Atuagagdliutit - 01.12.1977, Blaðsíða 18

Et barn skal opdrages ud
fra den virkelighed, det lever i
Teknikken og koncentrationspoli-
tikken har givet enormt store so-
ciale problemer. Mange har ikke
kunnet klare tilpasningen til de
nye forhold og er præget af rod-
løshed og manglende identitet,
som i sit kølvand har alkoholisme,
stigende kriminalitet, aggressio-
ner, ja, endda selvmord. Disse
usikre rammer og normer for fa-
milielivet har ødelagt forholdet
mellem børn og voksne og er ble-
vet forværret af de mange ud-
sendte eksperter indenfor institu-
tioner, skole og administration.
Det konkluderede deltagerne i
et 10 dages seminar om børne-
opdragelse på Socialpædagogisk
Skole .i Nuuk for nylig. Men se-
minariet fandt også frem til for-
slag, der kan være med til at
rette op på de usikre rammer og
normer:
Man skal i børneinstitutionerne
og skolen i højere grad anvende
grønlandske materialer, inddrage
vore kulturlege, lære børnene no-
get om den grønlandske natur,
om fiskeri og fangst. Kort sagt:
Barnet skal opdrages ud fra den
virkelighed, barnet lever i. Sprog-
problemerne må tages alvorligt
op, og der skal være flere dob-
beltsprogede pædagoger i børne-
institutionerne for at styrke det
grønlandske sprog.
I seminaret deltog 12 børne- og
ungdomspædagoger — seks grøn-
landske og seks danske — fra
hele Grønland.
— Hovedtemaet på seminaret
var: Hvad er vore mål med op-
dragelsen? oplyser lederen af se-
minaret, cand. psych. Flemming
Hovgård Christensen, Nuuk. —
Vort udgangspunkt var en mål-
sætningsdebat for opdragelsen i
dag- og døgninstitutioner samt i
fritids- og ungdomsklubber. Vi
diskuterede forskellige problem-
stillinger omkring familien og
samfundsudviklingen, herunder
hvilken rolle vore institutioner
bør spille i opdragelsen.
I seminaret indgik diskussions-
oplæg fra de enkelte deltagere
samt oplæg fra repræsentanter
for bl. a. forældre, politikere,
kvindebevægelsen og Grønlands
Spejderråd. En dag var afsat til
at debattere de vordende pæda-
gogers uddannelse, og der var og-
så institutionsbesøg.
Flemming Hovgård Christensen
oplyser, at blandt de konkrete
ideer til at rette op på de usikre
rammer og normer, var bl.a. eta-
blering af bedre samarbejde og
koordinering mellem de forskel-
lige instanser, grupper og aktivi-
teter. — Man må ikke leve i hver
sin verden, siger han. Dette gæl-
der spejdere, idrætsfolk, aften- og
ungdomsskole, politiske forenin-
ger, klubber osv.
Mange ønskede en ændring af
alderskriterierne for junior- og
seniorklubber- og der var forslag
om aktiviteter for børn og unge
også i sommerperioden. Det blev
foreslået, at de unge kunne op-
træde for de ældre på alderdoms-
hjemmene, og at de ældre kunne
besøge institutioner og skoler og
fortælle de pnge om gamle dage.
Der var enighed om, at kom-
munerne bør give ungdommen
bedre vilkår for at hindre den
megen ødelæggelse og det over-
håndtagende drikkeri. Et fuld-
stændigt forbud mod øl- og spi-
ritus blev nævnt i den forbin-
delse og nogle tilføjede: — Det
kunne måske også få de dårligste
danske elementer til at tage hjem.
— Blandt de spørgsmål, vi di-
skuterede, var spørgsmålet om,
hvad vi kan kræve af politikerne
med hensyn til børneopdragelse
og pædagogik, samt hvordan det
skæve forhold mellem udsendte
og hjemmehørende i det pædago-
giske arbejde kan rettes op, siger
Flemming Hovgård Christensen.
