under Grønlands-debat, oplyser
Ringkøbing Amts Dagblad.
Hun sagde også, at den vold-
somme udvikling, der har været
de sidste år i Grønland, nok er
velment fra dansk side, men har
vist sig ikke at passe ind i det
grønlandske samfund. Den har
virket voldsom og forvirrende,
også for de unge grønlændere.
— Nu erkender man, at man
har fået det bedre i materielt
henseende, men ikke rent men-
neskeligt, tværtimod, understre-
gede Martha Labansen. Hun til-
føjede: Og det er her, konflikten
er i dag i Grønland.
Hun sagde videre, at mange
grønlændere ikke tør komme i de
nye administrationsbygninger og
skoler. Mange børn bliver tavse,
fordi de under den danske skole-
form ikke kan udtrykke det, de
føler. Børnenes grønlandskspro-
gede forældre tør ikke komme til
forældremøder, fordi de ikke kan
være sikre på at blive forstået.
Det er væsentligt, sagde Mar-
tha Labansen, at grønlandske
børn lærer om sig selv, sit folks
historie og særegne kultur, og læ-
rer at de har en værdi. Hidtil
har man ikke erkendt, at det er
nødvendigt. Men det er det, blot
har det ikke kunnet komme til
udtryk under det danske skole-
system, og værst er det, at der
kommer lærere udefra til at un-
dervise børnene.
Martha Labansen, som bl. a. ar-
bejder indenfor rådgivningsarbej-
det for grønlændere i Danmark,
kom også ind på, hvordan det er
at være grønlænder i Danmark:
— Det er ofte svært. Vi tør mange
gange ikke fortælle om os selv.
Bliver beklemte, tier stille og fø-
ler så tilværelsen tungere og
tungere — fordi mange grønlæn-
dere føler, at danskerne kun be-
dømmer os efter statistikker, der
siger, at så og så mange mord,
selvmord, alkoholikere og køns-
sygdomme er der i Grønland.
Jeg er stolt af, sagde hun vi-
dere, at mange unge grønlæn-
dere har været i stand til at klare
sig, selvom de i lange perioder
har måttet leve uden at få lov
til at udtrykke sig.
Martha Labansen mente, at et
af problemerne hidtil har været,
at mange grønlændere er kom-
met hjem fra ophold i Danmark
uden visioner og har fundet sig
en plads i det danske system i
Grønland. Men i dag har flere
og flere unge visioner, når de
vender tilbage til Grønland, sag-
de hun.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
Navn____
Adresse.
Postnr _
KØBENHAVN
-By.
12