Atuagagdliutit - 02.02.1978, Blaðsíða 5

Brigitte Bardot's
kampagne farlig
for fangererhverv
Den franske skuespillerinde inviteret til følelsesladet
debat i Europarådet om sælfangst — resultatet kan
blive ødelæggende for afsætning af grønlandske
sælskind på verdensmarkedet
franskeK arnaK issigingnårtitsissartoK Brigitte Bardot, måna Qmassunik
igdlersuissartutut nivtarsåutoK .. .
Den franske skuespillerinde Brigitte Bardot, der for tiden fører sig frem
som den store dyreven . . .
Den berømte franske skuespiller-
inde Brigitte Bardots optræden i
Europarådets møde i Strassbourg
i sidste uge bliver måske det hid-
til hårdeste slag, der er rettet
mod grønlandske fangeres eksi-
stensmuligheder. Takket være den
kendte skuespillerindes tilstede-
værelse kom Europarådets møde
i verdensoffentlighedens øjne til
at virke som en hårdtslående
kampagne mod sælfangst og an-
vendelse af sælskind.
Brigitte Bardot var i egenskab
af ivrig dyreværnsforkæmper in-
viteret som tilhører til Europarå-
dets møde, der i samme anled-
ning blev overværet af 250 jour-
nalister fra hele verden mod nor-
malt kun omkring 50 pressefolk.
Europarådet vedtog med over-
vældende flertal en henstilling,
som rådet ønsker skal afleveres
til alle 20 medlemslandes rege-
ringer. Henstillingen rummer bl.a.
forbud mod fangst af grønlands-
sælen for mindst en toårig peri-
ode.
RODET behandling
Sagen fik i Europarådet en så
klodset og rodet behandling, at
det i dag må være det alminde-
lige indtryk verden over, at Dan-
mark og Grønland bærer et tungt
medansvar for de utiltalende
drabsmetoder, der anvendes ved
Newfoundland ved jagten på ba-
bysæler. Hvis dette indtryk ikke
ændres i nærmeste fremtid, vil
Priserne på grønlandske sælskind,
som blev halveret på auktionerne
sidste år, yderligere rasle ned.
Den alvorligste konsekvens kan
blive, at grundlaget for sælfangst
forsvinder. I dag ernærer omkring
en femtedel af den grønlandske
befolkning sig ved sælfangst.
RAPPORT MED 28 FEJL
Grundlaget for Europarådets be-
handling af sagen er et par meget
tynde rapporter fra direktøren for
Basel zoologiske have, professor
E. M. Lang og en dr. J. L. van
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen vil søge at . udvirke, at
både han og Grønlands Lands-
råds forretningsudvalg i løbet af
foråret får mulighed for at del-
tage i et af Europarådets møder
i Strassbourg.
— Jeg er tidligere af Europa-
rådet blevet opfordret til at give
en redegørelse for det grønland-
ske hjemmestyre, siger grøn-
landsministeren til AG. Jeg øn-
sker imidlertid, at landsrådet skal
være repræsenteret ved en sådan
Haaften fra et hollandsk natur-
forskningsinstitut. På dette grund-
lag — som af flere medlemmer
af Europarådet blev kaldt et
makværk — har en komité under
Europarådet udarbejdet sit for-
slag om henstilling til alle euro-
pæiske regeringer om kraftige re-
striktioner vedrørende sælfangst.
På Europarådets møde blev det
nævnt, at materialet rummer
mindst 28 væsentlige fejl og unøj-
agtigheder.
PROTEST FRA DANMARK
OG NORGE
På komiteens vegne afleverede en
østrigsk dame, fru Hubinek, et
følelsesladet indlæg i Europarå-
det, hvor hun bl.a. oplyste, at hun
måtte lukke for sit TV, da hun
så en film om sælungedrab ved
Newfoundland. Hendes indlæg
udløste velvillige kommentarer
fra lande, hvor sælen er et ukendt
væsen. Fra norsk og dansk side
blev der gjort kraftige indsigelser,
men protesterne druknede i hu-
jen og piften, som rådets formand
dog frabad sig. Et forslag om i
det mindste at udsætte afgørel-
sen blev fejet af bordet, og hen-
stillingen blev vedtaget med
overvældende flertal.
