Atuagagdliutit - 01.12.1977, Blaðsíða 20

Det eskimoiske samfund
var langt fra socialistisk
Knud Hertlings bog „Grønlandske paradokser" skal
nok skabe debat. — Det eskimoiske samfund var
præget af individualisme og liberialisme, som ramte
de svageste først, siger han bl.a. i denne samtale
— Med min bog har jeg bl.a. ger-
ne villet ramme en pæl gennem
den ret udbredte antagelse, at det
gamle eskimoiske og grønlandske
samfund skulle være præget af
en socialistisk grundholdning og
leveform og dermed være et godt
grundlag for et fremtidigt socia-
listisk Grønland. Tværtimod tror
jeg, at socialismen — i marxi-
stisk-leninistisk udformning —
ingen chance har for en bred op-
bakning i den grønlandske be-
folkning.
Ordene kommer fra fhv. grøn-
landsminister Knud Hertling, som
netop har udgivet bogen „Grøn-
landske paradokser". Bogen inde-
holder en mængde dokumenta-
tionsstof fra de seneste års poli-
tiske udvikling i Grønland samt
en del kritiske vurderinger og
kommentarer til udviklingen.
INDIVIDUALISME OG LIBERA-
LISME — IKKE SOCIALISME
Knud Hertling siger, at det eski-
moiske samfund — efter de sagn
og overleveringer, som han er be-
kendt med — var præget af me-
get stærk individualisme, libera-
lisme, om man vil. — Jeg synes,
at det i denne forbindelse er ka-
rakteristisk, at andelsbevægelsen
har haft svært ved at slå igennem
i den grønlandske befolkning.
Danske bønder var i sin tid langt
mere motiverede for andelstanken
end grønlandske fiskere og fan-
gere er det i dag, siger Knud
Hertling.
I sin bog skildrer han, at det
gamle samfund i Grønland oftest
styredes af en pissartax — den
dygtigste og stærkeste leder. Han
var som regel helt enerådende
m.h.t. alt fra oplæring af drenge-
børn til gode fangere, fangst-
spørgsmål, udvælgelse af koner
o.s.v.
DE SVAGE BLEV RAMT FØRST
— Men stod man ikke last og
brast i det gamle samfund, når
føden skulle fordeles o.s.v.
— Det er en helt given ting, at
når der var misfangst, sult og
nød, så var det de svageste i sam-
fundet, det først gik ud over: in-
validerne og de gamle. Der har
altid været en udpræget social
de Ibrenede
revisionsfirmaer/
statsautoriserede revisorer
SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB
BOX 12 - TUF. 21511
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
dr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
lagdeling i det eskimoiske sam-
fund. Når man hjalp hinanden, så
skyldtes det nok mest, at man
boede tæt sammen. Man gav hin-
anden gaver, når man havde no-
get at give af. Jeg mener ikke,
det har beroet på nogen sociali-
stisk tankegang eller ddéverden.
LEDETRÅDEN
— Hvordan kan det moderne
Grønland udnytte læren fra det
gamle, grønlandske samfund?
— Det gamle samfunds normer
giver os én god ledetråd: nemlig
at man den gang kunne klare en
masse selv. Man kunne udforme
sin egen tilværelse, man kunne
indpasse sig i naturen. Sådanne
egenskaber bør være grundlæg-
gende for hjemmestyret.
— JEG ER DIREKTE FRUSTRERET
— Tror du, at Grønland en dag
kan klare sig alene på grundlag
af egne ressourcer, menneskelige
som materielle?
— Nej. Og jeg mener, det vil
være godt for de unge at opdage
dette forhold hurtigst muligt. Her
er netop et af de områder, som
er årsag til bogens titel, „Grøn-
landske paradokser". Det er et pa-
radoks, når de unge råber op om
selvstændighed samtidig med, at
de kræver, at Danmark skal be-
tale hele gildet. Ja, de vender sig
imod overhovedet at undersøge,
om der er naturlige ressourcer,
hvad enten det drejer sig om olie,
gas, kul, metaller. På dette punkt
er jeg direkte frustreret, fordi de
unge er så urealistiske. De burde
være de aller ivrigste tilhængere
af råstof- og energiundersøgelser
i Grønland.
— EN DAGDRØM
— Hvis ikke det lykkes at finde
frem til nye ressourcer, så vil det
grønlandske samfund ikke kunne
holdes i gang på det nuværende
niveau uden konstante kæmpe-
tilskud fra Danmark. Det er efter
min mening en ganske stor be-
Da vi snart venter nye motopw^saajyg^id J*d"af
Ved kontant salg giver vi 15 % råjgtgj^
„ "Z{ .. ^
P. eks. bliver prisen pa:
4 HK .............. normal 2.lit
6 HK .............. normalpris kr. *nJS(£—
10 HK .............. normal pris kr, %865,—
15 HK .............. normal pris kr. r 6.140,—
20 HK .............. normal pris kr. 6.790,—
35 HK .............. normal pris kr. „ 8.525,—
50 HK .............. normal pris kr. 10.905,—
70 HK .............. normal pris kr. 16.465,—
85 HK .............. norisal pris kr. 22.480,—
115 HK ............... no^pl pris kr. 24.425,—
140 HK ............... normal pris kr. 26.320,
175 HK ............... normal pris kr. 29.930,—
235 HK ............... normal pris kr. 33.000,—
iksnye
1977-modeller.