Med hensyn til krav til politi-
kerne blev det påpeget, hvor
væsentligt det er at bygge børne-
venlige miljøer i stedet for pre-
stigebyggeri som arktiske haver,
store flotte skoler og sterile be-
tonklodser. Der var i den forbin-
delse enighed om at kræve bedre
familieydelser og støtte via til-
skud, flere socialmedhjælpere til
spiritusplagede familier, billig
takstpolitik indenfor daginstitu-
tionerne, ingen kopiering af dan-
ske forhold, en styrkelse af for-
ældres indflydelse på daginstitu-
tionsområdet — samt bedre op-
lysning om børns behov og ud-
vikling.
Med hensyn til det skæve for-
hold mellem udsendte og hjem-
Det er som bekendt ikke viden-
skabelige undersøgelser og rap-
porter om Grønland, det har
skortet mest -på i de senere år.
Men har man kunnet anvende
undersøgelsesresultaterne i hver-
dagen? Professor Robert Petersen,
Eskimologisk Institut, peger i
denne artikel på en række aktu-
elle samfundsanliggender, som ik-
ke er videnskabelig belyst. Robert
Petersen fremhæver, at under-
søgelsesresultaterne på disse om-
råder vil kunne udnyttes af
politikere og andre til at gavne
beslutningsprocesserne i det
hjemmestyrede Grønland.
—Et område, som trænger til
nøjere undersøgelse, er de grøn-
landske foreninger og organisa-
tioner. Vi har jo kopieret disse
organisationers opbygning og
funktion nøje efter de tilsvarende
danske. Jeg kunne tænke mig at
få belyst, om dette egentlig er
ideelt — måske kan man tænke
sig andre organisationsformer, der
egner sig bedre til grønlandske
forhold og samfundsudvikling.
Hvis man f. eks. vil bevare prin-
cippet om kollektiv ejendomsret
til naturgivne ressourcer i Grøn-
land, så er det tvivlsomt, om den
nuværende samfundsopbygning
med forskellige interesseorganisa-
tioner med modstridende mål-
sætninger egner sig for landet,
siger Robert Petersen.
UNDERSØGELSE AF
MORD OG SELVMORD
Han tilføjer:
—Landsrådsmedlem Otto Steen-
holdt fremkom i 1974 i landsrådet
med forslag om en undersøgelse
af de forholdsvis mange mord og
selvmord i Grønland. Det er al-
mehørende var man enige om, at
det er ønskeligt med en meget
bedre orientering til danske ud-
sendte pædagoger om forholdene
i al almindelighed og om grøn-
landske materialer, mentalitet og
sprog i særdeleshed. Danskerne
skal opfordres og inspireres til at
gå ud fra den grønlandske virke-
lighed, f. eks. via intensive kur-
ser som sprogkurset i Sisimiut i
sommer.
Fl'emming Hovgård Christensen
slutter: Seminaret ønskede også
færre danske materialer og færre
danske ledere af institutionerne,
sådan at den bedrevidende hold-
ning, mange grønlandske pæda-
goger ofte møder fra danske le-
dere, forsvinder. Når man skal få
institutionerne til at udvikle sig
fra rene børnepasningssteder til
pædagogiske udviklingsmiljøer, er
det vigtigt, at grønlandske initia-
tiver ikke kvæles af misforstået
hjælpsomhed fra danske pædago-
ger, som vil føre pæne, teoretiske
målsætningsdiskussioner.
vorlige problemer, som tyder på
helt specielle værdiproblemer —
menneskelige konflikter — i det
grønlandske samfund. En under-
søgelse kan måske klarlægge en
del af årsagerne. Og så har man
grundlag for at kunne begynde at
modvirke den triste udvikling.
UNDERSØGELSE
AF GRØNLANDS EGNE
RESSOURCER
Professor Robert Petersen fort-
sætter:
—Grønland er på vej mod
hjemmestyre. Det er i høj grad
ønskeligt at gennemføre en un-
dersøgelse af, hvad de kendte
naturresourcer i Grønland egent-
lig kan bære rent økonomisk før
hjemmestyrets økonomi lægges i
for faste rammer. Jeg tænker her
først og fremmest på resourcerne
i havet og muligheden for at ud-
nytte dem.