TRUSSEL MOD
SKINDPRISERNE
Når Europarådets behandling af
denne sag kan få alvorlige følger
for grønlandsk fangererhverv, så
skyldes det ikke udsigten til, at
rådets vedtagelse vil blive gen-
nemført. Det er så godt som bom-
besikkert, at dette ikke vil ske.
Europarådet kan kun henstille til
rådets ministerkomité, at komite-
en igen henstiller til de enkelte
medlemslandes regeringer at re-
spektere vedtagelsen. Men det
står hver regering frit for, om
man vil gøre det. Og det er sole-
klart, at hverken Danmark eller
Norge vil rette sig efter en sådan
henstilling.
lejlighed, og jeg mener, vi må ud-
nytte en sådan mulighed til ef-
fektivt at gendrive de uhyrlige
misforståelser, der tilsyneladende
hersker omkring det grønlandske
sælfangererhverv.
Jørgen Peder Hansen under-
streger, at han endnu ikke er be-
kendt med det officielle referat
fra Europarådets møde den 24.
januar om sælfangst m.v. — Men
så vidt jeg indtil nu er orienteret,
så er der i Europarådet foregået
en debat om et emne, som man
Sagens alvor består udelukken-
de i, at en så massiv kampagne
mod sælskind ikke kan undgå at
presse skindpriserne ned.
HENSTILLINGENS
HOVEDPUNKTER
Hovedindholdet af Europarådets
henstilling er, at man opfordrer
de europæiske lande til at deltage
i bestræbelserne på at bevare
sælbestanden bl.a. ved at
a) udstede forbud mod jagt på
grønlandssælen i mindst to år
(grønlandssælen udgør kun en
lille del af den samlede grønland-
ske sælfangst. Man regner med,
at der fanges 5-6000 grønlands-
sæler årligt ved Grønland. Red.).
b) at gennemføre en optælling
af sælbestanden i bestemte om-
råder og undersøge livsbetingel-
serne.
c) at fastsætte kvoter for de ef-
terfølgende år.
d) at give den lokale befolkning
fortrinsret til jagt.
e) at gennemføre skarp kontrol
med jagttilladelser og jagtmeto-
der.
f) at kontrollere forurening ved
kysterne, som truer sælerne.
g) at holde streng kontrol med
— eller helt forbyde — import af
skind fra babysæler.
DANMARKS DELEGATION
I Europarådets møde deltog fra
Danmark folketingsmedlemmerne
Erik Holst, Lasse Budtz, Arne
Christiansen, Kirsten Jacobsen og
Erik Ninn-Hansen. Dette er den
samlede danske repræsentation.
Erik Ninn-Hansen overlod imid-
lertid sin plads til stedfortræde-
ren Jes Schmidt, som er indvalgt
i folketinget for det tyske min-
dretal i Sønderjylland i samar-
bejde med centrumsdemokrater-
ne. — Det gjorde jeg, fordi Jes
Schmidt havde sæde i komiteen,
der forberedte sagen, oplyser
Ninn-Hansen til AG.
SÆLSKINDSPELS TIL BRIGITTE
Til AG siger Jes Schmidt, at han
over for Europarådet, så stærkt
som han kunne gøre det, under-
stregede, at en femtedel af Grøn-
lands befolkning tjener til livets
ophold ved sælfangst, at sælfangst
ikke har sat sig særlig godt ind i.
Men da sagen er særdeles vigtig
for den grønlandske befolkning,
så skal tingene sættes på plads.
Så snart jeg er fuldstændig ori-
enteret om mødet i Strassbourg,
tager jeg kontakt med udenrigs-
minister K. B. Andersen for at
drøfte, hvad der videre skal ske.
— I øvrigt regner jeg bestemt
med, at Europarådets henstilling
vedrørende sælfangst bliver afvist
af ministerkomiteen, når denne
skal tage stilling til sager, slut-
ter grønlandsministeren. Jeg vil
sammen med udenrigsministeren
drøfte det oplæg, som vi fra dansk
side kommer med til ministerko-
miteen.
-h.
er nøje forbundet til grønlandsk
kultur og tradition, at sælkød er
vitaminrigt og et meget vigtigt
fødemiddel i arktisk klima, at
skindet bruges i den daglige be-
klædning, at der overhovedet, ik-
ke finder jagt sted på babysæler
i Grønland.
— Jeg sluttede med varmt at
anbefale Brigitte Bardot, at hun
køber sig en pels af grønlandsk
sælskind, siger Jes Schmidt.