1.819,—.......De sparer 321,00
3.442,—.......De sparer 608,00
4.977,—.......De sparer 878,00
5.219,—.......De sparer 921,00
5.772,—.......De sparer 1.019,00
7.246,—.......De sparer 1.279,00
9.269,—.......De sparer 1.636,00
13.995,—.......De sparer 2.470,00
19.108,—.........De sparer 3.372,00
20.761,—.........De sparer 3.664,00
22.372,—.......De sparer 3.948,00
25.441,—.........De sparer 4.490,00
28.050,—.........De sparer 4.950,00
GODTHÅB ELEKTWJVÆSIRSTED A/S
Reg. no. 54073 . TELEFON (2) 10 62 . GIRO 1427-81 . POSTBOKS 38 . 3900 GODTHÅB . GRØNLAND
lastning for det grønlandske folks
stolthed at skulle modtage disse
penge. Dette burde de unge er-
kende.
— De unge politisk interesse-
rede henviser til, at Grønlands
økonomiske fremtid først og
fremmest skal bygge på havets
ressourcer?
— Havets ressourcer bliver al-
drig tilstrækkeligt økonomisk
grundlag for en befolkning af nu-
værende størrelse og med nuvæ-
rende levestandard. Havets res-
sourcer er en dagdrøm. Men en
meget smuk drøm, slutter Knud
Hertling.
-h.
Knud Hertling atuagkialerssår-
tOK.
Knud Hertling om sin nye bog.
igdluliagssanut
atorneKåinardlit
landsrådip forretningsudvalgia isumaKartoK Kanger-
dlugssuarme hotelip agdlissutigsså 10 mili. kruneKar'
tugssaK kinguartineKartariaKartoK angnikitdlissaria-
Kartordlunit.
landsrådip forretningsudvalgia pi-
ssarnertut novemberime nunavti-
nut ministerimik atautsiméxate-
Karnermine xinutexarpox Ka-
ngerdlugssuarme hotelip 10 mili.
kr.-nik akilingmik agdliniagaune-
ra kinguartineKåsassoK aningau-
ssatdlo tåuko igdluliagssanut av-
dlanut atorneKåsassut, tåssane ig-
dloKarfingne inigssianut. — ilima-
narujugssuångilardle kigsautigi-
ssarput akuerinexarumårtox,
landsrådip sujuligtaissua oKarpoK.
Kangerdlugssuarmime igdluliorto-
KartugssauvoK tingmissartornerup
isumangnéinerulernigsså ilåtigut
anguniardlugo.
— Kangerdlugssuarme igdluli-
agssaK erKartorparput åipågumut
nunavtine aningaussalissutigssa-
tut pilerssårutit oxatdlisiginexar-
neråne. forretningsudvalgip tu-
ngånit sujunersutigårput suliari-
niagkap kinguartineKarnigsså
imalunit angnikitdlilernexarnig-
sså. sujunersutit tåuko mardluk
akuerineKarsinåungigpata forret-
ningsudvalgip kigsautigå Kanger-
dlugssuarme pilerssårutip kalåt-
dlinit sulisitseKatigingnit isumagi-
neKarnigsså.
Lars Chemnitz nalunaerpoK
KGH-p oKautigisimagå Kanger-
dlugssuarme sanassoxartariaxar-
toK inigssakitdliornex åmale ting-
missartortitsinermik isumangnait-
dlisainiarneK pissutigalugit. SAS-
ip nautsorssutigå Kangerdlugssup
Kastrupivdlo akornåne tingmi-
ssartumik angnerussumik angala-
titsissalernigsse, tingmissartoK su-
lussalik sinerissame atornexaler-
pat åma ilaussut pilertornerussu-
mik isumaginexartarnigssåt pi-
ssariaKalersugssauvoK.
Hellere flere boliger
end større lufthavn
Landsrådets forretningsudvalg ser gerne 10 mili.
kroners projektet i Kangerdlugssuax udskudt eller
„barberet"
Ved den sædvanlige møderække,
som landsrådets forretningsudvalg
har med Ministeriet for Grønland
efter hver landsrådssamling, an-
modede forretningsudvalget om,
at den planlagte investering på 10
millioner kroner til udbygning af
lufthavnen i Kangerdlugssuax i
stedet for bruges til boligbyggeri.
— Der er dog ikke stor sandsyn-
lighed for, at vort ønske kan
imødekommes, siger landsråds-
formand Lars Chemnitz. Projektet
i Kangerdlugssuax drejer sig bl.a.
om at øge de sikkerhedsmæssige
forhold.
— Vi drøftede projektet i for-
bindelse med de afsluttende for-
handlinger med ministeriet om
investeringsplanerne for Grønland
i det kommende år. Fra forret-
ningsudvalgets side foreslog vi
enten at udskyde projektet eller
at udarbejde et mere skrabet bud-
get — eller — hvis ingen af disse
to forslag kunne godtages — så
ønsker forretningsudvalget, at ar-
bejdet udføres af lokale entrepre-
nører.
Lars Chemnitz oplyser, at det
fra KGHs side fremhæves, at ud-
bygningen er nødvendig, dels af
sikkerhedsmæssige hensyn, dels
af pladsmæssige årsager. SAS
regner med at indføre en større
passagermaskine på ruten Ka-
strup-Kangerdlugssuax, og når de
fastvingede STOL-fly indføres,
bliver der behov for at kunne
klare hurtigere ekspedition af
passagererne i lufthavnen.
-h.
20