Endelig peger professor Robert
Petersen på det ønskelige i en
undersøgelse af inuit-samarbejdet
og dets perspektiver for frem-
tiden.
DET KNIBER MED
KAPACITETEN
Robert Petersen lægger dog ikke
skjul på, at det kan knibe med
kapaciteten på instituttet, hvis
flere undersøgelser af den nævnte
art startes på samme tidspunkt.
Om instituttets hidtidige forsk-
ning siger han:
—Tidligere har størstedelen af
grønlandsforskningen i Danmark
drejet sig om etnografiske forhold
i det gamle, grønlandske samfund,
f. eks. sagn, religion, livsformer og
det grønlandske sprog. Den forsk-
pingårtorujugssuvoK mérxanut na-
lerKutungorsagkanik sanaortornig-
ssax takorxusårutinik issigtut naut-
sivisut itunik sananane, kussanar-
torssuarnik atuarfiliorane betoner-
ssuarnigdlo minguitsuliorane . ..
Det er væsentligt at bygge børne-
venlige miljøer i stedet for presti-
gebyggeri som arktiske haver, sto-
re flotte skoler og sterile beton-
klodser ...
ning, som udgår fra Institut for
Eskimologi, bør også omfatte nu-
tidens samfund.
EKSEMPLER
PA NUTIDSFORSKNING
Som eksempel på nutidsforskning,
tilrettelagt af instituttet, kan
nævnes undersøgelserne i
UmanaK-distriktet af virkninger-
ne af minedriften i Marmorilik.
Instituttet har netop udgivet fire
pjecer på grønlandsk og dansk om
resultatet af disse undersøgelser.
Andre eksempler på forskning i
aktuelle grønlandske samfunds-
forhold er studier om rettigheder
til ejendele og fangst, dialekt-
forskning, undersøgelse af to-
sprogetheden i pressen, skolen og
litteraturen.
IKKE STOR OPTIMISME
Institut for Eskimologi har som
universitetsinstitut pligt til at an-
vende 40 pct. af arbejdstiden til
egentlig forskningsarbejde, 50 pct.
til undervisning og 10 pct. til ad-
ministration. —Vi har meget gode
argumenter for en udvidelse af
instituttets kapacitet. Den seneste
udbygning skete i 1970. Men set i
lyset af den almindelige økonomi-
ske situation i Danmark nærer
jeg ikke for stor optimisme, siger
Robert Petersen.
INSTITUTTET STAR FRIT
—Hvem bestemmer, hvad insti-
tuttet skal forske i?
— Der er ingen myndigheder,
som kan pålægge instituttet be-
stemte forskningsopgaver. Vi står
frit. Vi får jævnligt henvendelser
om ideer og muligheder for viden-
skabelige undersøgelser. Så drøf-
ter vi, om det er noget, vi kan gå
nærmere ind på. I tilfældet med
UmanaK-undersøgelsen var det
landsrådet og „Det rådgivende
udvalg vedrørende samfunds-
forskningen i Grønland", som øn-
skede undersøgelsen.
—h.
Assistenter
Til Nuuk kommune søges for snarlig tiltræden 3 assistenter
til varetagelse af følgende opgaver:
2 assistenter til behandling af boligstøttelånesager, herun-
der udfærdigelse af terminsregnskaber og daglige ekspedi-
tioner.
1 assistent til socialkontorets ekspedition, hvor arbejdet
vil bestå i udskrivning af bilag samt udlevering af klient-
sager til afdelingens sagsbehandlere.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
mellem Ministeriet for Grønland og GAS, henholdsvis HK.
Nærmere oplysninger vil kunne fås ved henvendelse til
personalekontoret, overassistent Bendt Alsted, tlf. 2 12 77, lo-
kal 52.
Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og
beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger
fremsendes senest 12. december 1977 til:
NUUK KOMMUNE
Box 605 . 3900 Godthåb
Der er brug for aktuel
forskning i Grønland
— Hvorfor sker så mange mord og selvmord i Grøn-
land? Er de danske foreningsformer hensigtmæssige
i Grønland? Hvad kan Grønlands egne ressourcer
bære økonomisk?
18