RAPPORTEN HUDFLETTET
Fire repræsentanter fra Norge var
på talerstolen og hudflettede rap-
porten. De erklærede, at den ikke
var værdig at drøfte i Europarå-
det, og de påviste, at den er
smækfyldt med fejl.
Europarådet gennemtrumfede
alligevel beslutningen, som blev
serveret dagen efter i verdens-
pressen som en kæmpesucces for
Brigitte Bardots kampagne mod
brug af skind fra specielt sælun-
ger. Også dele af den danske
presse misforstod sagen og serve-
rede den som „Brigitte Bardots
sejr over Danmark".
Brigitte og
Siumuts folketingsmedlem, Lars
Emil Johansen, har i forbindelse
med et skriftligt spørgsmål til mi-
nisteren for Grønland udsendt en
pressemeddelelse med flg. ordlyd:
— Den midaldrende franske
dame, Brigitte Bardot, har i Euro-
parådet gjort et stort nummer ud
af et folkefjendtligt forslag til mo-
ratorium for grønlandssælen. Den
tidligere skønhed tjener tilsyne-
ladende kun eet formål ved denne
aktion, nemlig at fastholde den
efterhånden svigtende verdens-
presses opmærksomhed på hendes
egen person. Når verdenspressen
ikke længere er interesseret i ma-
damens affærer, må det da for
pokker vække interesse, når den
franske dame indleder et vist og
særdeles makabert forhold til de
grønlandske sæler.
Det er imidlertid en så grov og
uværdig omtale af et af det grøn-
landske folks traditionelle erhverv
på en så løgnagtig og ondsindet
måde, at Grønlands Landsråd og
den danske regering som vore
øverste myndigheder nu må tage
skridt til en retsforfølgning af
denne forbandede franske kvinde
med et erstatningskrav for vore
fangere, der lever i en særdeles
vanskelig tid som ofre for forkæ-
lede millionærers hetz mod deres
eksistensgrundlag.
På denne bagrund har jeg den
BRIGITTE BARDOT TIL
GRØNLAND?
Landsrådsmedlem Otto Steen-
holdt, Atåssut, ser alvorligt på sa-
gen: — Jeg har skriftligt opfor-
dret grønlandsministeren til at
gribe ind. Endnu en gang har
verdenspressen fået usandfærdige
oplysninger om, at der udføres
drab på sælunger i Grønland af
grønlandske fangere. Disse rygter
ødelægger fangernes erhverv. Jeg
har opfordret ministeren til at
planlægge en modkampagne i
samarbejde med udenrigsministe-
riet og Grønlands Landsråd, siger
Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt vendte tilbage
fra København til Nuuk i slutnin-
gen af sidste uge for at drøfte
sagen med landsrådets forret-
ningsudvalg.
— Vi må overveje, om det kun-
ne være en idé at invitere Bri-
gitte Bardot til Grønland for med
egne øjne at se, hvordan sælfang-
sten foregår. Det er måske den
mest effektive måde at få demen-
teret misforståelserne, siger Otto
Steenholdt.
-h.
sælerne
26.1.78 på Siumuts vegne stillet
følgende skriftlige spørgsmål til
ministeren for Grønland:
— Vil ministeren foranledige en
international høring omkring den
grønlandske sælfangstmetode med
henblik på en saglig belysning af
vort fangererhvervs forhold samt
at rejse erstatningskrav over for
den franske dame ved navn Bri-
gitte Bardot, der i den internatio-
nale presse har udspredt grove
usandheder vedrørende vore fan-
geres måde at sikre deres eksi-
stensgrundlag på?
nangminérdlutit
kalåtdlit frimærkinik
katerssigaluarpit?
imanalo Kanganitsanik uni-
ngassuteKarputit? Kanganitsat
nagsiussat mærkinik imalunit
tamåkununga atugagssanik ili-
vitsunik. sut pigalugit agdlau-
serikit imalunit uvaguvtinut
takussagssångordlugit nagsiu-
tikit.
avKutå soruname uvagut aki-
lisavarput åmalo erninaK Ka-
noK akilerumagivut tusåsavat.
STEIN PETTERSEN
Maridalsveien 62 . Oslo 4
Norge
Landsrådet måske
til Strassbourg
Grønlandsministeren ønsker at få landsrådets for-
retningsudvalg med til møde i Europarådet for at få
misforståelserne om sæljagt ryddet af vejen
5