Atuagagdliutit - 01.12.1977, Blaðsíða 14

kalåtdlit inusugtut Christiania
najorpåt nåkinarsisimaKalutik
tåuko ikiorseratdlarneKarnigssåt landsrådip forret-
ningsudvalgiata isumaginialerå
inungnik ikiuinerme sujunersui-
ssartoK Martha Labansen lands-
rådip forretningsudvalgianit ki-
nuvigineKarpoK kalåtdlit inusug-
ukiune kingugdlerne nunavtinut
tungassunik ilisimatutut misig-
ssuinerit nalunaerutit ardlalig-
pagssusimåput. tamåkule uvdiui-
narne iluaKutigineKarsinausima-
nerdlutik? eskimunut tungassunik
misigssuivfingme professoriussoK
Robert Petersen agdlautigissame
uvane tikuaivoK inoKatigingnut
tungassunik ardlalingnik ilisima-
tutut misigssuivfigineKarsimå-
ngitsunik. Robert Petersenip er-
sserKigsarpå tamåkununa påsissat
iluaKutigineKarsinaussut. politike-
rimt avdlamtdlo nunavtine hjem-
mestyreKalerpat pingåruteKartug-
ssanit.
— misigssuivfigissariaKartoK
tåssa penatigigfingnut taimaeKa-
tåinutdlo tungassoK. sulivfigtigut
peKatigigfit årKigssusimavavut
Danmarkime pissutsit åssilivdlui-
nardiugit. påserusungnarpoK tai-
mailiorneK nalerKunersoK imalu-
nit avdlatut iliortoKarsinaugalu-
arnersoK nunavtine pissutsinut
ineriartornermutdlo nåpertuneru-
ssumik iliortOKarsinaugaluarner-
sok. sordlo nunap pisussutainut
inuit tamarmik pigingnigtugssau-
titaunerånik erKarsaut piginåsa-
gåine KularnarpoK nalerKunersoK
månåkut inåKatigit årKigssune-
Karnerat soKutigissanut åssigi-
ngitsunut ilåtigutdlo akerdlering-
nut avguatårsimassumik, Robert
Petersen OKarpoK.
ingminortut inuartutdlo
nangigpordlo: — landsrådimut
ilaussortaK Otto Steenholdt 1974-
ime landsrådime sujunersuteKar-
poK nunavtine inuarnerit ingmi-
nornerpagssuitdlo misigssuivfigi-
neKarnigssånik. ajornartorsiut ta-
måna imåinåungeKaoK inugtut pi-
ssutsit ukerutilersimanerånik er-
ssersitsissoK. misigssuinikut ima-
Ka pissutaussut ialit påsineKarsi-
naugaluarput. tauvalo ineriartor-
neK tamåna avångunartca akicr-
niarnialersinaugaluarparput.
pisussutit nåpataunigssåt
— nunarput hjemmestyrimut
ingerdlavoK. kigsaUtiginardlui-
narpoK misigssuinigssaK pisussu-
tit ilisimaneKartut aningaussarsi-
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspeditan og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
tut Christianiamitut ornigdlugit
Kipingnik madrasinigdlo ikiome-
Karnigssamik neKerorfigerKuvdlu-
git. kalåtdlinik inusugtunik angu-
ornikut KanoK nåpatautigisinau-
nerånik. taimailiortoKartariaKar-
poK hjemmestyrip KanoK aningau-
ssalivfigineKartarnigsså aulaja-
ngerneKardluinartinago. tamatu-
mane angnermik enrarsautigåka
imap pisussutai tåukulo iluaKuti-
gineKarnigssånut periarfigssat. ki-
salo professor Robert Petersenip
tikuarpå Inuit suleKatigingnig-
ssåta sujunigssame tamatumalo
KanoK nagsataaarsinaunigssåta
misigssugagssatut kigsautiginar-
sinaunera.
