Atuagagdliutit - 02.02.1978, Blaðsíða 3

tJv ® O w Vfr
GRØN LANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelTnermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
d|ugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NQk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
cirkusime issi-
gingnårt'rtsineK
kingunipilulik
H. F. Europarådip atautsiminera-
ne issigingnårtitsissartup franskiu-
ssup Brigitte Bardotip pissusiler-
sGtai ilaussortamit norgemiumit
nCirkusime issigingnårtitsinermut"
åssersuneKartut kalåtdlit piniartutut
inussutigssarsiutånut suniuteKapi-
lugsinåuput. Brigitte Bardot kungi-
tut arnatutdlusoK pineKarpoK. er-
ssårtautigineKaKissumik rådime
ilaussortat amerdlanerpårtaisa au-
lajangiupåt perKussutigineKåsassoK
PuissérKanik toKoraipilungnerup er-
ntnavik unigtineKarnigsså amalo
åtåt piniarKussåungivingnigssåt
aiingnerpåmik ukiune mardlungne.
PerKussut tamåna åmåtaoK Dan-
aiarkimut Norgemutdlo tungavoK.
Kavdlunåt tungånit — mingneru-
agitsumigdlo norgemiunit — påsiti-
niarneKaraluarpoK Kalåtdlit-nunåne
puissérKat piniarneKartångitsut,
amalo tamåne åtåt amerdliartortut
PiniarneKarneratdlo kigdlilersu-
gauvdlune. taimåitordle Kavdlunåt
norgemiutdlo Europarådime ilau-
ssortaKatitik påsitlngitsorunarpait
Danmarkimut Kalåtdlit-nunånutdlo
Pasigdliutit tungavigssaKångiving-
aerånik. aKaguanilo Europame avi-
sit nuånarineKarnerssait pissungO-
juput Danmarkip, Kalåtdlit-nunåta,
Norgep Canadavdlo kångusQtig-
ssåinik sarKumiussuivdlutik. tåuna
kingugdleK Europarådime ilaussor-
tåunginame KisuariånglnarsInauvoK.
Kavdlunåt Europarådime ilaussor-
tarissait tatdlimåuput. tåukua ilar-
tik folketingimut ilaussortaK Jes
Schmidt, taimågalåt sivnissuvdlune
EuroparådimitoK, kalåtdlit soKuti-
gissånut pingåruteKaKissumut ta-
matumunga sorssQtigingnigtugsså-
ngortisimavåt. sok? tåssa atautsi-
mitaliamut Europarådip tamatuml-
nga piarérsausiortitaunut ilaung-
mat, konservativit rådime ilaussor-
tautitåt Erik Ninn-Hansen taima
QKarpoK. sok åma Jes Schmidt
atautsimititaliame tåssane ilaussor-
tåva? tåssa folketingimut Kinigau-
simagame Sønderjyllandime tyskit
ikingnerussuteKartut centrumdemo-
kratitdlo KinigagssångortitseKati-
gigfiat tunuleKutaralugo. puisslni-
arnermut Kalåtdlit-nunånutdlo tu-
ngassunik ilisimassai angnertugu-
nångivigput.
taimåitordle Jes Schmidt sarKu-
miussaKarpoK Europarådimit malu-
giniarneKartariaKaraluartunik. kisiå-
ne soruna Kavdlunåt ilaussortaisa
akissugssåussuseK tamåt tåussu-
munga tuniukåt? nalunaerutit kå-
ngunåinartumik suliaripalågkat o-
Katdlinermut tungaviussut norge-
miut ilaussortåinit sisamaussunit
issornartorsiorneKaKåtåraluarput
tungavilersordluagkanik. Kavdlunåt
ilaussortaisa Kalåtdlit-nunåne auli-
sagkanik misigssuissartut atautsi-
méKatigerKårsimassugunlkit amer-
dlanerussunik såssusseriarnigssa-
mut periarfigssaKarsimåsagaluar-
put. ilaussortatdle ivko nipangi-
narput sivnissOvdlunilo ilaussor-
taussoK OKalugtitdlugo. sok?
Kavdlunåt ilaussortaisa piarér-
sarnerdiugsimanerat ersserKeKaoK.
åssersOtigalugo kalåtdlit folke-
tingimltue KaerKussariaKarsimaga-
luarpait. KaerKuneKarsimassOgunik
OKauseKarnigssamutdlo periarfig-
ssinekardlutik tauva Brigitte Bar-
dot amiussamik kavåssissårtoK alar-
dlugo puissiniarnerup kalåtdlit tat-
dlimararterutåinut pingåruteKardlu-
(narnera angnerussumik malugini-
arneKarsi måsaga I uarpok.
ajoKusissoKarérpoK. puissit ami-
sa soKutigineKarungnaeriartuinar-
nigssait akisalo åpariartufnarnig-
ssait ånilångatigssauvoK.
