Atuagagdliutit - 01.12.1977, Blaðsíða 6

Kalåtdl'rt-nunåta EF-imut atanerane ag-
dlagaut OKalugtuarissaunermftugssaK
AG-p matumuna Kavdlunåt nå-
lagkersuissuisa Kaiåtdlit-nunåta
sujumgssame EF-ip iiuane KanoK
migssisimamgssånik. naiunaerutå-
ta oKausertai liangutisavai. naiu-
naerut sarKumiuneKarpoK nuna-
nut avdianut tungassunut mini-
scerit Bruxeilesime atautsimine-
rane 22. decemDer pissume, tau-
naxo Kaiåidut-nunåta oxalugiua-
rissaunerane llangutagssangorpoK
agdiagauutul maiugmiagagssatut
lnenariornerme Kaiatdnt-nunåta
— UanmarKip — EF-ivdlo aKor-
nåne.
nalunaerut atuarneKarpoK mi-
msterraaip atautsiminerane Ka-
låidiit-nunånut mmistenmit Jør-
gen Peder Hansenimit, itisiieri-
ssumit lngmiKortunik atausiaKå-
niK. EF-Kommissiomp sujungiai-
ssuata, tuiuK Koy JenKinsip, na-
iunaerut aKuerssårdiugo tiguvå.
naiunaerpoK manakut komrmssi-
omp Kavdlunåt kaiåtdlitdio pi-
ssortait llagaiugit sujunersusior-
nialisagåt Kaiatdlit-nunånut tu-
ngassumiK ingmiKut musigssat ki-
ngusingnerussuKut sujunersutit
tauKua mimsterradimut sarKumi-
uneKarumartut. EP-imut liaussor-
lat avdiat sivnissue OKauseKau-
mut tungassuniK oKauseKarsimå-
ngudiat.
agcnagaut sisamanik ingmikor-
tortaKarsimavoK:
1. radip atautsiminerane 15. ju-
li 1975 pissume Kavdiunat nuna-
nut avaianut tungassunut åmalo
amngaussarsiornermut mmisteriat
naiunaerpoK, nåiagkersuissut au-
lajangersimassut Kaiåidlit-nunå-
ta landsradiata piumasså akueriu-
mavdiugo kommissiommik piler-
sitsivdlune misxgssortimardiugo
periarligssaKarnersoK nutåmik
VI SØGER
en Chrysler-forhandler
i Godthåb
Vi søger en forhandler til at varetage salget af vore populære
Chrysler, Simca og Sunbeam biler i Grønland.
Har De faciliteter og er interesseret i at få nærmere oplysninger
om samarbejdsbetingelserne, bedes De venligst skrive til
Direktionen
CHRYSLER DANMARK A/S
Hovedvejen 183 . 2600 Glostrup
SIPINEK'
formandigssarsiorpoK
1978-ime januarip autdlancautånit formanderput måne suli-
ungnaerusugpoK.
tåussumunga taortaussugssamik angCimik pikorigsumik si-
nerissamit pigssarsiorpugut. sulivfigssuarme uvdluinarne su-
linermik piarérsainermik sujulerssuinermigdlo sungiussisi-
massussariaKarpoK åmalo auliagkanik sulivfigssuarme tuni-
ssat niorKutigssiorneruvdlo pitsaussunigssåinik piumassari-
ssanik ilisimassaKardluartussariaKardlune.
piumassarissanut nalerKutuguvit pisinåussuseKardlutigdlo,
tauva formandinut akigssarsiarititat angnerpåt pissartagari-
savdlugit ilimagisinauvat ilångutdlugulo nugternerme ani-
ngaussartutit tungaisigut nåmaginartumik ikiorneKarnigssat.
piårtumik atorfinigtineKåsautit. — unga agdlagit:
Driftlederen
pigingneKatigigfik SIPINEK’ Aaba
Boks 53 . 3911 Sisimiut
Fabriksformand til
SIPINEK'
Vor formand ønsker at forlade os til 1. januar 1978,
Hvor er den dygtige formand langs kysten som kan erstatte
ham? Han skal være vant til at planlægge for og lede det
daglige arbejde i en fabrik og have grundigt kendskab til
kvalitetskravene ved både indhandling og produktion i fiske-
industrien.