nalerput mininago
Robert Petersenivdle issertutingi-
lå misigssuinerit ardlagdlit ataut-
sikut autdlartineKåsagpata peri-
arfigssailaitsisinauneK. Inungnut
tungassumik misigssuissarfiup
månamut suliå pivdlugo OKarpoK:
— KangaunerussoK nunavtinut
tungassumik Danmarkime misig-
ssuinerit angnerussumik tungasi-
måput itsaK inoKatigingne pissut-
sinut sordlo oKalualåtorKanut, ug-
perissarsiornermut, inussautsimut,
OKautsinutdlo. misigssuinernile
åma uvdlumikut inoKatigingnut
tungassut ilångutariaKarput.
atuagårKiat sisamat
nalivtinut tungassunik misigssu-
ivfiup ingerdlåsimassainut åsser-
sutitut taineKarsinauvoK Umånap
erKåne misigssuinerit Marmori-
lingme augtitagssarsiornerup sii-
niutainik. misigssuinerit tåuko
inernerinik atuagårKiat kalåtdli-
inuit unikut ajutorsimassut na-
korsarniartarnerat åma Nungme
distriktslægit augustusip nålerne-
rane atautsimineråne sangmine-
KarsimavoK.
— pingårtorujugssuvoK, inuit
kikut tamarmik ilisimåsagåt, i-
nuit usimassut KanoK suliarine-
Karnigssåt. taima OKarpoK lands-
lægimut ikiorte Ole Halberg. ta-
mavta nåmagtorsisinauvugut, u-
vagut nangminérdluta ikiuniar-
nivta inup inuinarnigssånut aula-
jangissulernigsså.
inungmik usimassumik nåmag-
tuigåine iliusigssat pingårnerssa-
råt, unerup nalåta imermik nig-
dlertitarnigsså — imermik nig-
dlertumik. sujugdlerpåmik ati-
ssat pérneKåsåput imalunit ati-
ssat sivnere ikimitut. imermik
kuinariumik KanitaKaråine, usi-
masscK imermik kugfigitineKå-
sacK nal. ak. agfåta migssåne. u-
tinik arnanigdlo Christianiamito-
KartuarpoK 20—30 migssåinitunik
iniloKissunik.
inusugtunik nåkåutorsimassu-
nik isumagingnigtarfingme Kø-
benhavnimitume pissortat lands-
rådip sujuligtaissuata atautsimé-
sut Kavdlunåtutdlo sisamat sar-
KumerKåmerput.
påsiniagaussut avdlat tåssa pi-
niarnernut tungassunik piginau-
titauvfit, sumiorpalungnermik mi-
sigssuinerit, kisalo misigssuinerit
mardlungnik oKauseKarnerup avi-
sine, atuarfingme atuagkanigdlo
suniutainik.
ilimanarpiångilaK
universitetimut atanine maligdlu-
go Inungnik misigssuivfik pissug-
ssauvoK sulivfiup 40 pct-ia atu-
savdlugo misigssuinivingmut, 50
pct-ia atuartitsinermut 10 pct-ialo
ingerdlatsinermut. — pissutigssa-
Kardluarpugut misigssuivfiup
angnertusimgssånut. kingugdler-
mik agdlilermeKarpoK 1970-ime.
Danmarkime aningaussarsiorni-
kut ajornartorsiorneK pissutiga-
lugo månåkut agdlilerinigssaK ili-
magerpiångilara, Robert Peter-
sen OKarpoK.
nålagkigaussångilagut
— sut misigssorneKåsassut kiap
aulajangertarpå?