KanoK iliortoKarsinauva? Brigitte
Bardotip Kalåtdlit-nunånut tikerår-
sarnekarnigssånik sujunersOt soku-
tiginaKaoK. avtsiliortorpagssuit ka-
litaralugit tåkutlsaoK, taimalo Ka-
låtdlit-nunåta sineriåne puissérKat
nåkigtaitsumik piniarneKartarnerå-
nik tusartagkat amilårnartut erKå-
ngitdluinarnerat silarssuarmiunut
påsitfneKåsagaluarpoK.
KNAPP opnåede 9 pct.s
prisforhøjelse for 1978
Plus ekstraordinært tilskud vedrørende sælskinds-
Produktionen på 3,2 mili. kr.
KNAPP og KGH har sluttet pris-
forhandlingerne for 1978. For-
handlingerne brød sammen i slut-
n'ngen af 1977, men blev genop-
faRet i København i det ny år.
KNAPP har opnået en forhøjelse
af priserne på fiskeprodukter —
hovedsagelig torsk og rejer — på
ca- 9 pct. eller i alt godt 4 mili.
hr., når man tager fangsterne i
1977 som grundlag.
For sælskindsproduktionens
vedkommende har de grønlandske
fangere gennem Ministeriet for
Grønland opnået et særligt en-
gangstilskud på 1,6 mili. kr., som
netop er bevilget af finansudval-
get. Samtidig har landsrådet stil-
let et lignende tilskud i udsigt til
fangerne.
Baggrunden for det offentlige
tilskud på i alt 3,2 mili. kr. er
de meget lave sælskindspriser på
auktionerne i 1977. Der er heller
ikke udsigt til nogen bonusbeta-
ling for 1978. Tilskuddet på de 3,2
miil. kr. er givet for at undgå en
katastrofal nedgang i indtægterne
i fangerdistrikterne.
»Cirkusforestilling«
med alvorlige følger
J.H. J. Brigitte Bardots optræden
i Europarådets møde, der af et
norsk rådsmedlem blev betegnet
som en „cirkusforestilling", kan
blive alvorlig for det grønlandske
fangererhverv. Brigitte Bardot før-
tes frem som en dronning. Mens
hele salen klappede, vedtog et
stort flertal af rådet at henstille til
bl.a. Danmark og Norge, at de
brutale sælungedrab øjeblikkeligt
standses, og at grønlandssælen
totalfredes i mindst to år.
Fra dansk — men især fra norsk
side — gjorde man opmærksom
på, at der ikke drives fangst på
sælunger ved Grønland, og at be-
standen af grønlandssæler ved
Grønland er voksende og i øvrigt
kvoteret. Det lykkedes åbenbart
ikke for de dansk-norske medlem-
mer at få Europarådet til at be-
gribe, at beskyldningerne mod
Danmark-Grønland er helt uden
grundlag. I hvert fald blomstrede
Europas populæreste aviser dagen
efter med skam og skændsel over
Danmark-Grønland-Norge og Ca-
nada, som jo ikke er medlem af
Europarådet og derfor kan være
ligeglad.
Den danske delegation i rådet er
på fem medlemmer. Delegationen
havde overladt til folketingsmedlem
Jes Schmidt, som kun er stedfor-
træder, alene at kæmpe for de
livsvigtige grønlandske interesser
i denne sag. Hvorfor? Fordi han
sad i komiteen, der skulle forbe-
rede sagen for Europarådet, siger
det konservative europarådsmed-
lem Erik Ninn-Hansen. Hvorfor sad
Jes Schmidt for resten i den ko-
mité? Han er indvalgt i folketinget
i valgforbund mellem det tyske
mindretal i Sønderjylland og Cen-
trumdemokraterne. Hans kendskab
til Grønland og sælfangst er sik-
kert ikke omfattende.
Alligevel fremkom Jes Schmidt
med et indlæg, der burde have
gjort indtryk i Europarådet. Men
hvorfor lagde den danske delega-
EF-ip ervngup nuki-
liorfiliornigssånik
Italiap sujunersutå
EF-ile isumagssarsiamut isumaKatauvatdlångitsoK
tion hele ansvaret på hans skul-
dre? Fire norske rådsmedlemmer
kom på stribe med velunderbygget
kritik af de skandaløst sjuskede
rapporter, der var grundlaget for
hele debatten. Hvis den danske
delegation havde konfereret med
Grønlands fiskeri undersøgelser,
ville man have haft skyts til flere
angreb. Men delegationen tav og
lod stedfortræderen tale. Hvorfor?