Den rigtige mand med de rette kvalifikationer vil kunne
forvente topløn for formænd samt en rimelig hjælp til flytte-
omkostninger. *
Tiltrædelse snarest muligt. — Skriftlig henvendelse til:
Driftlederen
Andelsselskabet SIPINEK’ Amba
Boks 53 . 3911 Sisimiut
Kavdxunat nåiagauvfiata iiuane
årKigssussinigssamut Kalåtdlit-
nunata nangminerssornerulerne-
racut ilusilingmik. kommissiomme
tåssane suhneK ima ingerdlarérti-
gisimavoK, uvanga pissusigssami-
sorsoralugo tamatumunga nangi-
ssutitut råde ilisimatisaguvko,
Kalåtdlit-nunåne nangminerssor-
nerulernigssaK nautsorssutigissa-
riaKartoK atulisassoK ukiut tug-
dliutut mardluk ingerdlaneråne.
2. Kaiåtdlit-nunåta nålagauv-
feKatigingnerup iiuane nutåmik
inigssisimaiermgssånut oKatdli-
nermut peKatigititdlugo Kaiåtdlit-
nunåta landsradiata nålagkersui-
ssutdlo oKaloKatigissutigisimavait
kaiåtdlit ingmikut soKutigissait,
pingårtumik EF-imut ilaussortau-
nermut tungåssuteKartut OKalo-
Katigingnent Kåumatine aggersu-
ne inerneKarnigssåt ilimagineKar-
sinauvoK, Kavdiunåtdlo nåiagker-
suissuisa sujunertaråt landsradip
kigsautigissaisa ingmikut årxig-
ssussivigissaunigssamut tungassut,
kaiåtdlit soKutigissaisa igdiersor-
neKarnigssåt pivdlugo pissaria-
KartineKartut, sarKumiunigssåt
1978-ime Kåumatit sujugdlit pi-
ngasut ingerdlaneråne. Kavdlunåt
nåiagkersuissuisa neriutigåt, rå-
dip kommissionimit sujunersutit
tungavigaiugit tamatumunga tu-
ngassut auiajangivfigisinåusagai
19/8 nåtinago.
3. rådimut ilisimatitsissutitut o-
Katigisinauvara, kaiåtdlit kigsau-
tigissait pingårtumik ingmikut
årKigssussivigissaunigssamut tu-
ngangmata ilåtigut måkununga:
— kaiåtdlit aulisarnermik inutig-
ssarsiornerata ineriartornera-
rata isumangnaitdlisarneKar-
nigsså,
— Kaiåtdlit-nunåne nunaveKar-
tut saniatigut avdlamiut inu-
tigssarsiuteKarsinaunerat,
— kaiåtdlit ingerdlataisa kagfag-
sarneKarnigssånut tapissarneK.
suliane, Kalåtdlit-nunåne pi-
ssutsit ingmikut itut perKutigalu-
git pissariaKardluinarångat, Ka-
låtdlit-nunåta åma kigsautigå pe-
riarfigssaKartineKarnigsse, rådip
aperKutit taimåitut ingmikortit-
dlugit suliarissåsagai, taimailiv-
dlune rådip kaiåtdlit ajornartor-
siutåinut tungassut aulajangivfi-
gissarsinåusavdlugit pitsaunerpå-
mik tungavilingmik. taimatut pe-
riauseKarnerup ilangutdlugo pi-
lersisavå tungavigssaK kaiåtdlit
Jørgen Peder Hansen
pissortaisa pingåruteKartumik su-
niuteKarniarsinaunerånut Kavdlu-
nåt tamåkunane isumernigssånut,
kalåtdlinit agsorssuaK kigsautigi-
neKartutut.
4. råde EF-kommissionilo suju-
singnerussukut suliaKarérsimåput
ajornartorsiutinik ingmikut itu-
nik tamåkuninga, Atlantikup a-
vangnarpasigsuane pissartunik,
nålagkersuissutdlo neriutigåt, i-
nåssutaussut tåuko mardluk rådip
aulajanglgåtut 4. februar 1975-ime
Atlantikup avangnåne aulisarner-
mut tungatitamisutdle sule peKa-
tauvfigiumåsagå aperKutit ani-
gornigssåt, Kaiåtdlit-nunåta EF-
imut ilaussortauneranut atatitdlu-
go Kalåtdlit-nunåne pissutsit ing-
mikut itut perKutigalugit aperKU-
taulersartut.