— mxsigssugagssat sunigssånik
nålagkerneKartångilagut. kimit-
dlunit KulangersimaneKångilagut.
akugtungitsunigdle sågfigineKar-
tarpugut sujunersorneKardluta
misigssugagssarKigsorineKartunik.
tauva oKaloKatigissutigissarpar-
put tamåko akuerssorsinauneri-
vut. Umånap erKåne misigssuinig-
ssaK kigsautigineKarsimavoK
landsrådimit åma nunavtine ino-
Katigingnik misigssuinermut tu-
ngatitdlugo sujunersuissutut ud-
valgimit.
h.
nernut tarngutit åssigingitsut a-
torneKångitdluinåsåput, sule pisi-
agssaugaluartut. tarngutime ajo-
KUtåinavissarput. ervnguvdle u-
neK nigdlusartarpå, Kasiligung-
naersardlugo — taimalo åma u-
neK angnertungitsoK angnertuni-
ngungitsortineKarsinauvoK imeir
atcrdlugo. åma aperKutåungilaK
imeK suna atorneKarnersoK. ta-
rajoK ajungivigpoK. inungmik u-
simassumik åma nåmagtugaKarsi-
magåine isumagissariaKarpcK, i-
merteruj ugssuåsavdlugo. unikume
pai'KeriartorneKartarpcK. sapi-
ngisamik imei< nal. ak. litere pi-
ssariaKarpcK. imeK iminaK alug-
såumut taratserdlugo pitsarujug-
ssuvok, kavfile, the avdlalunit
erKåmicrissaK åma atorsinåuput.
imeK kuinartoK imerujugssuar-
dlc tåssåuput inup usimassup pi-
ssariaKarterKågai. taima OKarpoK
Ole Halberg.
Katigisimavai. tåssane Kofoeds
Skolemik taineKartartume kalåt-
dlit åma ardlaKålugput ilånériar-
dlune orKivfigssarsitineKartartut.
— uvanga nangminérdlunga
Christiania takuniångikaluarpara,
tusarparale kalåtdlit igdlo pitsåu-
ngitdluinartoK najoråt, kiagsaute-
KångitsoroK åmalo madrasigssai-
latsivdlutik. igdlup inue amerdla-
nerit imigagssamik ikiarornartu-
nigdlo ajornartorsiuteKarsimåput.
ilait ukiut ima amerdlatigissut
ikiarornartutorsimåput katsorsar-
nigssåt neriutigssaerusimavdlune.
landsrådivdle forretningsudval-
giane isumaKatigingneKarpoK sa-
pingisamik ikiuniartariaKartugut.
inusugtut ardlaKartut Kofoeds
Skolerne nåpipåka takussatdlo
Kuarsårnardlutigdlo nikatdlornar-
put åmale erKarsautigssivdlutik.
— ungatå issigalugo kalåtdlinik
sujunersuissarfik Pok Køben-
havnivdlo kommunia suleKati-
gingniarput kalåtdlit Christiania-
mitut ingerdlåinartumik ikiorne-
Karsinaulernigssåt anguniardlugo.
dsumaKarpunga ajornartorsiutit
tamåko Danmarkime nangminer-
Landsrådets forretningsudvalg
har bedt socialrådgiver Martha
Labansen opsøge den grønlandske
gruppe af unge i „Christiania" for
at tilbyde hjælp i form af f. eks.
tæpper og madrasser. I „Christia-
nia" opholder sig til stadighed
20-30 unge grønlændere, både
mænd og kvinder, oftest under
kummerlige forhold.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz har haft et møde på Kofoeds
Skole om problemet. Kofoeds
Skole er et hjem for subsistens-
løse. Også her har man en del
grønlændere, som man hjælper
med mad og husly i perioder.