Alt tyder på, at den danske dele-
gation var dårligt forberedt. Man
burde f.eks. have udvirket en invi-
tation til begge grønlandske folke-
tingsmedlemmer. De ville — hvis
man havde skaffet dem taleret —
formentlig kunne have drejet hele
stemningen fra Brigitte Bardot i
acrylpels til sælfangstens livsvig-
tige betydning for en femtedel af
Grønlands befolkning.
Skaden er nu sket. Interessen
for sælskind og dermed priserne
må frygtes at rasle videre nedad.
Hvad kan der gøres? Forslaget
om at invitere Brigitte Bardot til
Grønland er værd at overveje. Hun
vil blive fulgt af en hale af jour-
nalister, som på den måde får lej-
lighed til over for verdensoffent-
ligheden at dementere de horrible
rygter om brutal rovfangst af sæl-
unger ved Grønlands kyster.
EF-kommissionime italiamiut tu-
ngånit sujunersutigineKarsimavoK
Kalåtdlit-nunåne „misiligumik
ervngup nukiliorfiliortoKåsassoK"
EF-ip akiligånik. sujunersuteKar-
tuvoK Luigi Noe, Italia.
italiamiup sujunersune tunga-
veKartipå, soKutiginartunigssånik
påsivdluåsavdlugo taimatut erv-
ngup KanoK akeKarnigsså påsi-
savdlugo, tåssame taimatut påsi-
ssaKarnikut nautsorssuissoKarsi-
nångusangmat Kalåtdlit-nunåne
ervngup nukinganik iluaicuteKar-
filiornigssat KanoK akeKarnigsså-
nik.
Luigi Noe sujunersuteKarpoK
nukiliorfiliortcKåsassoK, 100 me-
gawattinik pilersitsisinaussumik
tåssunga atassumik sulivfiliordlu-
ne ingnåtdlagissap nukinganik tå-
ssångånérsumik atortoKardlune
brintimik imerpalassumik sanaor-
tortoKarsinaorKuvdlugo.
EF-kommissionime ilaussortaK,
Guido Brunner, kommissione siv-
nerdlugo sujunersumut isumaKa-
tåungilaK. — kommissionip misig-
ssuissoKarnigsså tapersersorpå
Kavdlunåt nålagkersuissuisa aut-
dlarterigåt. sule ingminut ani-
ngaussatigut akilersinaunigsså na-
lugatdlarparput, Brunner aki-
ssutimine taima isumaKarpoK.
-h.
kalåtdlit frimærkertagdlit ta-
maisa akisa agdlagsimassut 15
procentianik akilerdlugit pisi-
arissarpavut.
nagsiuneKartartunut sutdlussi-
ssarnatalo ingassagissaKartå-
ngilavut.
aningaussångordlugit eminaK
akilissarpugut. avKutålo soru-
name akilersimagugko uvagut
utertisavarput.
STEIN PETTERSEN
Maridalsveien 62 . Oslo 4
Norge
60 år
Upernavingme borgmestere Knud
Kristiansen januarip 25-åne 60-
inik ukioKalerdlune inuvigsiorpoK.
Knud Kristiansen Ausiangne
Efterskolime atuarérame 1932—
33-mut Ausiangne kateketskolime
atuarpoK 1934—35-mut. 1935-me
ajoKingorpoK. tamatuma saniati-
gut 1949-mit atuarfik ilagéKar-
nerdlo sulissutdlugit sanajartor-
tineKartarpoK. Upernavingme a-
joKitut påtagtartututdlo OKalug-
fingme suIivok iliniartitsissujuti-
galune. Upernaviup Kinersiviane
landsrådimut ilaussortauvoK 1959-
imit 1975-imut. Upernavingme
kcmmunerådine ilaussortausima-
vok 1948—49, kommunerådimilo
sujuligtaissuvdlune 1949—51-imut.
kingorna 1951-imit 1953-imut
kommunalbestyrelsimut ilaussor-
tauvcK åmalo 1953-imit 1958-imut
kommunalbestyrelsime sujulig-
taissuvdlune. 1975-ime kommu-
nalbestyrelsimut KinigaondgpoK
taimalo borgmesteringordlune
Upernaviup kommuniane.
erniørttortumik i/er •
køjutigatutit okørtug-
ssøøkøtøu/erit - Bikuben*
imut tunu/ekutøngorit
fø medindflydelse øg
høj rente - bliv gørønt
(S) Bikuben
3