Det historiske dokument
om Grøniands forhold til EF
AG bringer her ordlyden af den
danske regerings erklæring om
Grønlands fremtidige situation in-
den for EF. Erklæringen blev
fremlagt på et udenrigsminister-
møde i Bruxelles 22. november,
og den vil indgå i Grønlands
historie som et centralt dokument
\ udviklingen af forholdet mellem
Grønland-Danmark-EF.
Erklæringen blev oplæst i mi-
nisterrådsmødet af grønlandsmi-
nister Jørgen Peder Hansen, som
supplerede med uddybning af de
enkelte punkter. EF-kommissio-
nens formand, englænderen Roy
Jenkins, modtog den danske er-
klæring meget positivt. Han er-
klærede, at nu ville kommissio-
nen sammen med danske og
grønlandske myndigheder søge at
finde frem til forslag for særord-
ninger for Grønland og senere
forelægge disse forslag for mini-
sterrådet. Ingen af repræsentan-
terne fra de øvrige EF-lande
havde kommentarer til den dan-
ske erklæring.
Dokumentet falder i fire af-
snit:
1. På rådets møde den 15. juli
1975 meddelte den danske uden-
rigs- og økonomiminister, at rege-
ringen havde besluttet at imøde-
komme en anmodning fra Grøn-
lands Landsråd om nedsættelse
af en kommission til undersøgelse
af mulighederne for indførelse af
en ny statsretslig status inden for
det danske rige i form af hjemme-
styre i Grønland. Arbejdet i denne
kommission er nu så vidt frem-
skreden, at jeg finder det natur-
ligt i fortsættelse heraf at oplyse
rådet om, at hjemmestyre i Grøn-
land kan forventes gennemført i
løbet af de kommende to år.
2. Sideløbende med drøftelserne
om en ny statsretslig status for
Grønland har Grønlands Lands-
råd og regeringen haft drøftelser
om særlige grønlandske interesser,
som især berøres af medlemsska-
bet af EF. Drøftelserne kan for-
ventes tilendebragt i løbet af de
REVISIONSFIRMAET LARS JOHNSEN
Pavia Petersensvej . 3912 Sukkertoppen
Boks 83 . Telefon 1 34 91
Registreret revisor JENS ZEDERKOFF
Merconom
JULIANEHÅB
REVISIONS- OG BOGFØRINGSKONTOR
J.H. Lutzensvej . 3920 Julianehåb
Boks 91 . Telefon 3 83 91
Revisor LARS JOHNSEN
kommende måneder, og det er
den danske regerings agt at fore-
lægge landsrådets ønsker om så-
danne særlige ordninger, som
hensynet til de grønlandske inter-
esser måtte tilsige, for rådet i
løbet af 1. kvartal 1978. Den dan-
ske regering håber, at rådet på
grundlag af forslag fra kommis-
sionen vil kunne træffe beslutning
om sagen inden udgangen af 1978.
3. Til rådets underretning kan
jeg oplyse, at de grønlandske øn-
sker for det første vedrører sær-
lige ordninger bl. a. om:
— Sikringen af det grønlandske
fiskerierhvervs udvikling,
— adgangen til erhvervsud-
øvelse i Grønland for andre
end den fastboende befolk-
ning,
— støtte til ophjælpning af
grønlandske virksomheder.
I sager, hvor specielle grønland-
ske forhold gør det nødvendigt,
ønsker Grønland endvidere mulig-
hed for at rådet i givet fald kan
behandle disse spørgsmål separat,
således at rådet kan træffe be-
slutning vedrørende grønlandske
problemstillinger på en måde, der
giver rådet mulighed for at træffe
beslutning på det bedst mulige
grundlag. En sådan praksis vil
samtidig skabe grundlag for, at de
grønlandske myndigheder får mu-
lighed for at øve den afgørende
indflydelse på den danske stilling-
tagen i sådanne sager, som er et
væsentlig ønske fra grønlandsk
side.
4. Rådet og EF-kommissionen
har allerede tidligere behandlet
nogle af de særlige problemer,
som findes inden for det nord-
atlantiske område, og det er rege-
ringens håb, at disse to indstillin-
ger på samme måde, som det kom
til udtryk i rådet resolution af 4.
februar 1975 om fiskeri i det
nordatlantiske område, fortsat vil
medvirke positivt til en løsning
af de spørgsmål, som Grønlands
deltagelse i EF rejser under hen-
syntagen til de særlige grønland-
ske forhold.
6