— Jeg nar ikke selv besøgt
„Christiania", men jeg har fået
oplyst, at grønlænderne bor sam-
men i et hus af meget dårlig kva-
litet, uopvarmet, og at de bl. a.
trænger til madrasser. De fleste af
dem har spiritusproblemer eller
er narkomaner. Nogle af dem har
været så mange år i stofmisbrug,
at det er svært at se nogen løs-
inatsissartune ilaussortap Uwe
Jensenip (Fremskridtspartimér-
sup) aulisarnermut ministere
Svend Jakobsen aperisimavå, mi-
nisterip iluarisinaunerå Norgep
Kavdlunåt putorutomiarnerata
sperlingerniarneratalo Norgep
kujatåta imartåne angnikitdlisi-
neKarnera. Uwe Jensen aperaoK,
taimatut angnikitdlisitsinerit aki-
neKåsånginersut norskit aulisar-
tuisa Kalåtdlit-nunåta erKåne au-
lisarnerata angnikitdlisineranik.
aulisarnermut. ministere Svend
Jakobsen akivcK: — 1977 aut-
dlartingmat isumaKatigissuteKar-
Pok EF-ip Norgevdlo akornåne,
aulisarneK igdlugit imartåine
1976-imisut angitiginartineKåsa-
ssok. Norgep Kavdlunåt putoru-
torniardlutigdlo sperlinginik auli-
Martha Labansen.
me iluarsiniartariaKartut. inusug-
tut taima nåkåutorsimatigigånga-
mik sordlo kalåtdlisut Christia-
niame Kofoeds Skolemilo naju-
gaKartutut, tauva kigsautigiung-
naertarpåt nunavtine ilaKuta-
mingnut uternigssartik, Lars
Chemnitz OKarpoK.
landsrådip sujuligtaissuata o-
KautigåtaoK kalåtdlit inusugtut
ujarneKartarniartut ikiarornartu-
tornermit ikiorfigssaerutivigtina-
git. tamatumuna suliniarnigssaK
måna piarérsarneKarpoK.
ning. Men landsrådets forretnings-
udvalg er i hvert fald enige om,
at vi skal søge at hjælpe så godt
vi kan. Jeg mødte en del af de
unge på Kofoeds Skole, og det var
både et chokerende og deprime-
rende, men tankevækkende, møde.
— På længere sigt vil rådgiv-
ningskontoret „Pok" og Køben-
havns Kommune samarbejde om
mere permanente og gennemgri-
bende løsninger for grønlænderne
i „Christiania". Jeg tror, vi må se
i øjnene, at problemerne skal lø-
ses i Danmark. Når først de unge
er så langt ude, som tilfældet er
med dem, der bor i „Christiania"
og på Kofoeds Skole, så ønsker
de ikke at vende tilbage til deres
familie i Grønland, siger Lars
Chemnitz.
Han oplyser, at der også plan-
lægges et opsøgende arbejde for
at finde frem til unge grønlæn-
dere, før de kommer for langt ud
i problemerne med stofmisbrug.
-h.
sarnerat kigdlilersimavåt, perKU-
tigalugo 1976-ime pissat sivniler-
matigit.
aulisarnermut ministerip ilå-
ngupå, norskit Kalåtdlit-nunåta
erKåne aulisarnerat ukioK måna-
mut unilersoK, tåssa norgemiul
pissagssatik tamåkingajalermati-
git.
Uwe Jensen ilångutdlugo ape-
raoK, ministerip erKarsautigingi-
nerå tuluit Kalåtdlit-nunåta er-
Kåne aulisarnerat kigdlilersusav-
dlugo, tåssa tuluit Kavdlunåt Ka-
jussaussiagssanik Nordsøme auli-
sarnerat kigdlilersorsimangmå-
ssuk. tamatumunga aulisarner-
mut ministere akivoK, taimaisior-
neK ajornartoK, tåssame tuluit ka-
låtdlit imartåne aulisångitdlui-
narmata.
nalivtmut tungassut
misigssortariaKarput
professor Robert Petersen oKaloKatigineKartoK nu-
navtine inoKatigingnut tungassunik ilisimatutut misig-
ssuissarnernik.
unernut imeK
pitsaunerpauvoK
Unge grønlændere
lever i kummerlige
forhold i Christiania
Landsrådets forretningsudvalg har taget initiativ til
en foreløbig hjælp
Kalåtdlit-nunåta erKåne tuluit
norskitdlo aulisarnerånik aperKut
14